Verbets tider og former – to øvelser der ligner spil

Tense Relay Race

Træn engelskeleverne i at finde verber i bestemte former og tider ved at lave en tidsstafet. Min version her tager 15-30 minutter at udføre. Forberedelsestiden er den tid det tager at printe og klippe (få eleverne til det sidstnævnte).

Klip sedler med former og tider ud og læg dem i en bunke face down. En bunke per hold. Samtidig får hvert hold to eksemplarer af teksten. Et eksemplar skal ligge ved gruppen, og et eksemplar skal ligge oppe hos læreren.

Eleverne på holdet skiftes til at løbe op til læreren og hente en seddel fra deres bunke, og så tilbage til holdet, hvor de sammen skal finde et eksempel på tiden/formen i tekststykket. Næste elev kommer op og streger eksemplet under i teksten hos læreren og forklarer også læreren den tid/form, eksemplet skal illustrere. Er det korrekt, trækker denne elev en ny seddel og løber tilbage med til gruppen med den. Er det forkert, må man tilbage til gruppen og finde et nyt korrekt eksempel.

Slutteligt skrives alle former og tider op på tavlen, og eleverne diskuterer nu på klassen, hvordan de kunne identificere hver enkelt tid/form.

Præsens Præteritum plusquamperfektum Perfektum participium
hovedverbum hjælpeverbum futurum passiv
aktiv Perfektum Udvidet tid Simpel tid

 

Tense Transformers

Bed eleverne skrive en sætning i et af verbets centrale tider (præsens, præteritum, perfektum, plusquamperfektum, futurum) øverst på et stykke papir. Man skal IKKE skrive på, hvilken tid er valgt. Papiret sendes nu til sidemanden, som skal omskrive sætningen til en anden af hovedtiderne. Man vælger selv, hvilken tid man vil omskrive til. Og så sendes sedlen videre og skal igen omskrives til en ny tid. Men den nye skribent skal selvfølgelig først identificere, hvilke tider allerede er anvendt, så man ikke kommer til at gentage en tid.

Når alle fem tider er dannet, sendes sedlen tilbage til den oprindelige skribent, som nu identificerer hver sætnings tid.

Man kan som lærer også bede hver elev skrive alle de samlede fem sætninger ind i et fællesdokument, så man hurtig får overblikket over, om der er nogle sætninger, der enten er skrevet eller klassificeret forkert, og tage en kort opsamlingsdiskussion ud fra dette. På denne måde er der ingen, der udstilles for at have skrevet forkert, for ingen ved, hvem har skrevet hvilken tid af hvilken sætning.

Escape Room med engelsk grammatik

Det er længe siden jeg har designet en ny aktivitet fra bunden, og derfor er jeg helt høj over mit første forsøg på at lave et escape room. Jeg har længe taget tilløb til det, for siden jeg først hørte om ideen i en inspirationsgruppe på Facebook, har jeg syntes, at det lød skægt, men jeg kunne slet ikke overskue, hvordan det skulle skrues sammen, så det ikke tog oceaner af tid at lave – og ikke blev kedeligt for eleverne og bare lignede dårligt camouflerede grammatikopgaver. Men jeg havde slet ikke behøvet at bekymre mig!

Jeg gik i gang en aften med at sætte nogle små grammatikopgaver sammen (noget havde jeg liggende, noget fandt jeg hurtigt på), og så skrev jeg små ledetråde til hver opgave. Der er i alt seks-syv opgaver. Jeg gad ikke knokle med lækkert design. Så lavede jeg en ny sektionsgruppe i elevernes Klassenotesbog med OneNote (for sektioner kan man nemlig låse med et kodeord), og her lavede jeg så en ny sektion for hver ’task’. Det ser sådan her ud:

Det tog mig maksimalt to timer at lave. Det der tog længst tid var at prøve at skrive ledetråde på vers, men her hjælper www.rhymezone.com heldigvis ret godt til. Opgiver man denne del, vil jeg skyde på, at man kan kreere et escape room på ca. en effektiv time.

