Spæde forsøg på digital dannelse

Den sidste uges tid har der været flere indlæg fra faste undervisningsbloggere (af den slags der er IT-begejstrede og IT-innovative) som har haft et kritisk fokus på computerens indtog i klasselokalet. Det er som om vi ikke længere kan ignorere den opmærksomhedsrøver computeren er eller i hvert fald KAN være.

Frau Czepluch foreslår at man prøver at indføre lidt mere computerfri tid, og dokumenterer med en elevevaluering at eleverne faktisk fortrækker at hun viser dem vejen til disciplin ved at bede dem lukke computeren helt i.

Michael Klos har skrevet et et indlæg der opfordrer til at lære eleverne fordybelse ved netop at træne at sætte computeren til side.

Lars Henriksen henviser i sit blogindlæg fra ugen der gik, til et par tekniske redskaber der kan hjælpe os med løsningen: programmer der fungerer som stopklodser for de sites der røver vores tid.

Dorthe Ågaards forskning om relationskompetencer synes at være noget af det hotteste for tiden i gymnasieverden, og hun foreslår at læreren påtager sig lederrollen og klart bestemmer hvornår computeren skal bruges, og hvornår den ikke skal, hvilket selvfølgelig kræver nøje planlægning, og at læreren tør bestemme over elevernes læringsredskaber.

Jeg er selv noget frustreret. Der hvor computeren er det største problem, er når eleverne faktisk bør bruge den til notattagning eller til at se på et tekstforlæg, men ikke kan holde fokus på det de skal arbejde med. Og det ligger mig fjernt at bede eleverne tage noter i hånden, ligesom jeg heller ikke kan få mig selv til at kopiere 30 eksemplarer af en tekst når den nu ligger tilgængelig i en elektronisk version. Når jeg beder eleverne klappe computeren sammen, er det som oftest fordi de skal lave øvelser sammen på klassen som hverken kræver noter eller tekstforlæg.

Jeg tror derfor at jeg vil prøve at udvikle nogle strategier til at fremme elevernes brug af computer således at de lærer at bruge computeren hensigtsmæssigt til at tage noter på, til at læse tekster på, til at samarbejde på. Der er intet revolutionerende i mine overvejelser, men ved at skrive dem her på bloggen kan jeg måske holde mig selv op på projektet og faktisk blive systematisk i mit arbejde med den digitale dannelse af eleverne. Her er 9 skridt i arbejdet med digital dannelse, som jeg i næste skoleår vil gennemføre med mine 1.g-klasser i engelsk, inspireret af overnævnte personer, denne liste med 10 forslag til online værktøjer der kan hjælpe med at holde fokus på det arbejde der skal foregå på en computer, og så mine egne ideer  til hvor jeg ellers skal sætte ind med faglige fokusser:

  1. I studiemoduler (som er en slags ekstratimer klassen tildeles, og som fordeles mellem klassens lærerteam) vil jeg meget hurtigt i løbet af året introducere klasserne for programmerne Cold Turkey (for Windowsbrugere) eller SelfControl (for Mac-brugere), programmer som kan blokere for adgangen til diverse sociale medier i et tidsrum defineret af brugeren selv. Jeg vil bede eleverne installere disse programmer – og jeg vil bruge dem når der er behov for det, altså når eleverne skal tage noter eller have tekster åbne, men samtidig være koncentrerede på det der foregår. Programmerne er gratis (i Cold Turkey kan man selv bestemme om man vil donere et beløb), og de er lette både at installere og anvende.
  2. Ligeledes vil jeg i studiemoduler oprette elevblogs som eleverne jævnligt (som i hvert eneste modul) skal dokumentere dagens læring og deres progression i. Disse blogs skal være individuelle, og jeg vil som sagt i hvert eneste modul indlægge et skriftligt aspekt hvor eleverne individuelt skal skrive indlæg på deres blog. Dette kan være ganske små og kreative opgaver eller, som sagt, mere reflekterende opgaver over læring og progression. Ideen er at jeg simpelthen VIL have at eleverne skal skrive engelsk HVER ENESTE TIME,og ikke kun når de ind imellem laver oversættelsessætninger eller skriver afleveringer.
  3. Vi opretter en Facebookgruppe pr. klasse, som bruges når klassen skal have hurtige beskeder, skal dele medieprodukter (som ikke nødvendigvis er eksamensrelevante), skal dele inspiration til fx skriftlige afleveringer, vejledning osv.
  4. Jeg så først The Pomodoro Technique præsenteret hos Michael Klos og siden altså også på førnævnte blogindlæg med ideer til bedre fokus under netbesøg. Jeg vil arbejde med teknikken HVER ENESTE TIME (uh, se det var noget af et løfte) og huske at holde pauser til at give hjerneaktiviteten fri. Mon man når markant mindre med små pauser indlagt, eller stiger effektiviteten af den resterende undervisning (som jeg håber på), så tiden til pause faktisk viser sig at være givet godt ud?
  5. Jeg vil efter grundforløbet starte en moderniseret version af mit forløb om Digital Identities, og denne gang skal forløbet være mere møntet på at kunne bruges i en decideret eksamenssammenhæng. Fokus skal, ud over at skabe bevidsthed hos eleverne om ’digital footprints’ og om professionel brug af nettets ressourcer (søgning, netværker, netsikkerhed  osv.), rent engelskfagligt være på internetgenrer så som blogs (inkl. kommentarer), websites, diverse netartikler, (virale) videoer, hyperfiktion osv. osv. Min plan er at forberede forløbet hen over sommeren, og jeg deler selvfølgelig her på bloggen så snart jeg har en skitse. Denne gang har jeg ovenikøbet en eksamenstekst takket være Hanne Kær Pedersen og Facebookgruppen ’Engelskundervisere’. Hvis du lige brænder inde med knaldgode ideer til et sådant forløb, så del dem gerne i kommentarfeltet. Det ville jeg da sætte pris på!
  6. Jeg vil gøre en indsats for at lære eleverne at læse på skærmen med PDF-Xchange Viewer (som også skal downloades i et studiemodul, og her skal vi også træne denne form for læsning). Dette kan ske over et par moduler hvor vi læser teksterne sammen på klassen og netop diskuterer hvilke centrale passager bør understreges, hvad der skal skrives til i noter i marginen, og hvorfor. Jeg tænker at dette helt praktisk kan ske ved at eleverne fx skal aflevere dokumentet med noter til mig efter endt læsning, og vi på klassen gennemgår forskellige bud på markerede tekststykker. Selvfølgelig vil jeg også her holde fast i at give eleverne et eller flere læsefokusser, så de ved hvad de skal lede efter. Jo bedre læsere eleverne bliver (som regel først i det sidste år af gymnasieforløbet), jo mindre fokus får de forærende.
  7. Og i dette år vil jeg også arbejde på at lave mindre forstyrrende tekstdokumenter til mine elever. Line Flintholm giver et par gode bud på hvordan du laver rene, lækre dokumenter til eleverne.
  8. Eleverne skal hurtigt blive fortrolige med diverse lydoptagere og skærmoptagere, og disse skal indgå regelmæssigt til at træne den mundtlige sprogfærdighed og til at træne præsentationer.
  9. Eleverne skal blive fortrolige med at samarbejde om fx noter på nettet, og de skal lære at bruge hinandens noter hensigtsmæssigt. Dette kan selvfølgelig trænes ved at bruge Google Docs, Padlet, Popplet og andre kollaborationsprogrammer, men samtidig skal jeg, i højere grad end jeg tidligere har gjort, arbejde med at eleverne forholder sig til hinandens noter og endda retter til.
EP

9 comments

  1. Hej Eva. Hvor har du mange ambitiøse og fantastiske tanker om digital dannelse 🙂 Kan du måske hjælpe mig med lidt teknisk? Efter at have læst dit indlæg vil jeg super gerne bruge programmet PDF-Xchange Viewer, og jeg har netop hentet det ned. Når jeg åbner en fil i programmet, står filen som sikret, og jeg kan ikke bruge alle de fede redskaber til at understrege og lave noter. Lige meget hvad jeg gør, gider det ikke. Kan en superbruger som dig måske hjælpe? Mvh. Stine Aaen Dürr

  2. Hmm, det ved jeg sgu ikke om jeg kan (man tak for tilliden ellers :-)). Jeg har ikke selv oplevet at en fil står som ’sikret’. Hvad sker der hvis du bare åbner en PDF-fil direkte fra din computer? Er der så ikke kommet en værktøjslinje til du kan bruge. Det er så længe siden jeg selv hentede programmet, at jeg dårligt husker om jeg skulle gøre noget særligt for at komme igang, men jeg mener det ikke. Når jeg åbner en PDF-fil nu, åbner den bare direkte i PDF-Xchange Viewer. Måske kan andre hjælpe? Jeg prøver lige at tweete problemet senere, hvis du stadig ikke har fået det løst.

  3. Og ja, Stine, ambitionerne fejler intet. Ha ha. Nu må vi bare se om jeg kan leve op til dem. Jeg elsker bare denne tid på året hvor man kan forestille sig alle de nye fantastiske ting man skal gennemføre med kommende elever – uden at bekymre sig om tiden til det eller hensyntagen til de elever man faktisk får ind ad døren 😀

  4. Hej Eva

    Tak for omtale i dit spændende indlæg.

    Jeg kunne tænke mig at stjæle din idé til et forløb i dansk om digital identitet – måske lidt om rollespil, selviscenesættelse, og så de genrer, du omtaler. Gode ideer til tekster?

    P.S. Hvordan vil tidsregistrere, hvis du arbejder i sommerferien… ? 🙂

  5. He, he.. Det er netop det, der er fantastisk ved vores job. Man kan gøre sig en masse spændende og kreative tanker om, hvad man skal. At virkligheden så ikke helt lever op til det, det er en anden sag 🙂
    Mysteriet er løst. Problemet var, at jeg åbnede programmet først, hvorefter jeg hentede filen gennem programmet. Hvis jeg bare åbner filen med det samme, så kan jeg lave noter, understrege, overstrege mm. Fantastisk 🙂

  6. Kære Eva
    Jeg følger din blog ret fast efterhånden og er simpelthen så begejstret for alt det, du lægger ud. Jeg er virkelig imponeret over din idérighed og dit overskud til også at dele her. Desuden rejser du her en virkelig vigtig diskussion – men på en herligt pragmatisk og konstruktiv måde.

    I forhold til Adjunktens spørgsmål har jeg et par forslag til danskundervisningen. Jeg har brugt undervisningsmaterialet Netværker af Høvsgaard m.fl. Og her har jeg især haft fokus på bloglitteraturen, hvor vi har arbejdet med et skel mellem informative og performative blogs. I den forbindelse har jeg brugt tekster fra personlige blogs som marensblog.dk, infotainer.dk og amarOrama.dk samt tekster fra litteratur-bloggene prmndn.blogspot.dk og bukdahl.blogspot.com. Næste gang kunne jeg også godt tænke mig at bruge tekster fra jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.com og caspareric.wordpress.com i forhold til en diskussion af en mere litterær/kunstnerisk brug af bloggen.
    I analysen af blogindlæggene har vi udover genre arbejdet med kommunikationsanalyse, det fortællende element samt sproglig analyse dels i forhold til stil, og dels i forhold til sprogfunktioner.
    Desuden læste vi udvalgte digte fra Ofte stillede spørgsmål af Chr. Yde Frostholm, idet vi brugte dem som eksempler på en undersøgelse af den nye kommunikationssituation på nettet, hvor relationen mellem afsender, tekst og modtager er mere flydende end i traditionel kommunikation.

    God sommer.
    Mvh Dea

  7. Skide gode forslag, Dea. Tusind tak for dem. Lars, her er der da virkelig guf til dig. Jeg tænker derudover at man også kan fokusere på at lade eleverne indgå i offentlige debatter på fx Politiken.dk, og så er der jo skønne eksempler på weblitteratur på AfsnitP. Mht decideret digital dannelse, så er det jo herligt at være engelsklærer, fordi de fleste materialer er på engelsk, men måske er der lidt inspiration af finde i følgende links: http://www.time.com/time/video/player/0,32068,711054024001_2037229,00.html
    http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=D03n5dAmBSE#!
    http://libguides.brisbanegrammar.com/content.php?pid=82845&sid=650822

  8. Hej Eva,
    Som altid spændende at læse din blog.
    Du tager udgangspunkt i et dilemma, som alle lærere nok oplever: eleverne flygter sommetider fra undervisningen ind i eller ud i alternative sociale sammenhænge. Det er (men kun tilsyneladende) sværere at udøve social kontrol, når eleverne sidder med forskellige skærme. Når jeg skriver ‘kun tilsyneladende’ skyldes det, at elever altid har haft forskellige flugtstrategier – om ikke andre så dragdrømmeri.
    Tække og Paulsen har skrevet en længere bog, hvor dette også er et centralt anliggende: Sociale medier i gymnasiet. De foreslår, at man arbejder med at undgå forbud og ligegyldighed – at man netop, som du også viser, tager udgangspunkt i, hvordan man kan arbejde med elevernes måder at bruge deres devices – og sociale medier – til noget, der understøtter deres læring frem for at være noget, der forhindrer den.
    Og det må være det, det handler om – ligesom med trafikken, der er en trussel for vore børn, så må man lære at være ude i den frem for at blive beskyttet og afskærmet fra den. Jeg vil derfor også være forsigtig med at indføre værktøjer, som primært har til sigte at korrekse uhensigtsmæssig brug af computer – og i stedet tage udgangspunkt i, hvad hensigtsmæssig brug af skærmapparater kan være – og så i øvrigt forsøge at gøre eleverne reflekterede over deres forskellige medievalg.
    Meget inspirerende læsning, som sagt, glæder mig til at høre mere om, hvordan det så er gået, når du har fulgt din strategi gennem længere tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *