Category Archives: Diskussion

Et-ords-cirkler

For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.

cirkleEt-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.

Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.

Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.

Story Cubes – sæt gang i historiefortællingen.

20170512_095615Forleden i boghandlen faldt jeg over Story Cubes, som jeg straks impulsindkøbte. Her er tale om en æske med 9 terninger med billeder i stedet for tal, og ideen er at man slår med terningerne og bruger billederne til at lade sig inspirere til at fortælle en historie.

Disse terninger kan bruges som en uforpligtende icebreaker-øvelse, forestiller jeg mig, hvor eleverne enten individuelt eller i par fortæller historier inspireret af terningeslaget.

Her kan der gives supplerende øvelser og benspænd: Fx kan eleverne blive bedt om efterfølgende at skrive deres historie ned og pudse den af sprogligt. Eller de kan arbejde med at lade historien følge berettermodellen for derigennem at øve sig i og blive bevidst om hvordan man skaber det gode anslag, den gode spændingskurve, den gode udfasning osv. De kan selvfølgelig også blive bedt om at lade historien indeholde elementer fra det tema, klassen nu engang er i gang med at studere.

De 9 terninger kostede 150 kr. (men kan vist fås billigere andre steder). Ni terninger forslår godt nok som en skrædder en vist sted i en klasse på 30 elever, men jeg fandt den gratis app Story Dice (som godt nok ikke er helt så lækker som Story Cubes), og den ville eleverne kunne anvende på deres telefoner i stedet for.

Undervisning i aktuelle samfundsforhold

breaking-newsJeg har mange achilleshæle. Dem kan man blandt andet læse om her og her. Men jeg arbejder også til stadighed på at få nogle af dem dyppet i Styx. En af mine blinde vinkler har været aktuelle samfundsforhold i engelsktalende lande. Jeg har aldrig før været særlig optaget af at få fx amerikansk præsidentvalg eller britisk politik ind i undervisningen. Men efter at have overværet en kollegas modul sidste år i forbindelse med kollegial supervision hvor hun uden videre tog fat i en aktuel begivenhed og talte med eleverne om den, fik hun alligevel overbevist mig om at vi ind imellem må lade undervisningsplaner være netop blot planer og i stedet fokusere på den del af vores job som handler om at (ud)danne unge mennesker til også at forholde sig begivenheder i den del af verden der ligger uden for deres allernærmeste sfære.

Så jeg kørte altså i starten af skoleåret et forløb om Brexit, som man kan læse en smule om her. Og jeg har netop kørt et forløb om amerikanske værdier og det amerikanske valgsystem, som tidligere omtalte kollega faktisk havde forberedt til hele skolens engelskkolleger. Dagens efter det amerikanske valg havde jeg timer med eleverne, og for første gang nogen sinde dukkede jeg uforberedt op. Vi skulle nemlig se på vindertalen (som eleverne ville skulle skrive en analyseopgave af). Vindertalen kom en time før min undervisningstime med klassen. Vi diskuterede først resultatet. Vi hørte Trumps tale, sammenlignede den med tidligere taler, diskuterede hvilke værdier der kom til udtryk, spekulerede i fremtiden. Dagen efter havde jeg klassen igen. Vi hørte Clintons ’concession speech’. Vi diskuterede igen talens indhold i forhold til de værdier vi havde arbejdet med i forløbet. Og eleverne var mere fagligt engagerede end normalt. At kunne anvende deres teoretiske viden til at nuancere debatten om helt aktuelle forhold, som alle går og diskuterer i disse dage, virkede virkelig motiverende – måske sat sammen med det faktum at karaktergivningen tilfældigvis faldt sammen med det amerikanske valg.

I hvert fald vil jeg gøre dette så ofte jeg kan. Både i dansk og engelsk er det centralt ind imellem at lægge de forkromede planer til side og fokusere på det dagsaktuelle. Så her er syv forslag til hvordan:

  1. Bed eleverne søge på forskellige aviser og finde en nyhed, som de præsenterer for klassen. Dette kan fint bruges som en lille taleøvelse i starten af en time hvor eleverne altså præsenterer ’news of the day’.
  2. Eleverne prøver at grave i deres tidligere gennemgåede emner for at finde teorier og/eller viden der kan bruges til at nuancere deres forståelse af et aktuelt emne eller en aktuel begivenhed.
  3. Elever skriver analyseopgaver/kronikker over debatindlæg, klummer eller ledere som de selv finder. De skal altså selv finde et passende tekstforlæg frem, som interesserer dem, og forlægget må ikke være mere end en måned gammelt. På den måde træner de at skrive deres opgave til et alment dannet og interesseret publikum, der ikke nødvendig kender tekstforlægget, og man minimerer risikoen for snyd og afskrift.
  4. Eleverne traver sociale medier og nyhedsmedier igennem for syn på et aktuelt emne eller en aktuel begivenhed. Herefter diskuterer klassen emnet. Man kan sættes fokus på argumentationskneb, hvis ikke emnet ellers synes at have relevant tilknytning til undervisningen.
  5. Lav faktatjek. Hvad har eleverne hørt om begivenheden? Alle input er velkomne. Herefter skal eleverne ud og faktatjekke. Kan vi stole på de kilder de finder frem til at underbygge deres påstande?
  6. Læreren medbringer en rekvisit så som en sikkerhedsnål på tøjet for Safety Pin Movement eller en poppy på 11. november eller et skilt med et slogan. Bed eleverne finde ud af hvad rekvisitten dækker over og står for.
  7. Eleverne laver et fremtidsscenarie: Hvilken betydning har denne begivenhed haft om 30 år, når I kigger tilbage?

10 alternativer til IRE

evaluateFor en uge siden var jeg på kursus i evalueringsformer. Her hørte jeg blandt andet Marie Neergaard fra Læringslaboratoriet fortælle om små evalueringsstrategier der kan bruges i den daglige undervisning, som er med til at give læreren et overblik over den enkelte elevs undervisningsudbytte. Det var både ganske inspirerende og konkret, så man kunne gå direkte hjem og anvende hendes ideer.

Initiate-Response-Evaluate (IRE) er nok en af de mest udskældte undervisnings- og evalueringsstrategier i disse synlig læringstider. IRE dækker over den strategi hvor læreren stiller et spørgsmål ud i klassen og venter på (forskning har vist at læreren venter i 1 sekund i gennemsnit) at en elev rækker hånden op. Dette er for det første ikke særligt hensigtsmæssig for de elever der har brug for lige at reflektere inden de lirer et svar af, og det er heller ikke en hensigtsmæssig tilgang i forhold til at få så mange elever i klassen i gang som muligt.  Så jeg har forsøgt at samle og lave 10 alternativer til IRE-metoden på baggrund af Marie Neergaards oplæg.

  1. Eleverne rejser sig op, finder en anden der har et svar, og diskuterer.
  2. Eleverne summer først med deres nabo. Herefter giver de deres svar en karakter på en skala fra 1 til 5. Læreren spørger hvem der har givet sig selv fem (det dårligste), hvad deres svar var, og hvorfor de ikke mente dette svar var tilstrækkeligt. Herefter spørger man ind til de andre karakterer, og hvordan disse elever kom frem til deres karakter.
  3. Akvarie-modellen: En gruppe elever sidder i en cirkel og diskuterer et spørgsmål. Resten af eleverne sidder rundt om cirklen og tager noter, formulerer uddybende spørgsmål og kommentarer, som så tages op efterfølgende.
  4. Læreren trækker elevernes navne tilfældigt ud i et lotteri. Eleven der skal svare, kan nu enten vælge selv at svare, at spørge sidemanden først eller spørge ud i klassen. Når eleven mener at have svaret, svarer vedkommende. Svaret gentages altså, hvis eleven ikke selv vidste det i første omgang. Min kollega Kristine har præsenteret mig for denne ide, som jeg også har beskrevet her.
  5. Alle elever skriver deres svar på små whiteboards/tavler/stykker papirer og holder disse op på samme tid. Læreren kan nu relativt hurtigt danne et overblik over hvem der har det rigtige svar, og man kan bede udvalgte elever udlægge deres vej til deres svar.
  6. Stoplys-modellen. Eleverne får hver en rød, en gul og en grøn seddel. Kender eleverne svaret og kan de forklare det, holder de en grøn seddel op. Er eleverne en smule usikre på svaret, holder de en gul seddel op. Og kender eleverne overhovedet ikke svaret, holder de en rød seddel op. Herefter kan de grønne og gule gå sammen og diskutere svaret, mens læreren tager sig af de røde. Jeg har selv tænkt at bruge dette i forbindelse med fejlsætninger i engelsk: Hvis en elev både kan se og forklare fejlen, er det en grøn seddel der holdes op. Gul seddel hvis eleven kun kan finde fejlen. Rød hvis eleven slet ikke kan. Herefter diskuterer de grønne og gule så fejlsætningen sammen, mens jeg forklarer det grammatiske emne for de røde. Vi kan samle op på klassen ved at høre et par udlægninger fra de grønne og gule.
  7. Læreren stiller åbne spørgsmål: Hvad ved du om…?
  8. Som en opsamling på de åbne spørgsmål kan alle elever komme op til tavlen og skrive et stikord til svaret. Herefter kan læreren pege på tilfældige ord og spørge hvem der har skrevet dette og hvorfor. Dette fungerer rigtig godt når eleverne skal sige noget om et mere bredt emne, fx hvad de ved om romantikken, hvad de ved om det amerikanske valg eller adjektiver de ville bruge til at karakterisere person i en tekst.
  9. Læreren kan bruge elevsvar til at skabe debat. Dette er især godt i tekstlæsningsdiskussioner eller lignende hvor elever kan komme med ganske modsatrettede svar. I stedet for at læreren skal tage stilling til disse svar, kan læreren ridse de to svar op og bede de andre elever tage stilling til om de er enige med elev A eller elev B (og hvorfor, naturligvis).
  10. En for alle (fra Cooperative Learning): Eleverne deles ind i grupper på fire, og hver elev i hver gruppe får nu et nummer fra 1 til 4. Spørgsmål skal kunne besvares af alle elever, så eleverne er forpligtede på at sikre sig at alle i gruppen har svaret. Læreren siger et tilfældigt nummer, og eleverne med dette nummer præsenterer gruppens svar.

Sikke en måned

Det er en ret vild måned set fra mit gymnasieengelsklærers og private perspektiv:

  • Gymnasiereform
  • Bexit-afstemning
  • Slut med barsel, jobstart, eksamensmåned

Jeg tør ikke kloge mig for meget på nogen af emnerne, men vover alligevel på denne platform at indrømme at jeg glæder mig over afskaffelsen af AT. Jeg glæder mig ligeledes over at skriftlig dansk bliver obligatorisk, og jeg glæder mig over det mundtlige forsvar af SRP. Der er også ting jeg mildt sagt er spændt på at se hvordan skal udføres rent praktisk. Ikke mindst vejledningssamtaler og prøver der skal afholdes i forbindelse med valget af studieretninger. Det bliver en presset tid. Man kan læse aftaleteksten her.

Og Brexit? Så denne lille film – og grinede. Og mindedes Monty Python.

Og endelig, ikke mere barsel til mig.  Jeg er startet på job med at være censor på en masse årsprøver og eksaminer. Så læsere må bære over med mig: Jeg skal lige i gang igen i de nye rutiner inden der kommer mere på bloggen.

10 forslag til tekstlæsning uden arbejdsspørgsmål

nærlæsningNoget af det mest komplicerede i mine fag, synes jeg, er at stilladsere eleverne til at lave (og ikke mindst at skrive) den formfuldendte, sammenhængende analyse og fortolkning. Jo jo da, vi prøver at understøtte eleverne med diverse analysemodeller hvor vi langsomt bygger mere og mere på, men ofte bliver resultatet at elevernes analyse bliver skematisk og usammenhængende, og at den smukt udformede fremstilling hvor de samme pointer i en tekst netop understøttes af forskellige elementer af tekstanalysen, udebliver.

I stedet for at give eleverne analysemodeller giver man så eleverne klassiske arbejdsspørgsmål til teksterne, og nu går det pludselig meget bedre med at få den sammenhængende analyse og fortolkning frem. Men det er der helt ærligt ikke meget at sige til, for spørgsmålene leder jo lige præcis eleverne derhen hvor man vil have dem. Og selvom arbejdsspørgsmålene nok er med til at vise eleverne hvordan de nærlæser på specifikke tekststeder, så er de i markant mindre grad med til at lære eleverne selvstændigt at finde de centrale tekststeder når der ikke er understøttende arbejdsspørgsmål til.

Arbejdsspørgsmål i tekstlæsning peger altså eleverne præcis derhen hvor vi vil have dem, men de er i mindre grad med til at træne blikket for relevansen af de enkelte analysedele til hver enkelt tekst. Det er min påstand. Det er helt uvidenskabeligt og udelukkende baseret på mavefornemmelse. Ikke desto mindre er dette min erfaring, men måske skyldes det selvfølgelig bare at jeg ikke er i stand til at undervise klart nok på denne måde.

Nå, men hvad er alternativet? Hvordan underviser vi i tekstnærhed uden at blive for skematiske og uden at give køb på den selvstændige refleksion – og på en måde hvor alle elever kan være med? Jeg har knoklet med dette indlæg i et par måneder, og egentlig var det lagt på hylden da en kollega på Facebookgruppen Engelskundervisere i de gymnasiale uddannelser bragte disse spørgsmålet op. Det gav mig mod på at forsøge med indlægget igen, så stor tak til Chanett Dichmann Karlsen for både inspiration til indlægget og konkrete ideer.

Her kommer 10 forslag til alternative måder at komme ind i teksten på, som sætter elevernes tilgang i højsæde.

  1. Bed eleverne skrive en individuel fortolkningshypotese når de møder på klassen (eller som lektie derhjemme). Sæt eleverne i grupper hvor de læser hinandens hypoteser, vælger den de synes bedst om, og forsøger at bevise denne. De præsenterer hypotese og analyse på klassen.
  2. Giv eleverne et konkret analyseaspekt f.eks. miljø, personer, synsvinkel/fortælleteknik, sprog osv. Bed dem herefter finde 2-3 citater i teksten der siger noget om dette analyseaspekt, og på baggrund af elevernes citater foldes diskussionen ud, så den også kommer til at dække andre analyseelementer. Disse andre elementer kan så krydses af efterhånden som de dækkes. Trådene samles i en fortolkning, og har man startet timen med en fortolkningshypotese, kan man selvfølgelig sammenholde med denne.
  3. Den litterære kaffeklub: Foregår lidt som forslaget ovenfor, men har især fokus på den gode klassesamtale og at udvikle analyse og fortolkning i fællesskab og altså basere sine udlægninger på andres observationer.
  4. Kollaborativ virtuel analyse: Er især anvendelig ved kortere tekster/lyrik. Her er teksten delt ind i en tabel, og eleverne skriver nu individuelt umiddelbare betragtninger for hver eneste linje i teksten. Disse samles så op på klassen.
  5. Tavs time: Nok særligt velegnet til mindre tekstuddrag eller kortere tekster (lyrik). I min beskrivelse er der især fokus på åbningen af en tekst, men det kan i ligeså høj grad være samlende fortolkning der er i fokus.
  6. Fokus på semantiske skemaer eller ordklasser. Lad eleverne undersøge en bestemt ordklasse i teksten eller lave semantiske skemaer, og se om dette ikke kan bruges til at åbne op for teksten. Det er min erfaring at der (især i lyrik) altid er noget at hente ved at studere ordklasserne som jeg skriver om i dette indlæg om digtlæsning på Smartboardet.
  7. Når eleverne laver arbejdsspørgsmål (eller undrespørgsmål), træner de også deres evne til at sætte fokus på centrale elementer i en tekst. Man kan hjælpe eleverne med at strukturere disse spørgsmål ved at bede om at få alle spørgsmål op på tavlen. Herefter skal eleverne i en klassediskussion blive enige om hvor det ville være godt at starte, og hvor man så bevæger sig hen efter hvert spørgsmål. På den måde bliver øvelsen altså ikke blot en øvelse i at stille de rigtige spørgsmål til en tekst, men også en øvelse i at systematisere og strukturere sin analyse og fortolkning.
  8. Fokuser på kontraster. Kontraster er altid et godt sted at starte, synes jeg. Bed eleverne identificere mindst fem kontraster i teksten (det kan være mellem to karakterer, mellem miljøet og en karakter, mellem to miljøer, to sproglige greb der står i kontrast og så videre. Gør eventuelt øvelsen visuel ved at opstille kontrasterne grafisk og på linjen mellem elementerne, skrives så tolkning af disse betragtninger.
  9. Gæt tankerne. Bed eleverne udvælge nogle konkrete episoder i teksten (eller konkrete tekststeder). Skriv disse ned i den ene kolonne i en tabel med 2 kolonner, og i cellen overfor skrives nu karakterernes tanker under disse handlinger.
  10. Læs de første 10 linjer af teksten, og dan et overblik over teksten ud fra dette. Hvad lærer vi? Hvad skal vi holde øje med? Gennem læsningen af teksten er det så disse elementer især eleverne arbejder med. Og måske skal der justeres undervejs? Dette er især velegnet hvis man læser teksten sammen på klassen frem for derhjemme som lektie.

Jeg vil gerne sætte fokus på at bruge elevernes indgang til teksten i langt højere grad, og jeg vil gerne være bedre til at træne deres evne til at åbne op for teksterne vi læser – og ikke mindst deres tro på at de faktisk kan dette. Så når jeg vender tilbage fra barsel, vil jeg give mig selv den udfordring at jeg i en længere periode (måske et helt semester) ikke må bruge klassiske arbejdsspørgsmål, men kun give eleverne generelle instruktioner der kan hjælpe med at få gang i analysen og fortolkningen.

20 forslag til sidste time

good-byeDet er igen ved at være den tid på året hvor vi har de sidste undervisningstimer med vores elever. I den anledning kommer her 20 forslag til (mere eller mindre faglige) aktiviteter man kan lave i den sidste undervisningstime,.

Til klasser du ser igen efter ferien:

  1. Spil Jeopardy, Kahoot eller brug en anden quiz-platform om emner gennemgået på klassen.
  2. Lav en rap der fortæller om fem ting du har lært i dette fag i år.
  3. Spil Outburst eller Hurtigt! Sig et ord med kategorier fra undervisningen.
  4. Eleverne skriver hver en top fem over de bedste undervisningssekvenser fra året (og uddyber på klassen).
  5. Eleverne laver i store grupper en fælles plache (på store ark papir) der illustrerer alt hvad de har lært i dette fag i år. De skal sørge for at organisere planchen rimelig overskueligt. Der kan tegnes eller bruges billeder, som klippes ud og klistres på. Plancherne præsenteres på klassen.
  6. Lav læreren mod eleverne: Læreren laver spørgsmål til eleverne, og de laver spørgsmål til læreren om alt hvad der er gennemgået i årets løb.
  7. Eleverne skriver en ode til et fagligt begreb.
  8. Eleverne skriver et brev til sig selv om hvad der er centralt at huske fra dette fag når de starter igen efter ferien.
  9. Lav en graf over årets undervisning. Hvad var højdepunkterne, og hvor var lavpunkterne? Følg evt. op med at diskutere (og designe) det perfekte indhold for næste skoleår.
  10. Ton året ned: Alle elever skriver et stikord på tavlen der karakteriserer undervisningens indhold. Herefter tones året op: Alle skriver resumeer af årets undervisning på 200 ord med mindst 7 stikord fra tavlen.

Til klasser du skal sige farvel til:

  1. Eleverne skriver et afskedsbrev til læreren.
  2. Eleverne skriver et brev til lærerens kommende elever.
  3. Eleverne skriver en anbefaling til læreren, som denne ville kunne bruge i en evt. jobsøgning.
  4. Lav en ’find én at takke for…’
  5. Gå til eksamen
  6. Lav en top ti over hvordan faget vil kunne bruges senere i livet i ’den virkelige verden’.
  7. Skriv skåltaler til hinanden (eller til personificerede faglige begreber), og drik et glas æblejuice af høje glas mens I lytter til hinandens taler.
  8. Lav klassepriser. Læreren opfinder et antal kategorier – ligeså mange som der er elever – og eleverne skal nu enten individuelt eller i grupper fordele disse kategorier. Kategorier kan være ‘bedst forberedte’, ‘mest kreative’, ‘mest positive’, ‘mest motiverede’, ‘mest flittige’, ‘mest opmærksomme’, ‘flest sjove indfald’ o.s.v.
  9. Kopier sider fra en gammeldags venindebog, og få eleverne til at udfylde dem individuelt. Saml dem sammen og kopier dem evt. til et lille hæfte til klassen som et minde.
  10. Alle skriver en lille seddel over det de frygter mest til en eventuel eksamen i faget. Læreren læser en seddel ad gangen højt, og klassen kommer med input til strategier der kan bruges til at løse den frygtede situation.

Mangler du flere ideer, kan du læse eller genlæse indlæg om de sidste timer her og her og her.

Til Aage Sand

I disse dage florerer denne (nogle år gamle) avisannonce på Facebook. Til Aage SandDet er et sjovt stykke tekst, som nok skulle kunne vække elevernes interesse, så her kommer 10 spørgsmål, skriveøvelser og undervisningsideer teksten kan bruges til i AP eller dansk.

  1. Hvem er de tre karakterer, og hvad er deres indbyrdes forhold? Hvor er vi henne? Argumenter for udlægninger ud fra teksten.
  2. Diskuter begrebet narrativitet. På hvilke måder er der tale om en narrativ her? Hvilke elementer mangler i forhold til en mere klassisk fortælling, og hvad er effekten?
  3. Find eksempler på mikrofiktion (eller ’flash fiction’). Fx Hans Otto Jørgensens ”Gamle Åge” eller Hemingways ”Baby Shoes”. Hvad har de tilfælles med annoncen ”Til Aage Sand”?
  4. Skriv Offline-Facebookprofiler for hver af de tre karakterer.
  5. Skriv en dialog mellem de tre op til episoden i teksten (eller efter) på TodaysMeet. Klassen deles ind i grupper af tre, og hvert gruppemedlem påtager sig en identitet fra en af karaktererne i teksten. Hver gruppe opretter en TodaysMeet, som de skriver dialogen i.
  6. Diskuter sproghandlingerne i teksten. Diskuter offentligt sprog over for privat sprog og skriftsprog over for talesprog. Hvad benytter teksten sig af, og hvad er effekten?
  7. Omskriv teksten til andre sproghandlinger, og byt rundt på brug af offentligt og privat sprog, talesprog og skriftsprog. Hvordan ændrer det ved vores opfattelse af de involverede personer?
  8. Brainstorm over hvilke andre måder Marianne kunne have taget kontakt til Aage Sand på. Hvordan ville budskabet have set ud på disse kommunikationskanaler? Diskuter effekten af at Marianne har indrykket en annonce i en avis.
  9. Undersøg lokalbladet for personlige annoncer. Vælg en, og skriv jeres egen mikrofiktion over den. Hold en litteraturcafe hvor I læser jeres tekster højt og udstiller dem sammen med annoncen. Alternativt kan dette link med 20 sjove annoncer måske bruges.
  10. Skriv en 400-ords analyse og fortolkning af ’Til Aage Sand’. Analysen skal indeholde karakteristik af personerne og deres indbyrdes forhold, sproget og kommunikationssituationen.

Nemme arbejdsformer til variation

Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen.  De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.

64-32-16-8-4-2

Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.

Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.

 

Spørgsmål-svar-bedøm

De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.

 

Konvolutten

Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.

Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.

Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.

Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.

Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.