Category Archives: film og medier

Eleverne laver faglige instruktionsvideoer

Restudy, Fri Viden, Studieportalen, Khan Academy… Alle er sites der ved hjælp af små instruktionsvideoer hjælper elever til at forstå bestemte faglige emner. Men hvad med at eleverne selv producerer de nødvendige videoer? Gennemgå fx et grammatisk emne for eleverne på klassen, og giv dem så en skabelon til en video (altså, de slides de skal tale ind over), som eleverne så indspiller som hjemmearbejde. Du kan fx lave disse slides i PowerPoint, og eleverne skal så optage en screencast hvor de forklarer hvad der sker på hvert slide.

Når I mødes igen på klassen, kan du dele klassen i grupper af tre hvor de nu ser hinandens videoer og sammen laver et manus til den perfekte film, som så indspilles igen (og evt. afleveres til dig eller bare uploades på klassens e-læringsplatform).

Eleverne tvinges altså både til at formulere de grammatiske regler, demonstrere hvordan disse anvendes, diskutere hvad de eventuelt forklarer uklart eller har misforstået – og de har disse videoer til senere brug, ganske gratis.

Ideen er inspireret af Peter Olsen, Tornbjerg Gymnasium.

Lyttetilbud om litteratur

lyt til litteratur

© Cliff på Flickr

“Lyttetilbud om litteratur” blev det kaldt i Skønlitteratur på P1 hvor Nanna Mogensen og Klaus Rothstein præsenterede i hvert fald 2 podcast-sites som publicerer forfattersamtaler. Jeg har ikke fået lyttet nærmere endnu, men glæder mig til at gå ture i sommeraftnerne mens jeg lytter til hvad de har at byde på.

Plotcast.dk –  værkstedsorienterede forfatterssamtaler v. Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.

Atlas – et lydmagasin og nedbrud og nytænkning.

Forfatterskærme

Tilbage i november postede Stine Aaen Dürr en henvisning til Forfatterskærme, hvor man som læser kan stille 10 spørgsmål til en dansk forfatter (fx Helle Helle, Jens Blendstrup eller Naja Maria Aidt). Det er en ret sjov interaktiv øvelse, som sagtens kan bruges af eleverne til at interviewe forfatteren. Og glem ikke i den forbindelse Bogtube.

Tak til Stine for den fine henvisning til forfatterskærme!

Nyhedsformidling på engelsk

news

Copyright: Mick Baker

Denne blogs nok mest trofaste læser, Camilla, har foræret mig en god ide. I arbejdet med nyhedsformidling medbringer læreren post it-sedler til hver time som forløbet varer. Eleverne får hver 3 post-its som skal udfyldes med hver sin nyhed. Sedlerne sættes op på væggen rundt i klassen, og derefter går eleverne rundt og læser hinandens sedler. De skal snuppe 2 sedler med en nyhed de ville kunne forklare, og 1 seddel med en nyhed som de ikke har hørt om.

Så går de rundt mellem hinanden og forklarer de kendte nyheder og spørger om partneren kan hjælpe dem med den ukendte nyhed. De bytter eller sætter sedler tilbage på væggen og tager en ny. Det får gang i snakken, de orienterer sig og opdager hvordan den samme nyhed ofte går igen. Her kan man så tale om de 5 nyhedskriterier. Og om hvor man får sine nyheder fra.

Tusind tak for den ide, Camilla.

Brobygning om selfies

I sidste uge havde vi brobygning på mit gymnasium, og jeg havde to hold til et moduls engelsk. Sådan et modul (95 minutter) skal selvfølgelig introducere eleverne til hvad engelsk på gymnasiet vil sige, samtidig med at det møder gæsterne hvor de er. Så denne gang havde jeg forberedt et modul med udgangspunkt i selfies.
Jeg lagde vægt på at eleverne fik produceret engelsk – både mundtligt og skriftligt, på at de fik mulighed for at anvende lidt teori på temaet og på at se på analyse og fortolkning.
Så her er modulet, som du gerne må låne hvis du selv skal have et modul med brobygning. Har du brug for SMARTBoard-filen der lægger til grund for modulet, må du gerne skrive til mig for at få den.

Here goes:

-Eleverne fik at vide at de skulle arbejde med selfies, med Goffmans teori om Front Stage og Back Stage og med selviscenesættelse.
– Herefter skulle eleverne med skiftende partnere (1 minuts uafbrudt tale med hver partner) diskutere de følgende tre spørgsmål:
o Come up with three reasons why people take selfies.
o Describe what the perfect selfie looks like.
o Describe how to take the perfect selfie.
– Det næste på programmet var et kort lærerforedrag om Goffmans teori hvor jeg på ca. 5-10 minutter forklarede hvordan front stage og back stage skal forstås, og hvordan en sammenblanding kan finde sted især på de sociale medier.
– Jeg viste dem nu disse tre selfies, én efter én.


Især ved den første diskuterede vi omstændighederne under hvilke billedet var taget. Om billedet (og omstændigheden) var front stage eller back stage, og hvorfor de troede at netop dette billede havde vakt så stor furore. Ved de andre to billeder fik eleverne blot lov til at gøre rede for om de var front stage eller back stage.
– Den første mere selvstændige opgave eleverne nu fik var at udfylde en analog Facebook-profil til én person i et af de følgende motiver. Eleverne måtte selvfølgelig selv vælge hvilken, men selve ’selfien’ skulle indgå i profilen, og profilen skulle afspejle tydelige skift mellem front stage og back stage.





 – Da profilerne var udfyldt, skiftedes eleverne i hvert par til at gå på udstilling mens den anden sad og fortalte ’gæster’ om parrets Facebook-profil, og på den måde fik alle set kammeraternes profiler.
– Den næste del af timen havde jeg planket herfra:
– Jeg spurgte eleverne om de vidste hvem Kirsten Dunst var, inden jeg gav dem 2 minutter individuelt til at
1) finde ud af hvad ’Aspirational’ betyder, og
2) overveje hvad de troede ville ske i denne film hvor Kirsten Dunst bliver genkendt af to kvinder.
– Efter en hurtig opsamling, så vi filmen sammen.
– Jeg gav nu eleverne de første spørgsmål som den timeplan hvor jeg så forløbet, foreslår, og så skulle eleverne tager noter til dette mens de så filmen igen.
– To og to skulle eleverne nu tage en mobiltelefon frem og optage deres svar til disse fire spørgsmål. Når de havde gjort dette, skulle de bytte telefon med et andet par, afspille dette pars svar, og i plenum samlede vi så op på hvordan ’de andre par’ havde besvaret spørgsmålene, og om man havde været enig i disse besvarelser.
– Jeg sluttede af med at samle op på temaet med de tre spørgsmål som Film English også foreslår.
Hvis der havde været mere tid (fordi ikke alle brobygningshold er lige samtaleparate), havde jeg også lavet en lille grammatikøvelse hvor eleverne kunne have skrevet alle de verber ned de hørte i de optagede besvarelser på telefonerne, og herefter gå rundt til andre gruppers papir med disse verber og skrive disse om til datid.
EP

Vernacular English

Denne blogpost startede egentlig med at jeg havde samlet nogle ressourcer som måske kunne bruges til at undervise i forskellige engelske (især britiske) dialekter. Men jeg kunne ikke finde ud af hvordan de præcis kunne bruges. Bare at de måske ville kunne være relevante når man skal undervise i sproglig variation.
Så det følgende er ikke gennemtænkt eller researchet, og måske burde det i virkeligheden være to helt forskellige indlæg: Én bare om filmene nedenfor og en anden om det forløb jeg her leger med tanken om at de kan sættes ind i.

Men man kunne måske forestille sig et interessant forløb om dialekt i litteratur (med forfattere som Roddy Doyle, Steinbeck, Dickens, Twain, Alice Walker, John Agard og måske også Junot Diaz bare for at nævne en lille promille); et forløb der sætter fokus på tone, stil og personkarakteristikker. Og her kunne disse små film måske være af interesse. Jeg har ikke noget relevant teori på gymnasielt niveau lige ved hånden om ’vernacular Englishes’, men hvis nogen lader sig inspirere og strikker et godt forløb sammen, er jeg meget interesseret.

Her følger først to videoer som gennemgår – i lynfart – forskellige dialekter på de britiske øer.

Den følgende video demonstrerer nogle forskelle mellem britisk og amerikansk, og eleverne kan passende selv forsøge sig med at lave mundtlige ‘gloselister’ for ord der er interessante at udtale med en henholdsvis britisk og amerikansk accent.

Er der i højere grad fokus på sociolekter er disse to digte af hhv. Jamilla Lyiscott og John Agard værd at overveje at inddrage. Jamilla Lyiscotts video, som er produceret til rækken af TED-Talks, er måske også relevant i et forløb om socialklasser i USA og generelt om Amerikanske samfundsforhold.

Og endelig kan Grammar Girl’s podcast om at skrive med accent og dialekt måske være til inspiration hvis eleverne til sidst i forløbet selv bedes skrive om karakterer baseret på ’vernacular Englishes’.

EP

Podcasts om litteratur, politik og historie (engelsk)

Hvis du oplever at eleverne har svært ved at læse nogle af de klassiske tekster vi ofte læser i engelskundervinsingen, eller hvis du er på jagt – enten til dine elever eller for din egen fornøjelses skyld – efter nogle interessante foredrag om engelsksproget litteratur eller historiske emner, så må jeg på det varmeste anbefale at du bruger en times tid en dag på at surfe rundt på www.learnoutloud.com. Her finder du 177 gratis oplæsninger af klassiske noveller (alt fra noveller af Poe til American Indian Fairy Tales til The Dubliners til Mansfields The Garden Party).

Du kan finde 155 digtsamlinger oplæst gratis, du kan finde 127 gratis ’contemporary literature’-værker oplæst, world classics, American classics, du kan finde gratis oplæsninger af forfatterne selv, blandt andet Margaret Atwood og Gertrude Stein. Du kan finde foredrag om historie som fx ’Causes of the Civil War’, en 35 minutters podcast fra en serie der går under navnet ’Modern Scholar’. Eller du kan finde podcasts der behandler emner på den politiske dagsorden som fx ’Death Penalty Reflection’.

Problemet med sitet er at det ikke er helt gennemskueligt hvilke titler er gratis, og hvilke man skal betale for, før man faktisk har klikket ind på dem. Men der skal ikke herske tvivl om at sitet er et overflødighedshorn af solide gratis materialer på trods af denne uigennemskuelighed. Det kræver som sagt blot at man faktisk lige investerer lidt tid i at undersøge sitet selv.

Jeg forestiller mig – ud over de oplagte podcasts med oplæsninger af værker – at jeg ville kunne bruge flere af forelæsningerne herinde til enten min egen litteraturundervisning eller til tværfaglige projekter.
EP

Kontakt forfatterne

Af flere omgange har jeg skrevet om at mine klasser har blogget med forfattere, fx Lars Husum og den canadiske forfatter Jessica Westhead. Men som Lene Baake mindede mig om på det tidligere omtalte motivationsseminar, så er det jo efterhånden blevet rigtig let at komme direkte i kontakt med flere forfattere, der bevæger sig på de sociale medier (eller selv har blogs, man kan kommentere).

Asta Olivia Nordenhof er fx meget aktiv på Facebook, ligesom Caspar Eric er det. Og Naja Maria Aidt og Kaspar Colling Nielsen er der også. Og Peter Adolphsen. Og og og.
Olga Ravn er på Twitter (@olgaravn), og det er Josefine Klougart også (@jklougart). Engelsksprogede forfattere er også lettere at finde her end på Facebook. Det gælder fx Lena Dunham (@lenadunham), Joyce Carol Oates (@JoyceCarolOates) og Nick Hornby (@nickhornby). Bare for at nævne et lille bitte dryp i havet af profiler på Twitter.
Olga Ravn har sin blog på www.olgaravn.blogspot.com. Maren Uthaugh finder man på www.marensblog.dk. Dorthe Nors på www.dorthenors.dk Og Lars Bukdahl kan man læse på www.bukdahl.blogspot.dk.

Så hvad med at bruge de sociale medier hvor forfatterne allerede befinder sig til at engagere eleverne i en diskussion med forfatterne direkte?

EP

Ti TED-Talks til og om undevisning – del 2

Og så fortsætter jeg med fem TED-videoer mere.

6) Med en ny 1.g-klasse i engelsk, på den første mandag i september, kunne det give mening at lave en lille cloze-test til at give dem et lidt input om noget de ikke ellers hører meget om, Labour Day.

7) Al den snak om motivation kunne give anledning til at se denne video som fortæller hvordan ’autonomy’, ’mastery’ og ’making a contribution’ er de egentlige faktorer i motivation.

8) Skal man give eleverne en forsmag på Shakespeare, og hvorfor man skal læse hans værker, så kan denne video være et bud på mindre end tre minutter:

9) Og suppler eventuelt med denne film om ‘Shakespeare’s insults’

10) Næste gang jeg kører mit Graphic Fiction-forløb, vil jeg supplere med Liza Donnely’s (stribetegner fra The New Yorker) lille film:

EP

Ti TED-Talks om og i undervisning – del 1

TED-Talks er efterhånden et ret velkendt fænomen for undervisere i flere fag. Her holder blændende fagpersoner alskens oplæg om emner inden for teknologi, underholdning, uddannelse, videnskab, økonomi, you name it. TED har i de seneste år udviklet sig og har nu også nogle ’datter’-sites, som fx TEDx (”talks from independently organized local events”) og TED-Ed videoer, som er kortere videoer om klassiske undervisningsemner – ret klare til brug i undervisningslokalet. Skal du i gang med et nyt forløb, kan du med fordel søge på www.ted.com for at se om der ikke skulle være et relevant foredrag du kunne inddrage. Her er 10 af de videoer jeg vil bruge enten direkte eller lade mig inspirere af til næste skoleårs undervisning.

1) Mon jeg er den eneste humanist hvis elever ind imellem har svært ved at forstå hvad de skal med mine fag. Hvorfor læse skønlitterære tekster? Hvad skal vi med al den kunst? Denne video kan hjælpe eleverne med at forstå hvad vi (blandt andet) skal med kunst, men også hvordan man faktisk analyserer et kunstværk. Især er jeg tosset med konklusionen: ”Art trains us to investigate, and that’s a real life skill if there ever was one!”

2) At undervise i kommatering i engelskundervisningen kan være tricky (ligesom det kan i dansk) hvis eleverne ikke har et godt greb om hovedsætninger og ledsætninger, men måske denne lille video kan hjælpe med at visualisere:

3) Når d. 11. november nærmer sig, vil jeg i år køre et forløb om WWI, og denne video – med herlig dialekt – kan bruges til introduktion:

4) Et forløb om “marriage” kunne faktisk være interessant at lave: Forskellige konstellationer skabt af forskellige drivkrafter. Og ikke mindst konsekvenserne af disse. Som introduktion er denne film et bud:

5) Og så kunne jeg godt tænke mig at bruge denne lille film som en metafor for opmærksomhed i undervisningen. Umiddelbart kunne det vel fungere fint i forbindelse med digital dannelse i alle fag. Og så har det relevans for elevernes tilegnelse af kørekort også 😉

EP