Twitter Magnets

twittermagnetsTwitter Magnets  er en variant af WordMagnet-spil, hvor elever kan sammensætte sætninger ud fra en række givne ord. Twitter Magnets lader sig forbinde direkte til Twitter, hvor man altså kan poste resultatet hvis man ønsker det. Men det behøver man jo ikke.

Elever kan bruge Twitter Magnets til at skrive små one-liners som opsamling på en tekst eller et tema. Eller de kan skrive små digte.

Men jeg vil gerne bruge det som grammatik-træning: Et af mine klasssiske spil som jeg tit hiver op af tasken når der er lige er 10 uforberedte minutter tilbage af en time, er CountDown hvor elever skal danne det længst mulige ord (og så mange som muligt) ud af en stribe bogstaver. Med Twitter Magnets kan man lave den samme øvelse bare med sætninger. Her viser jeg så eleverne ordene på klassens projektor, og de skal nu dannes til sætninger. Parret med den længste, grammatisk korrekte sætning får point. Og er der grammatiske fejl i sætningerne, gennemgår vi selvfølgelig disse.

Hvis du har flere gode ideer til bruges af Twitter Magnets, hører jeg selvfølgelig hellere end gerne herom i kommentarfeltet.

2 comments

  1. Supergod ide som filler. Hvordan gør du nærmere bestemt, når du lader dem bruge det til opsamling på tema mv.?
    Og tak for fremragende blog.

    Mvh Trine

    1. Hej Trine
      Jeg ville kun lige gøre det som en lille kort afrunding, hvor eleverne så skulle prøve at udtrykke noget centralt i emnet/teksten gennem de ord, de får serveret (og de kan jo skifte ord, hvis de ikke synes de får de rigtige). I et emne om romantikken fx ville eleverne så hive ord forbundet med natur ud, måske og sætte dem sammen til en haiku-lignende tekst. Klassen kan så høre hinandens små tekster og evt. reflektere over hvilke aspekter af et tema de hver især har taget fat i. Giver det mening?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *