Mere virtuel mundtlighed

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ingen afsluttende hold har i år. Men derfor skal mine elever stadig træne mundtlighed – især i engelsk. Mine mundtlighedsøvelser og -opgaver den sidste virtuelle måneds tid har i høj grad lignet den, jeg ellers plejer at lave, men jeg prøver alligevel her at skitsere et par greb til, hvordan det så gribes an virtuelt.

Vi bruger Teams på min skole, og mangler man konkret IT-introduktion til Teams, kan jeg igen og stadig varmt anbefale at bruge Sidsels blog, hvor man finder masser af instruktionsvideoer. Så når jeg bruger ord som ’kanaler’ (grupperum) eller ’det virtuelle møde’ (klassemøde), er det altså henvisninger til det, jeg gør i Teams.

Her kommer 5 eksempler på, hvordan jeg taler med – og hører elever – mundtligt virtuelt.

  1. I klassesamtaler harpunerer jeg eleverne. En klasseoversigt med elevernes navne kan hjælpe mig med at holde styr på, hvem jeg har hørt (tak, Alice, for den ide). Jeg har ikke haft mange lange klassesamtaler med de større klasser. Det har alligevel været lidt bøvlet, men med mine små hold har det fungeret udmærket.
  2. Til gruppearbejde og pararbejde har jeg oprettet kanaler til eleverne – og ofte navngivet kanalerne med de elever, der skulle være med i gruppen. På den måde vidste eleverne præcis, hvem der skulle være hvor. Eleven, der står først i gruppen, er ansvarlig for at oprette det virtuelle møde. I disse kanaler kan jeg uden problemer hoppe ind og ud af deres samtaler, hjælpe dem, lytte til dem osv. Elever der har brug for min hjælp kan kalde på mig ved at skrive en besked.
  3. Klassiske snakkeøvelser som half-a-crossword og spot the differences har jeg delt med eleverne med strenge instrukser om, hvem er elev A og hvem der er elev B. Eleverne downloader deres respektive arbejdsark, mødes med deres makker virtuelt og løser opgaven. Disse øvelser lytter jeg som regel ikke meget med på. Men disse opgaver har fungeret rigtig fint som mundtligheds-fillers. Der er lidt flere forslag til sådanne fylde-øvelser i mit sidste indlæg her.
  4. I forbindelse med værklæsning bad jeg også eleverne vælge et tema-kort fra Lynlitteratur som lektie. Jeg havde taget et billede af alle kortene og delt med eleverne, som de så kunne udvælge deres kort fra. Herefter ringede jeg dem op i Teams (igennem chatten) to og to, hvor vi havde en snak om, hvad de havde valgt og hvorfor – og altså en lille tolkningsdiskussion. Jeg nåede hele klassen på 29 elever igennem (nogle gange, da jeg troede jeg var presset på tid, ringede jeg tre elever op ad gangen). Imens lavede de andre nogle skriftlige arbejdsopgaver forbundet med værket.
  5. I forbindelse med en mindre skriftlig opgave, som eleverne skulle skrive i modulet, ringede jeg dem også op to og to, hvor jeg kunne spørge ind til, hvordan det gik med opgaven, og om de havde spørgsmål. Ved at ringe dem op sikrede jeg mig, at ingen elever gik under radaren, og jeg fik en fornuftig faglig snak med de fleste – og jeg fik mange flere spørgsmål, end jeg ellers ville have fået (er jeg sikker på). Elever der kom i tanke om andre spørgsmål eller ikke kunne vente på, at jeg kom til dem, kaldte på mig via chatten, og så ringede jeg dem op hurtigt.

Her kommer 3 eksempler på mundtlighedsøvelser, jeg ikke har prøvet af endnu, men som jeg sikkert også snart vil benytte mig af.

  1. Eleverne skal i et mindre pararbejde eller gruppearbejde optage deres diskussion for mig. Dette kunne fx være 1 minuts foredrag/1 minuts resumeer, som de holder for hinanden.
  2. Eleverne kan spille et online ’brætspil’ med hinanden: Jeg har prøvet at lave min grammatikspilleplade med Webwhiteboard. Dette online whiteboard er utrolig simpelt og kræver ingen login, men man kan altså heller ikke ret meget derinde. Og stabiliteten er nok heller ikke optimal, men det var, hvad jeg lige kunne finde. Hvis andre har bedre forslag, tager jeg meget gerne imod og skriver dette indlæg om. Helt lavpraktisk har jeg taget et skærmklip af den spilleplade, jeg vil benytte, og sat ind whiteboardet. Jeg har lavet et par tekstbokse med navne på spillerne. Jeg forestiller mig, at eleverne selv kan lave deres navnebokse. Og jeg laver – og distribuerer links til – en spilleplade pr. gruppe. Eleverne går ind på linket, og de kan nu bruge deres navneboks som spillebrik, slå med en online terning fra deres telefoner, som de viser hinanden i en videochat, mens de spiller synkront på whiteboardet og taler sammen i videochatten. Hvis videochatten foregår i Teams, kan jeg kaldes ind som dommer, og jeg kan også – hvis de holder mødet i kanaler – bare kalde på mig. Er Webwhiteboard for ustabilt eller for langsomt, kan én af gruppens elever i stedet få rollen som gamemaster. Spillebrættet kopieres ind i OneNote (nok til elevens personlige mappe), og der laves spillebrikker ved at indsætte små figurer. Vedkommende deler sin skærm med de øvrige deltagere og flytter alle brikkerne. Og eleverne slår med terninger og svarer over videochatten. 
  3. Hvis jeg havde haft afsluttende hold – og jeg påtænker faktisk også at gøre det med mine fortsætterklasser – ville jeg klart overveje at afholde min egen lille ’eksamen’ eller årsprøve med dem. De skal ’trække’ en tekst dagen før, og så ringer jeg dem op i modulet dagen efter og taler 15 minutter med dem om teksten. Jeg kan således nå 6 elever pr. modul – 5 moduler i alt, og det betyder 4 modulers selvstændigt arbejde til alle andre i de store klasser. I disse 4 moduler kan de elever, der ikke skal til prøve, arbejde selvstændigt med en skriftlig opgave, med ovenstående snakkeøvelser eller med at producere et kreativt produkt (fx en poster, mind-maps, en lille film eller andet, som jeg ikke har fundet på endnu), der samler op på (nogle af) de temaer, vi har arbejdet med i løbet af de sidste år. Jeg forestiller mig, at eleverne trækker en tekst dagen inden prøven. Eleverne må sige et nummer og får den tekst, der svarer til nummeret (ligesom ved eksamen). Jeg ringer herefter eleven op på et givent tidspunkt, og så taler vi sammen i 15 minutter om teksten. Jeg giver ikke en karakter, men prøven kan indgå i min samlede bedømmelse.

2 comments

  1. Vi bruger også Teams på min skole, og for at få så meget mundtlighed i spil blandt eleverne, har jeg gjort en del brug af matrix-grupper. De mødes i gruppe-kanalerne først, og snakker nogle arbejdsspørgsmål om dagens tekst igennem. På et givent tidspunkt giver jeg så de forskellige grupper besked om, hvilken del/hvilke spørgsmål de bliver ansvarlige for (men først når de faktisk har talt om alle spørgsmålene i grupperne), og så får de 10 minutter til at lave en outline for en ellers improviseret, mundtlig præsentation (som ikke bare skal være ’spørgsmål for spørgsmål’ men en sammenhængende (essay-lignende) præsentation).
    Kl. X mødes de så i nogle andre af gruppekanalerne i cross groups og fremlægger for hinanden på skift. Disse præsentationer optages på Teams, så jeg kan høre dem igennem senere. Det har faktisk virket forbavsende godt, og eleverne er glade for lidt fokus på det mundtlige (og også for at have lidt virtuel tid sammen, også uden læreren;-)) – og jeg tror de har rigtig mange skriftlige og individuelle opgaver i mange af fagene for tiden 😉 God variation.

    1. Tak for input, Minna! Jeg er helt enig i, at vi skal passe på, det hele ikke bliver skriftligt eller individuelt. Jeg har ikke selv rigtig kastet mig ud i det med optagelserne endnu. Mest fordi jeg er bekymret for at skulle høre for meget igennem (og give feedback på det?). Men jeg vil gøre det lidt senere i år (hvis vi ikke kommer tilbage i skole så meget) som en slags årsprøve, tror jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *