En god og en dårlig ide til gruppearbejde

teamworkI den sidste uge har jeg bedrevet to former for gruppearbejde som gav anledning til refleksion på hver sin måde.

Den første – den positive oplevelse – var vel ikke så meget gruppearbejde som det var samarbejde. Her ville jeg træne det at bruge citater fra teksten og sætte dem ind i PEE-modellen (Point – example – explanation) og altså bedrive tolkning af konkrete tekststeder. Det var i min 1.g-klasse (som er en lille eksklusiv klasse, hvor eleverne er diagnosticerede med en autisme-spektrum-forstyrrelse). Eleverne havde læst en novelle hjemmefra, og jeg havde bedt dem finde på tre sætninger, der karakteriserede hver af hovedpersonerne. Da vi mødtes på klassen, læste eleverne på skift en af deres sætninger højt, som jeg skrev ind i den anden kolonne i et Google-dokument der bestod af en tabel med i alt 4 kolonner.

Da alle elever havde sagt et par af deres sætninger, skrev jeg hurtigt deres navne ned i den første kolonne således at elevernes navne ikke kom til at stå ud for en sætning selv havde sagt. De fik nu til opgave at bevise/modbevise de sætninger der stod ud for deres navn. I tredje kolonne skulle de så skrive et citat fra teksten der kunne bevise/modbevise klassekammeratens sætning, og i den fjerde kolonne skulle de så udlægge citatet – altså forklare hvordan citatet kunne ses som et bevis/modbevis på dette. Vi samlede op ved at gennemgå den færdigt udfyldte tabel, og jeg rettede til hvor udlægningerne var lidt mangelfulde eller upræcise. Det stod herefter tydeligt (synes jeg selv i hvert fald) hvordan man beviser en pointe ved hjælp af teksten, og hvordan pointen adskiller sig fra udlægningen, og eleverne har nu et ganske godt dokument til inspiration når de skal skrive deres næste skriftlige opgave om teksten, hvor fokus netop er på at karakterisere hovedpersonerne.

Den anden oplevelse jeg havde med gruppearbejde, var i min 3.g hvor vi kører et Brexit-forløb, som jeg har tyvstjålet fra Facebook-gruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser hvor Wivian Finne Kristensen så venligt har delt det. Det er et super forløb; jeg siger det bare. Og det ligger tilgængeligt under gruppens ’filer’. I en af øvelserne er der 4 opgaver hvor eleverne skal researche 4 forskellige temaer. De er niveauinddelt således at 1 er den letteste, og 4 er den sværeste. Jeg havde inddelt klassen i grupper på 4, og efter at have arbejdet med andre arbejdsspørgsmål i grupperne, fik de nu denne friere researchopgave. Men jeg bad eleverne selv fordele de fire opgaver imellem sig… Det gav altså anledning til lidt gnidninger som jeg ikke var ret god til at løse, for det var altså temmelig ubehageligt for eleverne at skulle definere deres niveau i forhold til hinanden inden for disse grupper. Jeg plejer sjældent selv at niveauinddele eleverne. Normalt beder jeg dem individuelt at vælge hvilken sværhedsgrad af opgave de vil have, med det resultat at de selvfølgelig nogle gange skyder over/under mål, men det er normalt ikke noget problem. Men der gør de det jo netop ikke i forhold til hinanden, som de faktisk skulle her. Måske kunne jeg have sagt mig selv at det ville være problematisk, men jeg havde vitterligt ikke forudset det. Nå, men klog af skade vil jeg en anden gang enten

a) lade eleverne udfylde en lille seddel om hvilken opgave de tror de kan klare og så inddele dem i grupper efter det.

Eller

b) bare bestemme hvem der skal have hvilken opgave og så ikke sige noget om hvilket niveau opgaven er på.

Lad mig lige slå fast at det absolut intet havde med opgaven at gøre! Det var udelukkende min didaktisering af opgaven der var skæv her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *