Progression i notatteknik

Jeg brugte meget af min læsetid i sommerferien på at læse Dafolo-bøger om synlig læring. Hvad jeg mente om det, kan du læse lidt om her. Nå, men i dag handler det altså om notatteknik. Jeg lod mig nemlig inspirere af Hatties udlægning af hvordan

”effekterne af notetagning var højere, når eleverne fik lærerens noter at arbejde ud fra, fordi disse noter tjente som arbejdseksempler for deres egen notetagning og som vejledning, de kunne arbejde ud fra, når de skulle lære af noterne. Effekten var højere, når der blev taget noter […] end når der ikke blev taget noter […], og gennemgangen af noterne var mere effektiv end notetagningen.” (Hattie, John: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2015. s 168)

Jeg har aldrig været ret god til systematisk at lære mine elever at tage noter, men det vil jeg i fremtiden (om et års tid når jeg vender tilbage til skolen igen) gerne have mere fokus på. Ideen er at italesætte med eleverne efter hver øvelse hvad de fik ud af notetagningen, hvad der var svært ved metoden, hvad de har lært, og hvad de synes de stadig mangler at lære i forhold til at fastholde viden igennem noter. Og så skal vi på en eller anden måde arbejde med at gamle noter hives frem, så eleverne ikke bare trænes i at skrive noter, men faktisk også at bruge dem. Så her kommer mine ti forslag til arbejdet med notetagning:

  1. Læreren udleverer sine lærernoter til et lærerforedrag allerede før foredraget. Eleverne kan evt. få for som lektie at skimme disse noter. De skriver nu yderligere deres individuelle kommentarer/noter til under foredraget. Der kan evt. samles op ved at eleverne sammenligner og diskuterer de ekstra noter de skrev til, mens de forklarer hinanden hvorfor de fandt disse noter relevante/interessante.
  2. Eleverne får nogle centrale spørgsmål til et lærerforedrag at lytte efter og skrive noter/besvarelser til. Der samles op på klassen efterfølgende.
  3. Eleverne får at vide at alt skal lukkes (bøger, notesblokke, computere), og de udelukkende skal fokusere på ’det talte ord’. Læreren holder et lærerforedrag, og efterfølgende får eleverne nu 4-7 minutter til at skrive noter ned til foredraget. Her kan eleverne hjælpes ved at centrale stikord fra foredraget står på tavlen. Så får eleverne til opgave at sammenligne deres noter med en partner, og sammen skal de så udvide deres noter fordi de netop har lagt mærke til forskellige ting eller kan ’trigge’ yderligere hukommelse hos hinanden. (Tak til Kristian, som har fortalt mig om denne øvelse).
  4. Ved et lærerforedrag eller en almindelig klassediskussion holdes der pause hvert ca. 3-5 minutter hvor eleverne skriver noter til det der lige er blevet sagt/diskuteret, og hvor eleverne desuden stiller spørgsmål til deres egne noter, altså, kan få noget uddybet hvis der er noget de er i tvivl om.
  5. To elever får til opgave at skrive noter under et lærerforedrag eller en klassediskussion (mens resten af klassen deltager mundtligt med spørgsmål og input). Efter endt diskussion/foredrag læser de to elever deres noter højt (gerne med lidt pauser ind imellem), og resten af klassen kommenterer og kommer med tilføjelser. De færdige noter deles på klassens fælles e-læringsplatform. Denne rolle som sekretær kan løbende gå på omgang mellem alle klassens elever.
  6. Eleverne skriver deres egne noter gennem en hel sekvens eller et helt modul. De sidste 15 minutter går med at genfortælle noterne/tale om hvad de har lært på baggrund af noterne i grupper af 3. De bør selvfølgelig skrive pointer fra deres gruppe til i deres personlige noter.
  7. Eleverne finder deres noter fra foregående time frem og starter modulet med at læse disse igennem. De skal nu dele tre centrale pointer fra deres noter med sidemanden, og de skal stille spørgsmål på klassen til deres egne noter. Altså, er der noget de slet ikke forstår i det de har skrevet? Så prøver resten af klassen og læreren at hjælpe med at dechifrere det, samtidig med at vi reflekterer over hvad der gør noten uforståelig, og hvad der skal til for at gøre den forståelig.
  8. Efter et delemne af et større forløb (ca. 2-4 moduler) kan eleverne ud fra deres noter hive 5-10 centrale stikord ud. Placer eleverne sammen i grupper af fire. De skal egentlig ikke arbejde sammen, men fungere som eventuelle hjælpere for hinanden, selvom opgaven som udgangspunkt er individuel. Bed nu eleverne skrive ca. 5-10 sammenhængende linjer om hvert af deres stikord ud fra deres noter (og evt. anden viden som de husker). Har de problemer med at udfylde linjerne,  kan de spørge resten af gruppen om de har noget i deres noter, som kan hjælpe skriften med at flyde.
  9. Bed eleverne læse op på deres samlede noter fra et helt forløb/emne. Giv eleverne et skema over de faglige mål som forløbet har indeholdt, og bed eleverne omskrive stikord fra deres noter ind i skemaet. Hvor mener eleverne deres noter har huller, og hvad skal der til for at fylde disse huller ud?
  10. Eleverne diskuterer i grupper hvilke typer af undervisningsaktiviteter kan være svære at skrive noter til og hvorfor. Eleverne forsøger herefter i grupper at opstille 2-3 forslag til hvordan man kan skrive noter til fx gruppearbejde, lærerforedrag eller klassediskussioner. Forslagene fra grupperne samles på klassen og diskuteres.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *