Julekalender 2018: tomme kommentarfelter – 10. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Efterhånden som eleverne burde opnå sikkerhed i bestemte grammatiske felter, markerer jeg blot fejl i disse med et tomt kommentarfelt (i Word). I dette kommentarfelt skal eleven nu forklare og rette sin fejl. Disse rettelser foregår som regel på klassen, og jeg går rundt og tjekker rettelserne. Det er ikke alle af alle elevers rettelser jeg får set, men jeg får set en enkelt eller to rettelser hos alle – og flere hos nogle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *