Category Archives: Blandet godt

Blogindlæg om skolestart

Welcome back

© Kayla Johnson at Flickr

At dømme ud fra diverse Facebook-opdateringer, tweets og blogindlæg er skoleåret for mange lærere begyndt i dag. Du kan blandt andet læse om Stine Aaen Dürrs planer for det nye år her eller læse om at lave et velkomstbrev til skolestart på Læring i det 21. århundrede her.

Jeg har samlet nogle forskellige blogindlæg og links fra de sidste fem år på bloggen her med tips, tricks og ideer til skolestart. Og skrevet et par enkelte til.

At møde sine nye elever – og lære dem at kende:

Det første møde

Bryd isen

Sæt fokus på gøre eleverne trygge ved at tale (engelsk) i klasserummet (og indlægget kan naturligvis suppleres med ideer fra vores nye bog Open Wide)

Brug Facebook-opdateringer – til at lære de nye elever at kende

Lær hinanden at kende med livets pizza-stykker – fra Mike Harrison

Tag på en selfie-tour: Eleverne får til opgave at lave en typisk dag fortalt med selfier, som de sætter sammen til en lille film og præsenterer i grupper af tre.

 

Er du ny eller erfaren lærer? Her er nogle tanker om at få struktureret sit arbejde:

Mine bedste råd til nye og erfarne undervisere

Ti tips til nye undervisere

Om at udvikle sig som lærer

 

Mit eget skoleår går til en barsel. Jeg har en del indlæg klar til bloggen, så der vil blive postet rimelig regelmæssigt i august. Derefter kan det godt være der bliver lidt stille når bloggen endelig går i baby-mode.

Rigtig god skolestart.

Spørgsmål til skolestart

spørgsmål til skolestartCraig Kemp er en flittig Twitter-bruger og en blogger, som jeg meget ofte finder inspiration hos i de mange links og blogindlæg han deler. I dag har han også arrangeret en global Twitter ed-chat for undervisere hvor nedenstående spørgsmål diskuteres på Twitter. Diskussionen starter ved midnat, dansk tid, og kan følges på hashtagget #whatisschool på Twitter. Men skulle man gå glip af den direkte diskussion, kan man jo altid klikke sig ind på hashtagget og læse med i morgen.

Selvom man ikke gider at deltage i diskussionen eller se hvordan andre har besvaret spørgsmålene, så er spørgsmålene alligevel interessante at gøre sig nogle overvejelser omkring når man nu står klar til at starte arbejdet op igen om et par dage.

Fra: Craig Kemp

Questions #whatisschool, July 30, 2015 7PM EDT 

1) How do you get re-motivated to start the school year? What excites you about being back?

2) What message/activity do you love to share with students on the first day? How can you improve it?

3) If you could do, say or change one thing that would create immediate rapport with your students, what would it be?

4) How do you gain immediate rapport with parents, what can you gain by welcoming them in the classroom?

5) What can you change to improve learning opportunities, can modern pedagogy and technology help?

6) What are you going to do different to make this the most amazing year ever?

5-års fødselsdag

5 år blogdag

I dag for præcis fem år trykkede jeg for første gang ‘publicer’ på bloggen her. Og jeg har gjort det til min egen lille tradition at fejre min blog-fødselsdag lige siden, som man blandt andet kan se her og her.

Det første indlæg var (stort set) det indlæg man i dag kan læse under ’om denne blog’, og skulle fungere som mit visitkort så man som læser kunne se hvorfor jeg overhovedet kastede mig ud i det der med at blogge, og fra hvor og af hvem jeg havde ladet mig inspirere i mit undervisningssyn.

Der er sket meget på de fem år, og jeg har muligvis været det nogle med et en vogue-udtryk vil kalde en kængurupædagog, men selv synes jeg nok mit syn på god undervisning har holdt fast i de tre kerneord som jeg nævnte allerede dengang: variation, aktivitet og kreativitet. Selvom jeg bestemt har ladet mig inspirere af mange nyere strømninger både inden for pædagogik, didaktik og inden for værktøjer til undervisningen, så vil jeg i hvert fald selv mene at jeg ikke er den type lærer der kaster alt andet over bord for en ny strømning, men tager det jeg kan bruge og lader resten ligge.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve at skitsere nogle af de strømninger der igennem de sidste fem år har været med til at ændre min undervisning: Hvad har de kunnet bidrage med, og hvilke aspekter har jeg ladet ligge.

  1. På min skole fik vi installeret SMARTBoards i 2009 (eller var det 2008?), og den interaktive tavle (og projektor i alle lokaler) var bestemt med til at gøre flere aspekter af min undervisning noget mindre omstændelig og mere dynamisk. I starten lavede jeg rigtig mange interaktive øvelser med eleverne oppe ved tavlen, og man kan læse om disse øvelser under kategorien ’Smartboard i undervisningen’, fx om hvordan man laver et repetitionsspil her, eller hvordan man kan bruge boardet til digtlæsning her, eller hvordan man kan bruge mange af de præfabrikerede skabeloner til småspil i Notebooksoftwaren her. Mens jeg stadig er stor fan af den interaktive tavle sådan generelt, fordi jeg ikke behøver at stå ved computeren og skrive, og fordi jeg kan gemme bestemte noter lavet i timen til eleverne, så er det ikke ret tit at jeg bruger den interaktive tavle som elevernes redskab mere. De bruger i stedet deres egne computere, som giver alle mulighed for at deltage synkront. For denne mangel er den klare ulempe ved den interaktive tavle, som kun tillader et tryk ad gangen. Og så generer det mig at selve softwaren, Notebook, er så tung og langsom at køre, men indtil videre er jeg ikke helt overbevist om at OneNote er lige så let at skrive i og designe layout på. Derudover har jeg så mange Notebook-tavler liggende, som jeg stadig genbruger og kan ikke helt overskue at skulle bruge tid på at redesigne til OneNote endnu.
  2. Web 2.0. Jeg har efterhånden blogget om en del små programmer, bl.a. med udgangspunkt i alfabetet, som jeg med mere eller mindre succes har brugt i undervisningen. De 7 mest effektive og mest holdbare, som jeg til stadighed vender tilbage til, kan du læse om her. Her er diverse Jeopardy-skabeloner eller quiz-programmer som fx Kahoot ikke med. De kan være skønne til repetition eller en sjov opstartsaktivitet, men ikke så meget som værktøjer der giver mulighed for fordybelse og refleksion, som de andre nævnte værktøjer gør det.
  3. Cooperative Learning. Jeg købte bogen Cooperative Learning i 2010 (Kagan og Stenlev: Cooperative Learning. Alinea, 2009). Mange af ideerne i bogen kendte jeg allerede til i lidt andre former (for eksempel ligner det jeg kalder speed-dating, Kagans dobbeltcirkler), men der var bestemt også ideer til elevsamarbejder som jeg ikke havde prøvet før, og som jeg siden i mere eller mindre modificerede former har anvendt ganske meget, fx  møde på midten eller chef-sekretær. Mere skeptisk er jeg over for teorien omkring gruppesammensætninger som beskrives i bogen, som for mig at se bliver lidt for religiøs. Så hele teambuildingtanken hopper jeg let og elegant over, og gruppesammensætningerne varierer fra gang til gang alt efter hvad jeg lige synes passer. Derudover lægger bogen ikke meget op til opsamlinger, men går nærmest ud fra at eleverne igennem samarbejde kommer frem til rigtige resultater hver gang. Det mener jeg også man som underviser bør forholde sig kritisk til.
  4. Lektiefri undervisning. I en kort periode havde jeg lidt fokus på lektiefri undervisning. Det kom der et enkelt forløb ud af. Siden jeg forsøgt at have fokus på at afhjælpe eleverne i pressede perioder med nogle af metoderne fra forløbet så de netop i disse perioder ikke får (så mange) lektier for til min undervisning, men netop kan fokusere lidt mere på de større projekter (AT, da-his-opgave, SRO eller SRP) der arbejdes med.
  5. Omlagt skriftlighed/studietid. I 2012 begyndte vi på min skole at lægge timer ind i skoleskemaet der skulle bruges til at afvikle elevtimer på skolen. Vi startede med såkaldt halve skrivedage (3 timer til at skrive), og året efter fulgtes disse skrivedage op af såkaldte studiemoduler, som lærerne kunne vælge sig ind på og bruge til at afvikle elevtid eller til lektielæsning med eleverne. Men det var først efter et kursus om rettestrategier med oplæg fra bl.a. Hanne Leth Andersen at jeg fik konkrete værktøjer til at arbejde med den omlagte skriftlighed og det at være sammen med eleverne i skriveprocessen frem for bare at skulle evaluere det mere eller mindre færdige produkt derhjemme adskilt fra eleverne. I år har jeg arbejdet temmelig målrettet med rettestrategier, som altså også har involveret det at arbejde med opgaverne med eleverne på klassen, vise dem klare krav til de forskellige genrer, refleksioner over feedback, flere mindre opgaver og mere stilladsering. Jeg synes oprigtigt mine elever er blevet bedre til at skrive af dette fokus – i hvert fald i de genrer som de undervises i.
  6. Synlig læring. Efter et par foredrag og kurser om synlig læring, prøvede jeg små dryp af i dette forår, som du kan læse om her. Denne sommer har jeg fået læst lidt af litteraturen på dansk om synlig læring. synlig læringJeg har her især ladet mig inspirere af at fokus er på at eleverne ved hvor undervisningen vil have dem hen, og læreren ikke bare kommer ind i lokalet og serverer undervisning (hvor god eller veltilrettelagt den end måtte være) uden hensyntagen til om eleverne faktisk lærer noget eller ved hvad pointen med den undervisning er. En ting er den ideelle verden hvor alle elever selvfølgelig er klar til at modtage denne undervisning og åbenlyst kan se sammenhænge med tidligere gennemgået stof og derigennem se pointerne med undervisningen, men noget andet er virkeligheden hvor rigtig mange elever har svært ved at ‘knække koden’ uden den hjælp som synlig læring sætter fokus på. Denne hensyntagen kan blandt andet ske gennem evalueringer i mange afskygninger. Men det der har generet mig ved litteraturen om synlig læring, er at jeg faktisk synes ideerne til opfølgningen af evalueringerne mangler. Mens litteraturen glad og gerne fortæller hvordan og hvor hyppigt jeg skal evaluere, er den mindre tilbøjelig til at fortælle mig hvordan jeg skal bruge de 30 (afhængig af klassestørrelse) forskellige evalueringer jeg får tilbage, og hvordan jeg skal indarbejde denne feedback i min næste lektion. Burde jeg selv vide dette? Er det noget alle (andre) lærere bare kan, altså differentiere deres næste lektion like this *knips* i 30 individualiserede segmenter? Det generer mig altså at mange af tiltagene virker ukonkrete hvor det forventes at læreren griber alle muligheder for at differentiere og individualisere undervisningen, så hver enkelt elev har et individuelt formuleret mål og får individuel feedback til hvordan dette nås. Selvfølgelig differentierer jeg min undervisning jævnligt, og selvfølgelig vejleder jeg den enkelte elev ud fra det niveau han eller hun nu er på, men ikke hele tiden og ikke i hver eneste lektion. Når litteraturen gang på gang siger at “undervisningen justeres ud fra evalueringen”, er det altså den justering jeg meget gerne ville se nogle forslag til. Og så synes jeg at mange af evalueringsforslagene lader det være for meget op til eleven at  vurdere sig selv eller undervisningsudbyttet. Jeg er klar over at elever er gode til netop at vurdere deres eget niveau, men ikke altid, og spørgsmålet er også om de svarer oprigtigt når de siger at de har lært noget, eller om de svarer det de forventer jeg gerne vil høre. Jeg har også fulgt med i noget af kritikken af Hattie og hele evalueringskulturen, fx på Facebook,  men det er slet ikke målbarheden jeg synes er interessant i synlig læring – eller som er den del jeg lader mig inspirere af. Faktisk tværtimod. Muligvis betyder det at jeg går helt galt i byen. I stedet er det jeg vil arbejde med fra synlig læring netop at blive bevidst om at gøre eleverne bevidste om hvad de er i gang med at lære, gøre dem bevidste om hvordan de arbejder hensigtsmæssigt med stoffet, og så vil jeg faktisk gerne arbejde på at bruge de evalueringer jeg løbende foretager mig på en måde der skaber en bedre undervisning for de elever der evaluerer, så evalueringen netop ikke bare fortæller noget noget om status quo, men faktisk bruges til at pege en retning ud for mig og eleverne. Hvordan dette så skal ske, er det jeg lige have udtænkt gode redskaber til.

At sige farvel – og goddag

God sommer 2Det er blevet sommer igen: Studenterne er sprunget ud, vi skålede med dem og sagde farvel i fredags, og vi festede efterfølgende med vores kolleger, glædede os til en lang ferie, til at komme ned i gear og op i hængekøjen. Men midt i euforien over at være nået igennem årets opgaver lurer altså også den lille tristhed det er at skulle sige farvel: Til studenter man har kendt i 3 år og set blive voksne, eller til gode kolleger som af den ene eller anden grund ikke længere skal være en del lærerværelset. Nogle kolleger går på pension mens andre skifter job.

Husk nu at fortælle din gode kollega hvordan han/hun har været med til at inspirere dig. Det er sgu vigtigt at fortælle hinanden at man har sat værdsat hinandens arbejde, og det er vel nærmest umuligt at sætte en pris på den værdi det har for modtageren af rosen.

Skal en kollega skifte til en anden skole, og vil I gerne holde den faglige kontakt ved lige, så kan I måske aftale at dele erfaringer fra det næste udviklingsprojekt I hver især involverer jer i, eller aftale at dele det næste nye forløb I producerer, eller aftale at I sender hinanden en anmeldelse af den næste lærebog/bog om pædagogik I læser. På den måde kan I måske netop udnytte den inspiration der ligger i at bevæge sig i forskellige miljøer.

Men mindst ligeså vigtigt som at sige ordentligt farvel er det at sige ordentligt goddag, og her er fem måder at hilse nye kolleger velkommen på:

  1. Inviter din nye fagkollega med til eventuelle faggruppemøder der afholdes inden sommerferien eller umiddelbart før skoleåret igen starter op.
  2. Lav en screencast med en virtuel tour af de administrative systemer. Der er så meget at sætte sig ind i de første par dage at en enkelt gennemgang hvor man sammen sidder og kigger på en computerskærm, sjældent fungerer rigtig godt. Den virtuelle tour giver den nye kollega mulighed for at sætte sig ind i systemet i sit eget tempo, og før han/hun egentlig starter på skoleåret. Det kan lette forberedelsen enormt.
  3. Vær behjælpelig med undervisningsforløb og konkrete ideer. Del så meget relevant materiale som muligt med den nye kollega – uden at drukne denne. Måske kan du oprette en dropbox som du deler med vedkommende, hvor du lægger det mest relevante over i velorganiserede mapper. Husk at fortælle den uprøvede underviser hvordan man kan bygge en time op.
  4. Sæt dig sammen med den nye kollega til de første pædagogisk råds møder (eller hvad de nu hedder rundt om på skolerne), således at du kan hjælpe kollegaen med konteksten for de forskellige punkter på dagsordenen.
  5. Gør det til en vane de første par måneder at spørge din nye kollega en gang om ugen hvordan det går med arbejdet. Spørg gerne konkret ind til bestemte projekter, klasser, forløb osv. Og vær så klar med at hjælpe med anvisninger hvis din kollega har brug for hjælp.

Jeg siger også farvel: Det er sommer, og jeg skal holde ferie og få slappet rigtig grundigt af inden familieforøgelsen til august. Men jeg blogger lige et par gange i august inden den bette nye melder sin ankomst. Så klik endelig ind igen i starten af august. Rigtig god ferie!

Lyttetilbud om litteratur

lyt til litteratur

© Cliff på Flickr

“Lyttetilbud om litteratur” blev det kaldt i Skønlitteratur på P1 hvor Nanna Mogensen og Klaus Rothstein præsenterede i hvert fald 2 podcast-sites som publicerer forfattersamtaler. Jeg har ikke fået lyttet nærmere endnu, men glæder mig til at gå ture i sommeraftnerne mens jeg lytter til hvad de har at byde på.

Plotcast.dk –  værkstedsorienterede forfatterssamtaler v. Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.

Atlas – et lydmagasin og nedbrud og nytænkning.

To nye babyer på vej

Den ene er faktisk netop kommet til verden og ligger i mine arme lige nu. Her er den:

to babyer

 

Den har intet mindre end fire forældre: Jakob Bækgaard, Kristine Lund Knudsen, Stinna Straagaard Pedersen og mig selv. Det er en bog der sætter fokus på at få eleverne i tale og fokus på at lære dem grundlæggende analysegreb inden for forskellige genrer, og dette gøres igennem fire anderledes emner (Open Up: Working with Genre, Twisted Minds: Approaching Written Texts, G’online: Comprehending the World Wide Web og Beat It: The Lyrical Expression of American Hip Hop) med nyere kvalitetstekster, der ikke er kendt fra andre antologier. Og så er bogen spækket med undervisningsideer, så emnerne er lige til at gå ind og undervise i. Selvfølgelig er tanken at disse undervisningsideer også kan overføres på alle mulige andre tekster og emner, så bogen kan forhåbentlig – ud over at være interessant for eleverne – også være en inspirerende saltvandsindsprøjtning til lærerens undervisning.

Man kan læse nærmere om bogen her og se gratis arbejdsark og links knyttet til bogen her.

Og den anden baby… Den må gerne vente til august med sige dav til verden.

Endelig har jeg lige en servicemeddelelse. Bloggen har fået en Facebookside hvor link til indlæg også postes. Det betyder at der er mulighed for at følge med her når der er nye indlæg på bloggen, nu hvor den irriterende email subscription stadig (!) ikke virker. Så du kan faktisk følge 111variation på både Facebook og på Twitter. Bare klik på ikonerne til højre på bloggen.

Mobile whiteboards – også til mine fag

whiteboardsMin mand, som arbejder på samme skole som mig, men underviser i ganske andre fag, kom hjem fra et kursus med den ide at skolen skulle investere i 3 x 4 mobile whiteboards. Disse blev ret hurtig købt ind og står nu 3 forskellige steder på skolen hvor eleverne kan bruge dem til øvelser der kræver at flere skal skrive på samme samme tid i et lidt større format end bare en computerskærm. Min kollega Sidsel (som i øvrigt lige har flyttet sin blog herhen) har blogget om hvordan disse tavler kan bruges i matematik.

Jeg har ikke selv brugt tavlerne før,  men de sidste par uger har jeg prøvet dem af i forskellige sammenhænge, som jeg gerne ville dele her.

I dansk skulle eleverne arbejde med tre forskellige noveller fra tre forskellige selvvalgte værker som optakt til en skriftlig opgave. Her blev eleverne sat i grupper af ca. 5-6 elever hvor de nu skulle spore sig ind på en analyse og fortolkning af novellen. Jeg gav dem et forslag til en mindmap-struktur de kunne tale ud fra (som delvist kan ses på den tavle der er tættest på på billedet), og så diskuterede eleverne ellers stikord til de forskellige analysedele og tegnede pile der forbandt delene. Når jeg gik rundt fra gruppe til gruppe, kunne jeg lynhurtigt danne mig et overblik over deres arbejde, og eleverne havde også selv et bedre overblik over deres diskussion. Slutteligt tog de alle billeder af deres færdige tavlearbejde, så de kunne bruge dette som udgangspunkt for deres opgave.

I engelsk brugte jeg tavlerne til at træne delprøve 1 inden den skriftlige eksamen. I stedet for at alle skulle løse en opgave på papir, som jeg så gennemgik på tavlen, fik eleverne udleveret delprøven i grupper af 4-5, og her skulle de så diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. Hele besvarelsen blev skrevet på tavlen, og da alle grupper var færdige, rullede vi tavlerne ind i lokalet, hvor vi meget hurtigt kunne gennemgå dem sammen. Der var ikke meget at rette her fordi grupperne med hinandens hjælp virkelig havde fået diskuteret sig frem til de helt perfekte svar. Selvfølgelig kan det så diskuteres om ikke nogle elever (de der læner sig tilbage) bare fik det hele serveret og ikke selv lærte noget, og måske, jo, men pointen med disse mobile tavler er netop, at eleverne hives væk fra skærme og pladser hvor de normalt kan gemme sig, og i stedet placeres foran den mobile tavle hvor der ikke er andet til at distrahere dem end de andre gruppemedlemmer – som forhåbentlig også arbejder.

Stilheden skyldes….

Det har været lidt roligt på bloggen på de sidste par måneder. Det er jeg klar over. Det skyldes at tiden er gået med at arbejde på denne her:

Open Wide

Tre af mine kolleger, Jakob, Kristine og Stinna, og jeg har sammen skrevet på denne bog det sidste års tid, og nu er den faktisk sådan rigtig på vej. Bogen er tænkt som en grundbog til de gymnasiale uddannelser, men kan også bruges i udskolingen. Den sætter fokus på at overvinde de barrierer eleverne måtte have ved at tale engelsk, og så træner den grundlæggende tekstanalytiske kompetencer gennem fire anderledes og tidssvarende temaer: Open Up – Working With Genre, Twisted Minds – Approaching Written Texts, G’online – Comprehending the World Wide Web og Beat It – The Lyrical Expression of American Hip Hop.

Noget af det bedste ved bogen, synes vi selv, er den store variation af arbejdsopgaver og nærmest grydeklare, tilrettelagte forløb. Så hvis man mangler tid til at opfinde en undervisningstime omkring en tekst fra bunden, så giver bogen en eller flere opskrifter på hvordan timerne inden for de enkelte temaer kan se ud. Og mange af bogens ideer til arbejdsopgaver er direkte overførbare på andre forløb og tekster. Så her skulle altså gerne være masser af inspiration at hente.

Nu glæder vi os rigtig meget til bogen kommer på gaden engang lige før sommerferietid.

Kollegial supervision

Jeg advarer på forhånd om et meget langt indlæg, som er ren refleksion.

For nogle uger siden afsluttede mine kolleger og jeg første runde af et projekt om kollegial supervision. Projektet havde omkring 20 deltagende lærere på skolen, og efter en introduktionsdag hvor Lene Tortzen Bager introducerede os til de supervisionsredskaber vi skulle benytte, blev vi sammensat i grupper af tre.

Konceptet var at vi i denne tremandsgruppe observerede hinandens undervisning, og efter hver undervisningsobservation fulgte en samtale hvor vi indtog forskellige roller: En fokusperson (som havde undervist og defineret et problemfelt som fokusområde), en supervisor (som skulle spørge ind til fokuspersonens fokuspunkt og pædagogiske/didaktiske valg i timen) og en mediator hvis rolle var – efter ’spørgerunden’ – at samle op på de røde tråde der kom frem under samtalen.

Inden selve undervisningsobservationen sendte fokuspersonen sit fokus til de to kolleger: Det kunne være bestemte elevtyper som man har problemer med at håndtere, undervisningsformer man synes er besværlige og gerne vil have et andet blik på hvordan fungerer i timen, eller noget omkring hvordan man håndterer udfordringer med den meget teknologi i lokalet osv.

Samtalerne, hvis struktur man kan læse om hos Lene Tortzen Bager, var meget stramt struktureret, og det var bydende at man ikke måtte komme med vurderende kommentarer (så som ’det fungerede rigtig godt da du….’), men i stedet måtte man komme med konkrete observationer og så ellers spørge ind til hvorfor fokuspersonen havde reageret i bestemte situationer som han/hun gjorde, eller hvilke overvejelser han/hun gjorde sig.

Jeg oplevede observationerne og de efterfølgende samtaler som rigtig givtige. Jeg var sammen med kolleger der havde de samme eller beslægtede fag med mine, og derfor kunne jeg også lade mig direkte inspirere af temaer og konkrete undervisningsmetoder som de tog op, men mest af alt bidrog samtalerne til en refleksion, som jeg ikke ville være kommet frem til uden:  Man blev bevidst om generelle tendenser og problematikker i tiden når det kommer til lærergerningen: At skille det personlige og det professionelle. Hvor skrap skal man være? Hvor meget skal man servicere? Hvornår skal man sige ’hertil og ikke længere’ til eleverne? Hvor meget skal man sekvensere, variere og stilladsere? Bare for at nævne et par af de berørte temaer.

