10 alternativer til IRE

evaluateFor en uge siden var jeg på kursus i evalueringsformer. Her hørte jeg blandt andet Marie Neergaard fra Læringslaboratoriet fortælle om små evalueringsstrategier der kan bruges i den daglige undervisning, som er med til at give læreren et overblik over den enkelte elevs undervisningsudbytte. Det var både ganske inspirerende og konkret, så man kunne gå direkte hjem og anvende hendes ideer.

Initiate-Response-Evaluate (IRE) er nok en af de mest udskældte undervisnings- og evalueringsstrategier i disse synlig læringstider. IRE dækker over den strategi hvor læreren stiller et spørgsmål ud i klassen og venter på (forskning har vist at læreren venter i 1 sekund i gennemsnit) at en elev rækker hånden op. Dette er for det første ikke særligt hensigtsmæssig for de elever der har brug for lige at reflektere inden de lirer et svar af, og det er heller ikke en hensigtsmæssig tilgang i forhold til at få så mange elever i klassen i gang som muligt.  Så jeg har forsøgt at samle og lave 10 alternativer til IRE-metoden på baggrund af Marie Neergaards oplæg.

  1. Eleverne rejser sig op, finder en anden der har et svar, og diskuterer.
  2. Eleverne summer først med deres nabo. Herefter giver de deres svar en karakter på en skala fra 1 til 5. Læreren spørger hvem der har givet sig selv fem (det dårligste), hvad deres svar var, og hvorfor de ikke mente dette svar var tilstrækkeligt. Herefter spørger man ind til de andre karakterer, og hvordan disse elever kom frem til deres karakter.
  3. Akvarie-modellen: En gruppe elever sidder i en cirkel og diskuterer et spørgsmål. Resten af eleverne sidder rundt om cirklen og tager noter, formulerer uddybende spørgsmål og kommentarer, som så tages op efterfølgende.
  4. Læreren trækker elevernes navne tilfældigt ud i et lotteri. Eleven der skal svare, kan nu enten vælge selv at svare, at spørge sidemanden først eller spørge ud i klassen. Når eleven mener at have svaret, svarer vedkommende. Svaret gentages altså, hvis eleven ikke selv vidste det i første omgang. Min kollega Kristine har præsenteret mig for denne ide, som jeg også har beskrevet her.
  5. Alle elever skriver deres svar på små whiteboards/tavler/stykker papirer og holder disse op på samme tid. Læreren kan nu relativt hurtigt danne et overblik over hvem der har det rigtige svar, og man kan bede udvalgte elever udlægge deres vej til deres svar.
  6. Stoplys-modellen. Eleverne får hver en rød, en gul og en grøn seddel. Kender eleverne svaret og kan de forklare det, holder de en grøn seddel op. Er eleverne en smule usikre på svaret, holder de en gul seddel op. Og kender eleverne overhovedet ikke svaret, holder de en rød seddel op. Herefter kan de grønne og gule gå sammen og diskutere svaret, mens læreren tager sig af de røde. Jeg har selv tænkt at bruge dette i forbindelse med fejlsætninger i engelsk: Hvis en elev både kan se og forklare fejlen, er det en grøn seddel der holdes op. Gul seddel hvis eleven kun kan finde fejlen. Rød hvis eleven slet ikke kan. Herefter diskuterer de grønne og gule så fejlsætningen sammen, mens jeg forklarer det grammatiske emne for de røde. Vi kan samle op på klassen ved at høre et par udlægninger fra de grønne og gule.
  7. Læreren stiller åbne spørgsmål: Hvad ved du om…?
  8. Som en opsamling på de åbne spørgsmål kan alle elever komme op til tavlen og skrive et stikord til svaret. Herefter kan læreren pege på tilfældige ord og spørge hvem der har skrevet dette og hvorfor. Dette fungerer rigtig godt når eleverne skal sige noget om et mere bredt emne, fx hvad de ved om romantikken, hvad de ved om det amerikanske valg eller adjektiver de ville bruge til at karakterisere person i en tekst.
  9. Læreren kan bruge elevsvar til at skabe debat. Dette er især godt i tekstlæsningsdiskussioner eller lignende hvor elever kan komme med ganske modsatrettede svar. I stedet for at læreren skal tage stilling til disse svar, kan læreren ridse de to svar op og bede de andre elever tage stilling til om de er enige med elev A eller elev B (og hvorfor, naturligvis).
  10. En for alle (fra Cooperative Learning): Eleverne deles ind i grupper på fire, og hver elev i hver gruppe får nu et nummer fra 1 til 4. Spørgsmål skal kunne besvares af alle elever, så eleverne er forpligtede på at sikre sig at alle i gruppen har svaret. Læreren siger et tilfældigt nummer, og eleverne med dette nummer præsenterer gruppens svar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *