Category Archives: glosetræning

Ordtræning i dansk

Vi lærer ordAllerførst vil jeg lige fortælle at der stadig mangler et enkelt indlæg i serien om gruppearbejde. Det indlæg skulle gerne komme inden så længe. I stedet kommer der i dag et lille intermezzo om ordtræning i dansk.

Jeg har længe gerne villet arbejde med udvidelse af elevernes ordforråd og med dagens ord hvor elever præsenteres for gloser de højst sandsynligt ikke kender til eller kender den præcise betydning af. Men jeg har ikke rigtig kunnet finde på gode måder at introducere dette på. Ideen kom så fra en blog jeg faldt over, med undervisningsinspiration til indskolingen. På bloggen Ideer til indskoling har Susanne Christensen udarbejdet masser af ordtræningsark til de 120 hyppigste ord i tale og skrift. Det er selvfølgelig ikke disse ord mine elever skal arbejde med, men ideen med denne type opgaveark til ordarbejdet, har jeg stjålet fra denne blog. Man kan se eksemplet på opgavearket til ’frivol’ her og under materialer, og så kan man selvfølgelig hente denne skabelon og tilpasse med egne ord hvis man ønsker.

Jeg er ikke gået i gang med ordarbejdet endnu, men planen er at vi starter hver enkelt time med at udfylde et ark. Om det skal foregå analogt eller i klassens Klassenotesbog i OneNote, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Nogle af kategorierne skal tilpasses alt efter hvad jeg vælger. Eller hvad eleverne vælger – for mon ikke jeg ender med at spørge dem.

Ordene skal som hovedregel udvælges fra de tekster vi arbejder med på klassen, så de ikke kommer til at stå for løsrevne i forhold til resten af undervisningen, men bare det overhovedet at sætte fokus på glosetræning i dansk forestiller jeg mig hjælper med at udvide elevernes ordforråd – også selvom ordet ikke har noget med den resterende undervisning at gøre.

Lektie-menu

menuIdeen her har jeg set flere steder rundt omkring, men tænkte først på at gå videre med den da jeg så den i bogen 100 Ideas for Secondary Teachers af Ross Morrison McGill. Ideen går ud på at lave et menukort med lektiemuligheder, og eleverne får altså selv lov til at vælge hvordan de vil arbejde med lektien. Man kan lave ca. 30 retter på sit menukort, og disse kan være delt ind i forskellige emner (jeg har delt mit menukort ind i litterær analyse, glosetræning, grammatik og periode-/emneintroduktion). Og man kan selvfølgelig fortælle eleverne hvad de må vælge fra, eller at de skal kombinere to områder.

Ved litterær analyse, periode-/emneintroduktion og måske endda grammatikarbejde kan man så på klassen samle op ved at starte med at sætte eleverne i grupper hvor de præsenterer resultatet af deres hjemmearbejde. Ved glosearbejde giver det måske bedre mening at bede eleverne aflevere deres produkter.

Her er mit forslag til et menukort med 30 retter. Har du forslag til tilføjelser, vil jeg meget gerne have fingre i dem, og du skal være mere end velkommen til at skrive sådanne i kommentarfeltet.

 

Litterær analyse

  1. Udvælg fem centrale citater fra teksten, som du vil udlægge for dine kammerater.
  2. Find på tre spørgsmål til teksten, der lægger op til fortolkning.
  3. Skriv en fortolkning af teksten på ca. 5 linjer efter endt læsning.
  4. Find tre eksempler på tekstens sammenhæng med perioden/forfatterskabet/temaet
  5. Skriv tre adjektiver til at beskrive karaktererne/miljøet/sproget.
  6. Lav en tegning der illustrerer det du forestillede dig mens du læste.
  7. Del teksten ind i afsnit, og giv hvert afsnit en passende overskrift.
  8. Se på titlen inden du læser, og kom med to forslag til hvad denne titel peger i retning af. Mens du læser, skal du finde beviser/modbeviser på dine to forslag.
  9. Lav en liste med fem centrale handlingsnedslag i teksten. Vær klar til at forklare hvorfor disse fem nedslag er de vigtigste.
  10. Find to årsag-virkning-forhold i teksten. Forklar disse.

Glosearbejde

  1. Understreg fem gloser du ikke kender, og skriv et gæt på deres betydning ud fra konteksten. Slå op for at tjekke efter.
  2. Udvælg tre gloser du ikke (rigtig) kender, men som du gerne vil kende. Slå dem op, og formuler to sætninger med hver af de tre gloser.
  3. Vælg tre lidt særlige gloser du kender i teksten. Skriv så mange synonymer for hvert af ordene, som du kan komme i tanke om.
  4. Find en tilfældig sætning i teksten. Find antonymer til alle ordene i sætningen.
  5. Lav en glosequiz til dine klassekammerater med 10 gloser fra dagens tekst, fx i Quizlet eller på Testmoz.

Grammatik

  1. Læs om emnet i din grammatikbog, og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  2. Find en Youtube-video der forklarer emnet, og forbered dig på at genfortælle for dine klassekammerater.
  3. Find en PowerPoint der forklarer emnet, læs den grundigt igennem og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  4. Kig på en tekst, og find alle de steder hvor det grammatiske emne forekommer.
  5. Lav øvelser fra grammatikbogen.

Periode-/emneintroduktion

  1. Google emnet og skriv mindst 10 informationer ned om emnet fra 10 forskellige sites. Husk at notere kilderne.
  2. Find den bedste Youtube-video der introducerer emnet. Hvorfor er denne video god?
  3. Læs løs om emnet i 20 minutter. Herefter skal du skrive 10 linjer der sammenfatter hvad du har lært om emnet.
  4. Lav en quiz med 5-10 spørgsmål om emnet, fx på Kahoot eller Testmoz.
  5. Find tre artikler/tekster om emnet. Læs dem, og giv dem hver en karakter mellem 1-5 hvor 1 er en både velformidlet og oplysende artikel. Hvad begrunder du dine karakterer med?
  6. Efter at have læst om emnet skal du skrive 3 spørgsmål til elementer du stadig ikke forstår om emnet, eller noget inden for emnet du gerne vil vide mere om.
  7. Skriv to årsag-virkning-forhold ned inden for emnet.
  8. Læs løs, og lav et mindmap ud fra mindst ti stikord om emnet.
  9. Din lærer har givet dig en liste med centrale begreber inden for dette tema. Læs løs, og find ud af hvilken rolle disse begreber spiller i emnet.
  10. Lav en top ti over de centrale stikord for dette emne.

Beskriv beskrivelsen

Fra Flickr: Valkrye131

Fra Flickr: Valkrye131

Her følger så endnu en beskrivelse af glosearbejdet i min ene engelskklasse.

I arbejdet med Dickens’ Bleak House (hvor vi læste åbningsscenen) arbejdede klassen med en øvelse jeg kalder ’beskriv beskrivelsen’. Jeg havde udvalgt et par sætninger og understreget et par gloser der skaber et særligt billede, men ikke nødvendigvis er kendte for eleverne. Eleverne skulle nu (hvis de ikke havde gjort det hjemmefra) slå gloserne op og på klassen forsøge at beskrive hvilke konnotationer er knyttet til glosen, og hvad det betyder for læserens opfattelse af beskrivelsen.

Uddragene var:

Implacable November weather”

“Smoke lowering down from chimney-pots, making a soft black drizzle, with flakes of soot in it as big as full-grown snowflakes–gone into mourning, one might imagine, for the death of the sun.”

“Foot passengers, jostling one another’s umbrellas in a general infection of ill temper”.

“Fog everywhere. Fog up the river, where it flows among green aits and meadows; fog down the river, where it rolls deified among the tiers of shipping and the waterside pollutions of a great (and dirty) city.”

Når eleverne var inde i denne måde at tænke konnotationer på, skulle de i mindre grupper finde på adjektiver der samlede op på beskrivelserne af hhv. London, the Lord High Chancellor og tågen som de beskrives i teksten. Disse ord blev givet til en anden gruppe, der nu skulle forsøge at sortere dem: Hvilke adjektiver mon er brugt til at beskrive hvilket element? Naturligvis skulle de diskutere hvorfor de placerede adjektiverne som de gjorde (og altså hvorfor disse adjektiver mon var valgt af gruppen der havde skrevet dem), og jeg gik her på udstilling hos de forskellige grupper og interviewede dem om deres inddeling. Dette gav mig et klart billede af både deres forståelse for nuancerne i ordene de arbejdede med, og deres tekstforståelse.

Man kan læse om andre overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med mit fokus på glosearbejdet her og her.

Glosearbejde knyttet til tekstlæsning

dictionary-390027_1280Vi er nu et par uger inde i skoleåret, og som tidligere bebudet har jeg haft større fokus på at kombinere glosetræning og tekstlæsning, og jeg har forsøgt at arbejde mere koncentreret med glosearbejdet.

De første øvelser her er dog nok alligevel lidt mere løsrevet fra konteksten end jeg kunne have ønsket mig, men her kommer de.

Jeg har startet skoleåret med et temmelig klassisk forløb om London Throughout Times, og den første tekst eleverne mødte, var en introducerende sagprosatekst om London i det 18. århundrede.

  1. Til denne introducerende sagprosatekst skulle eleverne i mindre grupper glosere et mindre afsnit hver. Gloserne med oversættelse blev afleveret til mig, som satte dem sammen til en fuld gloseliste. Derudover skulle eleverne indtale deres afsnit på en lydfil (som også blev afleveret til mig), og oplæsningen skulle være helt perfekt. Eleverne blev derfor også nødt til at slå udtale af gloser de var usikre på, op, og de skulle altså vide hvad de læste for at kunne lægge tryk de rigtige steder. Lektien til næste time var at læse hele introduktionsteksten, og eleverne havde nu både gloseliste og en lydfil, der kunne lette og støtte deres læsning.
  2. Den efterfølgende time fik eleverne en diktat baseret på gloselisten. Ordene (eller de blanke linjer) var skrevet ind i sætninger, som lignede sætningerne fra originalteksten, men alligevel forenklet en smule. Efter at have skrevet alle ordene (der var ti) skulle eleverne også prøve at forklare gloserne eller oversætte dem. Jeg rettede disse diktater ganske hurtigt derhjemme efterfølgende og sørgede for at der på hver besvarelse var mindst to rigtige forklaringer/oversættelser. De elever der ikke selv havde skrevet en eneste rigtig forklaring eller oversættelse, fik altså to af mig.
  3. Eleverne mødtes i den efterfølgende time til et spil Find en, der. Her skulle eleverne nu gå rundt og spørge hinanden ud om forklaringer/oversættelser til de gloser de ikke selv kendte forklaringer på, og skrive forklaringerne til. Vi samlede kort op ved at alle 30 elever blev harpuneret af mig til at oversætte/forklare en glose. Endelig bad jeg dem alle skrive to af gloserne ned, som de ville forpligte sig på at lære, og aflevere disse to gloser på en lille seddel med deres navn på til mig.
  4. Næste gang jeg ser eleverne, får de deres egen seddel med de to gloser på. De skal nu kunne forklare disse gloser. Kan de ikke det, må de hurtigt slå dem op. De skal nu finde en makker som de forklarer deres to gloser for. Herefter bytter de kort. De finder nu en ny makker, forklarer de to nye gloser, bytter igen kort osv.

Næste gang jeg blogger, bliver det om glosearbejdet med Bleak House-uddrag og uddrag fra Oliver Twist.

I gear igen – første time

Så er sommerferien slut. Også for denne blogs vedkommende. Men hold nu op, hvor skal jeg grave dybt når jeg skal finde struktur og ideer frem efter mere end et år væk fra klasselokalet. Og det kan mærkes i min forberedelse. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede det første modul med min kommende 3.g-engelskklasse. Alt for meget tid. Så meget at venlige kolleger måtte sige at jeg skulle stoppe.  Her er hvorfor det tog så lang tid.

Den første time efter en sommerferie plejer alt for ofte for mit vedkommende at være en opremsning af regler og hensigtserklæringer. Eleverne hører ikke halvdelen af det – og glemmer det alligevel meget hurtigt igen. Så i år har jeg besluttet at vente lidt med reglerne. I stedet vil jeg udnytte at de kommer motiverede og tændte, klar til at gå i gang og lære noget nyt.

Under min barsel besluttede jeg, at jeg i år ville have fokus på at lære mine elever gloser. Det skal ske systematisk og i hvert eneste modul, og ud over de gloser de skal lære i forbindelse med tekstlæsning, var min intention at de skulle arbejde med de 570 gloser fra AWL.  Planen var at når eleverne mødte ind, skulle de læse listen igennem og markere hvilke gloser de kender, tror de kender og ikke kender. Jeg ville så følge Chuck Sandys arbejdsforslag og lade eleverne i grupper af tre finde på tre forslag til hvordan de kan arbejde med gloserne.

Men efter at have brugt timer på at tilrettelægge denne sekvens, gik det op for mig at det bare ikke fungerer i min kontekst. Eleverne får rigeligt at gøre med at fokusere på de gloser vi arbejder med i den almindelige tekstlæsning, så ideen er droppet igen. Altså ideen om de 570 AWL-gloser. Ikke ideen om særlig fokus på gloser. Eller ideen om at få dem i gang med det samme.

Så jeg i fuld gang med at indsamle måder at tilgå glosearbejdet på, så der kan arbejdes varieret med gloser fra de tekster vi læser, hver eneste time . Jeg finder inspiration i bl.a. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.25, 2000: Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og på HF af Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Birgit Henriksen. Og jeg finder god inspiration på bloggen Leoxicon.

Når det første emne er gennemført med systematisk glosetilegnelse, skal jeg nok skrive en liste over hvilke metoder der virkede (og ikke virkede) med hvilke tekster.

Og ellers glæder jeg mig til at stå i klasselokalet igen og til igen at få ideer der kan omformuleres til blogindlæg.

Rigtig god skolestart til jer alle.

Lav en idiom-ordbog

Daily Writing Tips findes et par lister med idiomer over bestemte ord, fx ‘roads and paths‘, ‘common shapes‘ eller ‘numbers‘. Disse kan eleverne fint bruge til at lave deres egen idiom-ordbog. Eleverne får tildelt de 30-50 idiomer og skal nu definere disse skriftligt. Herefter må de gå rundt i klassen og dele/spørge om idiomer de ikke selv kendte.

Vil man ikke bruge listerne fra DWT, kan elever også selv starte med en vild brainstorm på hvor mange idiomer de kender med et ord/udtryk, fx idiomer med dyr eller med retninger.

Eller måske kan eleverne endda prøve at opfinde nye idiomer.

Spil til prisvindende litteratur

Hvis du er en af de engelsklærere der glad og gerne læser hele klassiske værker med eleverne, så kan du måske finde lidt inspiration til din gennemgang af f.eks. Lord of the Flies, To Kill a Mockingbird, 1984, Romeo and Juliet eller Gulliver’s Travels i dagens indlæg. På de to følgende sites findes nemlig små spil (både handlingsorienterede og ordforrådsorienterede) til flere forskellige værker.

www.nobelprize.org finder man det her spil til Lord of the Flies, mens man på www.vocabulary.co.il kan finde en række glosespil til forskellige andre hovedværker i engelsksproget litteratur.

Bloker bogstavet

blok bogstavetMangler du et sjovt spil til en gloseøvelse, så har jeg fået det her spil af min kære bror. Det hedder Bloker bogstavet (eller det kalder jeg det. Han kalder det Block the Letter). Spillet minder lidt om Hurtigt! Sig et ord. Alle elever sættes i grupper af 3 eller 4. De får hver 10 små sedler (ligesom man bruger til bingo til at dække pladen med), og på bordet foran dem ligger et alfabet. Nu afslører læreren en kategori, sætter sit stopur til mellem 30 og 60 sekunder, og eleverne skal nu på skift sige et ord inden for kategorien og dække det bogstav i alfabetet som ordet starter med. Hvert bogstav kan altså kun bruges en gang. Når tiden er gået, og læreren råber stop, får den elev hvis tur det var til at sige et ord, et point, og taberen af spillet er den person med flest point. Både alfabet og kategorier er venligst doneret af min bror, Christian, og kan hentes under materialer.

Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer

Fokuserede øvelser til at træne ordforråd

gloserDet er egentlig let nok at finde på gloseøvelser, men når det skal gøres systematisk og i kontekst, kan det godt knibe lidt mere med opfindsomheden, synes jeg. Så her kommer 8 forslag til rimelig fokuseret ordforrådstræning.

  1. List-group-label er en ide jeg har fået fra Teach them English. Bed eleverne finde på ord de forbinder med et bestemt tema eller en titel på en tekst. Lav en vild brainstorm sammen på klassen, og bed herefter eleverne i grupper sortere ordene i semantiske felter. De skal kunne argumentere for deres grupperinger. Herefter finder de på en overskrift til hver gruppe, og også denne overskrift skal de kunne argumentere for. Pointen med øvelsen er både at eleverne kan bruge ordene bevidst når de argumenterer for grupperingen, og selvfølgelig at give eleverne et ordforråd til at diskutere teksten eller temaet med. Øvelsen behøver ikke være en førlæsningsøvelse, men kan lige så vel være en efterlæsningsøvelse hvor eleverne så netop skal arbejde med at få brugt alle de nye gloser der har været særligt kendetegnende for teksten/temaet.
  2. Eleverne skal hjemmefra udvælge 8 ord fra en tekst som de enten selv ikke kendte, eller som de ikke tror alle kammeraterne kender. De behøver ikke vide hvad ordet betyder. På klassen skriver hver elev nu disse 8 ord på 8 separate sedler (så der skal klippes mange små sedler ud til eleverne på forhånd). I grupper af 3-4 elever blandes disse elevers sedler og lægges i en bunke ’face down’ på bordet. Sedlerne vendes nu en efter en, og gruppen prøver at forklare eller oversætte ordet. Den elev der først siger betydningen, vinder sedlen. Er resten af gruppen i tvivl om oversætteren har ret, slås ordet op. Er ordet oversat forkert, lægges sedlen tilbage i bunden af bunken. Det samme sker hvis ingen i gruppen kan oversætte ordet: Slå det op, og læg det herefter tilbage i bunken. Vinderen er den der har vundet flest sedler, når alle sedler er forklaret. En lille udvidelse er at bytte bunke med en anden gruppe efter endt omgang. Tak til Stinna for den ide som i øvrigt også anvendes i vores bog Open Wide.
  3. Kims leg kan også spilles med gloser. Efter endt forløb samler jeg nogle gange op på centrale gloser ved at vise mine elever 30 gode gloser fra emnet. (Eller rettere, når jeg arbejder med denne øvelse, viser jeg dem faktisk løbende disse gloser. Især har jeg brugt øvelsen til at træne litterære analyseudtryk og litterære virkemidler med, og så laver jeg faktisk øvelsen med samme gloser ret jævnligt). De får nu 30 sekunder til at studere de 30 gloser (der er ingen oversættelse eller forklaring med, kun gloser), og herefter får de sammen med en makker 2 minutter til at skrive så mange af gloserne som de kan huske, ned på et A3-ark. Gloserne skal skrives lidt hulter til bulter på arket. Herefter ser vi hvem der kunne huske flest. Nu skal eleverne så alle rejse sig op, men lade A3-arkene med gloser ligge, og de skal nu gå rundt og skrive forklaringer eller oversættelser til gloserne på de andres A3-ark. Jeg plejer at sige at de kun må oversætte en glose pr. ark før de skal bevæge sig videre. Jeg går selv rundt og tjekker oversættelserne, og er en oversættelse forkert eller en forklaring upræcis, sætter jeg en cirkel om glosen, som indbyder andre elever til at korrigere den. Jeg samler op ved at tage fat i de gloser jeg har oplevet oversættelsesproblemer med.
  4. Chuck Sandy præsenterer på iTDi Blog 4 sjove gloseøvelser til at træne de 570 ord fra AWL (Academic Word List), som han fik sine elever til at lære. Ud over øvelserne kan du også læse om hvordan det gik med dette projekt, og det er faktisk noget jeg rigtig godt kunne tænke mig at prøve af i min næste engelskklasse når jeg engang kommer tilbage fra barsel.
  5. journal-jar

    Journal Jar

    Skriv med ordene. Det er selvfølgelig ikke nok bare at se og forklare eller oversætte en glose. Den skal bruges i kontekst. Få skrevet centrale gloser op på tavlen i løbet af timen, og bed til sidst elever skrive resumeer af timen hvor mindst x antal gloser fra tavlen skal indgå. Eller giv dem gloselisten fra teksten, og bed dem skrive resumeer af teksten med et vist antal gloser fra listen. For at sparke kreativiteten i gang kan du også give eleverne et emne fra Journal Jar og bede eleverne skrive en lille tekst mindst x antal af de nye gloser indgår.

  6. Mangler du et lille testark til glosetræningen, kan du måske bruge dette fra ESL Library. Her kan du enten selv vælge hvilke gloser eleverne skal definere og skrive sætninger til, eller du kan uddele arket og lade eleverne selv udfylde det hele. Eleven må selvfølgelig slå glosen op, men gør eleven dette, skal det markeres med en stjerne. Herefter afleveres arket til dig. Du retter arket og laver et nyt ark hvor kun gloserne der skulle slås op, og gloser der var forkert forklaret eller anvendt, er på. Disse skal nu igen forklares og bruges. Man må stadig slå op, men så skal stjernen anvendes. De nye tomme pladser udfylder du enten med nye gloser der skal læres, eller du lader eleven udfylde dem. På den måde udskiftes alle lærte gloser altså med nye.
  7. Uden for kontekst kan det være interessant at træne synonymer for netop at træne det mere nuancerede ordforråd. Bed eleverne finde på så mange synonymer eller næsten synonymer som muligt for ord som fx happy, sad, good, bad, house, girl, boy, small, big, stupid, take, give, osv. Man kan jo gøre det til en lille konkurrence om hvem der kan finde flest. Herefter skal eleverne dele gloserne ind i en rangliste. Listen med synonymer for ’happy’ skal for eksempel starte med den mindst glade og slutte med den mest, og ranglisten med synonymer for ’house’ starter med det mindste og slutter med det største.
  8. Her har jeg tidligere blogget om at bruge de mange synonymlister fra Daily Writing Tips til glosetræning. Og i dette indlæg kan du hente yderligere 6 ideer.