Category Archives: Eksamen

Vedholdenhed og behovsudsættelse – del 1

Det var noget af en øjenåbner da min 3.g engelsk-klasse gik til eksamen i sommer. I den sidste time jeg havde dem, gjorde jeg et nummer ud af at bede dem blive siddende til eksamen i alle 5 timer. Hvis de blev færdige før tid, måtte de slappe af, spille et spil 7-kabale og så rette stilen igennem én gang til. Jeg fortalte dem også min helt klare erfaring med elever der går før tid: For hver halve time eleverne går før tid, koster det dem en karakter! Den oplysning plejer at gøre indtryk.

Men ikke i år. Jeg var rystet, da jeg så mange af mine elever forlade eksamenslokalet efter 3 timer. Og jeg vidste deres samlede snit ville blive bonnet for det. Jeg fik ret!

Det fik mig til at tænke over vedholdenhed. For det nytter ikke meget at variere undervisningen, tage udgangspunkt i der hvor de er, lave omlagt skriftligt arbejde, lave synlige undervisningsmål og hvad har vi, hvis ikke engang eleverne – den dag det virkelig gælder – kan holde ud at sidde med deres studentereksamensopgave i 5 timer. Det er ikke engang hele dagen. Det er 5 timer! Og man spørger sig selv: Hvad er det du skal som er så meget vigtigere i dag end din studentereksamen? Dybt frustreret delte jeg mine betragtninger med kollegerne hen over eksamensperioden.

Og så svømmede diverse undervisningssider på Facebook pludselig over med Angela Duckworth og hendes grit-forskning:

Her fortæller hun netop at grit (vedholdenhed) er en helt central komponent i elevernes skoleresultater. Den dårlige nyhed er dog at man endnu ikke ved hvordan man kan vække denne vedholdenhed. Hvad er det der gør at nogle eleverne er mere vedholdende end andre? Duckworth skeler selv her til Mindset-teorien som et muligt bud på hvordan man kan arbejde med grit. Det jeg selv hæfter mig ved ved Mindset-teorien, som kan overføres til vedholdenhed, er netop fokus på det langsigtede mål, fokus på at lære af fejl og ikke være perfekt første gang og fokus på at turde at lære af andre og deres måde at gribe tingene an på.

Næste blogindlæg herfra bliver en beskrivelse på et vedholdenhedsforsøg som nogle kolleger kører, og så jeg vil prøve at skitsere andre muligheder for at arbejde med vedholdenhed og behovsudsættelse.

Skrivekompendium til engelsk

skrivekompendiumSig nærmer tiden… hvor prøven skal stå. Så jeg har givet min 3.g et skrivekompendium. Jeg printede det ud og satte det i mapper til hver eneste elev. Forrest i mappen printede jeg så deres rettede terminsprøvestile ud og satte det ind. De har fået bud på at de skal tage kompendiet med til eksamen (mine elever skal til den analoge skriftlige eksamen).

Til sidst i kompendiet er 21 (tror jeg nok) klassiske fejlsætningsfejl og grammatikken bag disse. Dette dokument har jeg taget inde fra Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser, hvor Karin Sporleder-Jepsen har været så flink at dele det.

Man kan hente kompendiet her eller finde det under materialer.

Progression i notatteknik

Jeg brugte meget af min læsetid i sommerferien på at læse Dafolo-bøger om synlig læring. Hvad jeg mente om det, kan du læse lidt om her. Nå, men i dag handler det altså om notatteknik. Jeg lod mig nemlig inspirere af Hatties udlægning af hvordan

”effekterne af notetagning var højere, når eleverne fik lærerens noter at arbejde ud fra, fordi disse noter tjente som arbejdseksempler for deres egen notetagning og som vejledning, de kunne arbejde ud fra, når de skulle lære af noterne. Effekten var højere, når der blev taget noter […] end når der ikke blev taget noter […], og gennemgangen af noterne var mere effektiv end notetagningen.” (Hattie, John: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2015. s 168)

Jeg har aldrig været ret god til systematisk at lære mine elever at tage noter, men det vil jeg i fremtiden (om et års tid når jeg vender tilbage til skolen igen) gerne have mere fokus på. Ideen er at italesætte med eleverne efter hver øvelse hvad de fik ud af notetagningen, hvad der var svært ved metoden, hvad de har lært, og hvad de synes de stadig mangler at lære i forhold til at fastholde viden igennem noter. Og så skal vi på en eller anden måde arbejde med at gamle noter hives frem, så eleverne ikke bare trænes i at skrive noter, men faktisk også at bruge dem. Så her kommer mine ti forslag til arbejdet med notetagning:

  1. Læreren udleverer sine lærernoter til et lærerforedrag allerede før foredraget. Eleverne kan evt. få for som lektie at skimme disse noter. De skriver nu yderligere deres individuelle kommentarer/noter til under foredraget. Der kan evt. samles op ved at eleverne sammenligner og diskuterer de ekstra noter de skrev til, mens de forklarer hinanden hvorfor de fandt disse noter relevante/interessante.
  2. Eleverne får nogle centrale spørgsmål til et lærerforedrag at lytte efter og skrive noter/besvarelser til. Der samles op på klassen efterfølgende.
  3. Eleverne får at vide at alt skal lukkes (bøger, notesblokke, computere), og de udelukkende skal fokusere på ’det talte ord’. Læreren holder et lærerforedrag, og efterfølgende får eleverne nu 4-7 minutter til at skrive noter ned til foredraget. Her kan eleverne hjælpes ved at centrale stikord fra foredraget står på tavlen. Så får eleverne til opgave at sammenligne deres noter med en partner, og sammen skal de så udvide deres noter fordi de netop har lagt mærke til forskellige ting eller kan ’trigge’ yderligere hukommelse hos hinanden. (Tak til Kristian, som har fortalt mig om denne øvelse).
  4. Ved et lærerforedrag eller en almindelig klassediskussion holdes der pause hvert ca. 3-5 minutter hvor eleverne skriver noter til det der lige er blevet sagt/diskuteret, og hvor eleverne desuden stiller spørgsmål til deres egne noter, altså, kan få noget uddybet hvis der er noget de er i tvivl om.
  5. To elever får til opgave at skrive noter under et lærerforedrag eller en klassediskussion (mens resten af klassen deltager mundtligt med spørgsmål og input). Efter endt diskussion/foredrag læser de to elever deres noter højt (gerne med lidt pauser ind imellem), og resten af klassen kommenterer og kommer med tilføjelser. De færdige noter deles på klassens fælles e-læringsplatform. Denne rolle som sekretær kan løbende gå på omgang mellem alle klassens elever.
  6. Eleverne skriver deres egne noter gennem en hel sekvens eller et helt modul. De sidste 15 minutter går med at genfortælle noterne/tale om hvad de har lært på baggrund af noterne i grupper af 3. De bør selvfølgelig skrive pointer fra deres gruppe til i deres personlige noter.
  7. Eleverne finder deres noter fra foregående time frem og starter modulet med at læse disse igennem. De skal nu dele tre centrale pointer fra deres noter med sidemanden, og de skal stille spørgsmål på klassen til deres egne noter. Altså, er der noget de slet ikke forstår i det de har skrevet? Så prøver resten af klassen og læreren at hjælpe med at dechifrere det, samtidig med at vi reflekterer over hvad der gør noten uforståelig, og hvad der skal til for at gøre den forståelig.
  8. Efter et delemne af et større forløb (ca. 2-4 moduler) kan eleverne ud fra deres noter hive 5-10 centrale stikord ud. Placer eleverne sammen i grupper af fire. De skal egentlig ikke arbejde sammen, men fungere som eventuelle hjælpere for hinanden, selvom opgaven som udgangspunkt er individuel. Bed nu eleverne skrive ca. 5-10 sammenhængende linjer om hvert af deres stikord ud fra deres noter (og evt. anden viden som de husker). Har de problemer med at udfylde linjerne,  kan de spørge resten af gruppen om de har noget i deres noter, som kan hjælpe skriften med at flyde.
  9. Bed eleverne læse op på deres samlede noter fra et helt forløb/emne. Giv eleverne et skema over de faglige mål som forløbet har indeholdt, og bed eleverne omskrive stikord fra deres noter ind i skemaet. Hvor mener eleverne deres noter har huller, og hvad skal der til for at fylde disse huller ud?
  10. Eleverne diskuterer i grupper hvilke typer af undervisningsaktiviteter kan være svære at skrive noter til og hvorfor. Eleverne forsøger herefter i grupper at opstille 2-3 forslag til hvordan man kan skrive noter til fx gruppearbejde, lærerforedrag eller klassediskussioner. Forslagene fra grupperne samles på klassen og diskuteres.

 

Censortjansen – årets efteruddannelse

Denne blogpost bliver forfattet fra en hotelseng på et lidt snusket hotel i Slagelse hvor jeg overnatter i forbindelse med et censorat i dansk. At være censor – både mundtlig og skriftlig – er en af de bedste efteruddannelser. Når man ser kollegers eksamensspørgsmål og hører disse fremlagt af eleverne, giver det inspiration til hvordan man kan lægge snittet på en ny måde i dele af ens egen undervisning, og når man retter 100 eksamensstile, får man også efterhånden et skarpt blik for hvilke specifikke kompetencer eleverne ikke kan få træning nok i.  Hvert år har jeg efter mine censurer været meget inspireret til at tilrettelægge undervisning, men problemet er at der så alligevel går lidt for lang tid (en hel sommerferie) inden jeg kan få omsat min inspiration, og så er meget af det glemt igen. For mig har det der med at gemme eksamensspørgsmålene aldrig rigtig fungeret. Alt det papir, og de forsvinder som regel i bunkerne der alligevel ryger ud, og de refleksioner jeg har gjort mig i forbindelse med spørgsmålene er ikke skrevet ned eller bearbejdet.

I år bliver det ikke lettere at holde fast i inspirationen, for jeg går på barsel lige efter dimissionen, så derfor vil jeg prøve med et lille skema som jeg agter at udfylde så snart jeg kommer hjem, at se om jeg ikke kan gemme de gode ideer og få dem omsat til praksis om godt et år.

skema til eksamensspørgsmål

Skemaet er simpelthen bare en optegnelse over undervisningsemner, fokus, tekster og eksamensspørgsmål, men jeg har tænkt mig at sætte det op så det følger min undervisningsplan, og så kan jeg altså også bruge skemaet til at danne mig den overordnede struktur for hele forløbet. Det betyder altså, at jeg kan bruge skemaet allerede fra starten af gymnasieforløbet til at lave elevernes undervisningsbeskrivelse. Selvfølgelig skal der mange flere nuancer på de forskellige forløb end det der lige er eksamensspørgsmål i, og selvfølgelig skal dette ingenlunde opfattes som ’teaching for the test’, men jeg ender altid med at rode rundt efter eksamensspørgsmål i sidste øjeblik og på denne her måde kan jeg øve mig på at lægge de gode eksamenstekster til side samtidig med at jeg har et overblik over de direkte paralleltekster. De tekster, som ikke lader sig støve op så let, sørger jeg for at få scannet og gemt elektronisk.

Jeg glæder mig allerede nu til at begynde at nusse med skemaet, og få et bedre overblik over ikke bare eksamensspørgsmål, som kunne være gode, men over et helt velstruktureret gymnasieforløb.

Afslutning af året – gamle blogindlæg

Det er ved at være den tid på året. Jeg ser folk spørge efter sjove, hyggelige, fagligt opsamlende ideer til de sidste undervisningstimer inden sommerferien på de faglige Facebookgrupper, og jeg hører kolleger udveksle ideer til dette over frokosten. Så her er lige et par links til tidligere blogindlæg hvor jeg har skrevet om ideer til undervisningsaktiviteter til de sidste moduler, årsprøver og refleksioner over året der er gået.

5 ideer til de sidste timers undervisning inden ferien 

Et par forslag til hvordan man kan afvikle en årsprøve i hhv. skriftlig dansk og mundtlig engelsk

En refleksion over et endt skoleår – og planen for det næste

10 ting jeg håber mine elever husker til skriftlig eksamen i engelsk

Please remember thisEleverne skal lige straks i gang med de skriftlige eksaminer. Jeg har et enkelt hold der skal op i skriftligt engelsk, og man vil jo altid gerne give dem de sidste gode råd med på vejen. Men min erfaring siger mig også at disse skal koges ned. Eleverne kan alligevel dårligt rumme 5 tætskrevne sider med regler og råd i eksamenssituationen, og de 5 tætskrevne sider er jo alt det de gerne skulle have lært over de sidste par år alligevel.

Nu har jeg kogt min huskeseddel ned til de 10 mest grundlæggende ting: nogle indholdsmæssige grundregler, nogle grammatiske grundregler, nogle stilistiske/typografiske grundregler.

Problemet er selvfølgelig at listen forsimpler det vi faktisk kræver af dem, men fordelen kan være at en sådan liste kan give især de elever der har lidt svært ved skriftligt engelsk, en vis tryghed i at de i hvert fald har tjekket nogle grundlæggende ting efter.

Du kan finde min liste med de ti sidste råd her. En sådan liste er jo nok altid tilpasset den enkelte klasse og deres indsatsområder, men du må gerne kommentere listen alligevel.

Internetsøgning

I de digitale skriftlige eksamener til både skriftlig engelsk og skriftlig dansk er der opgaver hvor eleverne selv skal søge informationer der kan anvendes i opgaven. Det kræver at man træner eleverne systematisk i god internetsøgning – bl.a. ved at lære eleverne hvordan man skærper sin søgning. Selvom der er mange andre søgemaskiner eleverne bør kunne søge på end Google (fx Infomedia), så er det alligevel kun Google jeg her har et lille tip til her.

Til at træne søgning på Google kan man med fordel bruge Googles search operators som viser hvordan man kan kvalificere sin Google søgning. Bed eleverne lave søgninger hvor de både prøver at benytte sig af disse ’search operators’ og prøver at undlade dem, og sammenlign resultaterne.

Da man også kan søge på specifikke filtyper, kunne en anden opgave gå på at bede eleverne søge specifikt på fx PowerPoints om et bestemt emne, og i stedet for at bede eleverne selv producere en præsentation om et emne, skal eleverne nu forbedre en allerede foreliggende præsentation.

EP

Eksamenstræning

Der er ikke så frygtelig lang tid til eksamen skydes i gang, og jeg er begyndt på eksamenstræningen i min 3.g-klasse. Her kommer et par forskellige eksempler på hvordan jeg træner til eksamen – uden at det forhåbentlig bliver til teaching for the test.

