Author Archives: Eva Pors

Grenfell Tower af Ben Okri

Jeg fik for få dage siden det nye Anglo Files  ind ad døren, som i dette nummer sætter fokus på Brexit. Bladet er spækket med interessante baggrundsartikler, ideer til helt nye romaner der på en eller anden måde tematiserer Brexit og konkrete forløbsforslag. Det er simpelthen en guldgrube hvis man leder efter materialer til lave et nyt eller opkvalificere sit allerede eksisterende Brexit-forløb.

Jeg er selv netop nu i gang med at undervise i et Brexit-forløb og håber jeg kan nå at indarbejde nogle af de mange gode ideer som bladet bidrager med.

I forbindelse med mit eget forløb har jeg for første gang brugt digtet ”Grenfell Tower” af den nigerianske forfatter, Ben Okri. Begrundelsen er at mit Brexit-forløb tager udgangspunkt i centre/periphery, class og immigration, og under emnet class har jeg så brugt ”Grenfell Tower”. Her følger simpelthen modulets opbygning.

Eleverne havde fået for som lektie at lave deres egen research om Grenfell Tower. De skulle finde og læse mindst to artikler om Grenfell Tower, så de kunne besvare when, where, who og what om bygningens tragiske historie.

På klassen startede eleverne i grupper med at udveksle informationer hjemmefra. Vi samlede op ved at høre om nogen havde spørgsmål; noget de var usikre på i forhold til de informationer de havde fundet eller fået. Alternativt kunne jeg have bedt alle elever eller bare alle gruppe præsentere mindst en oplysning fra deres research.

Herefter spillede jeg Ben Okris 11 minutter lange oplæsning af digtet

Eleverne sad med teksten foran sig og skulle bare lytte rigtig godt og markere alle de ord de ikke kendte/forstod.

Der var fuldkommen ro imens, bortset fra Okris hypnotiske stemme.

Da digtet var færdigt, sad jeg selv rørt til tårer over de grufulde billeder digtet tegner. Jeg var sikker på at stilheden i klassen skyldtes at eleverne var ligeså berørte – indtil en elev tørt sagde: ”Det var godt nok et langt digt”…

Ikke desto mindre var eleverne klar til at arbejde med teksten efter de havde fået forklaret de gloser de havde markeret under oplæsningen.

De startede med at skrive umiddelbare fortolkninger af digtet: Hvad er på spil i digtet? Hvad er de centrale temaer? De skrev ca. 150 ord i 6 minutter.

Herefter blev eleverne delt ind i gruppe på tre hvor de startede med at læse deres umiddelbare fortolkninger højt for hinanden. Så skulle gruppen finde ALLE de litterære virkemidler de kunne, fx  repetitions, contrasts, metaphors, similes, symbols, anaphors, epiphors, lists (of three), oxymorons, rhymes (internal rhymes, alliterations, examples of assonance, end rhymes) osv. De skulle bare finde og markere og definere hvilket virkemiddel der var tale om, men ikke udlægge.

Efter noget tids arbejde med dette (ca. 15 minutter) skulle eleverne nu individuelt vælge tre forskellige eksempler på tre forskellige virkemidler og skrive en lille udlægning. Det kunne for eksempel se således ud:

By using a contast between xx and yy Okri underlines….

By repeating the word aa and bb, Okri points the reader’s attention to….

The word/sentence zz becomes a metaphor for…. which establishes a view on ….. as ……

 Når de var færdige, skulle de komme op til mig og læse en af deres tre udlægninger højt, og jeg kommenterede kort. Når en elev havde været forbi mig, fik vedkommende en partner der også var færdig, og hvert af disse par fik en stribe conversation questions om EU og Brexit, som de kunne diskutere til hele klassen var færdig.

På denne måde kunne alle arbejde i deres eget tempo, og alle fik sagt noget om deres tolkning af teksten til mig.

Bare ved at høre dem i gruppearbejdet og ved at høre deres små udlægninger fik jeg et udmærket indblik i deres forståelse af digtet – og jeg kunne rette op på et par misforståelser. Og det i en klasse med 30 elever.

Timen sluttede af med at eleverne vendte tilbage til deres umiddelbare fortolkninger, som nu skulle justeres og udvides, og de kunne spørge mig, hvis der var noget i deres egen tolkning eller i digtet de var usikre på.

Timeline

Jeg har lige været afsted på internat i 5 dage, og her blev jeg introduceret til det lille spil Timeline, som jeg ikke kendte i forvejen.

Spillet er ganske enkelt: Det består af en række kort hvorpå der står en begivenhed på den ene side, og årstallet for denne begivenhed på den anden. Bunken af kort lægges så årstallet vender nedad (og altså ikke kan ses). Hver spiller får nu 6 kort. Yngste mand starter med at lægge et kort frem og kortet vendes for at konstatere hvornår begivenheden fandt sted. Næste spiller skal nu placere et af sine kort, men det skal placeres i korrekt kronologi i forhold til det første kort. Og sådan fortsætter spillerne med at placere deres kort i kronologisk rækkefølge.

Naturligvis bliver spillet sværere, jo flere kort kommer på banen, og lægger en spiller kortet ind et forkert sted, bliver kortet placeret på det rigtige sted, og spilleren får som straf et nyt kort fra bunken.

Vinderen er den der først kommer af med alle sine kort.

Ud over at jeg gerne vil spille ’British History’-versionen med mine elever efter deres nyligt overståede Britain-forløb, påtænker jeg at lave min egen lille Timeline-udgave med tekster vi har læst i dansk, som kan bruges som en hyggelig repetitionsøvelse af litteraturhistorien. Når det er klart, skal jeg nok poste det.

Selvom ikke alle temaerne på de forskellige sæt af kort er lige knyttet til det kernefaglige indhold, kan kortene sagtens bruges i engelskundervisningen. Hvis eleverne spiller sammen i par, er det en oplagt mulighed for dem at bruge sproget når de skal diskutere med deres makker hvor de mener et bestemt kort skal placeres. For de må selvfølgelig ikke tale dansk under spillet.

Jeg har købt Timeline på www.hyggeonkel.dk, men det kan vist købes et hav af forskellige steder i varianter som British History, General Interest, Events, Inventions, Star Wars osv.

Erstatning for gode gamle værktøjer

To af mine absolutte yndlings-IT-værktøjer er væk. Jeg har blogget om både Journal Jar og TodaysMeet rigtig mange gange, men nu må jeg altså i gang med at finde alternativer.

Journal Jar var et program jeg hyppigt brugte til at generere skrive-prompts til eleverne, men efter lidt research har jeg fundet Imagination Prompt Generator. Den ser ikke helt så sjov ud, men den kan det samme. Det kan de utallige sider med samlinger af skrive-promts, som kan lokaliseres gennem en enkelt Google-søgning nu også. Jeg kan bare godt lige overraskelsesmomentet i at trykke på en knap og se hvilket emne generatoren spytter ud, som der skal skrives om i dag.

Hvis man i højere grad leder efter spørgsmålsgeneratorer til samtaler, kan disse to links måske bruges:

Random Question Generator

Conversation Starters

Her klikkes blot, og så spyttes der spørgsmål ud. Bruger man disse som en mindre opvarmningsøvelse i begyndelsen af timen, kan det være en god ide at minde eleverne om ikke at slå samtalen ihjel, men derimod stille opfølgende spørgsmål til de enkelte emner der spørges til.

Det har været lidt sværere at finde den gode erstatning for TodaysMeet. Backchannelchat er vist det jeg har fundet, der kommer tættest på. Man skriver sig op som lærer uden den store brugeroprettelse, men man kommer dog ikke uden om at angive en emailadresse. Man vælger sig et kaldenavn og et navn til gruppen, og herefter sendes eleverne til backchannelchat.com hvor de skal skrive et kaldenavn og en kode (de sidste fem tal og bogstaver i adressen til dit rum). På Backchannelchat skal man dog betale for fx at få mere end 30 elever på ad gangen, ligesom andre fordele også kan tilkøbes.

Ellers er jeg stadig stor fan af Tricider, som jo godt nok ikke er en backchannel på helt samme måde, men både giver mulighed for at ytre holdninger, kommentere andres synspunkter og afgive stemmer og argumenter. Man kan læse om hvordan jeg har brugt Tricider her.

Afgørende øjeblikke – tekstlæsningsøvelse

I min værklæsningsskabelon indgår en øvelse der hedder ’decisive moments’. Og jeg mente at huske den er inspireret af Literature in the Language Classroom, men jeg synes ikke jeg kunne finde den igen. I hvert fald er det gået op for mig at dette kan være en interessant øvelse til analyse og fortolkning generelt. Jeg bruger den til at sætte fokus på at lære eleverne at skabe argumentation for deres analysepointer og til at hjælpe dem med at nuancere denne argumentation med et bredere ordforråd.

Ideen er at der tegnes et træ på tavlen med rødder, stamme og krone. I klassen kan eleverne nu diskutere hvilke øjeblikke/begivenheder i teksten de finder afgørende for tekstens endelige udfald. På klassen kan I blive enige om en begivenhed som I vil arbejde samlet med på tavlens træ, men eleverne kan selvfølgelig også arbejde individuelt med deres egne træer i deres egne noter.

Ved stammen skrives den afgørende begivenhed. Ved kronen af træet skrives udfaldet af denne begivenhed ned. Ikke konkrete hændelser, men udlægningen af disse hændelser. Ved roden skrives nu ord for de følelser, handlinger eller andet der fører til den afgørende begivenhed. Det er i arbejdet med ordene ved kronen og roden at man kan sætte fokus på mere nuancerede og akademiserede udtryk og gloser.

Mit eksempel her bygger på Steinbecks Of Mice And Men. Og der er flere forskellige ordklasser blandet sammen. Eleverne kan selvfølgelig også, med udgangspunkt i de ord de har fået op på tavlen, i fællesskab diskutere hvilke ordklasser som bedst bruges i forbindelse med hvilke delområder af stilen. Fx bruges adjektiver måske hyppigere i en karakteristik, mens temaer i højere grad skrives som substantiver.

Man kan altså bruge eksemplet løbende gennem læsningen af et værk, som analyseredskab for gennemgang af kortere tekster og som værktøj til at strukturere indholdet i skriftlige opgaver.

Den motiverede ansøgning

Jeg har det – indrømmet – lidt stramt med elevdemokrati når det kommer til valg af emner vi skal læse i klassen. Min strategi plejer at være at præsentere nogle mulige temaer for eleverne, som vi kan arbejde med, og så stemmer de. Men stemmerne falder tit ud, så kun 1/3 af klassen faktisk får det emne de har valgt (resten har stemt på andre emner), og måske stemmer eleverne i højere grad efter sidemanden end efter deres egne ønsker.

Så I år besluttede jeg mig for at afprøve en alternativ model. Jeg præsenterede hvilke emner vi SKAL læse i dette skoleår (fordi de er kernestof, og vi mangler dem), og så præsenterede jeg emner som eleverne kunne vælge imellem efterfølgende. De skulle vælge et post-colonialism-tema (de fik valget mellem Nigeria, South Africa, West Indies og Canada), og de skulle desuden vælge to andre emner mellem følgende: Privileges, Graphic Fiction, American Hip Hop, British Sonnets, WWI Poetry og Minimalism.

Jeg fortalte ganske kort om de forskellige emners indhold, og så skulle eleverne individuelt skrive motiverede ansøgninger til hvilke tre emner de gerne ville arbejde med. Instruksen lød: ”Your motivation must include (relevant) arguments for why you have chosen these specific topics. What would you like to get out of it? What interests you about this topic?”

Jeg gjorde det klart for eleverne at jeg ikke nødvendigvis ville vælge emnet med de fleste stemmer, men tage emner der havde fået de bedste argumenter med på vejen.

Det viste sig dog alligevel, da jeg gjorde ansøgningerne op, at de emner med flest stemmer også havde de bedste argumenter. Og desuden lykkedes det faktisk – ud af en klasse på 32 elever – at give alle mindst et emne de havde ønsket.

Eleverne blev altså tvunget til at reflektere over hvad de selv kunne tænke sig at arbejde med inden de kastede en stemme efter et emne. Og det var en stor fornøjelse at læse disse refleksioner.

