Et liv som ordblind

I dag har jeg været så heldig at få Jesper Sehested Jensen til at gæsteblogge et indlæg om ordblindhed. Han er en vigtig stemme i vores fag, og derfor er jeg simpelthen så glad for at Jesper tog sig tid til at skrive dette væsentlige indlæg. Så BRUG hans site, hans materialer og henvisningsforslag til at blive klogere på de elever der har brug for den ekstra hjælp. Take it away, Jesper:slut quotation

Jeg blev kaldt op til tavlen, for at stave ordet “Men” foran klassen. Det var ikke den store succes, da jeg ikke engang kunne første bogstav! Det er noget af det jeg kan huske fra min folkeskoletid. I dag har jeg fået en kandidat i finansiering og strategisk ledelse og studeret i både USA og Kina, selvom mit skriftlige engelsk ikke er så godt pga. min ordblindhed!

Da jeg skulle finde min plads på arbejdsmarkedet, så jeg en mulighed for at arbejde med at hjælpe ordblinde. Hjælpe dem til ikke at se de begrænsninger, andre nogle gange sætter, fordi de tænker, “som ordblind kan du ikke …”. Derfor startede jeg hjemmesiden Etlivsomordblind.dk, hvor jeg først skrev om min egen vej gennem livet som ordblind. I dag har hjemmesiden over 200 artikler om alt om ordblindhed. Alle de artikler bliver hver dag  besøgt af over 200 unikke brugere, hvilket også er grunden til at Etlivsomordblind.dk har modtaget støtte af Oak Foundation Denmark på 245.000 kr.

Et liv som ordblind kan du finde viden om ordblindhed, ordblindetestit rygsæk og meget andet samt en masse historier fra ordblinde om, hvordan de har lykkedes i livet på trods af deres udfordringer. På siden er der indhold både for ordblinde, forældrelærere og andre med kontakt til ordblinde.

Et vigtigt element på siden er den positive tilgang. Mange ordblinde har på et eller andet tidspunkt i deres liv troet, at de var dumme, pga deres udfordringer. Det er en af de faktorer, der kan blive en negativ spiral og ødelægge drømme. Kan vi ændre omverdenen til ikke at se ordblinde som det, men se os for de positive ting, tror jeg, vi kan rykke os langt.

En anden vigtig ting fra mine erfaringer, er det at være åben omkring ens udfordringer. Det er også, hvorfor jeg har skrevet om min historie i første omgang. Ved at være åben om ens udfordringer bliver det også lettere at snakke om dem og finde løsninger i fællesskab. Når jeg er ude og holde foredrag, oplever jeg tit, at de ordblinde er meget mere åbne bagefter og gerne vil fortælle deres historie. De har hørt og set, at de ikke er de eneste, der har oplevet de udfordringer, samt at ens drømme er mulige.

Tag et kig forbi Etlivsomordblind.dk og gå på opdagelse i livet som ordblind. Kender du nogen, du synes også skulle tag et lille kig, så del gerne hjemmesiden med dem.

Til sidst tak til Eva, for at lade mig dele min viden og Etlivsomordblind.dk

– Jesper Sehested Jensen

Etlivsomordblind.dk og Ordblindehjælpemidler.dk

PS: Man er altid velkommen til at dele / linke til Etlivsomordblind.dk for at udbrede kendskabet til ordblindhed!

start quotation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *