Category Archives: glosetræning

Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer

Fokuserede øvelser til at træne ordforråd

gloserDet er egentlig let nok at finde på gloseøvelser, men når det skal gøres systematisk og i kontekst, kan det godt knibe lidt mere med opfindsomheden, synes jeg. Så her kommer 8 forslag til rimelig fokuseret ordforrådstræning.

  1. List-group-label er en ide jeg har fået fra Teach them English. Bed eleverne finde på ord de forbinder med et bestemt tema eller en titel på en tekst. Lav en vild brainstorm sammen på klassen, og bed herefter eleverne i grupper sortere ordene i semantiske felter. De skal kunne argumentere for deres grupperinger. Herefter finder de på en overskrift til hver gruppe, og også denne overskrift skal de kunne argumentere for. Pointen med øvelsen er både at eleverne kan bruge ordene bevidst når de argumenterer for grupperingen, og selvfølgelig at give eleverne et ordforråd til at diskutere teksten eller temaet med. Øvelsen behøver ikke være en førlæsningsøvelse, men kan lige så vel være en efterlæsningsøvelse hvor eleverne så netop skal arbejde med at få brugt alle de nye gloser der har været særligt kendetegnende for teksten/temaet.
  2. Eleverne skal hjemmefra udvælge 8 ord fra en tekst som de enten selv ikke kendte, eller som de ikke tror alle kammeraterne kender. De behøver ikke vide hvad ordet betyder. På klassen skriver hver elev nu disse 8 ord på 8 separate sedler (så der skal klippes mange små sedler ud til eleverne på forhånd). I grupper af 3-4 elever blandes disse elevers sedler og lægges i en bunke ’face down’ på bordet. Sedlerne vendes nu en efter en, og gruppen prøver at forklare eller oversætte ordet. Den elev der først siger betydningen, vinder sedlen. Er resten af gruppen i tvivl om oversætteren har ret, slås ordet op. Er ordet oversat forkert, lægges sedlen tilbage i bunden af bunken. Det samme sker hvis ingen i gruppen kan oversætte ordet: Slå det op, og læg det herefter tilbage i bunken. Vinderen er den der har vundet flest sedler, når alle sedler er forklaret. En lille udvidelse er at bytte bunke med en anden gruppe efter endt omgang. Tak til Stinna for den ide som i øvrigt også anvendes i vores bog Open Wide.
  3. Kims leg kan også spilles med gloser. Efter endt forløb samler jeg nogle gange op på centrale gloser ved at vise mine elever 30 gode gloser fra emnet. (Eller rettere, når jeg arbejder med denne øvelse, viser jeg dem faktisk løbende disse gloser. Især har jeg brugt øvelsen til at træne litterære analyseudtryk og litterære virkemidler med, og så laver jeg faktisk øvelsen med samme gloser ret jævnligt). De får nu 30 sekunder til at studere de 30 gloser (der er ingen oversættelse eller forklaring med, kun gloser), og herefter får de sammen med en makker 2 minutter til at skrive så mange af gloserne som de kan huske, ned på et A3-ark. Gloserne skal skrives lidt hulter til bulter på arket. Herefter ser vi hvem der kunne huske flest. Nu skal eleverne så alle rejse sig op, men lade A3-arkene med gloser ligge, og de skal nu gå rundt og skrive forklaringer eller oversættelser til gloserne på de andres A3-ark. Jeg plejer at sige at de kun må oversætte en glose pr. ark før de skal bevæge sig videre. Jeg går selv rundt og tjekker oversættelserne, og er en oversættelse forkert eller en forklaring upræcis, sætter jeg en cirkel om glosen, som indbyder andre elever til at korrigere den. Jeg samler op ved at tage fat i de gloser jeg har oplevet oversættelsesproblemer med.
  4. Chuck Sandy præsenterer på iTDi Blog 4 sjove gloseøvelser til at træne de 570 ord fra AWL (Academic Word List), som han fik sine elever til at lære. Ud over øvelserne kan du også læse om hvordan det gik med dette projekt, og det er faktisk noget jeg rigtig godt kunne tænke mig at prøve af i min næste engelskklasse når jeg engang kommer tilbage fra barsel.
  5. journal-jar

    Journal Jar

    Skriv med ordene. Det er selvfølgelig ikke nok bare at se og forklare eller oversætte en glose. Den skal bruges i kontekst. Få skrevet centrale gloser op på tavlen i løbet af timen, og bed til sidst elever skrive resumeer af timen hvor mindst x antal gloser fra tavlen skal indgå. Eller giv dem gloselisten fra teksten, og bed dem skrive resumeer af teksten med et vist antal gloser fra listen. For at sparke kreativiteten i gang kan du også give eleverne et emne fra Journal Jar og bede eleverne skrive en lille tekst mindst x antal af de nye gloser indgår.

  6. Mangler du et lille testark til glosetræningen, kan du måske bruge dette fra ESL Library. Her kan du enten selv vælge hvilke gloser eleverne skal definere og skrive sætninger til, eller du kan uddele arket og lade eleverne selv udfylde det hele. Eleven må selvfølgelig slå glosen op, men gør eleven dette, skal det markeres med en stjerne. Herefter afleveres arket til dig. Du retter arket og laver et nyt ark hvor kun gloserne der skulle slås op, og gloser der var forkert forklaret eller anvendt, er på. Disse skal nu igen forklares og bruges. Man må stadig slå op, men så skal stjernen anvendes. De nye tomme pladser udfylder du enten med nye gloser der skal læres, eller du lader eleven udfylde dem. På den måde udskiftes alle lærte gloser altså med nye.
  7. Uden for kontekst kan det være interessant at træne synonymer for netop at træne det mere nuancerede ordforråd. Bed eleverne finde på så mange synonymer eller næsten synonymer som muligt for ord som fx happy, sad, good, bad, house, girl, boy, small, big, stupid, take, give, osv. Man kan jo gøre det til en lille konkurrence om hvem der kan finde flest. Herefter skal eleverne dele gloserne ind i en rangliste. Listen med synonymer for ’happy’ skal for eksempel starte med den mindst glade og slutte med den mest, og ranglisten med synonymer for ’house’ starter med det mindste og slutter med det største.
  8. Her har jeg tidligere blogget om at bruge de mange synonymlister fra Daily Writing Tips til glosetræning. Og i dette indlæg kan du hente yderligere 6 ideer.

Øvelser til forbudte reklamer

banned symbol

© Vince fra Flickr

Forleden blev der på Facebookgruppen Engelsklærere på de gymnasiale uddannelser  linket til denne serie om 19 forbudte og kontroversielle reklamer (tak for det, Chanett Dichmann Karlsen). Teksten til linket lød at der her var materiale til mange gode samtaleøvelser, så den udfordring tager jeg op og kommer med mine ti forslag til øvelser (mundtlige såvel som skriftlige) som billederne kan bruges til.

  1. Bed eleverne brainstorme på kvaliteter i en reklame. Hvad skal der til før en reklame er god? Alle forslag kommer op på tavlen, og i mindre grupper skal eleverne nu diskutere sig frem til en rangorden af disse kvaliteter: Hvilken er vigtigst, og hvilken er mindst vigtig, og hvorfor? Herefter ser gruppen reklamerne, og de diskuterer i hvor høj grad den enkelte reklame lever op til deres rangordnede krav for en god reklame. Reklamerne rangordnes også fra den bedste til den mindst vellykkede. Grupperne præsenterer slutteligt deres valg af bedste og mindst vellykkede reklame på klassen og argumenterer for deres valg.
  2. Eleverne forestiller sig at de er kampagnemænd der har udtænkt en udvalgt reklame og nu skal sælge reklamen til organisationen/firmaet der har bestilt den.
  3. Eleverne vælger individuelt den reklame de synes bedst om (skal printes ud), og nu går de rundt i klassen og forklarer deres valg til forskellige klassekammerater. Kriterierne kan være alt fra den æstetisk smukkeste til den mest provokerende, den sjoveste eller noget helt fjerde. Øvelsen kan udvides ved at eleverne bytter reklamer, så eleverne nu skal forklare en anden elevs valg: ”Peter chose this ad because…..”
  4. Eleverne skriver et forsvar for deres yndlingsreklame som skal redde reklamen fra at blive forbudt af myndighederne.
  5. Eleverne skriver et brev til myndighederne der harcelerer over (en af) reklamerne i det offentlige rum og forlanger at myndighederne reagerer.
  6. Opstil en paneldebat. 5 elever udvælges til at påtage sig følgende roller: En mor der er provokeret over disse reklamer, en reklamemand der står bag, et firma/en organisation der har valgt at bruge reklamen, en repræsentant fra myndighederne og en kunsthistoriker/kunstner der ser reklamen fra en æstetisk vinkel. Resten af klassen forbereder spørgsmål til deltagerne i panelet (alle skal forberede mindst et spørgsmål til hver paneldeltager) mens paneldeltagerne forbereder sig på hvilke holdninger de vil indtage, og hvordan de vil besvare eventuelt kritiske spørgsmål. Man kan med fordel dublere panelet og skifte det ud halvvejs.
  7. Del eleverne ind i par eller mindre grupper med forklaringer på hvorfor de forskellige reklamer er blevet forbudte (du behøver jo ikke tage alle 19 reklamer med). Print de udvalgte reklamer ud og hæng dem rundt om i klassen. Eleverne skal nu gå rundt og matche deres bud på forklaring med reklamen. Der samles op ved at et eller to udvalgte par forklarer deres bud for resten af klassen inden læreren afslører svaret.
  8. Eleverne deles ind i par. For hver runde af denne øvelse skal der bruges to forskellige reklamer, så hver andet par har den samme reklame. Først diskuterer parret hvorfor mon denne reklame er blevet gjort forbudt. Herefter bytter de reklame med naboparret, som havde den anden reklame. De gentager øvelsen og bliver enige om en grund til forbuddet. Nu sammenligner de to par så deres grunde for forbuddet af begge reklamer. Er de enige? Endelig høres forskellige bud på klassen hvor læreren be- eller afkræfter.
  9. Overstående øvelse kan varieres ved at eleverne diskuterer hvad reklamerne overhovedet reklamerer for (dette kræver at afslørende elementer som fx logoer i enkelte reklamer fjernes).
  10. Vis en af reklamerne på klassens projektor, og bed alle eleverne skrive et ord de tænker på (giv dem eventuelt en specifik ordklasse). Få gloserne op på tavlen, og del nu klassen ind i par. Tag en glose ad gangen, og giv parrene 2 minutter til at finde på så mange synonymer for glosen som muligt. Saml op ved at få synonymerne op på tavlen.

Og husk endelig at sige til eleverne at der selvfølgelig ikke må tales et eneste ord dansk, og ”don’t kill the conversation”.

Oprydning på bloggen

Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.

 

Publikationer

Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.

 

Links

Mangler du ideer til din Shakespeare-undervisning? Så klik ind på Folger Shakespeare Library.

ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.

Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.

Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.

Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.

Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.

Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.

Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.

Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.

 

Indlæg der burde være populære

Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:

Hold eleverne i gang 1-3: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Hold eleverne i gang 4-5: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Art mobs: Lav jeres egne podcastsserie som f.eks. audio guides til et museum.

Lad eleverne skrive deres egen litteraturhistorie. Et større projekt som synes oplagt i som et innovationsprojekt.

Klik ind på dette indlæg, og læs om hvordan du kan bruge Teaching Channel til blandt andet at få ideer til at gå til lyriklæsning på.

Mangler du ideer til hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet? Læs dette indlæg.

Små farvede sedler

post itsPå det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:

  1. Opsamling på emne. Eleverne fik til opgave hjemmefra at skrive tre centrale stikord til hver af de læste tekster i et forløb. Disse stikord skulle skrives på sedler, da vi mødtes på klassen: Hver seddel skulle indeholde de tre stikord til én tekst, så hver elev skulle udfylde 7 sedler svarende til de 7 tekster vi havde læst. I grupper af tre eller fire skulle eleverne nu på skift læse deres stikord højt mens resten af gruppen gættede teksten som stikordene omhandlede. Det var selvfølgelig ikke nok bare at gætte teksten, men man skulle begrunde sit gæt. På den måde reflekterede eleverne over hvad de forskellige tekster faktisk repræsenterede. Herefter ville jeg have haft eleverne til at skrive det rigtige svar under de tre stikord på hver seddel og så bytte sedler med en anden gruppe, men det nåede vi ikke. Her kunne oplæseren af en seddel så fungere som dommer mens de to-tre andre gruppemedlemmer gættede sedler og tekster.
  2. Glosetræningsøvelse. Fra en læst tekst skulle eleverne udvælge 7 gloser som de enten ikke selv kendte (og gerne ville lære), eller som de mente kunne volde andre problemer. Eleverne skrev nu deres 7 gloser på sedler. En glose pr. seddel, og man skulle altså ikke skrive en oversættelse eller noget, kun glosen. I grupper af tre eller fire blandede eleverne alle deres 21-28 kort, og nu skiftedes de til at trække en glose. Den person i gruppen der først kunne oversætte glosen til alles tilfredsstillelse, fik kortet. Kunne ingen i gruppen oversætte ordet, skulle ordet slås op, og kortet placeres nederst i bunken igen. Vinderen var den person der, efter alle kortene var oversat, havde vundet flest. Som en udvidelse byttede grupper også kort efterfølgende. Det er ikke min idé. Jeg har stjålet den fra min kollega, Stinna, som er en af forfatterne på vores kommende bog Open Wide.
  3. Brainstorm. Jeg har brugt sedlerne til at lade eleverne brainstorme løsningsforslag til den perfekte analysemodel. Eleverne skrev  forslag ned på analysegreb som ville skulle med i en digtanalysemodel. Herefter blev de sat i mindre grupper hvor de nu skulle sortere deres sedler og organisere dem, så disse blev udgangspunkt for gruppens forslag analysemodel. Det kan du læse nærmere om i dette indlæg om mit forløb om British Sonnets.

Videolicious i undervisningen

videoliciousFor nogle uger siden var jeg inviteret til at holde oplæg på Viborg Gymnasium og HF, og efterfølgende fik jeg et lille tip om Videolicious. Navnet virkede lidt bekendt, men det er ikke en tjeneste jeg selv har brugt. Jeg fandt dog ud af at jeg har nævnt den i et enkelt indlæg for 4 år siden her.

Nu er jeg ikke selv den lykkelige ejer af en iPhone, men jeg har en iPad (app’en eksisterer vist ikke til Android) og har prøvet tjenesten af bare for mig selv. Det er let (og rigtig mange elever har faktisk iPhones/iPads med i skole). Eleverne kan enten tage billeder som sammensættes til et slideshow med musik og elevernes egen tale ind over. Eller eleverne kan optage en lille film med app’en. Filmene kan vist ikke være mere end 60 sekunder og ikke indeholde mere end 10 separate billeder i gratisversionen. Fordelen er at resultatet er meget nemt at dele: Enten uploades produktet på Facebook, på Youtube, Twitter eller sendes som mail.

Så her er fem hurtige ideer til hvordan Videolicious kan bruges i undervisningen.

  1. Elever laver en oplæsning af en tekst akkompagneret af billeder og musik – enten deres egne tekster eller tekster gennemgået i undervisningen, som de skal øve intonation af (tak, Sille!).
  2. Eleverne laver (korte) instruktionsvideoer over givne emne. Jeg vil gerne have mine elever til at lave forklaringer af fejlsætninger i engelsk, som ikke må vare mere end et enkelt minut. I dansk vil jeg på samme måde bede eleverne bruge Videolicious til at lave 1-minutsfilm om de mest gængse grammatiske problemer de har, så som nutids-r, hans/sin, ene-ende osv.
  3. Eleverne laver film om de litterære perioder gennemgået i dansk-historie oversigtsforløbet. Enten giver læreren dem billederne de skal tale ud fra ved hver periode, eller eleverne skal selv finde dem.
  4. Eleverne laver refleksionsøvelser med Videolicious efter et gennemgået emne (eller en gennemgået time): De finder fem repræsentative billeder for det gennemgåede stof og forklarer hvorfor disse billeder er relevante i forhold til emnet/teksten/timen. Filmen bruges altså som en slags ’hvad har jeg lært’-film. Læreren kan jo også udstikke de fem-ti billeder og bede eleverne forklare disse i en sammenhængende Videolicious. I den forbindelse kunne det måske også være anvendeligt i fremmedsprog at give eleverne billeder der sammen fortæller en historie, og denne historie skal eleverne så digte og indtale.
  5. Eleverne bruger Videolicious som gloseforklaring. Eleverne udvælger 5-10 nye gloser fra dagens tekst/emne som de laver forklaringer til og vælger illustrative billeder til.

Videolicious-app’en har været nævnt på en del af de engelske og amerikanske undervisningsblogs jeg følger, men på den her kan man læse lidt mere detaljeret om app’en.

Tusind tak til Sille for at gøre mig opmærksom på Videolicious og app’ens anvendelighed i undervisningen. Og hvis man har brugt app’en i undervisningen til andre ting, så er man meget velkommen til at skrive en kommentar om dette.

Word Juggle

www.wordjuggle.com

www.wordjuggle.com

Har du hørt om Word Juggle? Det er et nyt site, udviklet af gymnasielærere på Fredericia Gymnasium, hvor du kan lave flashcards til undervisningen. Men i modsætning til andre flashcard-sites er Word Juggle bygget op omkring muligheden for at lave en bredere vifte af øvelser med disse flashcards, herunder mundtlighedsøvelser og skriftlighedsøvelser, som giver eleverne mulighed for at anvende gloserne i kontekst – noget jeg ikke rigtig synes et site som Quizlet lægger op til.

Sitet er let at anvende: Fem klik, og du har færdige øvelser som andre har lavet. Men som det oftest er med gloseøvelser, giver det mest mening at lave sine egne, så gloserne er målrettet ens egne elever.

Ideen er at man konstruerer sine øvelser for derefter at printe kortene, så eleverne samarbejder med et fysisk sæt af gloser frem for at de arbejder individuelt ved deres computere.

Word Juggle er ganske gratis, men for at kunne etablere ressourcer til at udvikle sitet yderligere, har producenterne også lavet en donationsknap hvor alle donationer er mere end velkomne. For et beskedent beløb (på 20 dollars) kan man købe et livslangt medlemskab, og det har jeg lige gjort, for jeg ville gerne have de ekstra features: At kunne slette Word Juggle-logoet fra mine kort, at kunne få direkte links til mine elevers kategorier og redigere i kategorier.

Jeg har netop produceret to sæt kort til en engelsktime hvor vi skal læse Blake’s “London”. Her skal eleverne allerførst repetere nogle gloser der har med lyrikanalyse at gøre, og disse gloser har jeg så skrevet i Word Juggle. Der er gloser inden for rytme, billedsprog og stilfigurer.

Mit første sæt kort er ’match the word and definition’. Min plan er at give eleverne hver deres kort (nogle har en glose, nogle en definition), og så skal de ellers op og stå og finde deres makker ved netop at diskutere betydningen af deres kort.

Herefter får eleverne i grupper et nyt sæt kort, men her er det bare gloserne uden forklaringer. Ved netop at diskutere glosernes betydning igen (og altså repetere disse), skal de nu sortere ordene ind i de tre kategorier: rytme, troper og figurer.

Vi skal nu arbejde med nærlæsning hvor eleverne skal identificere forskellige ‘poetic devices’ i teksten, og vi diskuterer disse i forhold til tolkningen af digtet (hvordan er disse troper og figurer med til at understøtte stemningen i digtet, og hvilket billede er metaforbrugen med til skabe af London?)

Når vi har analyseret og fortolket digtet, slutter vi timen af med igen at se på alle gloserne, og eleverne skal nu i grupper lægge Word Juggle-kortene i rækkefølge ud fra hvilke gloser var mest relevante for timen i dag. Dette samler vi så endeligt op på.

Jeg glæder mig til at prøve Word Juggle-kortene af om halvanden uge.

15 ideer til at aktivere hurtige elever

På Facebook-gruppen for engelskundervisere så jeg et spørgsmål der drejede sig om hvordan man aktiverer de elever som bliver hurtigere færdige end andre elever. Altså, hvilke små (kontekstrelevante?) øvelser kan man sætte disse elever til at lave mens de andre elever bliver færdige. Nu var det i engelskgruppen jeg så spørgsmålet, så engelsk er mit udgangspunkt, men nogle af øvelserne må kunne være relevante for andre (sprog)fag også. Og jeg har prøvet at dele forslagene ind i to kategorier: Som pause fra grammatikøvelser, og som pause fra tekstlæsning (fx arbejdsspørgsmål). Det giver ikke helt mening kun at skelne sådan, men det hjalp mig med det kontekstrelevante selvom nogle af ideerne selvfølgelig kan bruges i begge tilfælde hvis ikke øvelsen behøver at ligge direkte i forlængelse af den opgave eleven er blevet færdig med.
Her kommer mine 15 forslag.

Det er grammatikøvelser, eleven er hurtigt færdig med

1) Luk computer/grammatikbog/læg ark væk/vend dig væk tavlen, og skriv reglen for det grammatiske fænomen I lige har arbejdet med, ned på et stykke papir. Hæng det på opslagstavlen.

2) Rejs dig op og stil dig til rådighed for klassekammerater, der måtte have brug for hjælp med øvelsen.

3) Lav en lille quiz over det grammatiske fænomen I har arbejdet med, til dine kammerater på www.testmoz.com.

4) Skriv fejlsætninger til dine klassekammerater. Du skal selv kunne komme med den perfekte grammatiske forklaring af fejlene.5) Hvad er det næste grammatiske emne du gerne vil arbejde med? Skriv en seddel med dette til din lærer. Prøv også at skrive hvad du ved om emnet – og hvad du synes du mangler at vide.

6) Vent på at en kammerat også bliver færdig. Spil så et slag ’quick, say the opposite’ hvor din lærer har klippet en lang række gloser ud, og du og din partner nu skiftes til at læse en glose op for hinanden og sige det modsatte. Gloser til øvelsen kan fx findes her

7) Test og træn dit ordforråd her, her, her, her, her, her, her eller her.

8) Spil et hurtigt spil Whizz Words.

9) Lyt til en interessant TED-talk , fx er TED-ed videoerne af passende længde og meget fyndigt formuleret.

10) Lav en fyldeøvelse på Lyrics Training.

Det er arbejdsspørgsmål til en tekst, eleven er hurtigt færdig med

11) Skriv dine svar sammen i et resume på præcist 150 ord.

12) Omformuler tekstens tema til et dilemma a la Mads og Monopolet . Forbered dig på at være Mads i en diskussion af dette dilemma.

13) Skriv en indledning til en stil der skulle handle om denne tekst.

14) Kig på arbejdsspørgsmålene én gang til. Kig rundt på dine klassekammerater. Hvad tror du de har svaret? Skriv evt. hvad du mener de har svaret.

15) Research på teksten/forfatteren. Hvad kan du finde?

Og så har jeg skrevet om pausespil til både engelsk og dansk her.

Nåja, og efter at have brugt ca. halvanden time på dette blogindlæg opdagede at jeg har blogget om præcis det samme for 2,5 år siden her.

EP

Lexicon

Copyright: Richard Ingram

Min kære mor er tidligere lærer, og selvom hun efterhånden for mange år siden har lagt lærergerningen bag sig, ender hun alligevel ved engang imellem med at købe ’educational games’ som hun tænker kan stimulere børnebørnene. Hun har sidst købt Lexicon, som jeg straks har fundet og taget med hjem til min materialesamling, så mine engelskelever kan få lov at spille spillet i skoleårets sidste engelsktime . Spillet består af 52 spillekort:

A=4; B=1; C=1; D=1; E=4; F=1; G=1; H=3; I=4; J=1; K=1; L=3; M=1; N=1; O=3; P=1; Q=1; R=3; S=3; T=3; U=3; V=1; W=3; X=1; Y=1; Z=1; joker=1

Desuden har hvert bogstav en værdi:

A, E, I= 10 point

B, F, X, Z = 2 point

C, H, K,L, M, N, O, P, R, S, T, U, W = 8 point

D, J, V = 6 point

G, Q, Y = 4 point

Joker= 15 point

Der er flere forskellige variationer af spillet og flere forskellige regelsæt. Her kommer to.

1) Spil lexicon lidt a la scrabble. Hver spiller får 10 kort, og første spiller lægger nu et ord på mindst to men ikke mere end 4 bogstaver. Runden er slut, når en spiller har lagt alle sine kort, og de resterende spillere tæller nu deres point på hånden sammen. Når en spiller når 100 point, er spillet slut, og vinderen er den med færrest point.

2) Denne version handler om at danne ord i en tabel. Tegn en tabel med fem gange 5 felter. Bland kortene og vend et kort ad gangen. Når et kort er vendt, placerer deltagerne dette bogstav der hvor de ønsker i deres tabel. Når alle har placeret bogstavet vendes det næste kort. Fortsæt til 25 kort/bogstaver er vendt. Ideen er selvfølgelig at deltagerne skal forsøge at danne så mange ord som muligt (læses fra venstre til højre, enten lodret eller vandret). Bogstaverne skal placeres med det samme de vendes og man må selvfølgelig ikke flytte rundt på bogstaberne undervejs. Ord på 5 bogstaver giver 10 point, 4 bogstaver giver 7 point, 3 bogstaver giver 3 point og 2 bogstaver giver 1 point. Jokeren kan tælle som hvilket som helst bogstav den enkelte spiller ønsker.

Regler for orddannelser er selvfølgelig de samme som ved Scrabble. God fornøjelse.

EP