Mads og Monopolet

Siden 2003 og stadig i skrivende stund kører der hver lørdag formiddag et program på P4, der sagtens kan transfereres til en taleøvelse i fremmedsprogsundervisningen. Mads og hans monopol bestående af 3 kendte danskere får hver lørdag stillet en række dilemmaer fra lytterne, som de skal prøve at finde forslag til løsninger på. Dilemmaerne kan være alt mellem himmel og jord, alt fra økonomiske vanskeligheder, knas i personlige forhold, til spørgsmål om hvordan man bedst får byttet en hæslig, men dybtfølt gave fra sin svigermor. Bed hver elev skrive et dilemma (det kan være deres eget eller et de opfinder, og de må selvfølgelig gerne være anonyme), læg dilemmaerne i en krukke, og inviter tre elever til at tage plads oppe ved katederet. Monopolet ved katederet får nu stillet et dilemma, som de kan give deres løsningsforslag til. Der er ingen der siger at monopolet skal nå til enighed i løsningsforslaget. Der må gerne komme mange forskellige ideer på banen. Når et dilemma er diskuteret nok, kan du bytte monopolet ud med tre nye elever og give dem et nyt dilemma at forholde sig til.

EP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *