Julekalender 2018: 10 sproglige fejl, ikke mere – 6. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

For at reducere min egen rettetid er jeg begyndt at skære de sproglige rettelser ned til maksimalt 10 pr. elev. Jeg fortæller eleverne dette, og jeg forventer også at de i tilbageleveringsprocessen arbejder med disse sproglige fejl. For nogle elever betyder det selvfølgelig at jeg kun retter et afsnit eller to, mens det for andre betyder at hele deres stil rettes igennem for sproglige fejl. Jeg kan selv vurdere hen ad vejen om jeg for nogle elever vil markere forskellige fejltyper eller kun den samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *