Hvis du mangler lige mangler en podcast, som kan tegne tendenser inden for undervisning og give dig (nye) vinkler på mange forskellige aspekter af lærergerningen, så er BRN – BAM Radio Network måske noget for dig. Det er en amerikansk undervisningspodcast, som i ret korte afsnit beskæftiger sig med både nye trends og eviggyldige problemstillinger i undervisningsverdenen.
Jeg har lige hørt et af de ældre afsnit på 10 minutter om feedback på (især) skriftlighed. Flere af pointerne kender vi, men de er fine at få repeteret. For eksempel understreges det i podcasten, hvor sundt det er at huske på, at vi ikke giver feedback for at gøre den afleverede opgave perfekt, men for at gøre den næste opgave bedre. Så hvad er det, vi gerne vil lære eleven med den feedback, vi giver, og står dette klart for eleven?
Den sidste pointe om feedback fra motivations-psykolog Edward L. Deci er ”Be honest, and clear, and direct, and supportive”. Det er i hvert fald fire adjektiver, jeg godt vil have skinner igennem i den feedback jeg giver fremover.
BAM Radio Network står bag 5000 mini-podcasts om undervisning (jeg ved ikke, om de alle kan findes på sitet), og man kan følge BRN på Spotify eller andre podcast-apps.
Den anden dag kom jeg til at tænke på Peter Adolphsens ”En million historier”, og så var det, jeg tænkte, at jeg da kunne forberede en million moduler efter samme skabelon.
Så det har jeg gjort ud fra seks overordnede sekvenser, som en traditionel (engelsk-)time vel kan siges at bestå af: warm-up, pre-reading, reading/comprehension, post-reading, grammatik, cooler. Yes, det er meget skematisk sat op, men måske kan det alligevel inspirere interesserede i en snæver vending. Under hver kategori er der 10 forslag, som altså kan kombineres på kryds og tværs i 10x10x10x10x10x10 muligheder.
Så hent og print dine en million moduler lige her (eller under materialer), klip dem til og hæft dem sammen og vupti…
Altså, hverken af ferie eller vejret, men af noget af min sommers læse- og lytte-input. For udover lidt mere rekreativ ferielæsning har denne sommerferie også givet mig noget tid professionel fordybelseslæsning/-lytning. Her er nogle af de bøger og podcasts, jeg har ladet mig inspirere af denne sommer.
Jesper Kaalund og Bo Clausen: Boomerang. Forlaget Columbus, 2023. En herlig og tiltrængt opdatering på undervisningsmateriale om Australien. Bogen er fuld af medrivende, underfundige og elevengagerende tekster i et bredt genrespektrum med en spændvidde af opgaver, som gør det let at være lærer. Mit næste po-co emne bliver en af vinklerne på Australien, som bogen præsenterer. Uden tvivl!
Ditte Gøricke Jensen og Pernille Hedegaard Bøgh: Randi er smidt ud af gruppen. Frydenlund, 2023. En praktisk håndbog til at håndtere bøvlede fællesskaber. Bogen præsenterer et bredt repertoire af metoder og øvelser til både at identificere udfordringer og konflikter i et klasserum og til at tage hånd om dem. Jeg genkender mig selv i stort set alle de cases, der præsenteres i bogen, og jeg glæder mig til at kunne håndtere lignende situationer på en meget mere konstruktiv måde fremover – og blive bedre til at få opbygget den gode klasserumskultur og det gode klassefællesskab. Jeg vil kombinere flere af øvelserne med øvelser fra Mette Hermann: Kom godt fra start. Forlaget Columbus, 2023. Denne bog er skrevet i elevvenligt, klart sprog og giver masser af forslag til samtale- og refleksionsøvelser, der er med til at gøre eleverne bevidste om blandt andet gode læsevaner, samarbejdsvaner og digitale vaner. Med andre ord: Gode studievaner i gode fællesskaber. Jeg vil oversætte nogle af øvelserne til engelsk og bruge dem som opvarmningsøvelser med min 2.g-klasse, for selvom bogen hovedsageligt er møntet på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, findes der bestemt også ældre klasser, der kan have gavn af at give deres studievaner et eftersyn!
Jeg fik også gået en del ture med podcasts i ørerne, og her hørte jeg blandt andet Vi elsker eksperter, en podcast om sprog produceret af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, ved Københavns Universitet. Især ”episode 1: Romantikken” og ”episode 7: Hvordan du lærer et fremmedsprog og accepterer dine fejl” er afsnit, som jeg har tænkt mig at bruge direkte i min egen undervisning. Episoden om romantikken kan fungere rigtig fint som optakt for både dansk- og engelskelever, der skal i gang med romantikken som periode. Og mine 2.g-elever, som har lidt svært ved at sige noget på engelsk foran resten af deres klasse – eller foran deres lærerinde – skal lytte til episode 7, så vi kan tale om fejl som en naturlig og nødvendig del af sprogundervisningen. Og så er episoden virkelig velegnet til AP-undervisningen. Episoderne er ret korte (omkring 20 minutter), så de kan sagtens gives for som lektie.
