Break the Box

Det var fredag, og det var eleverne sidste modul, så der skulle ske lidt. Derfor satte jeg eleverne i grupper af fire (par A og par B). Nu skulle de to par arbejde sammen om at løse fire små opgaver, som ville give dem tre tal og en rækkefølge af disse tal. Den lille talrække kunne bruges til at låse hængelåsen på den sorte plastic-æske op.

Eleverne måtte kun kommunikere mundtligt på engelsk med deres samarbejds-par. Derfor havde jeg lagt nogle borde ned, som de sad ryg mod ryg lænet op ad.

Break the Box kan også designes med små grammatikopgaver eller mere fokuserede tasks, som træner specifikke sproglige elementer. Og så er Break the Box mere overskueligt, mindre forberedelsestungt og lettere at håndtere i et klasselokale end et escape room, mens effekten er den samme: Stor aktivitet og masser af kommunikation på engelsk.

Man kan hente mit Break-the-Box-eksempel her og under materialer. Og husk, man kan også godt klare sig uden både æske, hængelås og præmier, men det gør det altså ret sjovt, at der er en konkret lås at åbne.

Roe v. Wade

Forberedelsen til skoleåret er skudt i gang, og jeg starter i den dystre ende med et enkelt modul om Roe v. Wade.  Jeg har taget udgangspunkt i en Facebooktråd med memes om Roe v. Wade, som blev oprettet på Engelskundervisere i de gymnasiale uddannelser. Nedenfor ligger en beskrivelse af de forskellige sekvenser, som nok kommer til at indgå i mit modul (i den rækkefølge). Måske når jeg ikke det hele.

Sekvens 1: Define the term

I par skal eleverne undersøge og forsøge at definere de følgende fraser, som de uvægerligt vil støde på i diskussionen om Roe v. Wade, men som også bruges i mange andre sammenhænge, når der tales lov og rettigheder i USA. Her kan bestemt føjes flere til listen:

constitutional right

law of the land

supreme court justices

women’s right to choose

Hvert par får kun en begreb, de skal undersøge. Efterfølgende præsenterer parrene på skift begreberne på klassen, hvor hele klassen byder ind med deres forhåndsviden om begrebet. Parrene, der har undersøgt begrebet, byder ind med uddybninger, tilføjelser og rettelser.

Sekvens 2: Three minute writing / ten minute research

Elever skriver individuelt alt ned, hvad de har hørt eller mener at have hørt og vide om Roe v. Wade. Efter de tre minutter deler de deres pointer med en nabo.

Nu får alle elever ti minutters research-tid til at undersøge og efterprøve pointer. De skal ikke bruge tid på memes, satire eller lignende – det kommer de til senere. Man kan eventuelt give eleverne specifikke websider, de skal læse på. Alle skriver to ting ned fra deres research, som de ikke var klar over før. I en lynrunde på klassen præsenterer alle elever en pointe om Roe v. Wade. Det kan enten være en pointe, de lige har læst, eller noget de vidste i forvejen.

Sekvens 3: Mind the meme

Eleverne får et ark med ca. 15 forskellige memes (jeg har hentet alle memes inde fra førnævnte tråd i Engelskundervisere på gymnasiale uddannelser). Individuelt skal eleverne se disse memes godt igennem og sætte cirkel om dem, som de ikke forstår.

Herefter spiller de ’find someone who…’, hvor alle rejser sig op og finder forskellige samtalepartnere i håbet om at finde en klassekammerat, der kan forklare de memes, de ikke selv forstår.

På klassen samler vi efterfølgende op på de memes, som stadig mangler at blive forklaret. Vi diskuterer kort, hvad et godt meme er, hvad der skal til, for at det går viralt, og hvad memes (ikke) kan bruges til i en politisk debat.

Sekvens 4: Choose the right meme (for others)

I grupper af tre vælger eleverne tre memes ud, som de laver forskellige målgruppe-profiler til (nederst på arket med memes findes en skabelon til målgruppeprofil): Hvem er dette meme særlig henvendt til? Hvem finder især dette meme interessant/humoristisk/rammende…? Hvem deler dette meme?

Herefter deler eleverne deres målgruppeprofiler og memes imellem sig og går i matrix-grupper (også af tre), hvor de skiftes til at præsentere et meme, deres målgruppeprofil og begrundelsen for, at deres målgruppeprofil ser ud, som den gør.

Sekvens 5: Take a stand

Eleverne vælger nu det meme, de bedst kan lide, eller det meme, der provokerer dem mest. Vi diskuterer på klassen, hvorfor de har valgt, som de gjorde, og hvad der berører dem i sagen om Roe v. Wade.

Jeg kommer til at bruge modulet som en introduktion til et ugentligt programpunkt i vores timer, “Last Week Today”, hvor eleverne skal læse en selvvalgt artikel fra en selvvalgt engelsksproget avis, som vi diskuterer i grupper på klassen. På den måde håber jeg, at jeg kan blive bedre til at gribe aktuelle begivenheder i den engelsksprogede verden og give dem plads i klasseværelset.

Tak til Monica Christensen Birkler for at have startet meme-tråden, og tak til alle de kolleger, der har budt ind med memes, som var lige til at plukke.

Opfind ord

Nye slangord og udtryk opfindes hele tiden. Som regel, når de pludselig dukker op i en dansk stil, ender de med to fede røde streger under. Andre gange trasker disse ord og udtryk ned ad stigen fra de hippeste teenagere til os i de mere grå, kedelige og regelbundne generationer. Udtryk som ”okay, boomer” og ”spurgt” bliver pludselig nomineret til årets ord eller får radioprogrammer opkaldt efter sig for derefter at blive allemandseje og ikke længere en markør for en specifik kronolekt.

