Author Archives: Eva Pors

Escape Room med engelsk grammatik

Det er længe siden jeg har designet en ny aktivitet fra bunden, og derfor er jeg helt høj over mit første forsøg på at lave et escape room. Jeg har længe taget tilløb til det, for siden jeg først hørte om ideen i en inspirationsgruppe på Facebook, har jeg syntes, at det lød skægt, men jeg kunne slet ikke overskue, hvordan det skulle skrues sammen, så det ikke tog oceaner af tid at lave – og ikke blev kedeligt for eleverne og bare lignede dårligt camouflerede grammatikopgaver. Men jeg havde slet ikke behøvet at bekymre mig!

Jeg gik i gang en aften med at sætte nogle små grammatikopgaver sammen (noget havde jeg liggende, noget fandt jeg hurtigt på), og så skrev jeg små ledetråde til hver opgave. Der er i alt seks-syv opgaver. Jeg gad ikke knokle med lækkert design. Så lavede jeg en ny sektionsgruppe i elevernes Klassenotesbog med OneNote (for sektioner kan man nemlig låse med et kodeord), og her lavede jeg så en ny sektion for hver ’task’. Det ser sådan her ud:

Det tog mig maksimalt to timer at lave. Det der tog længst tid var at prøve at skrive ledetråde på vers, men her hjælper www.rhymezone.com heldigvis ret godt til. Opgiver man denne del, vil jeg skyde på, at man kan kreere et escape room på ca. en effektiv time.

Man kan se Josephine Eibys video-guide (fra Alinea, og man skal være logget ind), hvis man gerne vil vide hvordan man rent teknisk bærer sig ad med at lave escape rooms med hhv. Google Form eller OneNote. Der er også andre video-vejledninger at finde på Youtube – og man må selvfølgelig også gerne skrive til mig og spørge, hvis man vil lave det i Klassenotesbogen med OneNote. Og gider man ikke gøre det teknisk, kan man jo bare have opgaverne på papir – måske i kuverter – og så skal kodeordet siges til læreren. I så fald kan det være praktisk at give hver gruppe en farve, og så printe et helt sæt af opgaverne i gruppernes farver. På den måde er det let at holde styr på, hvem der er kommet til hvad.

En enkelt af mine opgave blev udleveret på papir (homofon-labyrinten), men ellers blev min version som sagt afviklet digitalt, som foregik ved, at jeg delte klassen ind i grupper á 3-4. Jeg præsenterede velkomst-siden for klassen samlet, og så gik de ellers i gang i grupperne. Når en gruppe gik i stå, kaldte de på mig og fik en ledetråd (jeg spurgte dem, hvad de havde tænkt, og kunne så spore dem på rette vej). Ellers gik jeg lidt rundt og bød mig til (og lokkede med at sælge ledetråde). Det tog mine elever ca. 90 minutter at komme igennem rummet. (Så den ene time, der står på forsiden af rummet, er IKKE nok. Derudover sagde jeg til eleverne, at hver ledetråd kostede fem minutter, så der var også et konkurrence-element grupperne imellem).

Du kan hente mit escape room med opgaverne her. To opgaver har jeg ikke selv lavet: homofon-labyrinten kommer oprindeligt fra min bror, og malapropism-opgaven er hentet fra Frankfurt International School.  Til sidst i hæftet er der et retteark (med nøgler til næste opgave) og billeder med eksempler på, hvordan rummet så ud. Så kan du bare copy-paste og udskifte øvelser efter behov. Hvis der er fejl og mangler, må du leve med det, men du må meget gerne fortælle mig det, for så vil jeg gerne rette det. Men hvis man ikke gider at copy-paste eller lave sit eget, kan man faktisk også bare tilgå mit rum her og lade eleverne slippe fri direkte i mit rum. De skal bare have linket.

Som nævnt, og som man kan se på billederne nederst i mit escape room-dokument, havde jeg intet gjort ud af design. Det var bare opgaver på hvid baggrund, men eleverne gik til det med en helt anden iver end normalt. Jeg blev faktisk temmelig overvældet over deres entusiasme. Så det er ingenlunde sidste gang, jeg prøver at lave et escape room. Og jeg har lovet mine danskelever at lave et i dansk også.

Claudia Rankines Citizen som værklæsning

Til et forløb om Black Lives fik jeg trumfet igennem at købe et klassesæt hjem af Claudia Rankines Citizen: An American Lyric, som jeg netop er i ved at afslutte læsningen af med min 3.g-klasse. Dette blog-indlæg bliver bare en lille anbefaling af bogen. Bogens genre placerer sig, som titlen indikerer, i spændingsfeltet mellem lyrik og prosa, og bogens 160 sider består af små scene – eller tableauer om man vil – som både beskriver konkrete episoder eller følelser, som det fortællende ’you’ oplever, og kombinerer disse med mere offentligt kendte historier og begivenheder så som Serena Williams’ tenniskarriere. Derudover benytter bogen sig af billeder af kunstværker og referencer til popkultur, som indholdet i teksten spiller op ad. Billedet af Caroline Wozniacki, der poserer som Serena Williams, medførte en helt utrolig nuanceret og reflekteret diskussion i min klasse – noget jeg ikke oplever hver dag.

Bogen virker overskuelig for eleverne, men den er ikke let! Og den kræver intens nærlæsning flere steder. Men dette opvejes altså af de korte sider og de mange billeder, som gør den indbydende for selv den mest litteraturforskrækkede gymnasieelev.

Jeg har som sagt læst bogen ind i et Black Lives-forløb, hvor jeg brugte Dorthe Hjort Jensens gennemarbejdede og gennemdidaktiserede forløb til The Hate U Give som grundlag. Dette forløb findes på Gyldendals Engelskportal, og her er der masser af pre-reading-øvelser og materialer om Black American History og introduktion til begrebet systemic racism.

Så mangler man inspiration til et alternativt værk om Black Lives in the USA, kan jeg altså klart anbefale Claudia Rankines Citizen.

Skolestart (og blog-jubilæum)

Så er sommerferien slut, og vi er langsomt ved at indfinde os på forberedelsespladserne, inden eleverne (i hvert fald hos os) møder ind i næste uge.

Jeg håber, alle læsere har haft en skøn ferie og fået koblet godt og grundigt fra. I mit eget tilfælde havde jeg faktisk et mindre jubilæum midt i ferien: Bloggen her fyldte faktisk 10 år d. 19. juli. Og selvom det er gået stødt ned ad bakke med frekvensen af indlæg, efterhånden som der kom børn, OK13 og 2 %-besparelser til, er planen nu stadig at lade bloggen leve i i hvert fald 10 år mere. Men det bliver nu sværere og sværere at finde på nye ideer, synes jeg, ikke mindst fordi jeg elsker genbrug, og langt de fleste af mine forløb og øvelser er efterhånden godt gennemtærskede, men jeg vender alligevel tilbage til dem gang på gang – både på grund af tidsnød, men også fordi jeg synes, de fungerer for mig. Det betyder dog også, at bloggen her nok ikke kan undsige sig også at bære præg af genbrug, så jeg starter det nye skoleår med at poste et link til et gammelt indlæg: Jeg skal ikke selv starte op med nogen nye klasser i år, så jeg har ikke det store behov for at lave introduktionsøvelser og lær-hinanden-at-kende-øvelser, men hvis du leder efter lige netop den type øvelser, kan der måske være ideer at hente i dette blogindlæg om skolestart, jeg skrev på cirka samme tidspunkt for fem år siden. Her skulle være et par tips og tricks til opstart med nye elever, men også et par tips og tricks, hvis du er ny lærer.

Ellers regner jeg med at skoleåret byder på et nyt forløb om Black Lives Matter med udgangspunkt i Claudia Rankines fantastiske lille værk Citizen: An American Lyric, som jeg har planlagt at kombinere med øvelser fra Gyldendals Engelskportals forløb af Dorthe Hjort Jensens om romanen The Hate U Give (jeg bytter altså The Hate U Give ud med Citizen).

Desuden har jeg jo for lang tid siden lovet at poste et forløb om Minimalism in Graphic Fiction, TV-series and short stories med udgangspunkt i The End of the F****** World af Charles Forsman. Forløbet er baseret på Morten Mølgaard Petersens indlæg om samme, og så snart det er renskrevet, kommer det på bloggen.

Endelig har jeg også lovet at poste et lille forløb om videnskabsformidling, og det kommer ligeledes, når jeg har fået det renskrevet.

Ellers er jeg meget åben for inspiration, så hvis du sidder inde med en god ide til noget som helst, du godt kunne tænke dig at dele med mig, så hører jeg meget gerne fra dig.

Rigtig god skolestart derude!

Det virtuelle pararbejde

Ligesom i den almindelige undervisning har jeg en mistanke om, at det kan være svært at holde eleverne til ilden med at få talt engelsk i de virtuelle rum, når jeg ikke lige står og ånder dem i nakken. Som tidligere nævnt bruger vi på min arbejdsplads Teams, og her laver jeg kanaler til eleverne, hvor de kan arbejde i par og i grupper. Forleden skulle de diskutere nogle arbejdsspørgsmål, som de havde forberedt sig på hjemmefra. Og jeg bad dem optage deres samtale i kanalen (som jo er supernemt og effektivt). De skulle tale i ca. 7 minutter. Normalt plejer jeg at surfe mellem kanalerne til brudstykker af deres samtaler, men her lod jeg dem stort set være for sig selv. Jeg kiggede kun lige forbi kanalerne for at sikre mig, at samtalerne faktisk blev optaget. Der var også enkelte par, der lige skulle have gentaget, at dette var et krav. Men ellers blandede jeg mig ikke i snakken.

Normalt er der 28 elever i klassen, men enkelte var fraværende, og deres partnere (som de selv havde fået lov at vælge inden), blev smidt ind i kanaler med andre par (så der i nogle grupper var tre elever). Da eleverne var færdige, endte der altså med at være 11 optagelser. Nogle var lidt kortere, andre en smule længere end de 7 minutter.

Om aftenen satte jeg mig til at lytte til optagelserne, som jo bare lå i kanalerne, og mens jeg lyttede, kommenterede jeg skriftligt (noget af) det, jeg hørte, fx ”god pointe at xxx” eller ”godt, Søren, at du lægger mærke til…” eller ”måske kunne I have uddybet metaforen yyy lidt” . Jeg skrev kun, mens jeg lyttede, så rettearbejdet tog altså knap halvanden time for de 25 elever, der var til timen.

Jeg sendte mine skriftlige kommentarer til dem i chatten i Teams og bad om feedback på opgavetypen, som har været ret positiv. De er jo altid glade for feedback, men ville selvfølgelig helst have præsenteret deres svar for mig personligt. Men hvis jeg skal tale med 11 grupper i 7 minutter, skal alle andre grupper sidde meget selv imens, så dette var et rigtig godt alternativ til både at få hørt eleverne og givet dem respons.

Selv synes jeg, det var en fremragende måde at lave pararbejde og mere uformelle præsentationer på (som jo i opgavens natur var mere en samtale end en præsentation): Jeg fik sikret mig, at eleverne snakkede engelsk, og jeg fik et godt indblik i deres forståelse af teksten og faglige niveau, både sprogligt og indholdsmæssigt.

Computer-stickers

Jeg kan ikke tage æren for denne øvelse. Jeg er blevet helt igennem inspireret fra Facebook-gruppen Creative High School English, hvor jeg fandt et opslag med forskellige ideer til at lave kreative karakteristikker.

Man ser ofte stickers smurt ud over elevernes bærbare computere, og at bede dem pynte hovedpersonens computer med stickers har vist sig at være en fin måde at få gang i en snak om personkarakteristik. Giv eleverne et billede af låget på den bærbare computer, og bed dem finde billeder på nettet, som de pynter computeren med. Jeg gjorde billedet af laptoppen til baggrund i OneNote, så eleverne ikke kom til at rykke med det, og så de lettere kunne ‘klistre’ deres egne ’stickers’ på. De fik 15 minutter. Herefter tog vi en runde i hele klassen, hvor alle elever præsenterede deres stickers og forklarede deres valg.

Her kan man se to eksempler fra mine elever, som skulle lave personkarakteristik på den upålidelige fortæller i Sonnergaards novelle ”Reprise på Krogs Fisserestaurant”.

 

Det virtuelle brætspil – update

I går lykkedes det mig at få prøvet et virtuelt brætspil af med mit 2.g engelskhold. Eleverne spillede præpositionsludo, som jeg havde fundet i Stifinderen – En differentieret engelsk grammatik af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard (Forlaget Andrico).

Jeg havde kopieret spillepladen og reglerne ind i OneNote og lavet fire spillebrikker (firkanter i forskellige farver, som jeg satte ind oven på spillepladen). Selve spillepladen gjorde jeg ‘til baggrund’, så eleverne ikke ved en fejl kom til at rykke på denne, men kun kunne rykke med brikkerne. Herefter distribuerede jeg siden til elevernes personlige mapper i OneNote.

I teams var eleverne blevet delt ind i grupper, og hver gruppe havde sin egen kanal. En elev i hver gruppe skulle nu agere som gamemaster og oprette et virtuelt møde med resten af gruppen. Denne gamemaster skulle dele sin skærm med spillepladen med resten af gruppen, og vedkommende skulle derfor også styre alle fire brikker. Jeg bad eleverne finde hver deres terning frem (enten fysisk eller på mobilen), så de kunne vise hinanden, hvad de havde slået, men altså lade gamemaster flytte brikkerne.

Det fungerede rigtig fint. Eleverne syntes, det var sjovt, og jeg vil i gang med at finde flere små spil, vi kan spille virtuelt, for at få endnu mere variation ind i den virtuelle virkelighed vores undervisning lige nu foregår i.

Mere virtuel mundtlighed

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ingen afsluttende hold har i år. Men derfor skal mine elever stadig træne mundtlighed – især i engelsk. Mine mundtlighedsøvelser og -opgaver den sidste virtuelle måneds tid har i høj grad lignet den, jeg ellers plejer at lave, men jeg prøver alligevel her at skitsere et par greb til, hvordan det så gribes an virtuelt.

Vi bruger Teams på min skole, og mangler man konkret IT-introduktion til Teams, kan jeg igen og stadig varmt anbefale at bruge Sidsels blog, hvor man finder masser af instruktionsvideoer. Så når jeg bruger ord som ’kanaler’ (grupperum) eller ’det virtuelle møde’ (klassemøde), er det altså henvisninger til det, jeg gør i Teams.

Her kommer 5 eksempler på, hvordan jeg taler med – og hører elever – mundtligt virtuelt.

  1. I klassesamtaler harpunerer jeg eleverne. En klasseoversigt med elevernes navne kan hjælpe mig med at holde styr på, hvem jeg har hørt (tak, Alice, for den ide). Jeg har ikke haft mange lange klassesamtaler med de større klasser. Det har alligevel været lidt bøvlet, men med mine små hold har det fungeret udmærket.
  2. Til gruppearbejde og pararbejde har jeg oprettet kanaler til eleverne – og ofte navngivet kanalerne med de elever, der skulle være med i gruppen. På den måde vidste eleverne præcis, hvem der skulle være hvor. Eleven, der står først i gruppen, er ansvarlig for at oprette det virtuelle møde. I disse kanaler kan jeg uden problemer hoppe ind og ud af deres samtaler, hjælpe dem, lytte til dem osv. Elever der har brug for min hjælp kan kalde på mig ved at skrive en besked.
  3. Klassiske snakkeøvelser som half-a-crossword og spot the differences har jeg delt med eleverne med strenge instrukser om, hvem er elev A og hvem der er elev B. Eleverne downloader deres respektive arbejdsark, mødes med deres makker virtuelt og løser opgaven. Disse øvelser lytter jeg som regel ikke meget med på. Men disse opgaver har fungeret rigtig fint som mundtligheds-fillers. Der er lidt flere forslag til sådanne fylde-øvelser i mit sidste indlæg her.
  4. I forbindelse med værklæsning bad jeg også eleverne vælge et tema-kort fra Lynlitteratur som lektie. Jeg havde taget et billede af alle kortene og delt med eleverne, som de så kunne udvælge deres kort fra. Herefter ringede jeg dem op i Teams (igennem chatten) to og to, hvor vi havde en snak om, hvad de havde valgt og hvorfor – og altså en lille tolkningsdiskussion. Jeg nåede hele klassen på 29 elever igennem (nogle gange, da jeg troede jeg var presset på tid, ringede jeg tre elever op ad gangen). Imens lavede de andre nogle skriftlige arbejdsopgaver forbundet med værket.
  5. I forbindelse med en mindre skriftlig opgave, som eleverne skulle skrive i modulet, ringede jeg dem også op to og to, hvor jeg kunne spørge ind til, hvordan det gik med opgaven, og om de havde spørgsmål. Ved at ringe dem op sikrede jeg mig, at ingen elever gik under radaren, og jeg fik en fornuftig faglig snak med de fleste – og jeg fik mange flere spørgsmål, end jeg ellers ville have fået (er jeg sikker på). Elever der kom i tanke om andre spørgsmål eller ikke kunne vente på, at jeg kom til dem, kaldte på mig via chatten, og så ringede jeg dem op hurtigt.

Her kommer 3 eksempler på mundtlighedsøvelser, jeg ikke har prøvet af endnu, men som jeg sikkert også snart vil benytte mig af.

  1. Eleverne skal i et mindre pararbejde eller gruppearbejde optage deres diskussion for mig. Dette kunne fx være 1 minuts foredrag/1 minuts resumeer, som de holder for hinanden.
  2. Eleverne kan spille et online ’brætspil’ med hinanden: Jeg har prøvet at lave min grammatikspilleplade med Webwhiteboard. Dette online whiteboard er utrolig simpelt og kræver ingen login, men man kan altså heller ikke ret meget derinde. Og stabiliteten er nok heller ikke optimal, men det var, hvad jeg lige kunne finde. Hvis andre har bedre forslag, tager jeg meget gerne imod og skriver dette indlæg om. Helt lavpraktisk har jeg taget et skærmklip af den spilleplade, jeg vil benytte, og sat ind whiteboardet. Jeg har lavet et par tekstbokse med navne på spillerne. Jeg forestiller mig, at eleverne selv kan lave deres navnebokse. Og jeg laver – og distribuerer links til – en spilleplade pr. gruppe. Eleverne går ind på linket, og de kan nu bruge deres navneboks som spillebrik, slå med en online terning fra deres telefoner, som de viser hinanden i en videochat, mens de spiller synkront på whiteboardet og taler sammen i videochatten. Hvis videochatten foregår i Teams, kan jeg kaldes ind som dommer, og jeg kan også – hvis de holder mødet i kanaler – bare kalde på mig. Er Webwhiteboard for ustabilt eller for langsomt, kan én af gruppens elever i stedet få rollen som gamemaster. Spillebrættet kopieres ind i OneNote (nok til elevens personlige mappe), og der laves spillebrikker ved at indsætte små figurer. Vedkommende deler sin skærm med de øvrige deltagere og flytter alle brikkerne. Og eleverne slår med terninger og svarer over videochatten. 
  3. Hvis jeg havde haft afsluttende hold – og jeg påtænker faktisk også at gøre det med mine fortsætterklasser – ville jeg klart overveje at afholde min egen lille ’eksamen’ eller årsprøve med dem. De skal ’trække’ en tekst dagen før, og så ringer jeg dem op i modulet dagen efter og taler 15 minutter med dem om teksten. Jeg kan således nå 6 elever pr. modul – 5 moduler i alt, og det betyder 4 modulers selvstændigt arbejde til alle andre i de store klasser. I disse 4 moduler kan de elever, der ikke skal til prøve, arbejde selvstændigt med en skriftlig opgave, med ovenstående snakkeøvelser eller med at producere et kreativt produkt (fx en poster, mind-maps, en lille film eller andet, som jeg ikke har fundet på endnu), der samler op på (nogle af) de temaer, vi har arbejdet med i løbet af de sidste år. Jeg forestiller mig, at eleverne trækker en tekst dagen inden prøven. Eleverne må sige et nummer og får den tekst, der svarer til nummeret (ligesom ved eksamen). Jeg ringer herefter eleven op på et givent tidspunkt, og så taler vi sammen i 15 minutter om teksten. Jeg giver ikke en karakter, men prøven kan indgå i min samlede bedømmelse.

Mundtlighed i Corona-tid

Vi går nu ind i anden uge af den virtuelle undervisning, og indtil videre har min version af denne indeholdt mange af de elementer, der indgår i min normale undervisning, uden de store problemer: Der har været gruppearbejde, individuelle skriveøvelser, lærersnak med elever i mindre grupper og klasseopsamlinger. Klasseopsamlingerne har godt nok været markant kortere og med mere harpunering end tidligere, og eleverne har givet udtryk for, at det har været sværere at tage gruppearbejdet helt alvorligt, fordi det blev ”for akavet” over skærmen, men det tror jeg faktisk, de er ved at have vænnet sig til nu. Vi bruger Teams og OneNote på min skole, og den kombination har fungeret særdeles effektivt indtil videre. Hvis du mangler konkret viden om, hvordan præcis Teams og OneNote fungerer, skal du besøge Sidsels blog, min dygtige kollega og pædagogisk IT-ekspert. Hun har – især i disse dage – skrevet masser af tips og tricks til at komme godt i gang med programmerne og lavet pædagogiske instruktionsvideoer.

Jeg knokler derimod med at finde på øvelser, der kan træne mundtlig sprogfærdighed og samtidig give eleverne lidt af den sociale interaktion med kammeraterne, de lige nu mangler.

Warm-ups plejer at være nogle af de bedste opgaver til at få eleverne i tale, også selvom (eller måske især fordi) disse warm-ups ikke altid er direkte knyttet til det faglige tema, der arbejdes med. Især i disse dage er det mit håb, at warm-up-øvelser kan give eleverne mulighed for at vænne sig lidt mere til at tale engelsk med hinanden over skærmen.

Fem klassiske warm-up-øvelser er:

  • Spot the difference. Ved at følge linket kommer du til en side med masser af billedsæt, hvor man skal finde x antal forskelle. Eleverne sættes i par, og hver elev i parret får et af de to billeder. Gennem samtale – og udelukkende samtale – skal de se om de kan finde frem til forskellene.
  • Half a crossword. Jeg har før skrevet om dette site, hvor man nemt og hurtigt kan lave sine egne øvelser til eleverne med præcis de gloser, der er relevante. I par får eleverne hver deres halve krydsord udleveret, og de skal nu forklare gloserne for hinanden for at kunne fylde resten ud.
  • Conversational questions. Sitet, der her linkes til, har masser af spørgsmål til masser af temaer. Del eleverne ind i par, giv hver elev et antal spørgsmål, og lad dem interviewe hinanden to og to.
  • Would you rather-questions. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til ‘Would you rather’-spørgsmål. Samme princip som ovenover.
  • The Odd One Out. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til denne type øvelser på forskellige niveauer, og her er tanken, at eleverne i par eller grupper af tre kan samarbejde om at finde så mange begrundelser på ‘odd ones out’, som de kan.

Disse warm-up-øvelser foregår som sagt som regel i par. Vis eleverne deres partnere i OneNote. Personen, der står forrest, er ansvarlig for ringe makkeren op til en videochat. Enten sender jeg eleverne hver deres ark i Lectio (halvdelen får det ene ark, den anden halvdel det andet, og det har jeg gjort inden timens start), eller også – med tillid til at de ikke åbner makkerens ark – lægger jeg det bare op til dem i OneNote. Selvfølgelig kan eleverne ikke notere i arkene, som oftest er i PDF’er (og de færreste af mine elever har printere derhjemme), men de skriver bare svar ned på et separat stykke papir, hvis der overhovedet er noget, der skal noteres. Og så klarer de sådan set sig selv de næste 20 minutter, og vi samler sjældent op. Formålet er udelukkende at få dem til at snakke engelsk med hinanden virtuelt. Husk at bede dem slå kameraet til, så de faktisk kan se hinanden, mens de taler.

Corona-dagbog

Så sidder vi her, isoleret, midt i en Corona-tid, og prøver det bedste vi kan at få den virtuelle undervisning til at fungere. Indtil videre går det meget godt herfra. Det tager mig lidt længere tid at forberede modulerne, fordi flere detaljer skal være på plads (er min oplevelse), men teknikken fungerer, og eleverne har indtil videre været gode medspillere. Så langt, så godt.

Der er rigtig mange gode kolleger med erfaring ud i virtuel undervisning og IT-viden, der har været behjælpelig med at give eksempler på virtuel undervisning, der virker. Og undervisningsforlagene har alle åbnet op for deres platforme og I- og E-bøger.

Jeg selv kører videre med de forløb, jeg var i gang med, og selvom det som sagt går fint med det, er jeg lidt træt af, at mit nye forløb om “Minimalism in graphic fiction, TV-series and prose” ikke kommer til at køre helt som planlagt, men må tilpasses det nye format. Jeg glæder mig dog stadig til at dele forløbet, når det ligger klar. Det er udarbejdet i samarbejde – og med kæmpe inspiration fra – Morten Mølgaard Pedersen fra Inkshed.dk og tager udgangspunkt i serien The End of the F****** World, som han har skrevet om her.

I dansk arbejder vi for tiden med videnskabsformidling som en del af at lade eleverne oparbejde en personlig stemme. Mere om det en anden gang, når det forløb også er færdigt. Men jeg har også besluttet at lade eleverne forholde sig til denne Corona-krise.

De sidste dage og de næste uger går over i historiebøgerne, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at få eleverne til dokumentere denne tid. Derfor skal mine dansk-elever skrive Corona-dagbog. Hver dag i de næste 14 dage skal de skrive i 10 minutter om deres oplevelse af og tanker om situationen. Disse dagbøger skal, udover måske at fungere som et stykke dokumentation fra en ekstraordinær tid, være med til at træne deres personlige stemme, og de skal afleveres som en aflevering.

Når vi ses igen – forhåbentlig inden alt alt for længe – er tanken, at eleverne skal analysere deres egne dagbøger for at kortlægge den personlige stemme. Hvilke virkemidler og hvilket sprog er med til at give teksterne den personlige stemme?

Faktisk tænkte jeg, om der måske var andre derude, der havde lyst til at få deres elever til at skrive med? Det kunne være interessant engang at se, hvordan den danske ungdom oplevede disse 14 dage (eller mere). Så hvis du vil have dine elever til at skrive med, kan du hente min skabelon under materialer eller lige her.

Pas på jer selv derude, og hold jer isoleret.

Storyboard That

Storyboard That er onlinebaseret program hvor elever hurtigt, nemt og gratis kan skabe storyboards. Det kræver dog at man logger ind.

Sitet, som jeg ikke selv har anvendt i undervisningen endnu, virker perfekt til remediering af tekster, især hvis opgaven ikke skal tage helt så lang tid som en komplet remediering nu engang tager. Her kan eleverne effektivt skitsere deres tanker omkring fx en filmatisering af en tekst.

Få eleverne til at genopfriske filmtekniske virkemidler, og få dem så til at diskutere hvordan en filmatisering af teksten kunne se ud. Få eleverne til at lave deres forslag til udvalgte scener på Storyboard That, og lad til sidst eleverne præsentere produktet i grupper eller for læreren.