  1. Til flere af tekstgennemgangene hvor eleverne alligevel først sidder og arbejder individuelt eller i grupper med teksten, præsenterer jeg eleverne for et ’eksamensspørgmål’ til den tekst. På den måde får de afdramatiseret hvad det er for et slags spørgsmål de kan trække, og de opnår bevidsthed om hvordan de skal fokusere på det krævede i spørgsmålet. Du kan se et par eksempler som jeg har kørt med eleverne, her – alle fra det mediemæssige stofområde.
  2. Eleverne forbereder ’eksamensspørgsmålet’ hjemmefra og sættes på skolen i grupper af tre (en lærer, en elev og en censor). Eleven præsenterer, læreren stille uddybende spørgsmål og censor giver feedback, inden nye grupper dannes og nye roller tildeles. Se den uddybende forklaring til denne øvelse her.
  3. Eleverne får stillet ’eksamensspørgsmålet’ på klassen og får nu ca. 10-15 minutter til at forberede et oplæg individuelt. I grupper trækker eleverne lod om hvem der skal præsentere. Og de andre gruppemedlemmer stiller uddybende spørgsmål og supplerer med kommentarer. Efter denne øvelse samles klassen igen, og alle elever skriver nu den bedste pointe de hørte/selv kom med ind i en TodaysMeet. Herefter samles der op på de bedste pointer i plenum ud fra kommentarerne i TodaysMeet.
  4. Eleverne får eksamensspørgsmålet sammen med en grundig oversigt over hvordan man kan strukturere sit 10-minutters oplæg i starten af eksamen. De skal nu i grupper af 3-4 udforme et sådant 10-minutters oplæg OG et talepapir med fyldige noter (hele klassen arbejder vel at mærke på samme eksamensspørgsmål og med samme tekst). Disse talepapirer deles med resten af klassen. En gruppe udvælges til at fremlægge deres oplæg, og de andre kan evt. følge med i talepapiret, som jo er delt. Klassen agerer lærere og stiller uddybende spørgsmål eller kommenterer.
  5. Eleverne udgør tilsammen én elev der skal til eksamen. De får eksamensspørgsmålet, men får kun et kort stykke tid (fx 5 minutter) til at brainstorme individuelt på pointer de vil inddrage. Klassen skal nu sammen i plenum præsentere et ’oplæg’ hvilket kræver at man lytter nøje til hinanden og enten uddyber pointer fra klassekammeraterne eller glider naturligt over i et nyt aspekt af teksten. Samtidig kører en TodaysMeet i baggrunden, så elever der brænder inde med kommentarer (eller bare er bange for at glemme deres pointe), kan skrive her. Disse kan så tages op, når læreren synes det er relevant.
  6. Min plan er – men jeg har ikke fået det gjort endnu – at lave en skærmoptagelse hvor man godt nok kun ser teksten, men hvor jeg indtaler der perfekte mundtlige oplæg. Dette kan vi så bruge til at diskutere hvad det gode oplæg er og hvorfor. Grunden til at jeg godt kunne tænke mig dette, er at jeg synes eleverne for tit får defineret det gode oplæg i negativer – altså ud fra hvad man IKKE skal gøre. Og her synes jeg fx heller ikke at Det Grønne Bord (eksamensvideoer produceret af UVM) hjælper særlig godt til.
EP

Hjælp eleverne med at læse til eksamen

Selvom det jo nok er lidt sent for i år, kan man jo godt sådan retrospektivt overveje hvordan man kan hjælpe sine elever med at planlægge eksamenslæsningen i fremtiden. Her er nogle ting jeg har gjort, og/eller som jeg fremover vil gøre:

  1. Hjælp dem med at udforme en dag-for-dag (og også timeinddelt) læseplan, ikke så meget med tekster der skal læses, men med emner. På den måde kan vi som lærere være med til at give dem et overblik over hvordan de kan strukturere deres tid så der stadig er plads til pauser, belønninger og en enkelt fridag i ny og næ. Lav evt. et ’skoleskema’ til dem, og hjælp dem med at plotte deres eksamenslæsning ind. Gerne med mulighed for afkrydsning og overstregning så man virkelig kan følge med i hvor langt man er nået med sin læsning. Det har jeg i hvert fald altid fundet topmotiverende.
  2. Hjælp dem med at forstå at eksamenslæsning bedst sker uden forstyrrelser fra SMSer og Facebook og andet. Hvordan vi demonstrerer dette rent praktisk, har jeg ikke rigtig fundet noget svar på endnu, men måske har du et forslag?
  3. Vis dem hvordan de kan bruge forskellige metoder for at skabe variation og fastholde interessen for at læse op på pensum. De kan veksle mellem at lave diagrammer (f.eks. spændingskurver m. noter, tidslinjer, fiskebensdiagrammer osv.); de kan podcaste deres noter og have dem liggende som lydfiler frem for på skrift; de kan lave små huskespil/flashcards til sig selv (f.eks. med litterære perioder på den ene side af et stykke papir, forfattere eller stilistiske kendetegn på den anden).
  4. Lær dem at bruge hinanden i studiegrupper. Der findes vel nærmest ikke nogen bedre måde at lære på end ved at undervise. Så fortæl dem hvordan de kan undervise hinanden i forskellige dele af stoffet. Har de ikke nogen at læse sammen med, kan det være deres forældre eller søskende gerne vil undervises.
EP