Studiemoduler

watchesI mit sidste indlæg nævnte jeg kort ’studiemoduler. På min arbejdsplads skal jeg i det kommende skoleår være med i et GL/GR-forsøg, der blandt andet arbejder med et bredere undervisningsbegreb. Dette inkluderer blandt andet et forsøg med disse såkaldte studiemoduler. Her melder underviserne i klasseteamet selv ind med ønsker om ekstra moduler som kan bruges til fx omlagt skriftligt arbejde, lektielæsning eller andet. Men tiden skal nok på sigt tages ud af forberedelsen fra de andre moduler. Altså, både tiden til studiemodulernes varighed og den tid det måtte tage eventuelt at forberede disse studiemoduler. Så hvordan kan man bruge studiemoduler så de giver et øget læringsudbytte for eleverne, uden at de bliver en større arbejdsbyrde for læreren? Jeg har prøvet at forestille mig et par scenarier som giver mening i læringssammenhænge, og som samtidig prøver at ’tjene’ noget af tiden ind igen.
  1. Man kan forestille sig at eleverne i studiemoduler selv er med til at forberede næste time med arbejdsspørgsmål eller andet. De læser en tekst og laver spørgsmål, og i stedet for at jeg skal vente til kl. 23.59 aftnen før min næste time, har jeg allerede i studiemodulet elevernes egen indgangsvinkel til teksten, som jeg kan tage fat i.
  2. Ved omlagt skriftligt arbejde skriver eleverne deres næste aflevering med min vejledning direkte ved hånden. Jeg vælger samtidig at jeg kun retter side 1 af deres endelige aflevering mens de selvfølgelig får en samlet kommentar der går på hele opgaven. På den måde ’køber’ jeg tiden til studiemodulet med rettetiden.
  3. Studiemodulet bruges på at se den spillefilm som jeg har forberedt at de skal se. Dette sparer ikke decideret tid, men det frigiver undervisningstid. Og kan ses som elevernes forberedelse.
  4. I samarbejde med et andet af klassens fag tilbyder vi en slags opsamlingsundervisning hvor vi giver eleverne mulighed for at få samlet op på noget stof som de måske er gået glip af på grund af fravær, eller som de bare har særligt svært ved. Da det både kunne være rart med mindre hold, og eleverne netop har styrker og svagheder inden for forskellige fag, giver det god mening at ’dele’ modulet med en kollega fra klasseteamet.
  5. Vi bruger et studiemodul på at lære at beherske de webbaserede programmer vi nu skal til at arbejde med. Her giver det især god mening hvis klasseteamet er enige om hvilke programmer eleverne skal kende, så vi sammen i et eller flere studiemoduler kan arbejde med at give eleverne det nødvendige kendskab til disse programmer.
  6. Vi bruger studiemodulerne som en slags øvelsestimer, så vi dublerer den almindelige undervisning. Eleverne får mulighed for at blive undervist på et mindre hold (en del i den almindelige time, en anden del i studiemodulet), og jeg gentager altså undervisningen to gange. Håbet her er at eleverne får bedre fat i stoffet, fordi der er mere tid til den enkelte, og jeg derved fremover måske kan spare lidt tid i forhold til differentiering.
  7. Vi bruger studiemodulerne på projektarbejder hvor eleverne altså har mere tid til at kræse om tekniske detaljer i fx film- eller lydprojekter.
  8. Vi bruger studiemoduler på at træne gennemgået grammatik – og jeg fungerer som vejleder.
  9. Vi bruger et studiemodul på at gennemarbejde og reflektere over notater fra undervisningen. Elever arbejder med at læse notater igennem (og revidere disse) mens jeg går rundt som vejleder og kan rette eventuelle misforståelser eller forklare uklarheder.
  10. Et studiemodul kan bruges på – sammen med klassen – at forberede en forløbsplan til et kommende forløb hvor elever altså i modulet skal være med til at udvikle undervisningsmetoder og finde eventuelle tekster frem som de gerne vil arbejde med.
EP

2 comments

  1. Vi gør noget der er lidt derhen af på vores grundforløb næste år, og så alligevel ikke. Det er kun en lille del af grundforløbet, men jeg tror det bliver spændende.

    Tanken er den, at lærerne laver en række lektionsplaner, inden for områder i deres fag de ved eleverne typisk har problemer med. Eleverne tilmelder sig så de “mini-kurser” de har brug for, ud fra vejledning fra deres faglærer og screenings.

    Således vælger nogle elever måske “brøkregning”, nogen “den røde tråd”, og enhver faglærer kan så undervise mini-kurset, så længe de har lektionsplanen.

    Det der skulle være fordelen, er at eleverne selv har mulighed for at opsøge den viden de har brug for, og få lukket de huller de måtte have, og når lektionsplanerne ligger, behøver lærerne ikke at forberede sig, det burde bare køre.

    Jeg ved ikke om det giver mening i forhold til jeres studiemoduler, men det kunne være en mulighed. Det kræver dog noget organisering.

  2. Det giver rigtig meget mening. Knaldgod ide! Det var lidt det jeg havde tænkt med punkt 4, men når du skriver om det her lyder det en del mere velstruktureret og velorganiseret, og fordelen – som jeg hører dig – er netop at flere fagkolleger kan være sammen om dette, og skiftes til at udbyde minikurset. Tusind tak for tankerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *