Adventsgaver : 3. søndag i advent – run-ons

For et par uger siden blev jeg kontaktet og spurgt om jeg måske havde et par ideer til at undervise (og eliminere) run-on-sætninger (både på dansk eller engelsk). Det synes nemlig at være et ret gennemgående problem for mange elever at skelne hovedsætninger fra ledsætninger hvilket ofte resulterer i en forvirrende tegnsætning hvor punktummer erstattes af kommaer. Henvendelsen ramte lige ned i min achilleshæl, for nok oplever jeg selv det samme problem i stor stil hos mine elever, men jeg må indrømme at jeg har gjort meget lidt i form af målrettet indsats for at udbedre skaden. Det skal være slut nu, så her kommer mit bud på et par undervisningsressourcer der måske kan være med til at sætte fokus på bedre tegnsætning.

  1. Definer allerførst hovedsætninger (independent clauses) og ledsætninger (dependent clauses). Lad eleverne vælge (eller vælg for dem hvis du synes det er mere hensigtsmæssigt), om de skal lære af dig eller selv undersøge sagen. Elever der skal lære selv, kan fx bruge disse links til inspiration: Learn EnglishDiana Koscik – clauses powerpoint, Dansk sprognævns hjemmeside: SproghjælpFind ledsætningerYoutube-video om clauses and phrases .
  2. Eleverne kan nu matches (elever fra klassen og elever der selvstændigt undersøgte sagen) to og to, og sammen kan parrene skabe en lille screencast eller podcast hvor de forklarer forskellen mellem hovedsætninger og ledsætninger – og forklarer hvad en sætning er – med deres egne ord.
  3. Som lektie kan eleverne få for at de skal se/lytte til tre andre screencasts/podcasts og skrive eventuelle spørgsmål eller kommentarer ned, som så tages op i klassen i starten af næste time.
  4. Vis et eksempel (evt. fra en elevstil) på en run-on-sætning. Eller lav dit eget eksempel. Det må gerne være overdrevent. Spørg eleverne hvad problemet med sætningen er, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet.
  5. I engelskundervisningen kan du nu spille Grammar Girl’s Quick and Dirty Tip om run-ons  for eleverne. Eller bed eleverne selv lytte til programmet. De skal skrive alle de udtryk ned de ikke forstår, og alle de spørgsmål der måtte komme i forbindelse med aflytningen. Herefter sættes eleverne i grupper hvor de stiller hinanden spørgsmål til det de har hørt, og sammen forsøger de så at udrede reglerne. De skal altså hjælpe hinanden til at alle forstår så meget som muligt af det lille program.
  6. Få nu klart defineret på klassen hvad en run-on-sætning er. Få eleverne til at brainstorme på løsningsmetoder, og skriv de relevante forslag op.
  7. Gå på jagt efter run-ons: Send eleverne på Facebook, igennem gamle stile, på nettet generelt, whatever, og bed dem finde så mange eksempler som muligt på run-on-sætninger. Eksemplerne skal kopieres ind i et Google Docs. De har 10-15 minutter. Hvem kan finde flest?
  8. Elevernes Google Docs kan nu bruges som et klassisk opgaveark hvor sætningerne skal rettes, og rettelserne kan gennemgås samlet på klassen, eller det kan bruges som udgangspunkt for endnu en forklaringsopgave: Eleverne skal nu individuelt udvælge ca. 3 sætninger, og i en screencast forklarer eleverne først hvorfor hver sætning er en run-on, og hvordan sætningen mest hensigtsmæssigt kan rettes.
Det er i hvert fald det jeg vil prøve af over de næste par moduler, når jeg skal undervise i run-ons. Husk, ligger du inde med et par ekstra ideer, så føj dem endelig til herunder i kommentarfeltet.

Og tak til Camilla for det kærlige skub til at tage run-ons op!
EP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *