Author Archives: Eva Pors

Julekalender 2018: meta-refleksioner i stilen – 13.december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg fik denne ide efter af have læst et interview med blandt andre Nanna Flindt Kreiner fra Rysensteen Gymnasium i Gymnasieskolen for snart længe siden. Ideen går ud på at en del af elevens opgave er at skulle markere forskellige meta-refleksioner i teksten, fx de fire elementer i en tragtindledning, elementerne i et afsnit med PEE(L)-modellen, eksempler på adjektiver og adverbier i teksten, eksempler på kommatering hvor kommaet er sat mellem ledsætning og hovedsætning, eller hvad det nu er man gerne vil se om eleverne har tjek på. Man kan se et eksempel på en sådan opgaveformulering, som jeg selv har givet mine elever her. I mine rettelser er det så disse meta-markeringer jeg forholder mig til.

Julekalender 2018: farvemarkering i stile – 12. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

En effektiv måde at rette på kan være ved at farvemarkere hele stilen i stedet for at give kommentarer. Jeg har praktiseret det således at jeg markerer hele stilen med rød, gul og grøn. De gode dele er grønne, dele der indeholder gode elementer, men kunne være skarpere, er gule, og endelig er de dele der klart skal forbedres, røde. Jeg plejer at skrive en afsluttende kommentar også. Når eleverne møder ind til timen, får de stilen med farvemarkeringerne tilbage, og her kan de passende lave peer-feedback på hinandens opgaver. De kan enten sættes sammen to og to og læse et eller flere af hinandens gule afsnit igennem og påpege de gode elementer og de elementer de mener bør forbedres i afsnittet, for deres klassekammerat. Eller jeg kan have printet gule elementer fra hele klassen ud, som lægges rundt omkring i klassen. Herefter går hele klassen rundt og læser disse gule afsnit igennem og skriver kommentarer til både de gode og mindre gode dele i afsnittet inden forfatteren bag afsnittet får teksten med kommentarerne tilbage og nu er klar til at skrive det om med forbedringer.

I de røde afsnit kan eleverne selv kommentere hvad der er galt, men behøver ikke nødvendigvis omskrive.

Julekalender 2018: skriv med enkeltelever – 11. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Indimellem har jeg elever for hvem de skriftlige opgaver er så stor en udfordring, at eleverne ikke får meget ud af at skrive dem selvstændigt derhjemme. Der synes simpelthen at være for langt fra elevens faglige udgangspunkt til de krav der stilles i opgaven. I disse tilfælde er jeg begyndt at tilbyde ene-skrivning (eller skrivemodul for maksimalt tre elever).

Jeg finder en plads i skemaet, hvor både eleven og jeg har tid. Vi sætter os sammen i et helt modul (90 minutter) hvor vi starter med at tale lidt om indholdet til en del af opgaven, og eleven skriver så efterfølgende et afsnit. Herefter læser jeg så dette afsnit igennem og kommenterer mundtligt, mens eleven retter til. Så gør vi det samme for næste afsnit. Vi sidder sammen i et modul (90 minutter), og når dette modul er omme, behøver eleven ikke lave mere på opgaven (i denne omgang), og jeg retter selvfølgelig ikke yderligere. Til gengæld fortsætter vi med samme opgave næste gang klassen skal skrive en stil. Det vil sige at eleven faktisk bruger måske tre afleveringer på at skrive bare én sammenhængende opgave, men til gengæld sidder eleven ikke med tre halvfærdige, halvringe opgaver til eksamen, men i stedet én helt færdig og god opgave, der kan fungere som model. Eleven kommer simpelthen hele skriveprocessen igennem.

Eleven skal selvfølgelig komme velforberedt til skrivemodulet, hvilket betyder at teksten skal være grundigt læst og forstået.

Man kan diskutere tidsforbruget på blot én elev her, men faktum er at mens eleven sidder og skriver, laver jeg noget andet (sidder og forbereder mig, svarer på mails…), og derfor vil jeg mene at jeg faktisk ikke bruger mere end en halv time effektivt på eleven, hvilket nok er det samme som jeg bruger på de andre elevers opgaver også.

Og man kan også diskutere om eleven faktisk bruger de 5 tildelte elevtimer (eller hvad det nu hedder) når eleven jo kun skriver 90 minutter effektivt, men igen, eleven har forberedt sig på opgaven hjemmefra, og jeg er sikker på at rigtig mange af mine andre elever ikke bruger mere end denne elev på at skrive deres opgaver.

Det er i hvert fald min klare overbevisning at denne elevtype får en del mere ud af at skrive med mig i 90 minutter end af at skrive i blinde derhjemme og få en stil tilbage spækket med sproglige rettelser eleven alligevel ikke nødvendigvis forstår.

Julekalender 2018: tomme kommentarfelter – 10. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Efterhånden som eleverne burde opnå sikkerhed i bestemte grammatiske felter, markerer jeg blot fejl i disse med et tomt kommentarfelt (i Word). I dette kommentarfelt skal eleven nu forklare og rette sin fejl. Disse rettelser foregår som regel på klassen, og jeg går rundt og tjekker rettelserne. Det er ikke alle af alle elevers rettelser jeg får set, men jeg får set en enkelt eller to rettelser hos alle – og flere hos nogle.

Julekalender 2018: model-opgavel – 7. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Det er sjældent jeg retter de individuelle besvarelser af grammatiske/sproglige opgaver eller oversættelser. I stedet giver jeg eleverne en model-opgave, som vi gennemgår på klassen, og her kan eleverne så stille opklarende spørgsmål.

Julekalender 2018: 10 sproglige fejl, ikke mere – 6. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

For at reducere min egen rettetid er jeg begyndt at skære de sproglige rettelser ned til maksimalt 10 pr. elev. Jeg fortæller eleverne dette, og jeg forventer også at de i tilbageleveringsprocessen arbejder med disse sproglige fejl. For nogle elever betyder det selvfølgelig at jeg kun retter et afsnit eller to, mens det for andre betyder at hele deres stil rettes igennem for sproglige fejl. Jeg kan selv vurdere hen ad vejen om jeg for nogle elever vil markere forskellige fejltyper eller kun den samme.

Julekalender 2018: karakterer følger refleksion – 5. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Selvom jeg plejer at undgå karakterer for skriftlige opgaver det første år, lader jeg som regel eleverne få karakterer for deres skriftlige afleveringer i 2. og 3. g. Men det kræver at de gør noget for det. Når eleverne får deres stile tilbage, må de sidde på klassen og læse deres kommentarer og nye fokuspunkter grundigt igennem. De skal reflektere over hvad jeg faktisk skriver til dem og overveje hvad de kan gøre for at arbejde med dette. Når de er klar, kommer de op til mig ved katederet og forklarer hvad de har lært af den feedback jeg har givet dem. Herefter giver jeg dem en lille seddel med deres karakter. Jeg oplever tit at elever har kigget det forkerte sted efter feedback eller måske ikke rigtig forstået mine pointer, og på denne her måde kan jeg faktisk sikre mig at de forstår den feedback jeg giver dem – såfremt i hvert fald de ønsker en karakter. For ikke alle elever er interesserede i at få denne, og de kommer så ikke op til mig for at forklare deres opfattelse af feedback’en.

Julekalender 2018: porteføljekommentarer – 4. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

På min skole bruger vi OneNote og Klassenotesbogen, som jeg er ret vild med, for det gør det pludselig ufatteligt nemt at arbejde med porteføljen som værktøj. Mine elever har alle en sektion med skriftlighed i deres mapper i Klassenotesbogen, og her har de en side med feedback. Alle kommentarer til deres skriftlige afleveringer skriver jeg herinde, og jeg plejer faktisk også at vedhæfte deres stile her, så de engang til eksamen har alle deres skriftlige produkter og al feedback samlet et meget overskueligt sted. Pointen med at skrive feedback her er at eleverne (og jeg selv) får et rigtig godt overblik over progressionen. Hvis et fokuspunkt IKKE er forbedret, kan jeg sætte en pil hen til den sidste feedback de fik, og har jeg én gang givet en henvisning til et hjælpesite eller lignende, behøver jeg heller ikke gøre dette igen, men kan henlede opmærksomheden på det med endnu en pil. En gang i semestret beder jeg eleverne læse al deres feedback igennem for at identificere om de faktisk oplever at få styr på de fokuspunkter jeg giver dem, eller om de knokler rundt i de samme problemer.
Inden eksamen plejer jeg at bede dem læse al deres feedback igennem igen og skrive en lille post-it til sig selv med tre fejltyper de har en tendens til at lave, og som de absolut ikke må lave til eksamen.

Julekalender 2018: vis mig at du kan… – 3. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Eleverne får som afsluttende kommentar på deres opgaver to til fire ting de skal vise mig de kan, fx identificere adjektiver og adverbier, finde verbalkongruensfejl i deres egen tekst og rette disse, finde tragtindledningens fire kompositionsdele, anvende PEE(L)-modellen, pege på den røde tråd i deres tekst osv.

Når vi ses på klassen, sættes eleverne i gang med at se på deres kommentarer og forberede sig på at vise mig at de kan…. Når de mener at kunne et af fokuspunkterne, stiller de sig i kø oppe ved katederet og forklarer mig det de skal vise mig. Er køen ved katederet meget lang, kan eleven gå i gang med sit næste fokuspunk i stedet og vente til der er bedre plads hos mig.

Jeg indrømmer at jeg ikke altid når at få talt med alle 30 elever, og at nogle elever bevidst vælger ikke at komme op til mig, men det er i hvert fald en metode til at give eleverne konkret formativ feedback på og få samlet op på denne.

Grenfell Tower af Ben Okri

Jeg fik for få dage siden det nye Anglo Files  ind ad døren, som i dette nummer sætter fokus på Brexit. Bladet er spækket med interessante baggrundsartikler, ideer til helt nye romaner der på en eller anden måde tematiserer Brexit og konkrete forløbsforslag. Det er simpelthen en guldgrube hvis man leder efter materialer til lave et nyt eller opkvalificere sit allerede eksisterende Brexit-forløb.

Jeg er selv netop nu i gang med at undervise i et Brexit-forløb og håber jeg kan nå at indarbejde nogle af de mange gode ideer som bladet bidrager med.

I forbindelse med mit eget forløb har jeg for første gang brugt digtet ”Grenfell Tower” af den nigerianske forfatter, Ben Okri. Begrundelsen er at mit Brexit-forløb tager udgangspunkt i centre/periphery, class og immigration, og under emnet class har jeg så brugt ”Grenfell Tower”. Her følger simpelthen modulets opbygning.

Eleverne havde fået for som lektie at lave deres egen research om Grenfell Tower. De skulle finde og læse mindst to artikler om Grenfell Tower, så de kunne besvare when, where, who og what om bygningens tragiske historie.

På klassen startede eleverne i grupper med at udveksle informationer hjemmefra. Vi samlede op ved at høre om nogen havde spørgsmål; noget de var usikre på i forhold til de informationer de havde fundet eller fået. Alternativt kunne jeg have bedt alle elever eller bare alle gruppe præsentere mindst en oplysning fra deres research.

Herefter spillede jeg Ben Okris 11 minutter lange oplæsning af digtet

Eleverne sad med teksten foran sig og skulle bare lytte rigtig godt og markere alle de ord de ikke kendte/forstod.

Der var fuldkommen ro imens, bortset fra Okris hypnotiske stemme.

Da digtet var færdigt, sad jeg selv rørt til tårer over de grufulde billeder digtet tegner. Jeg var sikker på at stilheden i klassen skyldtes at eleverne var ligeså berørte – indtil en elev tørt sagde: ”Det var godt nok et langt digt”…

Ikke desto mindre var eleverne klar til at arbejde med teksten efter de havde fået forklaret de gloser de havde markeret under oplæsningen.

De startede med at skrive umiddelbare fortolkninger af digtet: Hvad er på spil i digtet? Hvad er de centrale temaer? De skrev ca. 150 ord i 6 minutter.

Herefter blev eleverne delt ind i gruppe på tre hvor de startede med at læse deres umiddelbare fortolkninger højt for hinanden. Så skulle gruppen finde ALLE de litterære virkemidler de kunne, fx  repetitions, contrasts, metaphors, similes, symbols, anaphors, epiphors, lists (of three), oxymorons, rhymes (internal rhymes, alliterations, examples of assonance, end rhymes) osv. De skulle bare finde og markere og definere hvilket virkemiddel der var tale om, men ikke udlægge.

Efter noget tids arbejde med dette (ca. 15 minutter) skulle eleverne nu individuelt vælge tre forskellige eksempler på tre forskellige virkemidler og skrive en lille udlægning. Det kunne for eksempel se således ud:

By using a contast between xx and yy Okri underlines….

By repeating the word aa and bb, Okri points the reader’s attention to….

The word/sentence zz becomes a metaphor for…. which establishes a view on ….. as ……

 Når de var færdige, skulle de komme op til mig og læse en af deres tre udlægninger højt, og jeg kommenterede kort. Når en elev havde været forbi mig, fik vedkommende en partner der også var færdig, og hvert af disse par fik en stribe conversation questions om EU og Brexit, som de kunne diskutere til hele klassen var færdig.

På denne måde kunne alle arbejde i deres eget tempo, og alle fik sagt noget om deres tolkning af teksten til mig.

Bare ved at høre dem i gruppearbejdet og ved at høre deres små udlægninger fik jeg et udmærket indblik i deres forståelse af digtet – og jeg kunne rette op på et par misforståelser. Og det i en klasse med 30 elever.

Timen sluttede af med at eleverne vendte tilbage til deres umiddelbare fortolkninger, som nu skulle justeres og udvides, og de kunne spørge mig, hvis der var noget i deres egen tolkning eller i digtet de var usikre på.