10 forslag til tekstlæsning uden arbejdsspørgsmål

nærlæsningNoget af det mest komplicerede i mine fag, synes jeg, er at stilladsere eleverne til at lave (og ikke mindst at skrive) den formfuldendte, sammenhængende analyse og fortolkning. Jo jo da, vi prøver at understøtte eleverne med diverse analysemodeller hvor vi langsomt bygger mere og mere på, men ofte bliver resultatet at elevernes analyse bliver skematisk og usammenhængende, og at den smukt udformede fremstilling hvor de samme pointer i en tekst netop understøttes af forskellige elementer af tekstanalysen, udebliver.

I stedet for at give eleverne analysemodeller giver man så eleverne klassiske arbejdsspørgsmål til teksterne, og nu går det pludselig meget bedre med at få den sammenhængende analyse og fortolkning frem. Men det er der helt ærligt ikke meget at sige til, for spørgsmålene leder jo lige præcis eleverne derhen hvor man vil have dem. Og selvom arbejdsspørgsmålene nok er med til at vise eleverne hvordan de nærlæser på specifikke tekststeder, så er de i markant mindre grad med til at lære eleverne selvstændigt at finde de centrale tekststeder når der ikke er understøttende arbejdsspørgsmål til.

Arbejdsspørgsmål i tekstlæsning peger altså eleverne præcis derhen hvor vi vil have dem, men de er i mindre grad med til at træne blikket for relevansen af de enkelte analysedele til hver enkelt tekst. Det er min påstand. Det er helt uvidenskabeligt og udelukkende baseret på mavefornemmelse. Ikke desto mindre er dette min erfaring, men måske skyldes det selvfølgelig bare at jeg ikke er i stand til at undervise klart nok på denne måde.

Nå, men hvad er alternativet? Hvordan underviser vi i tekstnærhed uden at blive for skematiske og uden at give køb på den selvstændige refleksion – og på en måde hvor alle elever kan være med? Jeg har knoklet med dette indlæg i et par måneder, og egentlig var det lagt på hylden da en kollega på Facebookgruppen Engelskundervisere i de gymnasiale uddannelser bragte disse spørgsmålet op. Det gav mig mod på at forsøge med indlægget igen, så stor tak til Chanett Dichmann Karlsen for både inspiration til indlægget og konkrete ideer.

Her kommer 10 forslag til alternative måder at komme ind i teksten på, som sætter elevernes tilgang i højsæde.

  1. Bed eleverne skrive en individuel fortolkningshypotese når de møder på klassen (eller som lektie derhjemme). Sæt eleverne i grupper hvor de læser hinandens hypoteser, vælger den de synes bedst om, og forsøger at bevise denne. De præsenterer hypotese og analyse på klassen.
  2. Giv eleverne et konkret analyseaspekt f.eks. miljø, personer, synsvinkel/fortælleteknik, sprog osv. Bed dem herefter finde 2-3 citater i teksten der siger noget om dette analyseaspekt, og på baggrund af elevernes citater foldes diskussionen ud, så den også kommer til at dække andre analyseelementer. Disse andre elementer kan så krydses af efterhånden som de dækkes. Trådene samles i en fortolkning, og har man startet timen med en fortolkningshypotese, kan man selvfølgelig sammenholde med denne.
  3. Den litterære kaffeklub: Foregår lidt som forslaget ovenfor, men har især fokus på den gode klassesamtale og at udvikle analyse og fortolkning i fællesskab og altså basere sine udlægninger på andres observationer.
  4. Kollaborativ virtuel analyse: Er især anvendelig ved kortere tekster/lyrik. Her er teksten delt ind i en tabel, og eleverne skriver nu individuelt umiddelbare betragtninger for hver eneste linje i teksten. Disse samles så op på klassen.
  5. Tavs time: Nok særligt velegnet til mindre tekstuddrag eller kortere tekster (lyrik). I min beskrivelse er der især fokus på åbningen af en tekst, men det kan i ligeså høj grad være samlende fortolkning der er i fokus.
  6. Fokus på semantiske skemaer eller ordklasser. Lad eleverne undersøge en bestemt ordklasse i teksten eller lave semantiske skemaer, og se om dette ikke kan bruges til at åbne op for teksten. Det er min erfaring at der (især i lyrik) altid er noget at hente ved at studere ordklasserne som jeg skriver om i dette indlæg om digtlæsning på Smartboardet.
  7. Når eleverne laver arbejdsspørgsmål (eller undrespørgsmål), træner de også deres evne til at sætte fokus på centrale elementer i en tekst. Man kan hjælpe eleverne med at strukturere disse spørgsmål ved at bede om at få alle spørgsmål op på tavlen. Herefter skal eleverne i en klassediskussion blive enige om hvor det ville være godt at starte, og hvor man så bevæger sig hen efter hvert spørgsmål. På den måde bliver øvelsen altså ikke blot en øvelse i at stille de rigtige spørgsmål til en tekst, men også en øvelse i at systematisere og strukturere sin analyse og fortolkning.
  8. Fokuser på kontraster. Kontraster er altid et godt sted at starte, synes jeg. Bed eleverne identificere mindst fem kontraster i teksten (det kan være mellem to karakterer, mellem miljøet og en karakter, mellem to miljøer, to sproglige greb der står i kontrast og så videre. Gør eventuelt øvelsen visuel ved at opstille kontrasterne grafisk og på linjen mellem elementerne, skrives så tolkning af disse betragtninger.
  9. Gæt tankerne. Bed eleverne udvælge nogle konkrete episoder i teksten (eller konkrete tekststeder). Skriv disse ned i den ene kolonne i en tabel med 2 kolonner, og i cellen overfor skrives nu karakterernes tanker under disse handlinger.
  10. Læs de første 10 linjer af teksten, og dan et overblik over teksten ud fra dette. Hvad lærer vi? Hvad skal vi holde øje med? Gennem læsningen af teksten er det så disse elementer især eleverne arbejder med. Og måske skal der justeres undervejs? Dette er især velegnet hvis man læser teksten sammen på klassen frem for derhjemme som lektie.

Jeg vil gerne sætte fokus på at bruge elevernes indgang til teksten i langt højere grad, og jeg vil gerne være bedre til at træne deres evne til at åbne op for teksterne vi læser – og ikke mindst deres tro på at de faktisk kan dette. Så når jeg vender tilbage fra barsel, vil jeg give mig selv den udfordring at jeg i en længere periode (måske et helt semester) ikke må bruge klassiske arbejdsspørgsmål, men kun give eleverne generelle instruktioner der kan hjælpe med at få gang i analysen og fortolkningen.

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *