Charade

En anden måde at samle op på vigtige begreber, begivenheder eller personer I har stiftet bekendtskab med i et emne, kunne være gennem et slag Charade. Spillet går i al sin enkelthed ud på at eleverne hver skriver tre ord, begivenheder eller personer på små sedler og kommer dem i en hat. Eleverne går nu sammen med en makker, eller de går sammen tre og tre. Hold 1 starter med at en person fra holdet får 30 sekunder til at forklare så mange af sedlerne fra hatten som muligt. Han må forklare ordet på sedlen på alle mulige måder, dog uden at nævne selve ordet på sedlen eller dele af det ord. Når holdet har gættet ordet, trækker forklareren en ny seddel og forklarer indtil de tredive sekunder er gået. Når gruppen ikke at gætte sedlen han har i hånden, smides denne tilbage i hatten, som nu går til den næste gruppe, der ligeledes vælger en forklarer til at forklare ord i 30 sekunder. Når alle sedler i hatten er væk, tælles der point. Man får et point for hver vunden seddel, og disse lægges nu tilbage i hatten. Nu går man til anden runde. Her går det ud på kun at sige et ord for at gruppen kan gætte sedlens indhold. Igen bliver hver gruppe tildelt 30 sekunder. Når alle sedlerne fra hatten er væk, tælles der igen point efter samme princip som sidst. Den tredje runde går ud på at mime ordet på sedlen. Her må altså ikke siges noget, kun mimes. Igen får grupperne hver 30 sekunder til at gætte så mange sedler som muligt. Når denne runde er forbi, tælles der sammen for alle tre runder og vinderen er den gruppe med flest point. Legen er slut.
EP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *