Category Archives: Diskussion

Det jeg læste i 2014

Året lakker mod enden, så her kommer lige et par links til artikler og blogindlæg jeg faldt over i årets løb, som gjorde særligt indtryk.

Til hele diskussionen om disciplin, straf og/eller motivation i skolen/gymnasiet var der mindst tre interessante indlæg som på godt og ondt pustede til ilden.

1: Knud Romer til gymnasieelever: ”Er I fuldkommen sindssyge”

2: Elever: Gode lærere kan få os til at opføre os bedre

3: Savnes: Mere disciplin og straf i skolen

I år har jeg forsøgt at arbejde målrettet med skriftlighed, så her er tre artikler fra året jeg har bidt mærke i med det fokus.

6: Gymnasieelever: Vi får kun rettet side et i opgaver. Elever harcelerer over omlagt skriftligt arbejde i denne artikel – og de blev bakket op af flere erfarne gymnasielærere i den efterfølgende debat. Det forstod jeg ikke. Jeg mangler stadig at møde den gymnasielærer der oprigtigt synes at tiden investereret i røde streger – uden anden opfølgning – står mål med elevernes læring. Et kursus om rettestrategier i foråret overbeviste mig om hvordan fokuseret feedback vinder over røde streger i lærerens kodesprog inden for alle fejltyper, når det kommer til elevudbyttet.
Og af mere almen interesse:
7: Clement Kjaersgaard om gode journalistiske principper. Oplagt at bruge i medieforløb.
8: Årets artikel om inklusion. Intet mindre. Men også af een af landets stærkeste forfatterinder – efter min ydmyge mening.
9: Steen Becks skarpe analyse af regeringens udspil til en justering af gymnasiereformen fra Politiken d 13/12: “Gymnasieudspil. Dannelse er på vej ud”.
Rigtig godt nytår.
EP

YH – modul 2: digtanalyse og den svære 2’er

Til dette modul havde alle elever læst de fire digte “Jetlagformørkelse”, “Februarforudsigelighed”, “Far min ufødte søn” og “Den nye dreng”. Derudover var eleverne delt ind i tre grupper som skulle forberede en mindre analyse af et af de to lange digte eller de to korte.

Da vi mødtes på klassen blev eleverne delt ind i par/grupper af 2 eller 3 i hvilke de sammen med andre der havde samme fokusdigt som dem, skulle forberede gode arbejdsspørgsmål til klassekammeraterne; spørgsmål som ville åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.

Copyright: Eva Pors

Da grupperne havde forberedt sig, blev hver gruppe sat sammen med to andre grupper med fokus på de andre digte, og grupperne skulle nu skiftes til at undervise deres klassekammerater med udgangspunkt i de forberedte arbejdsspørgsmål (altså, de skulle stå for at lede en diskussion om digtene på skift). Det kom der nogle rigtig solide og selvstændige poesidiskussioner ud af.

Opsamlingen på klassen foregik ved at vi diskuterede hvilke var de bedste spørgsmål, og hvorfor? Derefter diskuterede vi hvilket digt var mest interessant ud fra et litteraturkritisk perspektiv, og hvorfor.

Endelig diskuterede vi kort hvorfor digtsamlingen mon har fået den modtagelse den har, og om Yahya Hassan blot er en døgnflue eller har poesi nok i sig til en 2’er.

Det var meningen at jeg også gerne ville have vist eleverne Smagsdommernes bedømmelse af Yahya Hassans digtsamling, og at eleverne herefter selv kunne have skrevet anmeldelser af digtsamlingen i vores Facebookgruppe, men det nåede vi overhovedet ikke. Det var også en meget tidsoptimistisk plan.

Lektien til modul 3 var at læse hele den lange artikel fra Politiken d. 28/12 2013 ”Da Yahya Hassan blev digter”. Denne skulle eleverne forberede som om de skulle til eksamen. Du kan se arbejdsopgaven til eleverne til dette modul under materialer, ligesom ”eksamensspørgsmålet” til lektien til næste modul også ligger der.

EP

YH – også på denne blog

Så er vi i 3.x gået i gang med et kort forløb om Yahya Hassan på 4 moduler (á 95 minutter). De faglige mål er at eleverne skal opnå kendskab til mediedebatten omkring Yahya Hassans digtsamling, og at de nuanceret kan forholde sig til debatten i et både mediemæssigt og litterært perspektiv. Eleverne skal derudover opnå sikkerhed i sammenhængende fremstillinger af lyrik- og artikelanalyse.

Jeg præsenterer over de næste par uger forløbsplanen for de fire moduler, og ved lejlighed skal jeg også nok lægge mine arbejdsopgaver ind i materialer (sammen med det samlede forløb).

Modul 1: Hvad siger Yahya Hassan – hvad siger de om ham?

Lektien: Alle har selvstændigt valgt et debatindlæg, et digt/en digtoplæsning eller et portræt om/af Yahya Hassan som de har læst/set/hørt. De har lavet en analyse af/redegørelse for deres valgte tekst.Mål: Eleverne får et overblik over noget af den mediedækning der har været på Yahya Hassans digtsamling. Eleverne træner præsentationer af forskellige genrer.

Eleverne deles ind i grupper:

– Elever der har valgt kronikker/andre debatindlæg

– Elever der har valgt digte/digtoplæsninger

– Elever der har valgt portrætter (fx interviews)

Elever sættes altså sammen med andre elever som har samme genre. De deles dog op i mindre grupper af ca. 4, og sammen skal de nu lave en præsentation af de temaer/den kronologi der kommer til udtryk i deres genre:

Debatindlæg
Lav en redegørelse hver for jeres debatindlæg i hvilken I fastslår hovedpåstande og belæg samt afsender-modtager-forhold. Sæt jeres debatindlæg i kronologisk orden, og skab en præsentation i hvilken I præsenterer de forskellige hovedsynspunkter og ligheder og forskelle i disse synspunkter i jeres indlæg. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.

Digte
Læs jeres udvalgte digte højt for hinanden. Diskuter fællestræk i digtene og betydningen af disse i forhold til temaer. Udvælg et af digtene som I laver næranalyse af. Lav en præsentation i hvilken I både præsenterer digtenes overordnede tematikker, fællestræk og næranalysen af det særligt udvalgte digt. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.

Portrætter
Lav en redegørelse for hver jeres portræt for at fastslå hvilket billede der tegnes af den unge digter. Skitser derudover kort opbygningen af portrættet og den anvendte retorik. Lav en præsentation i hvilken I sammenligner jeres portrætter og forholder forskelle og ligheder til en evt. kronologisk rækkefølge (ser de senere portrætter væsentligt anderledes ud end de tidligere?) Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.

Eleverne fik en lille time til denne opgave, og efterfølgende startede vi præsentationerne på klassen.

Lektie til modul 2: Eleverne skal læse alle de følgende Yahya Hassan-digte: ’Uden for døren’ + ’Februarforudsigelighed’ s. 118 + ’Den nye dreng’ s. 56 ’far min ufødte søn’ s. 103 (jeg havde egentlig valgt nogle lidt andre, men da nogle af disse gik så hyppigt igen i de digte nogle elever havde valgt til modul 1, fandt jeg nogle andre til modul 2).
Udover at læse alle digtene får hver elev tildelt et af digtene som også skal analyseres (ikke bare læses!) hjemmefra fx ved at karakterisere sproglige virkemidler, form og stil, ved at karakterisere digterjeg’et og ved at undersøge digtets tema. (Altså, faktisk blev ’Den nye dreng’ og ’Far min ufødte søn’ slået sammen, så nogle elever skal analysere begge disse digte).
EP

Thug Notes – introduktion til klassikerne

Som engelsklærer taler jeg tit med kolleger om at vi aldrig rigtig får læst hele værker mere. Vi læser som oftest kun uddrag. Før sommerferien beskrev jeg hvordan jeg på – synes jeg selv – snedig vis fik smuglet et hel roman ind som en del af elevernes årsprøve, men det var ikke et værk der blev arbejdet med på klassen. En anden god gang vil jeg måske skrive om hvordan vi kan gribe læsningen af et helt værk an. Indtil da kan man måske bruge Thug Notes til at sætte de værker hvis uddrag vi arbejder med i kontekst.

Thug Notes er en youtube kanal med videoer til masser af klassikerne i engelsk litteratur. Og nedenfor kommer tre forslag til hvordan videoerne kan bruges. Klik lige ind på Thug Notes – du bliver overrasket!

  1. Eleverne ser videoen om værket som optakt, og dette kan være en indføring der letter forståelsen. De kan efterfølgende tale om hvilke forventninger præsentationen har skabt til værket (eller uddraget af værket).
  2. Eleverne skaber selv hele historien i dispositionsform ud fra det uddrag I har læst. Herefter ser de Thug Notes og taler om ligheder og forskelle i deres story lines.
  3. Lav en analyse af hele set-up’et omkring Thug Notes. Hvilke forestillinger har eleverne om videoen når de ser fortælleren og hører ham tale? Og hvordan svarer dette overens med indholdet? Hvorfor mon det er iscenesat på denne måde? Og hvad siger videoen om vores stereotype forestillinger om tøjstil og sprog?
EP

Ideer til at hjælpe eleverne i gang

Jeg elsker at læse forskellige blogs, og det er altså ikke kun undervisningsblogs der har fundet vej til min læseliste. For eksempel holder jeg meget af tegneblogs som Marens Blog (hende der med striben Ting jeg gjorde fra Politiken) og StineStregen. Og ind imellem finder jeg også inspiration til undervisningen fra de blogs. Forleden postede StineStregen en post om at tænke anderledes i tilgangen til et projekt for ligesom at få hul på det. For at forstå resten af denne blogpost, bliver du nok nødt til at slå et smut forbi StineStregens post. Hun foreslår tre strategier som jeg her vil forsøge at overføre til min undervisning.
En anden: Helt simpelt kan denne strategi bruges til forskellige skriveøvelser hvor eleverne muligvis har svært ved at komme i gang. Dette kunne for eksempel være mere kreative omskrivningsøvelser, men man kunne vel også forestille sig at eleverne skulle lege at de var en anden mens de læser en tekst og forsøge at gøre rede for hvad denne anden person monstro ville lægge særligt mærke til i en tekst. At læse en tekst gennem en andens øjne kan måske være med til at åbne elevernes øjne for nuanceforskelle i tolkninger. Der er kan jo være stor forskel på hvordan forskellige generationer eller forskellige køn læser bestemte karakterer.
Den sure dame: Er oplagt at bruge sammen med studieportalen. Find en stil om et emne/en tekst som eleverne skal skrive om. Eleverne læser stilen med meget kritiske øjne og bruger alle de fejl de finder i stilen til at sætte fokus på at gøre disse ting rigtigt i deres egen aflevering.
Listeri: Optimalt at bruge som en opvarmningsøvelse inden I skal diskutere en tekst. Eleverne kan fx lave lister med hovedpersonens yndlingsbands, hovedpersonens yndlingsferiesteder,  hovedpersonens største ønsker, hovedpersonens (find selv på). Selvfølgelig skal man kunne begrunde sin liste i teksten (hvad i teksten giver dette indtryk af hovedpersonen).

EP

Spæde forsøg på digital dannelse

Den sidste uges tid har der været flere indlæg fra faste undervisningsbloggere (af den slags der er IT-begejstrede og IT-innovative) som har haft et kritisk fokus på computerens indtog i klasselokalet. Det er som om vi ikke længere kan ignorere den opmærksomhedsrøver computeren er eller i hvert fald KAN være.

Frau Czepluch foreslår at man prøver at indføre lidt mere computerfri tid, og dokumenterer med en elevevaluering at eleverne faktisk fortrækker at hun viser dem vejen til disciplin ved at bede dem lukke computeren helt i.

Michael Klos har skrevet et et indlæg der opfordrer til at lære eleverne fordybelse ved netop at træne at sætte computeren til side.

Lars Henriksen henviser i sit blogindlæg fra ugen der gik, til et par tekniske redskaber der kan hjælpe os med løsningen: programmer der fungerer som stopklodser for de sites der røver vores tid.

Dorthe Ågaards forskning om relationskompetencer synes at være noget af det hotteste for tiden i gymnasieverden, og hun foreslår at læreren påtager sig lederrollen og klart bestemmer hvornår computeren skal bruges, og hvornår den ikke skal, hvilket selvfølgelig kræver nøje planlægning, og at læreren tør bestemme over elevernes læringsredskaber.

Jeg er selv noget frustreret. Der hvor computeren er det største problem, er når eleverne faktisk bør bruge den til notattagning eller til at se på et tekstforlæg, men ikke kan holde fokus på det de skal arbejde med. Og det ligger mig fjernt at bede eleverne tage noter i hånden, ligesom jeg heller ikke kan få mig selv til at kopiere 30 eksemplarer af en tekst når den nu ligger tilgængelig i en elektronisk version. Når jeg beder eleverne klappe computeren sammen, er det som oftest fordi de skal lave øvelser sammen på klassen som hverken kræver noter eller tekstforlæg.

Jeg tror derfor at jeg vil prøve at udvikle nogle strategier til at fremme elevernes brug af computer således at de lærer at bruge computeren hensigtsmæssigt til at tage noter på, til at læse tekster på, til at samarbejde på. Der er intet revolutionerende i mine overvejelser, men ved at skrive dem her på bloggen kan jeg måske holde mig selv op på projektet og faktisk blive systematisk i mit arbejde med den digitale dannelse af eleverne. Her er 9 skridt i arbejdet med digital dannelse, som jeg i næste skoleår vil gennemføre med mine 1.g-klasser i engelsk, inspireret af overnævnte personer, denne liste med 10 forslag til online værktøjer der kan hjælpe med at holde fokus på det arbejde der skal foregå på en computer, og så mine egne ideer  til hvor jeg ellers skal sætte ind med faglige fokusser:

  1. I studiemoduler (som er en slags ekstratimer klassen tildeles, og som fordeles mellem klassens lærerteam) vil jeg meget hurtigt i løbet af året introducere klasserne for programmerne Cold Turkey (for Windowsbrugere) eller SelfControl (for Mac-brugere), programmer som kan blokere for adgangen til diverse sociale medier i et tidsrum defineret af brugeren selv. Jeg vil bede eleverne installere disse programmer – og jeg vil bruge dem når der er behov for det, altså når eleverne skal tage noter eller have tekster åbne, men samtidig være koncentrerede på det der foregår. Programmerne er gratis (i Cold Turkey kan man selv bestemme om man vil donere et beløb), og de er lette både at installere og anvende.
  2. Ligeledes vil jeg i studiemoduler oprette elevblogs som eleverne jævnligt (som i hvert eneste modul) skal dokumentere dagens læring og deres progression i. Disse blogs skal være individuelle, og jeg vil som sagt i hvert eneste modul indlægge et skriftligt aspekt hvor eleverne individuelt skal skrive indlæg på deres blog. Dette kan være ganske små og kreative opgaver eller, som sagt, mere reflekterende opgaver over læring og progression. Ideen er at jeg simpelthen VIL have at eleverne skal skrive engelsk HVER ENESTE TIME,og ikke kun når de ind imellem laver oversættelsessætninger eller skriver afleveringer.
  3. Vi opretter en Facebookgruppe pr. klasse, som bruges når klassen skal have hurtige beskeder, skal dele medieprodukter (som ikke nødvendigvis er eksamensrelevante), skal dele inspiration til fx skriftlige afleveringer, vejledning osv.
  4. Jeg så først The Pomodoro Technique præsenteret hos Michael Klos og siden altså også på førnævnte blogindlæg med ideer til bedre fokus under netbesøg. Jeg vil arbejde med teknikken HVER ENESTE TIME (uh, se det var noget af et løfte) og huske at holde pauser til at give hjerneaktiviteten fri. Mon man når markant mindre med små pauser indlagt, eller stiger effektiviteten af den resterende undervisning (som jeg håber på), så tiden til pause faktisk viser sig at være givet godt ud?
  5. Jeg vil efter grundforløbet starte en moderniseret version af mit forløb om Digital Identities, og denne gang skal forløbet være mere møntet på at kunne bruges i en decideret eksamenssammenhæng. Fokus skal, ud over at skabe bevidsthed hos eleverne om ’digital footprints’ og om professionel brug af nettets ressourcer (søgning, netværker, netsikkerhed  osv.), rent engelskfagligt være på internetgenrer så som blogs (inkl. kommentarer), websites, diverse netartikler, (virale) videoer, hyperfiktion osv. osv. Min plan er at forberede forløbet hen over sommeren, og jeg deler selvfølgelig her på bloggen så snart jeg har en skitse. Denne gang har jeg ovenikøbet en eksamenstekst takket være Hanne Kær Pedersen og Facebookgruppen ’Engelskundervisere’. Hvis du lige brænder inde med knaldgode ideer til et sådant forløb, så del dem gerne i kommentarfeltet. Det ville jeg da sætte pris på!
  6. Jeg vil gøre en indsats for at lære eleverne at læse på skærmen med PDF-Xchange Viewer (som også skal downloades i et studiemodul, og her skal vi også træne denne form for læsning). Dette kan ske over et par moduler hvor vi læser teksterne sammen på klassen og netop diskuterer hvilke centrale passager bør understreges, hvad der skal skrives til i noter i marginen, og hvorfor. Jeg tænker at dette helt praktisk kan ske ved at eleverne fx skal aflevere dokumentet med noter til mig efter endt læsning, og vi på klassen gennemgår forskellige bud på markerede tekststykker. Selvfølgelig vil jeg også her holde fast i at give eleverne et eller flere læsefokusser, så de ved hvad de skal lede efter. Jo bedre læsere eleverne bliver (som regel først i det sidste år af gymnasieforløbet), jo mindre fokus får de forærende.
  7. Og i dette år vil jeg også arbejde på at lave mindre forstyrrende tekstdokumenter til mine elever. Line Flintholm giver et par gode bud på hvordan du laver rene, lækre dokumenter til eleverne.
  8. Eleverne skal hurtigt blive fortrolige med diverse lydoptagere og skærmoptagere, og disse skal indgå regelmæssigt til at træne den mundtlige sprogfærdighed og til at træne præsentationer.
  9. Eleverne skal blive fortrolige med at samarbejde om fx noter på nettet, og de skal lære at bruge hinandens noter hensigtsmæssigt. Dette kan selvfølgelig trænes ved at bruge Google Docs, Padlet, Popplet og andre kollaborationsprogrammer, men samtidig skal jeg, i højere grad end jeg tidligere har gjort, arbejde med at eleverne forholder sig til hinandens noter og endda retter til.
EP

Så gør dog noget!

Collablogatorium præsenterede forleden denne fine lille ide, der skal få teenagere op af stolene og til at skabe en oplysningskampagne om noget der gør dem sure. Egentlig havde jeg tænkt at dette kunne være en lille opgave som eleverne kunne løse i årets sidste moduler, men nu er min plan faktisk at de skal lave en opgave inspireret af denne i forbindelse med et kommende forløb om Det moderne gennembrud – eleverne skal altså arbejde med at sætte problemer under debat. I denne forbindelse vil jeg også repetere argumentationsteori og retorik, så eleverne netop kan benytte sig af de bedst mulige argumentationskneb i deres opgaver.
Opgaven skal se nogenlunde således ud:
– Eleverne finder noget i samfundet der gør dem rigtig sure. Det valgte emne skal have relevans for andre end dem selv.

– Herefter (præcis som i opgaven præsenteret på Collablogatorium) finder de 8 faktuelle argumenter for hvorfor dette er for galt, og hvorfor det bør laves om.

– Eleverne skaber herefter et ’pitch’ til en kampagne (de skal forestille sig de er et reklamefirma der skal sælge kampagnen til den ngo der skal samle ressourcer til bekæmpelse af problemet). Dette kan være både en reklamefilm, en annoncerække til landets aviser og dagblade, buskampagne eller noget helt andet. Der skal være et motto med.

– Eleverne skaber også en kronik til en større landsdækkende avis (hvis emnet er aktuelt, og eleverne er gode, sender vi sgu deres kronik ind for alvor!) Planen er her at det skriftlige produkt indgår som elevtid.

– Præsentationer af elevernes ’pitch’ sker på klassen, og denne del af opgaven kommer faktisk til at ligne lidt det pitch min engelskelever præsenterede engang jeg havde emnet ’sitcoms i undervisningen’. Altså, her skal eleverne så bare både overveje eventuelle filmiske virkemidler og/eller komposition såvel som argumentationskneb og motto.

EP

Tricider – Brainstorm og evaluering

Ozge Karaoglus blog så jeg den anden dag et indlæg om dette lille program, som – i modsætning til andre polling-programmer – gør det let for eleverne at skrive svarmuligheder ind som der så stemmes videre om ved hjælp af både et argumentationsfelt og en egentlig afstemningsknap. Tricider giver dig altså mulighed for at stille et spørgsmål til eleverne, og de får mulighed for at give deres holdninger til spørgsmålet til kende ligesom de får mulighed for at argumentere for og imod hinandens synspunkter. Og selvfølgelig endelig lave en afstemning. Dette kan bruges til:
  1. Brainstorm på hvad en teksts tema(er) er. Eleverne skriver temaer som de og deres klassekammerater skal argumentere for inden de sætter deres stemme der.
  2. Evaluering af undervisningsmetoder. Eleverne kan være med til at argumentere for at nogle bestemte undervisningsmetoder skal inddrages i højere eller mindre grad eller bruges på et bestemt forløb.
  3. Forslag til nye emner/materialer etc.
  4. Fejlsætninger i engelsk. Eleverne skriver forklaringer, og klassekammeraterne kan argumentere for hvorfor de forskellige forklaringer er rigtige eller forkerte.
  5. Personkarakteristikker og miljøkarakteristikker: Eleverne skal karakterisere en bestemt person i teksten med adjektiver og klassekammerater argumenterer for og imod valget af dette adjektiv inden afstemning.
  6. Debatter af enhver art hvor eleverne skal argumentere for holdninger. Dette kunne især være relevant inden i skal i gang med at skrive kronikker i dansk.
EP

SNAPChat photo messaging

SNAPChat er en app til smartphones som gør det muligt hurtigt at tage et billede eller optage en film, skrive tekstbesked hen over eller under og dele billedet/filmen, men kun i op til 10 sekunder eller een afspilning. Derefter forsvinder filen ud i æteren. Det er både hurtigere og lettere at dele filerne end ved traditionelle mms’er og andre formater, men selvfølgelig skal tidsbegrænsningen også didaktikeres da det jo er denne der er helt særlig for SNAPChat-app’en. Én af de helt store fordele er at mange elever vægrer sig ved at skulle foreviges på lyd og billeder i undervisningssammenhænge. Med SNAPChat ved de altså at deres optagelse forsvinder efter visning.

I det følgende vil jeg prøve at give et par konkrete ideer til SNAPChat i forskellige undervisningssammenhænge.

Fremmedsprog:

  1. Læreren sender et billede ud til en elev i en gruppe. Denne elev har nu et par sekunder til at se på billedet (det aftalte antal SNAPChat-sekunder), og herefter skal eleven forklare billedet for sine gruppemedlemmer, der sammen forsøger at rekonstruere billedet. Rekonstruktionen medbringes på klassen hvor alle grupper sammenligner deres billeder, og der samles op på forskelle og ligheder.
  2. I løbet af en time sender læreren løbende SNAPChat-billeder ud med forskellige motiver med gloser henover, fx en stol, et bord, en taske, en tavle, en computer, en mus, en trøje, en hestehale osv. Til sidst på timen laves en lille gloseprøve for disse gloser hvor eleverne netop skal sige hvilke gloser de kan huske fra SNAPChat-billederne.
  3. Elever kan optage en lille film med et stykke dialog, som så sendes ud som SNAPChat. De andre elever skal efterfølgende referere dialogen.
Engelsk
  1. Daily dilemmas som lyd. Jeg fik af en læser, Lars, en PowerPoint med daily dilemmas – et slags Mads og Monopolet med nogle dilemmaer som eleverne kan diskutere i grupper når de lige har ti minutter. Det er skidegodt, og eleverne elsker diskussionerne! Hvis du mangler flere dilemmaer, kan du jo tyvstjæle direkte fra Mads og Monopolet hver lørdag på P3. Anyway, jeg bad forleden mine elever selv skrive nogle gode dilemmaer, som jeg havde tænkt at jeg så senere ville kunne bruge, men i stedet for at skrive dem, kunne man jo bede eleverne indtale SNAPChats med dilemmaer og sende dem til hinanden og herefter lade dem diskutere. Ligesom du som lærer også kan indtale en SNAPChat og sende den. Fordelen her ved SNAPChat er at man tvinger eleverne til at lytte godt efter under afspilningen (man kan ikke bare høre den igen), og så forsvinder dilemmaet efterfølgende. Dilemmaet er næppe en eksamensrelevant note, så det er måske meget fint at den ikke fylder på diverse andre lydoptage-konti eller e-læringsplatforme. Du kan finde PowerPointen med daily dilemmas her eller under materialer. Stor tak til Lars for materialet.
  2. Eleverne kan prøve at metaforisere lidt sværere gloser/idiomer eller karakterer fra en tekst i billeder som de selv konstruerer, og som de så sender til hinanden. Grupperne forsøger at gætte metaforerne og bruger billederne som diskussionsgrundlag for tolkning.

Dansk 

  1. Træn notattagning. Indtal et lille foredrag i en SNAPChat, send det til eleverne, og bed dem tage notater til. Hvordan tager man notater til et foredrag der ikke venter på én (og som man ikke lige kan spole tilbage i), og hvordan skriver man stikord som man forstår senere? Med SNAPChatten kan man give foredraget for som lektie (forudsat at alle elever har app’en (og en smartphone) – ellers må de gøre det i grupper), og så kan man samle op på noterne næste gang man ses. Dette har den fordel at man netop ikke har foredraget stående lysende klart i erindring, men netop skal forlade sig på noterne.
  2. SNAPChat som stemningsskaber. Brug SNAPChatten til at sætte skub i kreative skriveøvelser. Send billeder ud til eleverne som skal inspirere den tekst de skriver. Dette kunne f.eks. være brugbart hvis eleverne træner at efterligne en romantisk stil i deres tekster. Så kunne du jo løbende sende naturbilleder taget ud af vinduet. Eller hvis eleverne træner en impressionistisk stil, kan du jo tage situationsbilleder fra skolen og sende ud.
EP

Bryd isen

© senor codo

Ferien er ved at være forbi, og lige om lidt træder nye 1.g’er ind gennem hoveddøren. De skal lære hinanden at kende, ligesom du skal lære dem at kende og omvendt. I fremmedsprogsundervisning kræver det lidt af en overvindelse for mange elever ikke bare at deltage i faglige diskussioner, men ovenikøbet at gøre det på et sprog hvor man ikke kan udtrykke sig så nuanceret som på modersmålet. Eleverne skal som oftest lige vænnes til at vi kræver af dem at de taler fremmedsproget foran og med kammeraterne i fremmedsprogsundervisningen, og her kan forskellige ice breakers og lær hinanden at kende-øvelser være en gevaldig hjælp fordi de er mindre højtidelige og tager udgangspunkt i eleverne selv. Tid investeret i at træne naturlige diskussioner på fremmedsproget er tid godt givet ud!

Jeg har tidligere blogget om det første møde, og forleden fandt jeg på Shelly Terrell’s Teacher Reboot Camp  10+ fine ideer til at bryde isen for unge og voksne lørnere.

Google Search Stories synes jeg lyder rigtig interessant, men jeg kunne ikke få det til at virke (kunne simpelthen ikke finde værktøjet til at lave disse Search Stories med).
Rigtig god skolestart!

EP