Kun 1 nytårsforsæt

Jeg har fået selverkendelse nok til ikke at begynde at lave en masse nytårsforsætter. Jeg har igennem bloggens levetid fremsat så rigeligt som blandt andet dem her, og det er langt fra alle jeg har holdt. For eksempel er jeg stadig ikke kommet videre med et forløb om digital dannelse, og efterhånden hælder jeg mest til at lade mig kraftigt inspirere af Stubkjær, Jensen og Sørensens udmærkede bud  New York City: Stories, structures, society, et forløb om “New York City and digital literacy” som kan hentes gratis her .

I stedet vil jeg reducere 5 forsætter til 1, som jeg vælger fra nedenstående liste.

 

  1. Jeg vil dele et nyt forløb på bloggen her og/eller på en af de faglige Facebookgrupper jeg er med i.
  2. Jeg vil lave .gif-projekter med inspiration fra Olga Ravns .gif-blog.
  3. Jeg vil være mere organiseret i videndeling internt på min skole. Altså, jeg vil huske at lægge alle mine forløb, eksemplariske elevbesvarelser, SRP-opgaveformuleringer osv. osv. osv. alle de relevante steder.
  4. Jeg vil bruge meget mere tid og energi på tilbagelevering af skriftlige opgaver efter jeg har rettet dem. Som det ser ud nu, får eleverne ikke meget gavn ud af mine rettelser, hvis de af en eller anden grund ikke selv tager initiativ til sætte sig ned og læse dem igennem. Jeg vil prøve at organisere det således at studiemoduler kan bruges på tilbagelevering og ren/gen-skrivning af opgaver frem for til den første produktion af opgaver. Mit skjulte motiv er også at kunne reducere min egen retteproces.
  5. Jeg vil tænke innovation ind i faget engelsk i højere grad. Min kollega, Jakob, kom med det forslag at man måske kunne bruge innovation sammen med evaluering. I stedet for at vi altid afslutter et forløb med en evaluering, og så skænker eleverne måske ikke den nyerhvervede viden en tanke før til eksamenslæsningen, kunne evalueringsprocessen bestå af at eleverne – efter endt forløb – skal prøve at udtænke innovationsprojekter hvor denne viden er relevant, og så kunne vi måske bruge dette som udgangspunkt for nye emner/projekter.

Hvilket nytårsforsæt af de fem det bliver, har jeg ikke besluttet endnu. Måske kan andre vælge et forsæt herfra også. GODT NYTÅR!

EP

One comment

  1. Hej Eva,
    Godt nytår! Dine tanker om at være varsom med at start med alle mulige løfter lyder bestemt kloge. Jeg synes virkelig du også har fat i den lange ende når du taler om at bruge vores New York materiale, der fokuserer på digital dannelse…
    Jeg kan fortælle at det nu også er kommet på I-Tunes.
    Venligste hilsener,
    Anders Stubkjær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *