Bryd isen

© senor codo

Ferien er ved at være forbi, og lige om lidt træder nye 1.g’er ind gennem hoveddøren. De skal lære hinanden at kende, ligesom du skal lære dem at kende og omvendt. I fremmedsprogsundervisning kræver det lidt af en overvindelse for mange elever ikke bare at deltage i faglige diskussioner, men ovenikøbet at gøre det på et sprog hvor man ikke kan udtrykke sig så nuanceret som på modersmålet. Eleverne skal som oftest lige vænnes til at vi kræver af dem at de taler fremmedsproget foran og med kammeraterne i fremmedsprogsundervisningen, og her kan forskellige ice breakers og lær hinanden at kende-øvelser være en gevaldig hjælp fordi de er mindre højtidelige og tager udgangspunkt i eleverne selv. Tid investeret i at træne naturlige diskussioner på fremmedsproget er tid godt givet ud!

Jeg har tidligere blogget om det første møde, og forleden fandt jeg på Shelly Terrell’s Teacher Reboot Camp  10+ fine ideer til at bryde isen for unge og voksne lørnere.

Google Search Stories synes jeg lyder rigtig interessant, men jeg kunne ikke få det til at virke (kunne simpelthen ikke finde værktøjet til at lave disse Search Stories med).
Rigtig god skolestart!

EP

6 comments

  1. Hej Eva,

    Jeg er meget inspireret af din brug af blog i undervisningen, særligt det indlæg du har lavet omkring den canadiske forfatter som dine elever har kommunikeret med gennem bloggen.
    Så nu kaster jeg mig ud i det selv! Men et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan eleverne poste indlæg på bloggen? Skal de oprette sig i Google og så inviteres til bloggen af mig?

    Mange hilsner
    Kamilla, Dronninglund Gymnasium

  2. Hej Kamilla
    Dejligt at høre at du kan bruge bloggen. Ja, eleverne opretter en Google-konto (de fleste har jo nok en i forvejen), og så skal de inviteres af dig til at være med-forfattere på bloggen.
    Mvh
    Eva

  3. Tak for svar! Er spændt på hvordan det kommer til at gå :o)

    Jeg håber du bliver ved med at skrive og inspirere, jeg har ofte brugt ideer fra dig.
    Noget af det jeg gerne vil arbejde med i det nye skoleår er det skriftlige arbejde i engelsk, nu hvor vi har omlagt elevtid. Så hvis du har nogle tanker der er de mere end velkomne.

    Mange hilsner
    Kamilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *