Category Archives: Forløbsplaner

Samtaleanalyse

Jeg har vist aldrig helt fundet ud af hvordan jeg skulle undervise i samtaleanalyse, og hvordan dette hensigtsmæssigt kunne overføres til litterær analyse, men nu har jeg måske knækket koden.

I min 3.g-danskklasse er vi kommet til 90ernes minimalistiske noveller, et lille forløb på 4 moduler, og tanken er at gøre det til et delvist sprogligt forløb med samtaleanalyse.

I det første modul introducerede jeg samtaleanalyse med et lærerforedrag baseret på Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk (en af de bedste, mest overskueligt grundbøger der er på markedet), som introducerede til sproghandlinger, Grices maksimer og samarbejds- og høflighedsprincipper, transaktioner og endelig facework. Det blev en overfladisk og ret hurtig gennemgang, indrømmer jeg, men eleverne fik det med der var nødvendigt for at anvende disse forskellige sproglige greb, vil jeg mene. Min pointe var at man kan vælge den tilgang ud, der er mest relevant i en given sammenhæng og sagtens kombinere flere af disse analysegreb.

Men inden jeg holdt mit lærerforedrag, hvor eleverne fik introduceret disse 4 samtaletilgange, bad jeg den skrive alle de samtaletyper ned, som de havde haft dagen før. Vi samlede op på tavlen. Dette gjorde vi for at se at der er forskellige typer af samtaler, og at man kommunikerer forskelligt alt afhængigt af hvilken samtaletype man er med i. Da vi havde talt kort om dette, skulle eleverne nu udvælge én af deres samtaler fra dagen før og skrive alle de replikker ned fra samtalen de kunne huske, på et separat stykke papir (ikke på computeren). Og så skulle de lægge papiret lidt til side.

Nu holdt jeg mit lærerforedrag, og eleverne havde fået udleveret mine slides i OneNote, så de kunne tage supplerende noter imens. Vi udvekslede selvfølgelig eksempler og besvarede spørgsmål undervejs i foredraget.

Endelig skulle eleverne nu give deres nedskrevne samtaler til sidemanden til højre, og så delte jeg eleverne ind i tællegrupper på 3 personer. I disse grupper skulle eleverne nu læse de tre samtaler igennem og vælge én som de ville opføre som et lille skuespil. Som regel bestod samtalerne kun af to personer, så hver gruppe havde to skuespillere og en instruktør, der skulle forklare de andre hvordan replikken skulle siges. De fik ikke lang tid. Kun ca. 15-20 minutter.

Og så opførte eleverne på skift skuespillene mens resten af klassen efterfølgende brugte de nye samtaleanalysegreb til at analysere samtalen.

Det viste sig at være rigtig givtigt at bruge elevernes egne eksempler til disse analysemetoder, og det var temmelig morsomt at se disse små skuespil over elevernes egne samtaler.

I andet modul (som jeg ikke har haft endnu) skal eleverne læse Helle Helle ”Mere kaffe?” fra Biler og dyr, 2000. Her skal de arbejde med novellen i en stationstræning: en station skal analysere novellen nykritisk på et whiteboard. Når tiden er gået skal de tage et billede af deres whiteboard og lægge i deres portefølje. En gruppe skal først se denne lille film om minimalisme og Helle Helle  af Søren Vrist Christensen, tage grundige noter imens og lægge disse i deres portefølje. Og ved den sidste station skal eleverne analysere teksten ud fra deres samtaleanalysegreb (og tage noter til deres diskussion).

Der er afsat 20 minutter ved hver station.

Udgangspunktet for vores efterfølgende klassediskussion bliver at alle siger noget interessant fra deres arbejde. Ja, vi tager simpelthen en runde hvor alle siger en pointe. Og jeg sørger så får at vi får diskuteret hvordan samtaleanalyse kan bruges på denne novelle (og hvorfor det kan være interessant), hvorfor den er typisk minimalistisk, og hvad en nykritisk litteraturanalyse egentlig betyder og kan bruges til.

I tredje og fjerde modul af forløbet, som ikke er helt forberedt endnu, skal eleverne læse Sonnergaards ”Kimono mit hus” og en Naja Maria Aidt-novelle, som jeg ikke helt har lagt mig fast på endnu.

Hvis man er meget interesseret, må man gerne skrive til mig og få min pptx til introduktionen af samtaleanalyse, men jeg ligger den ikke op i denne omgang.

Mundtlighedsforløb

I min 1.g-klasse er jeg ikke kommet så godt fra start. Jeg brugte en masse energi i grundforløbet på at lære min klasse at kende og få dem til at være trygge ved at tale foran hinanden. På hele årgangen brugte vi kapitlet ’Open Up’ fra vores bog Open Wide til netop at sætte fokus på mundtlighed i engelskundervisningen. Men da eleverne kom i helt nye studieretningsklasser, gik jeg ud fra at de nu havde styr på det der med at tale engelsk foran klassekammerater, og jeg glemte faktisk at tage højde for at det nu var en helt ny konstellation af elever – en helt ny klasse. Så da jeg havde meget svært ved at få eleverne i tale på klassen, besluttede jeg mig for at arbejde målrettet med at sætte fokus på elevernes mundtlige sprogfærdighed. Derfor arbejdede vi efter jul med et forløb der skulle sætte fokus på netop dette – en ide jeg længe har haft – og forløbet skulle desuden organiseres med formativ evaluering, så den enkelte elev kunne få direkte feedback på sine sproglige udfordringer og anvisninger til hvordan der kan arbejdes med disse.

Forløbet var i mit tilfælde bygget op over et American Values-forløb, som min gode kollega Charlotte Svensson forberedte sidste skoleår i forbindelse med det amerikanske valg, men mundtlighedsøvelserne burde kunne kopieres til de fleste andre forløb.

Klassen, som består af 32 elever, blev inddelt i mundtlighedsgrupper, som de skulle arbejde rimelig fast i igennem forløbet. Inddelingen foregik på baggrund af en lille mundtlig aflevering eleverne have afleveret kort inden jul. Hver gruppe bestod af 3-4 elever, og de blev inddelt inden for emnerne:

  • Ordforråd
  • Udtale – betoning
  • Udtale – lyde
  • Fluency
  • Grammatisk korrekthed

Hele forløbet (inklusiv opgaver) kan ses og hentes her , hvor modulerne er beskrevet ( se efter FORLØBSPLAN), og de tilhørende opgaver også indgår. De tekster jeg har anvendt fra andre bøger, må man naturligvis selv fremskaffe, hvis man er interesseret. De er angivet i materialet. Stor tak til Charlotte Svensson, som både har udviklet flere af øvelserne og grundstrukturen af forløbet.

Tanken er endelig at forløbet følges op af et skriftlighedsforløb efter flere af de samme principper.

Ny novelle fra Jessica Westhead

jessica-westheadJeg fik en mail den anden dag fra Jessica Westhead, som trofaste 111-læsere måske kan huske at have hørt om før. Hendes novellesamling And Also Sharks læste jeg dele af med en klasse tilbage i 2011, og klassen skrev til hende, sendte hende videohilsner, og fik videohilsner tilbage. Det var et skønt forløb. Siden fandt en af hendes noveller vej ind i min lærebog Cross Country Canada. Nu har Jessica Westhead sendt en ny historie ud i verden: “Not Being Shy”. Det er en lidt længere tekst, som til gengæld ikke er så sprogligt svær. Jeg vil så gerne servere noget spritny og underholdende litteratur for mine elever, at jeg har skruet et lille undervisningsforløb på to moduler sammen over novellen. Fokus er ganske enkelt at træne dem i tekstanalyse og fortolkning, og i hvordan man tænker sig ind i en tekst, så man kan skrive en sammenhængende analyse og fortolkning til et engelskessay, der ligner det de skal kunne til eksamen.

Man kan hente mit forløb her eller under materialer. Som altid må man tage diverse fejl og mangler med.

Er du i øvrigt interesseret i Jessica Westheads tekster, kan jeg på det varmeste anbefale et klik ind på hendes hjemmeside hvor flere andre af hendes noveller ligger tilgængelige. Derudover er hendes Mini-zines en interessant blandingsgenre fuld af humor, og teksterne kunne være særdeles oplagte at kigge på i undervisningen (de er korte, så de kan let klares på klassen, faktisk). Og så er en kreativ opgave hvor eleverne skal lave deres egne Mini-zines inspireret af Jessica Westhead, jo helt oplagt.

Køn og identitet

Køn og identitet er et hot emne i mine to fag, og jeg glæder mig til at køre et forløb i engelsk om netop dette næste skoleår. Forløbet skal basere sig på den nye bog fra Lindhardt og Ringhof, Unsex Me af Mette Brynaa Hansen og Anne Louise Haugaard Christiansen, som indeholder fire overordnede kapitler. Disse kapitler dækker over kønsroller og ligestilling (kapitlet Man to Woman), kønsidentiteter uden for traditionelle normer (kapitlet Gender Bender), kropsidealer (kapitlet Mind Your Body) og endelig rettigshedskampe (kapitlet Deeds and Words).

Jeg synes bogen har cool tekster og et lækkert layout, som tiltaler vores elever, og opgaverne er varierede og kreative. Det sætter jeg jo pris på. Samtidig er det et tema der er velegnet til at lægge (queer)teori ned over, så det fagligt indholdsmæssige niveau hæves hvilket gør temaet eksamensegnet.

Nå, men det hele skal ikke være boganmeldelse. Årets AT-censur inspirerede mig nemlig til noget supplerende materiale til emnet. Her stødte jeg blandt andet på denne fantastiske reklame fra Moneysupermarket.com. Den passer som fod i hose til en diskussion om det flydende kønsbegreb.

Og hvis jeg havde tid til det, så ville jeg egentlig bede eleverne om at se de to sæsoner af serien Transparent fra 2014 fra Amazon Studios (kan ses på Viaplay). Serien viser et skønt portræt af flydende identiteter, ikke bare køns- og seksualitetsidentiteter, men også identitet igennem religion og familieforhold. En sød og underholdende serie, der sætter tunge tematikker på dagordnen på en let tilgængelig måde. Selvfølgelig kan jeg ikke bare sætte eleverne til at se ca. 10 timers amerikansk serie. I virkeligheden vil jeg nok helst lade serien ligge, for den ville egne sig godt til et studieretningsprojekt med psykologi, mediefag eller måske samfundsfag, forestiller jeg mig.

Satirenyheder

genuine fakeJeg kunne godt tænke mig at lave et forløb på et tidspunkt om satirenyheder. Det kunne indgå i et genre-forløb, et forløb om nyhedsmedier, et forløb om fakta- og fiktionskoder eller i landeskunde-forløb. Og det gælder egentlig både i dansk og engelsk. Hvordan det lige ville skulle struktureres, er jeg ikke kommet til endnu, men jeg har samlet et par links der måske kunne have interesse hvis der sidder en læser derude som også gerne vil i gang med satirenyheder, eller en læser der allerede er i gang, men måske har brug for nogle nye links. Forhåbentlig kan man så finde lidt inspiration i denne liste.

 

Engelsksprogede sites

The Onion: Nok det bedst kendte amerikanske nyhedssatiremagasin. Her kan man virkelig diskutere lay-out sammen med indhold, for sitet er gennemført og omfangsrigt. Her er flere underkategorier af artikler – præcis som i en rigtig netavis. Så man skal holde tungen lige i munden som non-native speaker og ikke-amerikaner for ikke at blive taget ved næsen. I de artikler der ikke er så åbenlyst satiriske for en ikke-amerikaner, kan det især være interessant at lade eleverne gå på jagt efter sproglige indikatorer for at artiklen blot er en hoax.

The Borowitz Report: Findes i The New Yorker hvor Andy Borowitz skriver satiriske nyhedsartikler. I skrivende stund er det især det amerikanske primærvalg der fylder, og overskrifter som ”Clinton campaign accuses Sanders of trying to win nomination”  og ”Trump says he will sue everyone in Wisconsin”  flyder i en lind strøm. Disse kan være rigtig gode at inddrage i den øvrige undervisning om valgkampagnen, så man kan få en snak om hvilke holdninger og hvilket billede af kandidaterne der ligger til grund for satireartiklerne.

News Thump: Den britiske pendant til The Onions spoof news er endnu et imponerende veludbygget site med satiriske nyheder. Her er det også muligt at søge direkte på UK nyheder, som gør det let(tere) at finde relevant indhold til et forløb om Storbritannien.

The Lapine: Dette er et canadisk satirenyhedssite, og det kan især være interessant at studere hvordan man reagerer på satiren når man måske netop ikke har det store kendskab til baggrunden. Selvfølgelig kan sitet være interessant at inddrage i et forløb om Canada, men måske giver det (som jeg nævnte med The Onion) også mening her at fokusere på sproglige virkemidler og på hvilke baggrundsinformationer satirenyheder spiller på.

Faking News: Og dette er et indisk satirenyhedssite. Igen, især interessant måske at se på sproglige virkemidler og hvilke baggrundsinformationer er nødvendige for at forstå satiren. Og ideelt at inddrage hvis man alligevel kører et forløb om Indien.

Antarctica Daily: Dette site er noget mindre professionelt, men ikke desto mindre interessant. Hovedmanden bag sitet er Arkadeep Mukhopadhyay, en ung ukendt journalist, og sitet beskæftiger sig især med naturvidenskabelige satirenyheder, så her er måske også en indgangsvinkel til et tværfagligt samarbejde med naturvidenskaberne.

 

Danske medier

Rokokoposten: Den absolutte klassiker inden for danske satirenyheder må være Rokokoposten. Her kan der virkelig også diskuteres både layout, artikelvalg, sprog og ikke mindst ’avisens’ historie. Artikler fra Rokokoposten udkommer i papirform i Jyllandsposten.

ATS (At tænke sig): ATS findes på Politikens bagside i papirformat, og ellers kan ATS’erne findes her. ATS er dog ikke kun satirenyhedsartikler, men også vitser i andre genrer.

Den Korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Her kommer satirenyhederne i radioformat, og de kan høres her.

De Uaktuelle Nyheder: Mikael Bertelsens Uaktualle Nyheder har efterhånden nogle år på bagen, men de kan delvist genses her.

Rabarberbladet: Dette er ingenlunde et satiremagasin, men jeg kunne ikke lade være med at inddrage det her, fordi bladet ikke desto mindre er en interessant vinkel på nyhedsmedier. For her er tale om ultralokale nyheder, som derfor grænser til noget der kunne ligne satirenyheder. For eksempel er det ikke så let at se om en overskrift som ”Bodil kørte bil gennem busslusen” hører til i Rabarberbladet eller i Rokokoposten. Her kunne det især være interessant med sproglig analyse på hvorfor den ene avis er satire, og den anden ikke er. Man kan læse om avisen her eller her, og følge den på Facebook og Twitter.

 

Leder man efter teori om satirenyheder, er denne artikel fra Dansk Noter, skrevet af Lars Granild, et godt sted at starte, ligesom artiklen også byder på forslag til didaktisk vinkling.

Banksy Does New York

BanksyIdeen til at bruge den relativt nye dokumentar Banksy Does New York (2014) i undervisningen fik jeg fra dette blogindlægMovie Segments for Warm-ups and Follow-ups. Det skal siges at jeg endnu ikke har set dokumentaren, ej heller købt den, så det kan godt være jeg ender med at skulle bruge en helt anden Banksy-dokumentar.

Jeg kan godt lide at Banksys værker er så tilgængelige samtidig med at de er samfundskritiske på mange niveauer. Ja, jeg kan faktisk bare godt lide værkerne. Og det kan eleverne også, er mit indtryk. Så jeg har lyst til at lave en lille forløb om Banksy med udgangspunkt i dokumentaren (eller en anden dokumentar). I bedste Banksy-stil skal det være et rigtigt græsrodsforløb, d.v.s. at jeg skal have eleverne til at konstruere det. Det eneste krav er at vi skal se dokumentaren, og at eleverne altså skal være klædt på til dette. Derudover er min tanke med et sådant forløb at det kan forberede eleverne på hvordan man finder relevante materialer til et emne, bearbejder og systematiserer disse, så de på den måde klædes på til at arbejde med de større skriftlige opgaver. Denne tanke og det skriftlige produkt i slutningen af forløbet er inspireret af Lars Kaabers beskrivelse af et forløb postet på Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser hvor eleverne fokuserede på at sætte deres materialer op imod hinanden i en skriftlig opgave som forberedelse til de større skriftlige opgaver de bliver stillet over for i deres gymnasietid.

Så her er en (meget grov) råskitse over et forløb, modul for modul, jeg gerne vil prøve at køre:

  1. Eleverne introduceres til Banksy gennem øvelserne på førnævnte Movie Segments for Warm-Ups and Follow-ups. Herefter præsenterer jeg dem for min plan for forløbet som beskrevet ovenfor. Jeg viser dem læreplanen for engelsk, og vi diskuterer hvilke punkter forløbet kunne dække. Herefter skal eleverne lave en think-pair-share* hvor de skriver formål med forløbet ind i en undervisningsbeskrivelse.  Vi tager herefter en diskussion om hvor vi kan få fat i nødvendig viden henne, og hvilke aspekter/delmål (af mangel på bedre ord) forløbet indeholder (fx noget om street art generelt, noget mere om Banksys liv og levned (ved man overhovedet noget?). Vi skal vide noget om dokumentarfilmsgenren, og hvordan man ’læser’ en sådan o.s.v.). Og hvilke materialer vil der så være brug for? Disse delmål skal skrives ind i en forløbsplan, så vi har en fornemmelse af hvornår hvad skal gennemgås, og endelig skal eleverne så deles ind i mindre grupper der hver står for at få samlet materialer inden for et bestemt delmål. Disse materialer skal samles i et kompendium med tilhørende opgaver eller arbejdsspørgsmål, som eleverne også står for at lave. Jeg forestiller mig i alt ca. 3-5 delmål, som ville kunne afvikles på 3 moduler á 95 minutter.
  2. Eleverne arbejder på at indsamle og bearbejde deres materialer. Hver gruppe er altså ansvarlig for at lave en undervisningssekvens i deres materiale, og denne sekvens skal indeholde en øvelse der aktiverer resten af klassens sprogproduktion, og en øvelse hvor resten af klassen anvender den viden som materialet giver dem (det kan godt være én øvelse der kombinerer de to krav).
  3. Eleverne arbejder videre som i modul 2.
  4. Første undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Efter timen skriver eleverne en refleksion individuelt hvor de sammenfatter de centrale pointer fra undervisningen.
  5. Anden undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Efter timen skriver eleverne en refleksion individuelt hvor de sammenfatter de centrale pointer fra undervisningen.
  6. Tredje undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Mellem dette modul og næste skal eleverne aflevere ca. 1 A4-side hvor de sammenfatter deres viden om street art og Banksy indtil nu med fokus på hvor de har denne viden fra og om der er divergerende holdninger om emnet. Og så skal de reflektere kort over hvad de forestiller sig de skal være opmærksomme på i den dokumentarfilm om Banksy som de skal se næste gang.
  7. Vi ser dokumentarfilmen Banksy Does New York. Eleverne tager noget at skrive med i hånden, lukker computeren og finder et notathæfte frem. Når dokumentaren er færdig, diskuterer vi hvordan dokumentaren fremstiller street art, Banksy og hans projekt i forhold til materialerne fra tidligere. Og især er der her fokus på de filmiske virkemidler anvendt. Måske skal dette foregå i et separat modul.
  8. Eleverne skal revidere undervisningsbeskrivelsen og tilføje materialer.

Eleverne skal aflevere et essay (som er en gennemskrivning af deres noter) som indeholder en mindre redegørelse for forskellige fremlæggelser af street art og dens rolle og en analyse af dokumentaren med fokus på hvordan den udlægger Banksy og street art.

 

*Think-pair-share: Først skriver eleverne individuelt i 2 minutter, herefter viser de deres produkt til en makker og diskuterer i 5 minutter, og endelig samler vi produkterne fra parrene op på klassen.

To nye babyer på vej

Den ene er faktisk netop kommet til verden og ligger i mine arme lige nu. Her er den:

to babyer

 

Den har intet mindre end fire forældre: Jakob Bækgaard, Kristine Lund Knudsen, Stinna Straagaard Pedersen og mig selv. Det er en bog der sætter fokus på at få eleverne i tale og fokus på at lære dem grundlæggende analysegreb inden for forskellige genrer, og dette gøres igennem fire anderledes emner (Open Up: Working with Genre, Twisted Minds: Approaching Written Texts, G’online: Comprehending the World Wide Web og Beat It: The Lyrical Expression of American Hip Hop) med nyere kvalitetstekster, der ikke er kendt fra andre antologier. Og så er bogen spækket med undervisningsideer, så emnerne er lige til at gå ind og undervise i. Selvfølgelig er tanken at disse undervisningsideer også kan overføres på alle mulige andre tekster og emner, så bogen kan forhåbentlig – ud over at være interessant for eleverne – også være en inspirerende saltvandsindsprøjtning til lærerens undervisning.

Man kan læse nærmere om bogen her og se gratis arbejdsark og links knyttet til bogen her.

Og den anden baby… Den må gerne vente til august med sige dav til verden.

Endelig har jeg lige en servicemeddelelse. Bloggen har fået en Facebookside hvor link til indlæg også postes. Det betyder at der er mulighed for at følge med her når der er nye indlæg på bloggen, nu hvor den irriterende email subscription stadig (!) ikke virker. Så du kan faktisk følge 111variation på både Facebook og på Twitter. Bare klik på ikonerne til højre på bloggen.

Stilheden skyldes….

Det har været lidt roligt på bloggen på de sidste par måneder. Det er jeg klar over. Det skyldes at tiden er gået med at arbejde på denne her:

Open Wide

Tre af mine kolleger, Jakob, Kristine og Stinna, og jeg har sammen skrevet på denne bog det sidste års tid, og nu er den faktisk sådan rigtig på vej. Bogen er tænkt som en grundbog til de gymnasiale uddannelser, men kan også bruges i udskolingen. Den sætter fokus på at overvinde de barrierer eleverne måtte have ved at tale engelsk, og så træner den grundlæggende tekstanalytiske kompetencer gennem fire anderledes og tidssvarende temaer: Open Up – Working With Genre, Twisted Minds – Approaching Written Texts, G’online – Comprehending the World Wide Web og Beat It – The Lyrical Expression of American Hip Hop.

Noget af det bedste ved bogen, synes vi selv, er den store variation af arbejdsopgaver og nærmest grydeklare, tilrettelagte forløb. Så hvis man mangler tid til at opfinde en undervisningstime omkring en tekst fra bunden, så giver bogen en eller flere opskrifter på hvordan timerne inden for de enkelte temaer kan se ud. Og mange af bogens ideer til arbejdsopgaver er direkte overførbare på andre forløb og tekster. Så her skulle altså gerne være masser af inspiration at hente.

Nu glæder vi os rigtig meget til bogen kommer på gaden engang lige før sommerferietid.