The Babble About the Apple

En uge inde i skolestart er det endelig ved at være tid til at få lidt liv på bloggen igen. På mit gymnasium starter vi den første mødedag med et pædagogisk oplæg af en art om årets pædagogiske indsatsområde, og i år er temaet formativ evaluering. Det er et meget bredt defineret tema! Forskellige kolleger præsenterede for resten af lærerkollegiet hvordan de havde arbejdet med formativ evaluering i deres klasser.

Ideen med øvelsen The Babble About the Apple handler om at bevidstgøre eleverne om hvordan man skriver akademisk og om overgangen fra grundskolen til gymnasiet og de nye skriftlige krav der stilles her – i faget engelsk. Jeg har fået lov til lægge hele beskrivelsen af ideen her på bloggen af min gode kollega og kvinden bag ideen, Stinna S. Pedersen, så stor tak for det!

”THE BABBLE ABOUT THE APPLE”

At skrive er en proces. Denne øvelse er tænkt som en bevidstgørelse om, at der er forskel på de holdningstekster, de ofte producerer i folkeskolen og de akademiske essays vi gerne vil have dem til at skrive i engelsk i gymnasiet.

Læreren viser et billede af et æble:

RUNDE 1: Eleverne skal nu i 6-10 minutter skrive om dette æble (de må skrive det, de allerhelst vil – om æblet, om de kan lide æbler, en historie om et æble, hvornår de smagte et æble første gang, hvordan æblet ser ud etc.)

RUNDE 2: Nu skal de igen skrive 6-10 minutter om samme billede – de må gerne copy/paste teksten fra runde 1 og så bare omskrive den. Der er nu benspænd: Der må ikke bruges ordet ’I’ (jeg), eller sætninger som ’in my opinion’, ’I think’ osv. Desuden må der ikke være nogen ord, der er hentet fra talesprog, og der skal indgå mindst 10 forskellige adjektiver i teksten.

RUNDE 3: Igen, teksten fra runde 2 må gerne copy/pastes og herefter rettes til. Nu skal de gennemgå deres tekst og sørge for, at der indgår MINDST 5 linkers, og desuden skal alles tekst indledes med sætningen:

”Since the story about Adam and Eve, the apple has had many stories attached to it…”

Og slutte med sætningen:

“So, in conclusion you might say that whether you like green, red or golden apples, biblical sinful apples, apple pies or just visiting ‘the big apple’, one thing is for sure: In literature, an apple is never just an apple.“

Herefter skal tekststykket så tilpasses, så det kan passe sammen med netop disse sætning.

REFLEKSIONEN:

”Runde 4” bliver refleksionen. Dvs. de skal skrive ned, hvordan teksten har ændret sig fra runde 1 til 3. De skal notere, hvad de synes er nemmest og sværest. De skal skrive ned, hvad de tror, de får sværest ved at udføre, når de selv sidder og skal formulere sig akademisk.

Afslutningsvis afleverer de så alt, hvad de har skrevet i de nu 4 runder – evt. i Klassenotesbogen i OneNote. Læreren skimmer igennem og noterer sig, hvad eleverne mener, de får svært ved, og hvordan de skriver, når de skriver ”frit” (runde 1).

Fremover bliver dette så noget, de kan vende tilbage til, når skriveprocessen volder problemer: Hvordan kommer man fra 1 til 3? Hvad var det nu forskellen var? Hvad var det nu, jeg synes er svært – husker jeg at arbejde med netop det? Er det hele tiden det samme, der volder problemer?

På den måde kan feedbacken fokuseres mere, fremfor at den prøver at indfange og dække alle fejl og mangler.

Årets sidste timer i mine klasser

Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:

Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:

  • Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
  • Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
  • Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
  • Spille ”find én du vil takke for….”
  • Måske også spille det ret svære repetitionsspil hvis der er tid.

Min 1.g engelskklasse skal:

 

Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:

  • Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
  • Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
  • Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.

Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.

Writing exercises

Mangler du en hyggelig øvelse til det sidste modul inden læseferien? Og kunne kreativ skrivning måske være noget for dine elever? Så er siden Writing Exercises helt sikkert et besøg værd. Jeg er selv ret fascineret af ’plot generator’ og ’setting generator’ som, som navnene antyder, spytter forskellige elementer af hhv. plot og setting ud, som eleverne kan sættes til at skrive. Og er man dansklærer eller underviser i et andet sprog, kan flere af øvelserne sagtens bare oversættes.

Men der er så mange andre indgange til kreative skriveøvelser derinde, ligesom der er en rhyming dictionary, hvis eleverne skal skrive rim-digte.

Jeg vil gerne selv bruge sitet i forbindelse med fx undervisning i setting, hvor eleverne så selv kan prøve at skrive en bestemt atmosfære frem.

Hvis du kender sitet og måske har brugt det eller bare går derind nu og kigger dig lidt omkring, er jeg meget interesseret i at høre hvordan du selv har brugt sitet, eller hvordan du forestiller dig du vil bruge det.

Tusind tak til Sofie Dahl Nordlund for at gøre mig opmærksom på stedet.

Associations-repetitionsspil

Jeg har lavet et nyt repetitionsspil. Selve strukturen har jeg ikke selv fundet på, men taget fra et spil jeg spillede i en anden sammenhæng. Jeg har bare kopieret ideen over på noget (dansk)fagligt. Du skal holde tungen lige i munden, for der er mange regler. Du skal bruge: Prikkort, ca. 50 begrebskort med ord eller billeder på begge sider, røde og blå stykker papir til som ‘dæk-brikker.

  • Eleverne deles ind i hold. Jeg har lavet spillet til to sæt, dvs. klassen skal deles ind i fire hold, som skal dyste mod hinanden to og to. Der kan sagtens være mange elever på et hold.
  • Et ’sæt’ elever består af et rødt og et blåt hold. De vælger hver en gamemaster.
  • De to gamemasters får et fælles prik-kort. De to gamemasters er de eneste to der må se dette kort.

    Prikkortet er kortet med cirklen omkring. HUSK, kun de to gamemasters må kunne se kortet.

  • Nu lægges tilfældige begrebskort (de gule kort) på bordet. 20 i alt, i en 5 x 4 matrix svarende til prik-kortet.
  • Det gælder nu om for gamemasteren at få holdet til at vælge de ord, der svarer til holdets farve-prikker. Dvs. rødt hold skal sige de ord der ligger på de røde prikkers pladser.
  • Rødt hold starter altid, og de har derfor en prik mere (et kort mere at gætte) end blåt hold.
  • Gamemasteren må sige et ord og et tal, typisk et ord der kan associeres til nogle af kortene og et tal der fortæller, hvor mange kort gamemasteren tænker på. Det kunne fx være ”Holberg 2” (og så håbe på at holdet kan regne ud at det er ‘oplysningstid’ og ‘1700-tallet’ der tænkes på).
  • Rødt hold skal nu diskutere sig frem til hvilke(t) kort gamemasteren tænker på. Når de har deres bud klart peger de på et kort ad gangen og foreslår dette. Er det korrekt, må de lægge et af deres røde kort over begrebskortet (se billedet ovenover). Svarer de forkert og peger på et kort der slet ikke er markeret på prik-kortet, mister de turen. Svarer de forkert og kommer til at pege på et kort med en blå prik, mister de ikke bare turen, men blåt hold må desuden lægge et blåt kort over begrebskortet. Turen går også videre til næste hold, når holdet har gættet alle de kort som gamemasteren gav ledetråd til.
  • Det gælder om at være det første hold til at sige alle de ord, der er markeret med prikker i holdets farve, dvs. rødt hold skal gætte 8 ord og blåt hold 7.
  • Man må ikke sige ord der står direkte på et kort.

Jeg har lavet ca. 50 kort med danskfaglige begreber, og de er printet både foran og bagpå, så man bare kan vende kortene og spille to runder. Derudover kan man selvfølgelig bare blande kortene og få et helt nyt spil. Jeg har lavet mine kort med et gratis ”flash cards for print”-program, og jeg gemte dem som PDF, som du kan se her. Det betyder at hvis man skal justere i ordene, må man selv i gang med at skrive ind og printe. Prikkortene lavede jeg manuelt: Jeg lavede tabeller i word og markede selv tilfældige prikker, inden jeg klippede.

De røde og blå kort er bare rene stykker rødt og blåt pap klippet i stykker.

 

Spillet er ikke så let, men jeg håber det kan få en masse hjerneaktivitet i gang, når eleverne skal repetere hvad de forskellige begreber dækker over og hvad de har med hinanden at gøre.