Jeg har også hørt Lærerværelset, som er et virkelig prisværdigt con amore-projekt af Morten Gundel, der underviser på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Her er det især episode 2 om, hvordan vi gør eleverne bedre til at samarbejde, og epiode 3 om at droppe lektielæsning, der har inspireret mig til at prøve nogle forskellige undervisningsgreb af. Men alle episoderne har budt på spændende vinkler på yderst relevante og up-to-date emner. Bliv endelig ved med at podcaste, Morten!
Nye slangord og udtryk opfindes hele tiden. Som regel, når de pludselig dukker op i en dansk stil, ender de med to fede røde streger under. Andre gange trasker disse ord og udtryk ned ad stigen fra de hippeste teenagere til os i de mere grå, kedelige og regelbundne generationer. Udtryk som ”okay, boomer” og ”spurgt” bliver pludselig nomineret til årets ord eller får radioprogrammer opkaldt efter sig for derefter at blive allemandseje og ikke længere en markør for en specifik kronolekt.
New York Times tog de unges sproglige opfindsomhed så alvorligt, at de i februar udskrev en ’Invent a Word’-konkurrence. Vinderen blev kåret den 1. april og fik desuden på denne dag præsenteret sit ord som ‘Word of the Day‘. Ordet var “oblivionaire”, og hvis du ikke allerede har trykket på linket, kan du jo gætte på betydningen inden du trykker.
Sådan en øvelse kunne jeg egentlig godt tænke mig at lave med mine egne elever i forbindelse med et sprogforløb. I dansk. Jeg er ikke sikker på mine elever ville være helt i stand til en så sproglig kreativ udfoldelse på engelsk.
Når jeg engang kommer så langt, vil jeg sikkert på bruge New York Times’ inspirationsoplæg, som godt nok er på engelsk, men som kan oversættes, inden eleverne selv skal i gang med at opfinde ord.
Her kommer endnu et indlæg om Escape Rooms (andre indlæg om Escape Rooms kan læses her og her) . Denne gang med nogle forskellige forslag til opgavetyper, man kan bruge i sine rum. Opgavetyperne egner sig nok bedst til dansk og sprogfag (men andre (humanistiske) fag kan måske også finde inspiration her). Nogle opgavetyper rummer markant mere faglighed end andre. Nogle ideer grænser til det pjattede, men disse ideer kan tit bruges til opgaver ind imellem de mere faglige/analytiske opgaver og til at give læreren lidt plads imellem opgaver, som kræver lærertjek.
Derudover har jeg lavet listen som et Google Docs-dokument med åbne redigeringsrettigheder, og faktisk havde jeg håbet, at jeg på den måde kunne invitere jer læsere til at deltage i opgaveide-genereringen. Så hvis I har ideer til nogle andre opgavetyper, end dem jeg her har nævnt, så må I meget gerne tilføje dem i dokumentet.
Her kommer så mine 30+ ideer:
Labyrint. Eleverne skal vælge den rigtige vej gennem labyrinten, fx korrekte sætninger, citater fra en bog, eller som eksemplet her ved at vælge korrekte homofoner. Brug gerne denne labyrint som skabelon. Hvert felt indeholder et bogstav, der kan være koden til næste rum.
Lav en indsættelsesøvelse, hvor eleverne indsætter korrekte ord. Dette kan både gå på indhold og grammatik. Koden kan være ord 2 + 4 + 5 sat sammen.
Kreative skriv-selv opgaver (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum)
Analyseopgaver. Eleverne besvarer et antal analysespørgsmål (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
Eleverne skal finde svar på en række konkrete spørgsmål, fx omkring forfatterens fødested, debutroman, skrivestil. Svar kan her Googles – eller kendes på forhånd – og koden kan være førstebogstaver fra hvert svar.
Lav et domino-spil med fx spørgsmål og svar, phrasal verbs eller forfatter og litterær periode. Koden kan være det sidste ord i spillet. Se eksempel på et domino-spil her. I en virtuel version ville jeg tage skærmudklip af hver domino-brik og sætte dem tilfældigt ind i OneNote, så eleverne selv må skrive dem af og pusle dem på plads med papir og blyant.
Find ord fra en specifik ordklasse i et tekststykke. Koden kan være førstebogstaverne af alle disse ord. Eller antallet af ord fra ordklassen gange tre.
Mix og match øvelse mellem citater og billeder, som billedet her viser (dette er blot er et uddrag af en opgave). Koden er et ord, der dannes ved bogstaverne fra billederne.
Mix og match fagbegreber med fx eksempler/definitioner. Koden kan være første bogstav fra alle svar i rigtig rækkefølge.
Mix og match tekstuddrag og genrebetegnelser. Hvert genreeksempel har et tal tilknyttet, og koden er den korrekte rækkefølgen af tallene, når de er matchet med tekststykkerne.
Lav en krydsordsopgave med et løsen. Du kan lave krydsord på mange forskellige sites, fx Crosswordlabs eller Education.com. Disse sites giver dog ikke mulighed for løsener, men tag et skærmudklip af din krydsord og marker så selv de felter, der skal bruges til løsenet, med noget billedredigering. Bogstaverne, der står på disse felter, kan udgøre koden.
Eleverne skal symbolisere en karakter ved hjælp af en genstand. De skal finde en fysisk genstand og forklare, hvordan denne genstand kan symbolisere karakteren. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
Lav odd-one-out øvelser. Enten med grammatik, ordforråd eller indhold. Koden er en sammensætning af alle ’odd-one-outs’.
Puslespil med kohærens og kohæsion, hvor et tekststykke skal sættes korrekt sammen (i engelsk fx med jumbled sentences eller i dansk med fokus på opbygning af argumentation). Hvert tekststykke er udstyret med et tal eller et bogstav, og koden er så rækkefølgen af disse tal eller bogstaver.
Flyt rigtige ord fra et felt til et andet med farvede baggrunde. Under hvert ord, der skal flyttes, er der et skjult tal, og koden er summen af disse tal. Se fx her:
Lydklip og lytteøvelse. Her skal eleverne måske lytte efter et grammatisk fænomen, eller de skal lytte efter noget konkret indhold. Koden er fx en bestemt definition af noget, der forklares i lydklippet, eller antallet af gange det grammatiske fænomen optræder.
Brug en lærebog, som eleverne har til rådighed. Bed dem læse om et givent emne. Koden er ti centrale stikord fra denne læsning. (Disse forklares til læreren, som giver koden til næste opgave).
Angiv nogle sider, der skal læses i lærebogen, med tilhørende arbejdsspørgsmål. Koden er svar (fx konkrete fagbegreber), der nævnes i tekststykket.
Spil hangman. Der kan fx være fem ord, eleverne skal gætte (en hangman pr. ord), og koden er en sammensætning af disse.
Lav multiple choice-quiz. Koden er kombinationen af de rigtige svar, så fx ABACD
Graduering af ordstriber (særlig ordklassetræning i fremmedsprog). Giv eleverne fem ord inden for en kategori, fx måder at slå på eller måder at bevæge sig på eller måder at grine på. Se fx her. Ordene skal sorteres, så man starter med den mindst voldsomme først. Koden kan være førstebogstaverne af ordene i den rigtige rækkefølge.
Rollespil: Eleverne skal lave en samtale med forfatteren og/eller karaktererne. Eleverne forbereder sig på nogle spørgsmål, som om de var forfatter til og/eller karakterer fra en tekst. Hvorfor skrev forfatteren som han gjorde? Hvorfor handlede karaktererne på den måde? (Læreren skal tjekke deres rollespil og give næste kode). Læreren må gerne stille uddybende spørgsmål i sin samtale med eleverne.
Lav memes (eller andre små remedieringer) til at illustrere et tema fra teksten. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste opgave).
Find de gemte ord. Brug en hidden word-generator. Koden kan være første-bogstaverne på de ord, der findes, som jo passende kan være begreber I arbejder med, titler I arbejder med, karakterer i en bestemt tekst eller noget helt andet.
Brug kodesprog, og lad eleverne selv skal regne ud hvad løsenet er, fx ved at erstatte tal med bogstaver, eller at alle bogstaver er forskudt med en, så A er blevet til B, B er blevet til C osv. Forslag til koder kan findes her på Pinterest.
Lav dit eget connect-the-dots-billede. Måske er billedet et ord, som er koden til næste rum. Jeg prøvede at lede efter dot-to-dot-generators, men kunne ikke finde nogen gratis-versioner, jeg kunne finde ud af. I stedet kan jeg godt selv lave mine egne prikker med tal, som viser lidt simple ord eller tal, som fx den her:
Lav en fysisk connect-the dots. Giv eleverne en forklaring på, hvordan de skal bevæge sig for at skrive et bestemt ord. Koden er selvfølgelig ordet.
Gåder. Danske gåder kan findes her på dansk her og engelske riddles her. Koden kan være førstebogstavet af svarene til alle gåderne.
Det var min liste, som forhåbentlig kan være starten på en meget lang liste af gode ideer, som I måske vil være med til at generere. Så skriv endelig flere ideer til i dette Google Docs-dokument.
Jeg er godt træt af, at skulle finde på aktiviteter, som er mere eller mindre faglige eller mere eller mindre sociale, men får eleverne væk fra skærmen. Derfor satte jeg stor pris på at min kollega Marianne gav mig denne her ide til en klassekonkurrence, som skal køre i den kommende uge op til vinterferien. Mine dansk-elever inviteres til at dyste mod mig og hinanden i en eller flere af følgende tre discipliner:
1: Fysisk bevægelse (vi tæller skridt i mine klasser, mens min kollega var noget sjovere og valgte at udfordre eleverne i antal sjip. Andre forslag kunne naturligvis være antal kilometer gået/løbet, antal dansede minutter, eller hvad man nu kan finde på.)
2: Antal læste sider i skønlitterær fysisk bøg (så altså ikke noget skærmlæsning)
3: Lav sund og LÆKKER mad. Der postes billeder løbende, og læreren er dommer.
Hver dag (i konkurrence nummer 3 dog bare ved lejlighed) postes der updates i dertil indrettede kanaler i Teams, og jeg har endda udlovet præmier til de 3 vindere, når vi ses igen.
