Kamæleon-repetitionsspil

Det er ved at være den tid på året hvor vi skal i gang med repetition i alle afskygninger. Søger man på ‘repetition’ under ‘kategorier’ her på bloggen, finder man de indlæg jeg tidligere har skrevet om repetition, men jeg vil også gerne præsentere en ny ide til et repetitionsspil.

Ideen kommer fra et spil der hedder The Chameleon (udgivet af La Mame Games). Spillet går ud på at hver spiller (i en gruppe på 4-6 spillere) får et kort uddelt med et ord (tekst/begreb/navn) fra undervisningen. Som man kan se, mangler der på ét kort inden for hvert sæt et ord. Den der i hver runde mangler et ord, er kamæleonen som skal forsøge at tilpasse sig, så de andre spillere ikke opdager at vedkommende faktisk ikke kender ordet.

En runde starter med at kortene til runden fordeles tilfældigt og uden at man ved hvem har hvad. En spiller siger et stikord til rundens ord. Står der fx på kortet ’Frankenstein’ kunne en spiller sige ’science’, en anden ’monster’, en tredje ’The Gothic’, mens den fjerde spiller – som ikke kender ordet – måske ville sige ’vampire’. Når alle spillere har sagt deres ord, gælder det om at gætte på hvem der IKKE kendte ordet. Til dette bruges de ’gættesedler’, som hver deltager har fået udleveret: Spilleren vælger hvilken spiller man mener er kamæleonen, og spillernes gæt afsløres på samme tid. Gætter en spiller rigtigt på hvem der IKKE kendte ordet, får spilleren 1 point. For hver spiller der gætter forkert, får kamæleonen 1 point.

Hvis spilleren uden ordet, skal starte runden, må denne bare prøve sig frem.

Når en runde er slut, deles kortene til næste rundes ord ud, og man starter forfra med det nye ord. Er der mindre end 6 spillere i en gruppe, tager man bare tilsvarende antal kort væk, men kortet med spørgsmålstegnene bliver selvfølgelig i sættet.

Repetitionselementet i spillet er både at eleverne skal huske konteksten hvori de forskellige ord optræder, men også når man som kamæleon skal forsøge at dechifrere den øvrige gruppes ord.

Man kan de mit eksempel på Kamæleon-spillet her eller under materialer.

 

Kolonneskrivning: Hvad ved jeg, og hvad ved jeg ikke?

I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.

Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.

Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonderEdutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.

En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.

Grammatisk foldehistorie

Som min kollega Sidsel skrev om på sin blog for nogen tid siden, var vi på udveksling på Thor Heyerdahl Gymnasium i Kiel. Her scorede jeg – fra samme matematiktime som Sidsel nævner – en ide til en lille grammatikøvelse: Grammatisk foldehistorie.

Jeg giver eleverne et lille tekstuddrag og beder dem tælle antallet af ord fra tre forskellige ordklasser (eller en grammatisk konstruktion). Disse skrives på en linje under teksten. Eleverne skal nu folde papiret, så man kun kan se antallet af ord i de tre ordklasser. Herefter sendes papiret videre til sidemanden, der nu skal digte en historie, der indeholder præcis det antal af ord fra de tre ordklasser. Igen foldes papiret, så det nu kun er den nye tekst der ses, og papiret sendes til næste sidemand, der skal tælle ord i de tre ordklasser, folde papiret, sende det videre og lade næste sidemand skrive en ny tekst.

Du kan se mit eksempel på hvordan papiret er bygget op her eller under materialer. Dokumentet består af to forskellige folde-tekster, så kun hver anden elev får den samme fra start.

Film på The New Yorker

Mangler man gode (engelske) kortfilm til sin undervisning, er det værd at kaste et blik på The New Yorker: The Screening Room.  Her finder man en stribe kvalitetskortfilm og en tilhørende ’story behind them’.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at det ikke er alle filmene der er tilgængelige ‘in your region’, som der står, men mange er, og de er gode.

Faktisk er der på The New Yorkers hjemmeside masser af virkelig gode små videoer, som kan understøtte artikler fra bladet og bruges i forskellige forløb. Jeg blev især selv draget af denne Backstory om The Gun Owners of the Parkland Generation, som handler om en billedserie om teenagere der vokser op med en kærlighed til deres våben. Den tilhørende billedreportage kan læses her.

Begrebs-café – mellem matrix og vismand

Begrebs-café er en struktur der minder lidt om CL-øvelsen ’Besøg en vismand’ og er en afart af matrix-grupper. Jeg brugte øvelsen i forbindelse med en temmelig lang tekst med forskellige begreber som eleverne skulle opnå forståelse for. Hver elev (jeg har en klasse på 32) blev bedt om at læse et mindre uddrag af teksten, som dækkede over et enkelt eller to centrale begreber. Disse uddrag kunne læses uafhængigt af hinanden.

Eleverne fik nu en liste med omtrent 15 forskellige begreber, som de skulle kunne definere. Eleverne satte sig sammen med de 2-3 andre elever, der havde læst samme uddrag, fandt deres begreber på listen og blev enige om hvordan disse skulle defineres i ca. to sætninger, og hvordan man kunne supplere definitionen med forklaringer.

Nu skulle en elev fra gruppen blive siddende og være café-bestyrer mens de andre besøgte de andre caféer og fik udfyldt deres skema med definitioner på begreber. Der var 10 caféer i alt. Efter en rum tid skulle eleverne bytte ’cafe-bestyrer’, så alle elever kom rundt og besøgte alle caféer, og alle elever prøvede at være café-bestyrere.

Fordelen ved øvelsen var, at eleverne ikke behøvede at læse hele den lange teori-tekst, men i stedet kunne bruge hinanden som ressource-personer. Ulempen var at café-bestyrerne skulle fortælle det samme temmelig mange gange. Og at det tog en del tid.

Men øvelsen kan virkelig komme til sin ret i en eksamens-repetitions-situation, forestiller jeg mig. Så jeg planlægger at mine elever til den tid skal forberede sig på et af vores gennemgåede emner i grupper: De skal sætte sig ind i de forskellige skønlitterære tekster vi har læst, teorien bag forløbet, og hvordan denne kan anvendes på teksterne, hvordan teksterne spiller sammen osv. Og så kan eleverne på skift besøge de caféer hvor de synes de har huller i deres faglige viden.

Tusind tak til Kristina Garne Holm for den idé!

Baggrundsfilm fra History Channel

Som det første forløb i studieretningen har jeg med mit nye engelsk A-niveau-hold kørt et American Values-forløb. Vi har læst de klassisk tekster, og som supplement og introduktion til flere af disse tekster har jeg brugt nogle af de fine små introduktionsvideoer fra History Channel. De er  omkring fem minutter lange og giver eleverne et udmærket udgangspunkt, synes jeg, for at forstå teksterne vi skal arbejde med. Nedenfor ses de tre film om hhv. The Declaration of Independence, The Statue og Liberty og Martin Luther Kings “I Have A Dream”-speech.

Arbejd i eget tempo – og snak med alle elever

At gennemgå sagprosatekster – især i engelsk – er for mig noget af det jeg har sværest ved at få til at lykkes godt. Eleverne kan have svært ved at forstå terminologien i teksten, og de har ofte svært ved at tale særligt længe og godt om teksten. Men forleden havde jeg et modul med en kompliceret sagprosa-tekst hvor jeg forsøgte mig med en ny struktur, som jeg bestemt tror jeg vil gentage.

I forbindelse med mit Brexit-forløb satte jeg klassen til at læse artiklen “Brexit was not the voice of the working class nor of the uneducated – it was of the squeezed middle” på timen. I artiklen havde jeg markeret de mest centrale afsnit med grønt, og de afsnit som var af noget mere teknisk karakter – og måske en smule mindre relevante – med gult. Eleverne blev sat i par med en stribe opgaver der skulle løses. Den første opgave bestod i at opsummere indholdet i alle de grønne afsnit i en-to sætninger. Opgave 2 bestod i at samle op på artiklens samlede udsagn og forklare hvorfor den var relevant i forhold til vores tema. Og endelig bestod opgave 3 af tre mindre grammatiske del-opgaver.

Hver gang et par havde løst en opgave, skulle de komme op til mig og forklare mig hvad de havde fundet ud af. Her kunne jeg så kommentere og godkende deres svar. Jeg havde desuden lavet et afkrydsningsskema, så hver gang et par var færdig med en opgave, satte jeg et kryds, og de fik den næste opgave udleveret. På den måde kunne jeg holde øje med hvor langt hvert par var nået, og hvem der arbejdede (for) langsomt. Efterhånden som parrene blev helt færdig med alle opgaver, skulle de bruge resten af tiden på at spille grammatikspil.

