Ugens undervisningstimer

Jeg har en lang liste af ideer til blogindlæg, men ingen af dem er færdigbearbejdede, og jeg vil jo også gerne dele nogle mere konkrete eksempler fra undervisningen, så i dag kommer indlægget altså til at handle om et par moduler jeg afholdt i ugens løb.

Engelsk-modulet

Jeg er i gang med et forløb om The Gothic i en 2.g B-niveau-klasse, og selvom det måske ikke er så oplagt at gøre det med en 2.g-klasse eller et B-niveau-hold, havde jeg lyst til at læse Edgar Allan Poes “The Raven”. Jeg havde i modulet inden introduceret teksten ved først at lade eleven tegne tegninger, inspireret af nogle af de mere stemningsskabende, typisk ’Gothic’ gloser fra digtet. Ideen med tegningerne var at eleverne skulle reflektere over hvem der ville være tilstede, hvor vi befandt os og hvornår. Da vi havde lavet denne lille pre-reading øvelse, læste vi strofe 1 sammen, ganske langsomt, og fik slået alle detaljer om hvem, hvad, hvor og hvornår på plads. Herefter fik eleverne lidt tid til at gå på The Interactive Raven hvor de selv læste de næste par strofer. Efter ca. 10 minutter samlede vi op på klassen, og igen var det helt essentielt at alle var med på alle detaljer i digtet. Lektien til det modul jeg egentlig vil fortælle om, var at læse de 9 første strofer så grundigt derhjemme at man var i stand til at genfortælle dem.

Da vi mødtes igen, havde jeg forberedt et modul hvor klassen blev delt i 3:

Gruppe 1 skulle starte med at undersøge (ved hjælp af Politikens Fugleleksikon eller andre opslagsværker) hvorfor mon netop ravnen var blevet valgt som det bærende motiv i digtet. Hvorfor ikke en papegøje, en and, en due eller en anden fugl?

Gruppe 2 skulle starte hos mig hvor vi minutiøst gennemgik strofe for strofe præcist for hvad der sker i digtet.

Gruppe 3 skulle – gerne ved hjælp af The Interactive Raven – undersøge rim (alle slags rim) og rytme i digtet og gøre rede for effekten.

Hvis ’ude’-grupperne blev færdige med deres opgave inden de 20 minutter der var afsat til hver opgave, var omme, måtte de bruge den resterende tid på at google artikler om og fortolkninger af “The Raven” og altså læse disse. Det nåede dog ingen grupper.

Som sagt var der afsat 20 minutter til hver station, og da alle tre grupper havde været ved alle tre stationer, samledes vi i klassen og diskuterede deres svar fra station 1 og 3. Timen var fra lærerens synspunkt en succes fordi:

– Alle elever fik deltaget rigtig aktivt (mundtligt) omkring teksten i klasseværelset hos mig fordi de var en tredjedel af hvad de plejer at være.

– Jeg havde mulighed for – og tid til – at sikre mig at alle var fuldstændig med på hvad hver eneste strofe i digtet handler om.

– Eleverne arbejdede seriøst med stoffet i ’ude’-grupperne. Det kunne jeg høre da vi samlede op til sidst i timen.

– Eleverne var klædt på til at læse resten af digtet mere selvstændigt.

– Eleverne gav udtryk for at digtet faktisk var ret interessant – og uhyggeligt.

Dansk-modulet

I dansk i min 2.g-klasse er vi i gang med Romantikken, og jeg havde her afsat et par moduler til Grundtvig. Min vinkel er på ingen måde revolutionerende, men det fungerede. Jeg bad allerførst eleverne svare på dette spørgsmål med bare et enkelt ord eller en sætning: ’Hvad er danskhed’ og skrive deres svar på tavlen. Herefter introducerede jeg Grundtvig ved et kortere lærerforedrag med fokus på Grundtvigs tre ’arme’: Den religiøse, den folkelige/dannende og den sproglige. Og det lykkedes mig at inddrage stort set alle elevernes egne ord om danskhed i foredraget for netop at understrege hvilken rolle Grundtvig har spillet for vores nationalidentitet.

Vi gennemgik herefter kort en lille analysemodel til hvordan man analyserer lyrik. Som lektie havde jeg bedt alle elever medbringe en salme/sang af Grundtvig fra Salmebogen eller Højskolesangbogen, og de blev nu parret to og to og skulle vælge én af deres sange, som de ville analysere med henblik på at etablere hvilke(n) af Grundtvigs arme kom til udtryk i digtet og hvordan. Analysen skulle forberedes som en præsentation, og præsentationen skulle ske i en Screencast-o-matic.

De fik resten af dette modul (ca. 45 minutter) og ca. 30 minutter af det efterfølgende modul til at planlægge og producere deres screencasts. Vi samlede op ved at se tre screencasts, og ud fra disse tre diskuterede vi hvad gør en analyse velstruktureret og velpræsenteret. Du kan se to eksempler her:

Vi sluttede af med en lille Grundtvig-quiz som ikke rigtig var nogen succes… Jeg havde en række førstelinjer fra et par Grundtvigsange og -salmer, og eleverne skulle nu forsøge at skrive resten af strofen ned. Den eneste førstelinje de kunne køre videre på, var ’Dejlig er den himmelblå’. De andre var ret ukendte for eleverne på trods af efterskoleophold og opvækst i et område præget af Grundtvig-Koldsk mentalitet. Til mit forsvar vil jeg bare sige at mine elever for 3 år siden altså sagtens kunne. Men eleverne syntes vist det var meget hyggeligt. Du kan se min temmelig primitive PowerPoint med Grundtvig-quizzen her eller under materialer.
EP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *