Category Archives: grammatik

Julekalender 2017 – 4. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Som engelsklærer kan man altid få eleverne til at spille et godt spil Game of Goose. Jeg har engang fået en grammatikspilleplade, som jeg, let modificeret afhængig af årgang og niveau, stadig bruger. Svarer man forkert på et spørgsmål, er det tilbage til start, uanset hvor på pladen man står. Som præmie kan man jo udlodde et gavekort på udsættelse af en stil.

Grammatik: need to know – nice to know

Jeg har aldrig været ret god til at differentiere min grammatikundervisning, forstået på den måde at selvom jeg kan gennemgå grammatik i forskellig hastighed for forskellige elever, har jeg alligevel haft en tendens til at forvente at alle skulle kunne beherske samme perfekte svar. I stedet for at stille forskellige barrer op for forskellige elever har mit udgangspunkt altid været at de skulle lære det samme. Og selvfølgelig skal også de grammatisk svageste elever have gennemgået undtagelser og spidsfindige grammatiske forklaringer, men nogle gange forvirrer disse altså mere end de gavner, og så er det min klare oplevelse at nogle elever simpelthen står helt af grammatikundervisningen.

Inspireret af et grammatikkursus jeg var på forleden om ’less is more’  i grammatikundervisningen, fik jeg lyst til at prøve at lave en oversigt over de mest grundlæggende grammatiske regler, og hvad elever skal vide om disse som et absolut minimum, og hvad der skal til for at kunne skrive den rigtig gode grammatiske forklaring på en fejlsætning.

Det blev til et 4×2 sider inden for verbalsystemet, substantiverne, adjektiv/adverbier, ordstilling og pronominer. Oversigten kan hentes under materialer.

Når jeg starter med min nye studieretningsklasse med engelsk på B-niveau, vil jeg gennemgå regler i chuncks, som jeg plejer, og når vi er igennem fx verbalsystemet, vil jeg så teste eleverne med noget der ligner fejlsætninger fra delprøve 1, og eleverne må så bruge skemaet som hjælpemiddel. De får skemaerne printet ud (printet på begge sider og et ark til hvert område), og når vi har været hele baduljen igennem og skal begynde at træne rigtige eksamensopgaver, må de i første omgang gerne støtte sig til arkene. Senere kan de også rette selv med arkene, som måske også kan hjælpe dem til at forstå deres eget grammatiske niveau.

Derudover har jeg skrevet (næsten) samtlige fejlsætninger fra de sidste 5 års eksamensopgaver over (og tilføjet nogle af mine egne) og lavet need to know-, ought to know– og nice to know-besvarelser til hver fejlsætning. Jeg har printet på begge sider af papiret, lamineret og klippet ud, og jeg nu har mine hundredenoget fejlsætninger med forklaringer i en plasticlomme. De ser sådan her ud (i denne prototype blev der lige klippet lidt at de første bogstaver i venstre side. Det skulle være rettet):

 

 

 

 

 

I hver time skal eleverne i par trække tre fejlsætninger, som de forklarer for hinanden, og ved at vende sedlen om kan de tjekke deres svar (og hvilket niveau besvarelsen er på).

Der vil givet vis være forklaringer mange læsere kunne gøre mere præcise og mere korrekte end mig, og man er meget velkommen til bare at downloade og lave om som man vil.

Mange af sætningerne drejer sig om grundlæggende kongruensfejl og fejl i adjektiv/adverbium, men da sætningerne i 90% af tilfældene kommer direkte fra STX-eksamen på B-niveau de sidste 5 år, siger det altså også noget om hvor hyppigt lige præcis disse fejltyper optræder (og jeg har endda smidt flere fejlsætninger med kongruens og adjektiv/adverbium væk og erstattet dem med andre).

Min grammatiske oversigt og fejlsætninger med forklaringer kan findes under materialer. Man skal være opmærksom på at fejlsætninger og forklaringer er designet i 14 sæt, hvert bestående af to sider, der passer sammen, så man skal printe på begge sider for at få fejlsætning på den ene side og svar på den anden. Det kan være de skal hentes ned som Word-dokument for at proportionerne passer. Print- og klippearbejdet må man så selv stå for.

Som altid har jeg været en skovl til det med korrekturen. Den må man selv lige tjekke efter.

Teaching Grammar To The Test

20161128_12001620161128_115953Mine elever går frygtelig meget op i fejlsætningsopgaven i delprøve 1 i skriftlig engelsk. Og selvom de selvfølgelig skal trænes denne disciplin også, kommer den tit til at fylde for meget, synes jeg, i forhold til de dele af den skriftlige eksamen der alt andet lige vægtes noget højere, nemlig det sammenhængende essay. Nå, men min kollega, Stinna, fandt på en god ide, som jeg straks kopierede og har haft stor fornøjelse af lige siden.

På baggrund af en liste (som jeg har fået af Karin Sporleder-Jepsen gennem Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser) med 30 typiske grammatiske problemer på engelsk og tilhørende forklaringer har jeg lavet 30 sedler. Hver seddel er foldet på midten. På den ene side står bare en overskrift, fx ”aldrig genstandssætning efter præposition” eller ”adjektiver kræver støtteord” eller ”verbalkongruens ved -body, -thing og -one”. På den anden side af sedlen står en uddybende forklaring af hvad denne overskrift dækker over, og hvordan dette kommer til udtryk i en korrekt sætning.

Eleverne trækker alle en tilfældig seddel og læser overskriften. Kan de komme med en uddybende forklaring og eksemplificere blot ud fra overskriften? Hvis ikke, må de vende sedlen og læse forklaring og eksempel. De vender sig nu mod en makker og fortæller hvilket grammatisk koncept de har trukket og forklarer dette for makkeren. Kan de, selv efter at have læst forklaringen og eksemplet, stadig ikke forstå det, må de spørge makkeren om han/hun kan hjælpe.

Vi samler op på klassen først ved at høre om der var nogle par der havde en seddel ingen af dem kunne forstå. Disse forklares så på klassen. Derefter peger jeg ca. tre andre elever ud som fortæller hvilken seddel de havde, og forklarer denne seddel for resten af klassen.

Og det er det. Det tager ca. 10 minutter i alt, og vi starter næsten alle timer med dette. På den måde får alle elever løbende genopfrisket forskellige grammatiske problemer, og vi får hørt et par af dem samlet også.

Ulempen er at denne type grammatikøvelse er løsrevet fra resten af undervisningskonteksten, og den bærer nok præg af ’teaching to the test’. Fordelen er at alle elever jævnligt får arbejdet med de forskellige grammatiske problemstillinger de må forventes at kunne til eksamen.

Hvis man godt kunne tænke sig denne liste med de mest gængse grammatikregler, så kan man finde den til sidst i dette skrivekompendium.

Lektie-menu

menuIdeen her har jeg set flere steder rundt omkring, men tænkte først på at gå videre med den da jeg så den i bogen 100 Ideas for Secondary Teachers af Ross Morrison McGill. Ideen går ud på at lave et menukort med lektiemuligheder, og eleverne får altså selv lov til at vælge hvordan de vil arbejde med lektien. Man kan lave ca. 30 retter på sit menukort, og disse kan være delt ind i forskellige emner (jeg har delt mit menukort ind i litterær analyse, glosetræning, grammatik og periode-/emneintroduktion). Og man kan selvfølgelig fortælle eleverne hvad de må vælge fra, eller at de skal kombinere to områder.

Ved litterær analyse, periode-/emneintroduktion og måske endda grammatikarbejde kan man så på klassen samle op ved at starte med at sætte eleverne i grupper hvor de præsenterer resultatet af deres hjemmearbejde. Ved glosearbejde giver det måske bedre mening at bede eleverne aflevere deres produkter.

Her er mit forslag til et menukort med 30 retter. Har du forslag til tilføjelser, vil jeg meget gerne have fingre i dem, og du skal være mere end velkommen til at skrive sådanne i kommentarfeltet.

 

Litterær analyse

  1. Udvælg fem centrale citater fra teksten, som du vil udlægge for dine kammerater.
  2. Find på tre spørgsmål til teksten, der lægger op til fortolkning.
  3. Skriv en fortolkning af teksten på ca. 5 linjer efter endt læsning.
  4. Find tre eksempler på tekstens sammenhæng med perioden/forfatterskabet/temaet
  5. Skriv tre adjektiver til at beskrive karaktererne/miljøet/sproget.
  6. Lav en tegning der illustrerer det du forestillede dig mens du læste.
  7. Del teksten ind i afsnit, og giv hvert afsnit en passende overskrift.
  8. Se på titlen inden du læser, og kom med to forslag til hvad denne titel peger i retning af. Mens du læser, skal du finde beviser/modbeviser på dine to forslag.
  9. Lav en liste med fem centrale handlingsnedslag i teksten. Vær klar til at forklare hvorfor disse fem nedslag er de vigtigste.
  10. Find to årsag-virkning-forhold i teksten. Forklar disse.

Glosearbejde

  1. Understreg fem gloser du ikke kender, og skriv et gæt på deres betydning ud fra konteksten. Slå op for at tjekke efter.
  2. Udvælg tre gloser du ikke (rigtig) kender, men som du gerne vil kende. Slå dem op, og formuler to sætninger med hver af de tre gloser.
  3. Vælg tre lidt særlige gloser du kender i teksten. Skriv så mange synonymer for hvert af ordene, som du kan komme i tanke om.
  4. Find en tilfældig sætning i teksten. Find antonymer til alle ordene i sætningen.
  5. Lav en glosequiz til dine klassekammerater med 10 gloser fra dagens tekst, fx i Quizlet eller på Testmoz.

Grammatik

  1. Læs om emnet i din grammatikbog, og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  2. Find en Youtube-video der forklarer emnet, og forbered dig på at genfortælle for dine klassekammerater.
  3. Find en PowerPoint der forklarer emnet, læs den grundigt igennem og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
  4. Kig på en tekst, og find alle de steder hvor det grammatiske emne forekommer.
  5. Lav øvelser fra grammatikbogen.

Periode-/emneintroduktion

  1. Google emnet og skriv mindst 10 informationer ned om emnet fra 10 forskellige sites. Husk at notere kilderne.
  2. Find den bedste Youtube-video der introducerer emnet. Hvorfor er denne video god?
  3. Læs løs om emnet i 20 minutter. Herefter skal du skrive 10 linjer der sammenfatter hvad du har lært om emnet.
  4. Lav en quiz med 5-10 spørgsmål om emnet, fx på Kahoot eller Testmoz.
  5. Find tre artikler/tekster om emnet. Læs dem, og giv dem hver en karakter mellem 1-5 hvor 1 er en både velformidlet og oplysende artikel. Hvad begrunder du dine karakterer med?
  6. Efter at have læst om emnet skal du skrive 3 spørgsmål til elementer du stadig ikke forstår om emnet, eller noget inden for emnet du gerne vil vide mere om.
  7. Skriv to årsag-virkning-forhold ned inden for emnet.
  8. Læs løs, og lav et mindmap ud fra mindst ti stikord om emnet.
  9. Din lærer har givet dig en liste med centrale begreber inden for dette tema. Læs løs, og find ud af hvilken rolle disse begreber spiller i emnet.
  10. Lav en top ti over de centrale stikord for dette emne.

Twitter Magnets

twittermagnetsTwitter Magnets  er en variant af WordMagnet-spil, hvor elever kan sammensætte sætninger ud fra en række givne ord. Twitter Magnets lader sig forbinde direkte til Twitter, hvor man altså kan poste resultatet hvis man ønsker det. Men det behøver man jo ikke.

Elever kan bruge Twitter Magnets til at skrive små one-liners som opsamling på en tekst eller et tema. Eller de kan skrive små digte.

Men jeg vil gerne bruge det som grammatik-træning: Et af mine klasssiske spil som jeg tit hiver op af tasken når der er lige er 10 uforberedte minutter tilbage af en time, er CountDown hvor elever skal danne det længst mulige ord (og så mange som muligt) ud af en stribe bogstaver. Med Twitter Magnets kan man lave den samme øvelse bare med sætninger. Her viser jeg så eleverne ordene på klassens projektor, og de skal nu dannes til sætninger. Parret med den længste, grammatisk korrekte sætning får point. Og er der grammatiske fejl i sætningerne, gennemgår vi selvfølgelig disse.

Hvis du har flere gode ideer til bruges af Twitter Magnets, hører jeg selvfølgelig hellere end gerne herom i kommentarfeltet.

Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer

National Punctuation Day

national punct day

Fra: Flickr

Ifølge visse kilder var det National Punctuation Day den 24. september. Det postede ESL Library  et indlæg om, som kan læses her. Indlægget indeholder en stribe artikler om hvordan forskellige tegn bruges korrekt, og her kommer fem forslag til at bruge sidens forklaringer til at træne tegnsætning med eleverne.

  1. Uddel indlæggene fra siden til eleverne i grupper, og lad dem omsætte forklaringerne til en lille video og lave tilhørende øvelser, som deles med resten af klassen.
  2. Giv eleverne et emne fra Journal Jar, og lad eleverne skrive tekster hvor de demonstrerer at de har forstået reglerne. Sig til eleverne at de skal anvende x antal bindestreger, y antal opremsningskommaer og z antal komma omkring parentetiske relativsætninger.
  3. Bed eleverne forklare brugen af komma eller bindestreg i den tekst I arbejder med, ud fra de regler I har læst om. Holder forfatteren sig til reglerne, eller brydes de?
  4. Bed eleverne se på deres seneste aflevering. De skal nu rette den igennem for tegnsætning, og de skal i et kommentarfelt forklare brugen af samtlige tegn. Altså, hvad er reglen for det enkelte komma der er sat?
  5. Er der noget omkring tegnsætning der mangler på ESLs side? Lad eleverne skrive de artikler om tegnsætning som de (eller du) mener der mangler.

Oprydning på bloggen

Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.

 

Publikationer

Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.

 

Links

Mangler du ideer til din Shakespeare-undervisning? Så klik ind på Folger Shakespeare Library.

ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.

Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.

Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.

Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.

Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.

Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.

Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.

Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.

 

Indlæg der burde være populære

Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:

Hold eleverne i gang 1-3: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Hold eleverne i gang 4-5: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Art mobs: Lav jeres egne podcastsserie som f.eks. audio guides til et museum.

Lad eleverne skrive deres egen litteraturhistorie. Et større projekt som synes oplagt i som et innovationsprojekt.

Klik ind på dette indlæg, og læs om hvordan du kan bruge Teaching Channel til blandt andet at få ideer til at gå til lyriklæsning på.

Mangler du ideer til hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet? Læs dette indlæg.

Word Juggle

www.wordjuggle.com

www.wordjuggle.com

Har du hørt om Word Juggle? Det er et nyt site, udviklet af gymnasielærere på Fredericia Gymnasium, hvor du kan lave flashcards til undervisningen. Men i modsætning til andre flashcard-sites er Word Juggle bygget op omkring muligheden for at lave en bredere vifte af øvelser med disse flashcards, herunder mundtlighedsøvelser og skriftlighedsøvelser, som giver eleverne mulighed for at anvende gloserne i kontekst – noget jeg ikke rigtig synes et site som Quizlet lægger op til.

Sitet er let at anvende: Fem klik, og du har færdige øvelser som andre har lavet. Men som det oftest er med gloseøvelser, giver det mest mening at lave sine egne, så gloserne er målrettet ens egne elever.

Ideen er at man konstruerer sine øvelser for derefter at printe kortene, så eleverne samarbejder med et fysisk sæt af gloser frem for at de arbejder individuelt ved deres computere.

Word Juggle er ganske gratis, men for at kunne etablere ressourcer til at udvikle sitet yderligere, har producenterne også lavet en donationsknap hvor alle donationer er mere end velkomne. For et beskedent beløb (på 20 dollars) kan man købe et livslangt medlemskab, og det har jeg lige gjort, for jeg ville gerne have de ekstra features: At kunne slette Word Juggle-logoet fra mine kort, at kunne få direkte links til mine elevers kategorier og redigere i kategorier.

Jeg har netop produceret to sæt kort til en engelsktime hvor vi skal læse Blake’s “London”. Her skal eleverne allerførst repetere nogle gloser der har med lyrikanalyse at gøre, og disse gloser har jeg så skrevet i Word Juggle. Der er gloser inden for rytme, billedsprog og stilfigurer.

Mit første sæt kort er ’match the word and definition’. Min plan er at give eleverne hver deres kort (nogle har en glose, nogle en definition), og så skal de ellers op og stå og finde deres makker ved netop at diskutere betydningen af deres kort.

Herefter får eleverne i grupper et nyt sæt kort, men her er det bare gloserne uden forklaringer. Ved netop at diskutere glosernes betydning igen (og altså repetere disse), skal de nu sortere ordene ind i de tre kategorier: rytme, troper og figurer.

Vi skal nu arbejde med nærlæsning hvor eleverne skal identificere forskellige ‘poetic devices’ i teksten, og vi diskuterer disse i forhold til tolkningen af digtet (hvordan er disse troper og figurer med til at understøtte stemningen i digtet, og hvilket billede er metaforbrugen med til skabe af London?)

Når vi har analyseret og fortolket digtet, slutter vi timen af med igen at se på alle gloserne, og eleverne skal nu i grupper lægge Word Juggle-kortene i rækkefølge ud fra hvilke gloser var mest relevante for timen i dag. Dette samler vi så endeligt op på.

Jeg glæder mig til at prøve Word Juggle-kortene af om halvanden uge.

anvendt grammatikrepetition – og ditto refleksion

Jeg vil gerne løbende have eleverne til at reflektere over de grammatiske regler vi har arbejdet med, og ikke kun når vi lige er ved at gennemgå dem – eller taler om tilbageleverede stile. Så jeg har i to forskellige klasser lige lavet følgende øvelse.
Eleverne brainstormer på alle de grammatiske regler de kan, fx “s på det finitte verbum i nutid i 3. person ental”, eller “præpositioner kan ikke følges at that-sætninger eller infinitiver, men må omskrives med gerundium eller med ’the fact’, eller præpositionen må slettes”, eller “adjektiver beskriver substantiver og pronominer mens adverbier beskriver alle andre ordklasser”, eller “adjektiver skal altid have støtteord på engelsk” osv osv osv. ALT hvad de kan huske af grammatik.
Jeg skriver bare deres regler på tavlen. (I disse to tilfælde sørgede jeg faktisk for at tage billeder af de overfyldte tavler og skrive disse rene, for så kan vi lave øvelsen igen hvor de så skal føje endnu flere regler til de allerede nævnte).
Herefter skal de så nærstudere et eller to afsnit af en tekst som vi arbejder med. Og nu skal de forsøge at demonstrere så mange af reglerne fra tavlen som muligt med dette lille tekstuddrag. Dette gør de i par, og så samler vi op på klassen, hvor alle reglerne skal bevises ud fra teksten.

Og så vil jeg lige indskyde her til sidst at jeg ufortrødent fortsætter mit arbejde med omlagt skriftligt arbejde, peer-rettelser osv. på trods af denne artikel. Og jeg glæder mig til til ved juletid at kunne skrive en opdatering over dette halve års arbejde med skriftlighed.

EP