Men hvad så nu? Hvad så med alle disse refleksioner, og hvordan handler man på dem? Har supervisionen overhovedet medført en ændring? Disse spørgsmål blev diskuteret på midtvejsmødet, som blev afholdt for alle de involverede kolleger i sidste uge.  Uanset om man er typen der vælger at hive noterne fra supervisionssamtalerne frem og planlægge hvordan refleksionerne kan udkrystalliseres og udføres, eller om refleksionen får lov at stå alene, så var alle enige om at lille frø er blevet sået. Selvom hver time har sin refleksion, og så er man lynhurtigt videre, blev man bekræftet i at der er almengyldige problemstillinger som man ikke slipper for at forholde sig til hele tiden. Det givtige var blandt andet at se at nogle problemer (fx kontakt med eleverne) er noget man bliver ved med at bakse med, og måske derfor er det sted der skal sættes ind.  Og det at få italesat en sådan problematik får den pludselig – på bedste konstruktivistiske vis – til at eksistere, så man faktisk bliver nødt til at handle på den.

Uanset om man handler meget konkret på supervisionssamtalen eller ej, så er refleksion vel altid noget værd: Virkeligheden man selv opfatter, er ikke nødvendigvis SANDHEDEN. Derfor er det produktivt at der skabes andre nuancer i synet på undervisningssituationen gennem supervisionen. Der er intet galt i at lade andre kolleger se en anden sandhed. Tværtimod. Det minder os om at de 30 elever også har hver deres opfattelse af sandheden.

Og så blev værdien i at se de fælles problemer man kæmper med, fremhævet. Ikke fordi det skal blive en sovepude (”nå, når vi alle kæmper med det, ER det nok bare sådan, og så kan vi ikke gøre noget ved det” – sådan skal det ikke være), men der er noget befriende i den åbenhed der ligger i at vi anerkender og erkender problemerne.

Det virkelig frugtbare – men også udfordrende – ved måden supervisionen var struktureret på, var at der ingen vurdering var, men at det var ren refleksion. Og så er der forhåbentlig ikke så langt fra refleksion til evaluering og justering…..

Og til sidst: To anbefalinger

  • Jeg kan på det varmeste anbefale at forløbet sættes i gang med en fælles seance med et teorestisk oplæg fra fx Lene Tortzen Bager, som også kan hjælpe deltagerne til at få samtalestrukturen ind under huden inden projektet skydes i gang for alvor.
  • Fra Silkeborg Gymnasium hørte jeg at man havde brugt supervisionen i fælles klasser. Dette gjorde det let at sætte læringsmål op herefter når problemfelter i klassen kunne identificeres sammen i lærerteamet. Det var en meget interessant ide, som jeg godt kunne tænke mig at gå videre med hvis vi fortsætter med kollegial supervision på min skole.

Liste over litteratur om undervisning

Denne liste indeholder henvisninger til noget af den litteratur om undervisning og undervisningsideer der har inspireret mig de seneste par år – og som altså ikke er lærebøger. Hvis du brænder inde med nogle litteraturhenvisninger, så smid endelig en kommentar.

  1. E-læring på web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen.
  2. Feedback og vurdering for læring af Rune Andreassen et al.
  3. Five-Minute Activities af Penny Ur og Andrew Wright
  4. Fremmedsprog i gymnasiet af Hanne Leth Andersen, Susana s. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (ed).
  5. Games for Language Learning af Andrew Wright, David Betteridge og Michael Buckby.
  6. The Good Guy Greg Guide to Motivating Language Learners (gratis e-bog) af Adam Simpson. Download her.
  7. Keep Talking af Friederike Kippel
  8. Literature in the Language Classroom af Joanne Collie og Stephen Slater
  9. Sociale medier i gymnasiet af Jesper Tække og Michael Paulsen.
  10. Teacher’s Toolkit af Paul Ginnis
  11. Using Games in the Language Classroom (gratis e-bog) af Adam Simpson. Download her.
  12. Guldgruben. Indlæg her på bloggen med alle de danske undervisningsblogs jeg har kunnet støve op. Disse blogs er hovedkilderne til min egen inspiration. Er det længe siden du har kigget på indlægget, så gør det lige igen. Der er kommet nye blogs til du helt sikkert gerne vil følge, bl.a. Isen og praktikanten som jeg glæder mig til at se ideer fra.