Indimellem var køen hos mig lidt for lang (især ved opgave 1 hvor præsentationen hos mig tog lidt for lang tid i forhold til de andre opgaver), så eleverne måtte indimellem bruge uforholdsvis lang tid på at vente på lærerfeedback.

Men konceptet med at se og tale med alle eleverne om disse konkrete opgaver fungerede ret godt, og jeg var glad for at kunne følge med i hvor meget hver enkelt havde forstået af teksten.

Ideen til denne struktur er ikke en jeg selv har fundet på, men derimod fået af mine dygtige kollega, Sidsel, som du kan følge på bloggen Sportmat.

Julekalender 2018: mundtlig gruppe-feedback – 19. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Ind imellem har jeg valgt at bruge et modul på at give eleverne deres opgaver tilbage med en mundtlig evaluering i stedet for en skriftlig. Da mine klasser som regel er for store til at jeg kan hive dem ud enkeltvis, plejer jeg at samle dem i mindre grupper af elever der har cirka de samme udfordringer. Her fortæller jeg så eleverne hvilke forcer og problemer jeg ser i deres opgaver, og hvordan de konkret kan arbejde videre med det. Jeg har skrevet rimelig gode noter hjemmefra, så jeg kan huske de enkelte elevers opgaver, og disse noter videregiver jeg så mundtligt i grupperne. Eleverne skal selv – individuelt – skrive noter til min feedback (dette gør de i umiddelbar forlængelse af mit møde med dem), og disse noter lægges et sted hvor både de og jeg har adgang, så jeg kan se om de har fanget det centrale i min feedback (og så jeg kan se hvordan de har opfattet min feedback). Det er min erfaring at eleverne opfatter mere af feedbacken når den gives mens jeg ser dem i øjnene, og de føler sig set af læreren. Samtidig er fordelen ved at de kommer ud i grupper at de kan bruge hinanden i den efterfølgende refleksionsskrivning hvor de kan få hinanden til at forklare noget af den feedback de måske var usikre på. Ligeledes kan hele gruppen – hvis ingen har forstået nogle af mine pointer – sammen tage fat i mig igen. Ulempen er at der går lang tid på klassen med denne feedback-struktur, men klassen sættes selvfølgelig til at arbejde selvstændigt med noget relevant imens jeg hiver grupperne ud en efter en for at tale med dem.

Det var årets sidste kalenderlåge. Jeg tager på juleferie i morgen og ønsker alle der læser med her på bloggen en rigtig fredfyldt jul og et godt nytår.

Julekalender 2018: sammenlignende afkrydsningsskemaer – 18. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg indrømmer at retteskemaer ikke er en rettestrategi jeg har fået til at fungerer optimalt, men den løsning der fungerer bedst for mig, er når eleverne udfylder en selvevaluering SAMMEN med deres aflevering hvor de skal tage stilling til i hvor høj grad de lever op til opgavens mål. Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an” og ”jeg bruger forbinderord mellem mine afsnit for at vise hvordan min tekst hænger sammen”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne (inden for tre felter: 10-12, 4-7, 02), og så er det kun de punkter hvor jeg er uenig i selvevalueringen, jeg kommenterer.

Julekalender 2018: prøverumsporteføljen og præsentationsporteføljen – 17. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

På mit gymnasium har vi de sidste par år fået OneNote og Klassenotesbogen, som jeg oprigtigt synes er et af de bedste værktøjer til at arbejde med progression og formativ feedback. Men til at starte med anså jeg hele elevens personlige mappe i dette værktøj for at være en portefølje jeg kunne smugkigge i for også at evaluere elevens niveau. Efterhånden har jeg dog nået den konklusion at dette måske ikke er helt fair. Nogle gange skriver elever hurtigere for at nå en bestemt opgave på timen, og så sætter de måske analysen højere end den grammatiske korrekthed. Andre gange omvendt. Uden at de ved at jeg kigger med, vel at mærke. Derfor har jeg – inspireret af min gode kollega Anne Bang-Larsen – nu taget konsekvensen og oprettet en decideret præsentationsportefølje inde i Klassenotesbogen. Her skal eleverne ca. 2 gange om året udvælge små noter, afsnit fra stile osv. som de mener jeg skal se. Ikke for at rette disse igennem, men for at kunne evaluere deres niveau. Ideen er ikke bare at det giver eleverne et mere reelt indblik i hvad jeg bruger Klassenotesbogen til, men det har også den didaktiske vinkel at eleverne tvinges til at forholde sig til deres egne produkter: Hvilke er gode og hvorfor? Det er en vigtig refleksion at kunne foretage sig.