The Bits and Bytes of Education er endnu en undervisningsblog med grydeklare ideer. Her er også inspiration at hente for andre end engelsklærere, og jeg blev især inspireret af dette indlæg om Lowtech methods to teach 21st Century Learners. Indlægget kommer med forslag til hvordan ideen om Twitter, Facebook og blogs kan indgå i undervisningen uden at man nødvendigvis behøver at gå online. For eksempel foreslår J.P. Prezzavento (manden bag bloggen) at koge Romeo og Julie ned til en Twitter-tråd med max 140 tegn i hvert indlæg. Så hvad ville karaktererne sige til hinanden, hvis de skulle kommunikere på Twitter?

Facebook-ideen fra The Bits and Bytes of Education tænker jeg at jeg vil bruge som alternativ til mere klassiske tests, som jeg ind imellem føler mig nødsaget til at give eleverne. I forbindelse med læsning af en novelle eller en roman, vil jeg give mine elever skabelonerne til en Facebook-profil nederst fra indlægget (det kunne meget vel igen være Romeo og Julie), og bede eleverne udfylde skabelonen for en eller flere bestemt(e) karakter(er). Jeg tænkte at dette også kunne overføres til dansk-historie-forløbet hvor personer (forfattere, politikere, konger/dronninger osv.) fra forskellige tider kunne få hver deres facebook-profil, som eleverne udfylder og efterfølgende afleverer som opsamling på forløbet.
Og hvorfor så ikke gå online når det nu er der hvor programmerne hører til? Måske fordi man, som J.P. Prezzavento foreslår, vil bruge Facebook-skabelonen som udgangspunkt for en diskussion om hvad der er mere og mindre hensigtsmæssigt at lægge online. Eller hvis man nu ved at man kæmper med et ustabilt net, der hvor man underviser, og at sandsynligheden for at eleverne ikke kan komme online er ret stor. Eller simpelthen fordi man gerne vil udnytte elevernes kendskab til disse platforme på en kreativ måde, men undgå de forstyrrelser platformerne også medfører.
EP