Her kommer et forslag til et engelskmodul som kan tematisere Joe Bidens indsættelse. Det er ikke megakreativt, ej heller rigtig tilpasset virtuel undervisning, men det kan måske være en hjælp, hvis man gerne vil undervise i indsættelsen, allerede inden ugen er omme, uden meget tid til forberedelse.
Hvis eleverne ikke allerede har set talen, kan man jo passende starte med at spille Biden Bingo. Giv eleverne disse ord, og bed eleverne vælge 10 blå og 5 røde. De blå giver 1 point hver, de røde giver 2. Vis så eleverne talen, mens de følger med på deres selvvalgte bingoplader, og se så hvem der får flest point.
Del herefter eleverne i to: Halvdelen skal være retorik-forskere og lede efter sproglige virkemidler i talen. Den anden halvdel skal være politikere og lytte/læse efter politiske budskaber. Talen findes her på skrift. Og her på video. Når eleverne har undersøgt deres område, sættes de i matrix-par, hvor de sammenligner, hvilke politiske budskaber udtrykkes hvordan, og de diskuterer hvorfor.
Der samles op på klassen, hvor hvert par præsenterer et politisk tema og et virkemiddel, der bruges til at udtrykke dette tema, og parret forklarer også, hvad de mener effekten af dette virkemiddel er.
Lyt herefter til Amanda Gorman recitere sit digt “The Hill We Climb”. Spørg eleverne, om de kan lide det. Hvis ja, hvad kan de lide ved det? Hvis nej, hvad tiltaler dem ikke? Er der særlige ord, fraser og/eller virkemidler, der fanger deres opmærksomhed. Hvad mener de umiddelbart digtet handler om?
Herefter kan eleverne i grupper diskutere følgende spørgsmål i grupper. Her skal de nok starte med at lytte til digtet en gang til:
The poem is called ”The Hill We Climb”. How can this title be interpreted?
Amanda Gorman has said herself about the poem that she hoped it would “speak to the moment” and “do this time justice” (fra BBC). Does the poem succeed in this? If so, how? If not, why not?
What similarities and differences in style, tone and themes do you see between Amanda Gorman’s poem and Joe Biden’s inauguration speech?
Der samles op på klassen, og eleverne kan slutteligt se og diskutere disse to billeder og citatet fra Amanda Gormans ”The Hill We Climb”:
Angela Gorman from “The Hill We Climb”: “… a nation that isn’t broken, but simply unfinished, we the successors of a country and a time where a skinny black girl descended from slaves and raised by a single mother can dream of becoming president, only to find herself reciting for one.”
I foråret – før coronaen satte ind og efter mine daværende 2.g’er havde afleveret deres SRO – besluttede jeg mig at lave et forløb om videnskabsformidling, der skulle have to sigter: For det første skulle det vise denne naturvidenskabelige klasse noget om, ja, videnskabsformidling, hvis de nu selv skulle beslutte sig for at skrive en formidlingsopgave i deres SRP året efter, og for det andet skulle forløbet hjælpe eleverne med at træne den personlige stemme.
Materialer til forløbet var:
Elevernes kemi-bog
Elevernes egne SRO-opgaver
Artikler fra hhv. Videnskab.dk og DTU, som de havde fået udleveret i forbindelse med deres SRO
Hans Rosling: Factfulness (introduktionen)
Hans Joachim Offenberg: Myrer (uddrag, Tænkepauser)
Slip din viden løs: Håndbog i faglig formidling (teori om dos and don’ts i videnskabsformidling)
Det første modul handlede om at analysere de to artikler, som eleverne havde brugt i deres SRO, deres egen SRO og deres kemibog med udgangspunkt i retoriske pentagram. Herefter skulle de give hver tekst point (fra 1-4), hvor den, der ville være lettest at forstå for en humanist som mig, skulle have 4 point, og den, der ville være sværest at forstå for mig, skulle have 1. Og vi fik en god snak om, hvilke (sproglige) kriterier de havde givet deres karakterer ud fra: Brug af fagbegreber over for hverdagseksempler, inkluderende sprog, typer af illustrationer osv. I første modul nåede vi også at lave den indledende quiz i Hans Roslings bog og tale om effekten af denne quiz. Vi nåede faktisk også at læse (noget af resten af) introduktionen til Hans Roslings bog, hvorefter vi talte om alle de sproglige virkemidler, han bruger, og vi startede på en liste over disse (fordi de er ret generelle for videnskabsformidlingen).
Som lektie til andet modul havde eleverne selv fundet et stykke videnskabsformidling derhjemme: Det kunne være en lektie (til et ikke-humanistisk fag. I hvert fald ikke et stykke skønlitteratur), en artikel fra Videnskab.dk, videnskabsformidling i en avis eller lignende. Og de skulle tænke over, hvordan denne tekst formidlede til dem, og om der blev anvendt nogle af de virkemidler, vi havde oplistet i timen.
Efter et kortere gruppearbejde, hvor alle virkemidler blev vendt, læste eleverne et uddrag af Offenbergs Myrer (fra Tænkepause-serien udgivet af Aarhus Universitet). Her markerede eleverne alle de virkemidler, vi allerede havde på vores liste, i én farve, og alle nye virkemidler blev markeret i en anden. Endelig samlede vi op med de nye virkemidler.
Med hele denne lange liste af virkemidler i baghovedet fik eleverne nu tid til på klassen at skrive en indledning til en populærvidenskabelig artikel om deres SRO. Deres målgruppe var sådan nogen som mig: rimeligt alment dannede mennesker, der nok er interesserede, men ikke har den helt brede naturvidenskabelige forståelse (men til gengæld sætter pris på god formidling). At færdiggøre denne indledning var også lektien til tredje modul.
I det tredje modul læste eleverne deres indledninger højt for hinanden, og de kommenterede hinandens produkter, ud fra hvilke virkemidler var til stede, og om de fungerede godt eller ej. Herefter så vi den filmen (kampagnefilm? dokumentar?) Den globale opvarmning produceret af den danske miljøorganisation NOAH. Også her diskuterede vi virkemidler i formidlingen og skrev nye virkemidler til på vores liste – samtidig med at vi naturligvis talte om, hvilke virkemidler film-mediet kan gøre brug af i videnskabsformidlingen, som sproget ikke kan, og hvordan man sprogligt så kan kompensere for dette.
Endeligt gennemgik jeg listen over dos and don’ts fra bogen Slip din viden løs: Håndbog i faglig formidling, inden jeg præsenterede eleverne for deres næste aflevering, som selvfølgelig var en populærvidenskabelig artikel over deres SRO. Man kan se opgaveformuleringen her eller under materialer.
Jeg gav mundtlig feedback (optaget med skærmoptager), og jeg kommenterede udelukkede de steder, hvor eleven havde anvendt virkemidler og effekten af disse. Det var altså ikke en ’det skal du øve dig i fremover’-feedback, men mere en konstatering af, at jeg kunne se elevens anvendelse af virkemidlerne specifikke steder, og hvordan det virkede på mig som læser.
Til et forløb om Black Lives fik jeg trumfet igennem at købe et klassesæt hjem af Claudia Rankines Citizen: An American Lyric, som jeg netop er i ved at afslutte læsningen af med min 3.g-klasse. Dette blog-indlæg bliver bare en lille anbefaling af bogen. Bogens genre placerer sig, som titlen indikerer, i spændingsfeltet mellem lyrik og prosa, og bogens 160 sider består af små scene – eller tableauer om man vil – som både beskriver konkrete episoder eller følelser, som det fortællende ’you’ oplever, og kombinerer disse med mere offentligt kendte historier og begivenheder så som Serena Williams’ tenniskarriere. Derudover benytter bogen sig af billeder af kunstværker og referencer til popkultur, som indholdet i teksten spiller op ad. Billedet af Caroline Wozniacki, der poserer som Serena Williams, medførte en helt utrolig nuanceret og reflekteret diskussion i min klasse – noget jeg ikke oplever hver dag.
Bogen virker overskuelig for eleverne, men den er ikke let! Og den kræver intens nærlæsning flere steder. Men dette opvejes altså af de korte sider og de mange billeder, som gør den indbydende for selv den mest litteraturforskrækkede gymnasieelev.
Jeg har som sagt læst bogen ind i et Black Lives-forløb, hvor jeg brugte Dorthe Hjort Jensens gennemarbejdede og gennemdidaktiserede forløb til The Hate U Give som grundlag. Dette forløb findes på Gyldendals Engelskportal, og her er der masser af pre-reading-øvelser og materialer om Black American History og introduktion til begrebet systemic racism.
Så mangler man inspiration til et alternativt værk om Black Lives in the USA, kan jeg altså klart anbefale Claudia Rankines Citizen.
Når jeg skal i gang med at undervise i den skriftlige non-fiction-genre, er jeg begyndt at indlede dette med et forløb om Great Speeches of History, og jeg er sikker på at rigtig mange andre kolleger gør det samme mere eller mindre. På samme måde er de tekster jeg bruger ingenlunde nyfundne guldklumper, men derimod klassiske travere mange måske efterhånden er ved at brække sig ved tanken om at skulle undervise i ENDNU engang, men derfor deler jeg alligevel hvordan jeg griber det an. Måske er der en enkelt ny vinkel man kan lade sig inspirere af. Forløbet er på ikke nødvendigvis sat særligt overskueligt op, og jeg beskriver blot hvad jeg gør modul for modul. De tilhørende PowerPoints er ej heller vedlagt, men skriv til mig hvis du gerne vil have fat i dem.
Jeg er klar over at forløbet her er temmelig kompakt, og jeg kunne heller ikke nå det hele inden for de afsatte moduler, så der skal måskelægges et enkelt modul eller mere oven i min beskrivelse.
Endelig brugte jeg som nævnt forløbet som afsæt for at undervise eleverne i analytical essay om non-fiction, og her skrev eleverne om JFK’s Inaugural Address. Vi brugte derfor – ud over de moduler der er nævnt i forløbsplanen – et helt modul mere på at komme i gang med selve skrivningen og på at tale om hvordan et sådant essay bygges op.
Som det første forløb i studieretningen har jeg med mit nye engelsk A-niveau-hold kørt et American Values-forløb. Vi har læst de klassisk tekster, og som supplement og introduktion til flere af disse tekster har jeg brugt nogle af de fine små introduktionsvideoer fra History Channel. De er omkring fem minutter lange og giver eleverne et udmærket udgangspunkt, synes jeg, for at forstå teksterne vi skal arbejde med. Nedenfor ses de tre film om hhv. The Declaration of Independence, The Statue og Liberty og Martin Luther Kings “I Have A Dream”-speech.
Jeg fik for få dage siden det nye Anglo Files ind ad døren, som i dette nummer sætter fokus på Brexit. Bladet er spækket med interessante baggrundsartikler, ideer til helt nye romaner der på en eller anden måde tematiserer Brexit og konkrete forløbsforslag. Det er simpelthen en guldgrube hvis man leder efter materialer til lave et nyt eller opkvalificere sit allerede eksisterende Brexit-forløb.
Jeg er selv netop nu i gang med at undervise i et Brexit-forløb og håber jeg kan nå at indarbejde nogle af de mange gode ideer som bladet bidrager med.
I forbindelse med mit eget forløb har jeg for første gang brugt digtet ”Grenfell Tower” af den nigerianske forfatter, Ben Okri. Begrundelsen er at mit Brexit-forløb tager udgangspunkt i centre/periphery, class og immigration, og under emnet class har jeg så brugt ”Grenfell Tower”. Her følger simpelthen modulets opbygning.
Eleverne havde fået for som lektie at lave deres egen research om Grenfell Tower. De skulle finde og læse mindst to artikler om Grenfell Tower, så de kunne besvare when, where, who og what om bygningens tragiske historie.
På klassen startede eleverne i grupper med at udveksle informationer hjemmefra. Vi samlede op ved at høre om nogen havde spørgsmål; noget de var usikre på i forhold til de informationer de havde fundet eller fået. Alternativt kunne jeg have bedt alle elever eller bare alle gruppe præsentere mindst en oplysning fra deres research.
Herefter spillede jeg Ben Okris 11 minutter lange oplæsning af digtet
Eleverne sad med teksten foran sig og skulle bare lytte rigtig godt og markere alle de ord de ikke kendte/forstod.
Der var fuldkommen ro imens, bortset fra Okris hypnotiske stemme.
Da digtet var færdigt, sad jeg selv rørt til tårer over de grufulde billeder digtet tegner. Jeg var sikker på at stilheden i klassen skyldtes at eleverne var ligeså berørte – indtil en elev tørt sagde: ”Det var godt nok et langt digt”…
Ikke desto mindre var eleverne klar til at arbejde med teksten efter de havde fået forklaret de gloser de havde markeret under oplæsningen.
De startede med at skrive umiddelbare fortolkninger af digtet: Hvad er på spil i digtet? Hvad er de centrale temaer? De skrev ca. 150 ord i 6 minutter.
Herefter blev eleverne delt ind i gruppe på tre hvor de startede med at læse deres umiddelbare fortolkninger højt for hinanden. Så skulle gruppen finde ALLE de litterære virkemidler de kunne, fx repetitions, contrasts, metaphors, similes, symbols, anaphors, epiphors, lists (of three), oxymorons, rhymes (internal rhymes, alliterations, examples of assonance, end rhymes) osv. De skulle bare finde og markere og definere hvilket virkemiddel der var tale om, men ikke udlægge.
Efter noget tids arbejde med dette (ca. 15 minutter) skulle eleverne nu individuelt vælge tre forskellige eksempler på tre forskellige virkemidler og skrive en lille udlægning. Det kunne for eksempel se således ud:
By using a contast between xx and yy Okri underlines….
By repeating the word aa and bb, Okri points the reader’s attention to….
The word/sentence zz becomes a metaphor for…. which establishes a view on ….. as ……
Når de var færdige, skulle de komme op til mig og læse en af deres tre udlægninger højt, og jeg kommenterede kort. Når en elev havde været forbi mig, fik vedkommende en partner der også var færdig, og hvert af disse par fik en stribe conversation questions om EU og Brexit, som de kunne diskutere til hele klassen var færdig.
På denne måde kunne alle arbejde i deres eget tempo, og alle fik sagt noget om deres tolkning af teksten til mig.
Bare ved at høre dem i gruppearbejdet og ved at høre deres små udlægninger fik jeg et udmærket indblik i deres forståelse af digtet – og jeg kunne rette op på et par misforståelser. Og det i en klasse med 30 elever.
Timen sluttede af med at eleverne vendte tilbage til deres umiddelbare fortolkninger, som nu skulle justeres og udvides, og de kunne spørge mig, hvis der var noget i deres egen tolkning eller i digtet de var usikre på.
Til et forløb om Black Lives fik jeg trumfet igennem at købe et klassesæt hjem af Claudia Rankines Citizen: An American Lyric, som jeg netop er i ved at afslutte læsningen af med min 3.g-klasse. Dette blog-indlæg bliver bare en lille anbefaling af bogen. Bogens genre placerer sig, som titlen indikerer, i spændingsfeltet mellem lyrik og prosa, og bogens 160 sider består af små scene – eller tableauer om man vil – som både beskriver konkrete episoder eller følelser, som det fortællende ’you’ oplever, og kombinerer disse med mere offentligt kendte historier og begivenheder så som Serena Williams’ tenniskarriere. Derudover benytter bogen sig af billeder af kunstværker og referencer til popkultur, som indholdet i teksten spiller op ad. Billedet af Caroline Wozniacki, der poserer som Serena Williams, medførte en helt utrolig nuanceret og reflekteret diskussion i min klasse – noget jeg ikke oplever hver dag.