New York Times tog de unges sproglige opfindsomhed så alvorligt, at de i februar udskrev en ’Invent a Word’-konkurrence. Vinderen blev kåret den 1. april og fik desuden på denne dag præsenteret sit ord som ‘Word of the Day‘. Ordet var “oblivionaire”, og hvis du ikke allerede har trykket på linket, kan du jo gætte på betydningen inden du trykker.

Sådan en øvelse kunne jeg egentlig godt tænke mig at lave med mine egne elever i forbindelse med et sprogforløb. I dansk. Jeg er ikke sikker på mine elever ville være helt i stand til en så sproglig kreativ udfoldelse på engelsk.

Når jeg engang kommer så langt, vil jeg sikkert på bruge New York Times’ inspirationsoplæg, som godt nok er på engelsk, men som kan oversættes, inden eleverne selv skal i gang med at opfinde ord.

Lesson Plan from New York Times

Nations 4-3-2-Fluency

Denne øvelse er hentet direkte fra Paul Nation, Professor Emeritus i Applied Linguistics ved University of Victoria. Nation kender vi blandt andet fra hans fire tilgange til sprogundervisningen (four strands of language learning), hvor Nation beskriver hvordan en vel-balanceret sprogundervisning fordeler sig mellem meaning focused input, meaning focused output, language focused learning og fluency development.

Til et seminar om ”Developing Fluency in Reading” præsenterer Nation fire kendetegn for effektive fluency-øvelser. Disse kendetegn er:

  • Der skal være fokus på budskabet (message).
  • Ordforrådet, eleverne skal benytte, skal være kendt. Og emnet, de skal tale om, skal være kendt og ikke for svært.
  • Der skal være et vist tidspres for at tale hurtigere.
  • En væsentlig del af øvelsen skal gå til elevernes individuelle mundtlige sprogproduktion.

I forelæsningen præsenterer Nation sin såkaldte 4-3-2-øvelse, som jeg har anvendt flere gange på mine hold, siden jeg stødte på den.

Eleverne forbereder sig på at fortælle om et emne – enten i par eller individuelt. Det kan være repetition af teori, genfortælling af en tekst eller andet.

Nu præsenterer halvdelen af eleverne individuelt deres emne i fire minutter for en tilhører fra den anden halvdel (ikke den de eventuelt arbejdede sammen med om at planlægge foredraget). Tilhøreren lytter interesseret. Efter de fire minutter flytter alle tilhørere sig til en ny præsentation.

Fremlæggerne holder deres foredrag én gang til. Men denne gang kun i tre minutter.

Og så igen: Tilhørerne rykker til et nyt foredrag. Fremlæggerne holder deres foredrag for deres nye tilhører, men denne gang kun i to minutter.

Herefter byttes der naturligvis rundt på tilhørere og fremlæggere og seancen gentages: Nye fremlæggere holder foredrag i tre runder a fire, tre og to minutter.

Øvelsen giver hver elev ni minutters taletid i løbet af 20 minutter, hvilket må siges at være en væsentlig mængde taletid. Tidspresset, der kommer ind, efterhånden som præsentationerne bliver kortere, reducerer tænkepauser og tøve-markører. Ordforrådet er kendt og emnet gennemarbejdet på forhånd. Og endelig er budskabet i fokus gennem foredragets indhold. På den måde lever øvelsen op til de fire kriterier for en succesfuld fluency-øvelse.

Nation understreger væsentligheden af at genbesøge øvelsen jævnligt, helst to-tre gange om ugen. Det kan man som lærer i en dansk gymnasiesammenhæng selvfølgelig overveje, i hvor høj grad man kan efterleve. Ikke desto mindre fungerede øvelsen rigtig fint som repetitionsøvelse, og jeg vil bestemt bruge den jævnligt, men næppe to-tre gange om ugen.

Hvis man vil se Paul Nations forelæsning om ”Developing Fluency in Reading”, kan man finde dem på YouTube. Der er fire dele a 10 minutter, og man får også præsenteret andre interessante pointer og øvelser til reading fluency og writing fluency.

Ide til lyrikmodul

Hvis jeg ikke allerede selv lige havde kørt et ’lær at elske lyrik’-forløb med mine 2.g-elever i dansk, havde jeg gjort som min gode kollega, Marianne, og introduceret lyrikken gennem Tove Ditlevsens ”Selvportræt”, læst højt af Paprika Steen på Gyldendal Stream.

Efter at have hørt digtet læst højt (af Paprika Steen) diskuterede eleverne det ud fra følgende spørgsmål:

Jeg kan ikke:

  • Hvad er væsentlige og mindre væsentlige ting i jeres øjne?
  • Kan vi læse et køn og en kønsforventning ind i de nævnte ting?

Jeg kan ikke holde op med:

  • Hvilke elementer kan være almene (noget, vi måske kan se os selv i), og hvilke er mere specifikke for denne digter?
  • Hvad lærer vi om digteren her?

Jeg kan:

  • Hvad giver livsværdi/mening for digteren?
  • Er der elementer, I synes, er vigtige at kunne?

Derefter læste Marianne sin egen version af et ”Selvportræt” højt for eleverne, inden de naturligvis også skulle lave deres egne, som skulle læses højt på klassen. Deres benspænd var:

Jeg glæder mig til at lave øvelsen, næste gang jeg har en klasse, der skal arbejde med et lyrikforløb.