Vocab Reminder

For tiden finder jeg mange interessante nye teknologiske input hos Nik Peachy. Jeg er blandt andet faldet over Vocab Reminder, som jeg straks vil bede mine elever downloade, og jeg vil bruge den som et supplement til vores andre glosetræningsstrategier. For eksempel vil jeg bede dem udvælge to gloser de ikke rigtig kender, fra hver tekst vi læser, og så skal de tilføje dem til app’en. På den måde håber jeg telefonen vil tage en del af arbejdet med at få indlært nye gloser.

 

Ordtræning i dansk

Vi lærer ordAllerførst vil jeg lige fortælle at der stadig mangler et enkelt indlæg i serien om gruppearbejde. Det indlæg skulle gerne komme inden så længe. I stedet kommer der i dag et lille intermezzo om ordtræning i dansk.

Jeg har længe gerne villet arbejde med udvidelse af elevernes ordforråd og med dagens ord hvor elever præsenteres for gloser de højst sandsynligt ikke kender til eller kender den præcise betydning af. Men jeg har ikke rigtig kunnet finde på gode måder at introducere dette på. Ideen kom så fra en blog jeg faldt over, med undervisningsinspiration til indskolingen. På bloggen Ideer til indskoling har Susanne Christensen udarbejdet masser af ordtræningsark til de 120 hyppigste ord i tale og skrift. Det er selvfølgelig ikke disse ord mine elever skal arbejde med, men ideen med denne type opgaveark til ordarbejdet, har jeg stjålet fra denne blog. Man kan se eksemplet på opgavearket til ’frivol’ her og under materialer, og så kan man selvfølgelig hente denne skabelon og tilpasse med egne ord hvis man ønsker.

Jeg er ikke gået i gang med ordarbejdet endnu, men planen er at vi starter hver enkelt time med at udfylde et ark. Om det skal foregå analogt eller i klassens Klassenotesbog i OneNote, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Nogle af kategorierne skal tilpasses alt efter hvad jeg vælger. Eller hvad eleverne vælger – for mon ikke jeg ender med at spørge dem.

Ordene skal som hovedregel udvælges fra de tekster vi arbejder med på klassen, så de ikke kommer til at stå for løsrevne i forhold til resten af undervisningen, men bare det overhovedet at sætte fokus på glosetræning i dansk forestiller jeg mig hjælper med at udvide elevernes ordforråd – også selvom ordet ikke har noget med den resterende undervisning at gøre.

Lektie-menu

menuIdeen her har jeg set flere steder rundt omkring, men tænkte først på at gå videre med den da jeg så den i bogen 100 Ideas for Secondary Teachers af Ross Morrison McGill. Ideen går ud på at lave et menukort med lektiemuligheder, og eleverne får altså selv lov til at vælge hvordan de vil arbejde med lektien. Man kan lave ca. 30 retter på sit menukort, og disse kan være delt ind i forskellige emner (jeg har delt mit menukort ind i litterær analyse, glosetræning, grammatik og periode-/emneintroduktion). Og man kan selvfølgelig fortælle eleverne hvad de må vælge fra, eller at de skal kombinere to områder.

Ved litterær analyse, periode-/emneintroduktion og måske endda grammatikarbejde kan man så på klassen samle op ved at starte med at sætte eleverne i grupper hvor de præsenterer resultatet af deres hjemmearbejde. Ved glosearbejde giver det måske bedre mening at bede eleverne aflevere deres produkter.

Her er mit forslag til et menukort med 30 retter. Har du forslag til tilføjelser, vil jeg meget gerne have fingre i dem, og du skal være mere end velkommen til at skrive sådanne i kommentarfeltet.

 

Litterær analyse

  1. Udvælg fem centrale citater fra teksten, som du vil udlægge for dine kammerater.
  2. Find på tre spørgsmål til teksten, der lægger op til fortolkning.
  3. Skriv en fortolkning af teksten på ca. 5 linjer efter endt læsning.
  4. Find tre eksempler på tekstens sammenhæng med perioden/forfatterskabet/temaet
  5. Skriv tre adjektiver til at beskrive karaktererne/miljøet/sproget.
  6. Lav en tegning der illustrerer det du forestillede dig mens du læste.
  7. Del teksten ind i afsnit, og giv hvert afsnit en passende overskrift.
  8. Se på titlen inden du læser, og kom med to forslag til hvad denne titel peger i retning af. Mens du læser, skal du finde beviser/modbeviser på dine to forslag.
  9. Lav en liste med fem centrale handlingsnedslag i teksten. Vær klar til at forklare hvorfor disse fem nedslag er de vigtigste.
  10. Find to årsag-virkning-forhold i teksten. Forklar disse.

Glosearbejde

  1. Understreg fem gloser du ikke kender, og skriv et gæt på deres betydning ud fra konteksten. Slå op for at tjekke efter.
  2. Udvælg tre gloser du ikke (rigtig) kender, men som du gerne vil kende. Slå dem op, og formuler to sætninger med hver af de tre gloser.
  3. Vælg tre lidt særlige gloser du kender i teksten. Skriv så mange synonymer for hvert af ordene, som du kan komme i tanke om.
  4. Find en tilfældig sætning i teksten. Find antonymer til alle ordene i sætningen.
  5. Lav en glosequiz til dine klassekammerater med 10 gloser fra dagens tekst, fx i Quizlet eller på Testmoz.

Grammatik

  1. Læs om emnet i din grammatikbog, og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  2. Find en Youtube-video der forklarer emnet, og forbered dig på at genfortælle for dine klassekammerater.
  3. Find en PowerPoint der forklarer emnet, læs den grundigt igennem og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  4. Kig på en tekst, og find alle de steder hvor det grammatiske emne forekommer.
  5. Lav øvelser fra grammatikbogen.

Periode-/emneintroduktion

  1. Google emnet og skriv mindst 10 informationer ned om emnet fra 10 forskellige sites. Husk at notere kilderne.
  2. Find den bedste Youtube-video der introducerer emnet. Hvorfor er denne video god?
  3. Læs løs om emnet i 20 minutter. Herefter skal du skrive 10 linjer der sammenfatter hvad du har lært om emnet.
  4. Lav en quiz med 5-10 spørgsmål om emnet, fx på Kahoot eller Testmoz.
  5. Find tre artikler/tekster om emnet. Læs dem, og giv dem hver en karakter mellem 1-5 hvor 1 er en både velformidlet og oplysende artikel. Hvad begrunder du dine karakterer med?
  6. Efter at have læst om emnet skal du skrive 3 spørgsmål til elementer du stadig ikke forstår om emnet, eller noget inden for emnet du gerne vil vide mere om.
  7. Skriv to årsag-virkning-forhold ned inden for emnet.
  8. Læs løs, og lav et mindmap ud fra mindst ti stikord om emnet.
  9. Din lærer har givet dig en liste med centrale begreber inden for dette tema. Læs løs, og find ud af hvilken rolle disse begreber spiller i emnet.
  10. Lav en top ti over de centrale stikord for dette emne.

Beskriv beskrivelsen

Fra Flickr: Valkrye131

Fra Flickr: Valkrye131

Her følger så endnu en beskrivelse af glosearbejdet i min ene engelskklasse.

I arbejdet med Dickens’ Bleak House (hvor vi læste åbningsscenen) arbejdede klassen med en øvelse jeg kalder ’beskriv beskrivelsen’. Jeg havde udvalgt et par sætninger og understreget et par gloser der skaber et særligt billede, men ikke nødvendigvis er kendte for eleverne. Eleverne skulle nu (hvis de ikke havde gjort det hjemmefra) slå gloserne op og på klassen forsøge at beskrive hvilke konnotationer er knyttet til glosen, og hvad det betyder for læserens opfattelse af beskrivelsen.

Uddragene var:

Implacable November weather”

“Smoke lowering down from chimney-pots, making a soft black drizzle, with flakes of soot in it as big as full-grown snowflakes–gone into mourning, one might imagine, for the death of the sun.”

“Foot passengers, jostling one another’s umbrellas in a general infection of ill temper”.

“Fog everywhere. Fog up the river, where it flows among green aits and meadows; fog down the river, where it rolls deified among the tiers of shipping and the waterside pollutions of a great (and dirty) city.”

Når eleverne var inde i denne måde at tænke konnotationer på, skulle de i mindre grupper finde på adjektiver der samlede op på beskrivelserne af hhv. London, the Lord High Chancellor og tågen som de beskrives i teksten. Disse ord blev givet til en anden gruppe, der nu skulle forsøge at sortere dem: Hvilke adjektiver mon er brugt til at beskrive hvilket element? Naturligvis skulle de diskutere hvorfor de placerede adjektiverne som de gjorde (og altså hvorfor disse adjektiver mon var valgt af gruppen der havde skrevet dem), og jeg gik her på udstilling hos de forskellige grupper og interviewede dem om deres inddeling. Dette gav mig et klart billede af både deres forståelse for nuancerne i ordene de arbejdede med, og deres tekstforståelse.

Man kan læse om andre overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med mit fokus på glosearbejdet her og her.

Glosearbejde knyttet til tekstlæsning

dictionary-390027_1280Vi er nu et par uger inde i skoleåret, og som tidligere bebudet har jeg haft større fokus på at kombinere glosetræning og tekstlæsning, og jeg har forsøgt at arbejde mere koncentreret med glosearbejdet.

De første øvelser her er dog nok alligevel lidt mere løsrevet fra konteksten end jeg kunne have ønsket mig, men her kommer de.

Jeg har startet skoleåret med et temmelig klassisk forløb om London Throughout Times, og den første tekst eleverne mødte, var en introducerende sagprosatekst om London i det 18. århundrede.

  1. Til denne introducerende sagprosatekst skulle eleverne i mindre grupper glosere et mindre afsnit hver. Gloserne med oversættelse blev afleveret til mig, som satte dem sammen til en fuld gloseliste. Derudover skulle eleverne indtale deres afsnit på en lydfil (som også blev afleveret til mig), og oplæsningen skulle være helt perfekt. Eleverne blev derfor også nødt til at slå udtale af gloser de var usikre på, op, og de skulle altså vide hvad de læste for at kunne lægge tryk de rigtige steder. Lektien til næste time var at læse hele introduktionsteksten, og eleverne havde nu både gloseliste og en lydfil, der kunne lette og støtte deres læsning.
  2. Den efterfølgende time fik eleverne en diktat baseret på gloselisten. Ordene (eller de blanke linjer) var skrevet ind i sætninger, som lignede sætningerne fra originalteksten, men alligevel forenklet en smule. Efter at have skrevet alle ordene (der var ti) skulle eleverne også prøve at forklare gloserne eller oversætte dem. Jeg rettede disse diktater ganske hurtigt derhjemme efterfølgende og sørgede for at der på hver besvarelse var mindst to rigtige forklaringer/oversættelser. De elever der ikke selv havde skrevet en eneste rigtig forklaring eller oversættelse, fik altså to af mig.
  3. Eleverne mødtes i den efterfølgende time til et spil Find en, der. Her skulle eleverne nu gå rundt og spørge hinanden ud om forklaringer/oversættelser til de gloser de ikke selv kendte forklaringer på, og skrive forklaringerne til. Vi samlede kort op ved at alle 30 elever blev harpuneret af mig til at oversætte/forklare en glose. Endelig bad jeg dem alle skrive to af gloserne ned, som de ville forpligte sig på at lære, og aflevere disse to gloser på en lille seddel med deres navn på til mig.
  4. Næste gang jeg ser eleverne, får de deres egen seddel med de to gloser på. De skal nu kunne forklare disse gloser. Kan de ikke det, må de hurtigt slå dem op. De skal nu finde en makker som de forklarer deres to gloser for. Herefter bytter de kort. De finder nu en ny makker, forklarer de to nye gloser, bytter igen kort osv.

Næste gang jeg blogger, bliver det om glosearbejdet med Bleak House-uddrag og uddrag fra Oliver Twist.

I gear igen – første time

Så er sommerferien slut. Også for denne blogs vedkommende. Men hold nu op, hvor skal jeg grave dybt når jeg skal finde struktur og ideer frem efter mere end et år væk fra klasselokalet. Og det kan mærkes i min forberedelse. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede det første modul med min kommende 3.g-engelskklasse. Alt for meget tid. Så meget at venlige kolleger måtte sige at jeg skulle stoppe.  Her er hvorfor det tog så lang tid.

Den første time efter en sommerferie plejer alt for ofte for mit vedkommende at være en opremsning af regler og hensigtserklæringer. Eleverne hører ikke halvdelen af det – og glemmer det alligevel meget hurtigt igen. Så i år har jeg besluttet at vente lidt med reglerne. I stedet vil jeg udnytte at de kommer motiverede og tændte, klar til at gå i gang og lære noget nyt.

Under min barsel besluttede jeg, at jeg i år ville have fokus på at lære mine elever gloser. Det skal ske systematisk og i hvert eneste modul, og ud over de gloser de skal lære i forbindelse med tekstlæsning, var min intention at de skulle arbejde med de 570 gloser fra AWL.  Planen var at når eleverne mødte ind, skulle de læse listen igennem og markere hvilke gloser de kender, tror de kender og ikke kender. Jeg ville så følge Chuck Sandys arbejdsforslag og lade eleverne i grupper af tre finde på tre forslag til hvordan de kan arbejde med gloserne.

Men efter at have brugt timer på at tilrettelægge denne sekvens, gik det op for mig at det bare ikke fungerer i min kontekst. Eleverne får rigeligt at gøre med at fokusere på de gloser vi arbejder med i den almindelige tekstlæsning, så ideen er droppet igen. Altså ideen om de 570 AWL-gloser. Ikke ideen om særlig fokus på gloser. Eller ideen om at få dem i gang med det samme.

Så jeg i fuld gang med at indsamle måder at tilgå glosearbejdet på, så der kan arbejdes varieret med gloser fra de tekster vi læser, hver eneste time . Jeg finder inspiration i bl.a. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.25, 2000: Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og på HF af Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Birgit Henriksen. Og jeg finder god inspiration på bloggen Leoxicon.

Når det første emne er gennemført med systematisk glosetilegnelse, skal jeg nok skrive en liste over hvilke metoder der virkede (og ikke virkede) med hvilke tekster.

Og ellers glæder jeg mig til at stå i klasselokalet igen og til igen at få ideer der kan omformuleres til blogindlæg.

Rigtig god skolestart til jer alle.