Man kan se Josephine Eibys video-guide (fra Alinea, og man skal være logget ind), hvis man gerne vil vide hvordan man rent teknisk bærer sig ad med at lave escape rooms med hhv. Google Form eller OneNote. Der er også andre video-vejledninger at finde på Youtube – og man må selvfølgelig også gerne skrive til mig og spørge, hvis man vil lave det i Klassenotesbogen med OneNote. Og gider man ikke gøre det teknisk, kan man jo bare have opgaverne på papir – måske i kuverter – og så skal kodeordet siges til læreren. I så fald kan det være praktisk at give hver gruppe en farve, og så printe et helt sæt af opgaverne i gruppernes farver. På den måde er det let at holde styr på, hvem der er kommet til hvad.

En enkelt af mine opgave blev udleveret på papir (homofon-labyrinten), men ellers blev min version som sagt afviklet digitalt, som foregik ved, at jeg delte klassen ind i grupper á 3-4. Jeg præsenterede velkomst-siden for klassen samlet, og så gik de ellers i gang i grupperne. Når en gruppe gik i stå, kaldte de på mig og fik en ledetråd (jeg spurgte dem, hvad de havde tænkt, og kunne så spore dem på rette vej). Ellers gik jeg lidt rundt og bød mig til (og lokkede med at sælge ledetråde). Det tog mine elever ca. 90 minutter at komme igennem rummet. (Så den ene time, der står på forsiden af rummet, er IKKE nok. Derudover sagde jeg til eleverne, at hver ledetråd kostede fem minutter, så der var også et konkurrence-element grupperne imellem).

Du kan hente mit escape room med opgaverne her. To opgaver har jeg ikke selv lavet: homofon-labyrinten kommer oprindeligt fra min bror, og malapropism-opgaven er hentet fra Frankfurt International School.  Til sidst i hæftet er der et retteark (med nøgler til næste opgave) og billeder med eksempler på, hvordan rummet så ud. Så kan du bare copy-paste og udskifte øvelser efter behov. Hvis der er fejl og mangler, må du leve med det, men du må meget gerne fortælle mig det, for så vil jeg gerne rette det. Men hvis man ikke gider at copy-paste eller lave sit eget, kan man faktisk også bare tilgå mit rum her og lade eleverne slippe fri direkte i mit rum. De skal bare have linket.

Som nævnt, og som man kan se på billederne nederst i mit escape room-dokument, havde jeg intet gjort ud af design. Det var bare opgaver på hvid baggrund, men eleverne gik til det med en helt anden iver end normalt. Jeg blev faktisk temmelig overvældet over deres entusiasme. Så det er ingenlunde sidste gang, jeg prøver at lave et escape room. Og jeg har lovet mine danskelever at lave et i dansk også.

Det virtuelle brætspil – update

I går lykkedes det mig at få prøvet et virtuelt brætspil af med mit 2.g engelskhold. Eleverne spillede præpositionsludo, som jeg havde fundet i Stifinderen – En differentieret engelsk grammatik af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard (Forlaget Andrico).

Jeg havde kopieret spillepladen og reglerne ind i OneNote og lavet fire spillebrikker (firkanter i forskellige farver, som jeg satte ind oven på spillepladen). Selve spillepladen gjorde jeg ’til baggrund’, så eleverne ikke ved en fejl kom til at rykke på denne, men kun kunne rykke med brikkerne. Herefter distribuerede jeg siden til elevernes personlige mapper i OneNote.

I teams var eleverne blevet delt ind i grupper, og hver gruppe havde sin egen kanal. En elev i hver gruppe skulle nu agere som gamemaster og oprette et virtuelt møde med resten af gruppen. Denne gamemaster skulle dele sin skærm med spillepladen med resten af gruppen, og vedkommende skulle derfor også styre alle fire brikker. Jeg bad eleverne finde hver deres terning frem (enten fysisk eller på mobilen), så de kunne vise hinanden, hvad de havde slået, men altså lade gamemaster flytte brikkerne.

Det fungerede rigtig fint. Eleverne syntes, det var sjovt, og jeg vil i gang med at finde flere små spil, vi kan spille virtuelt, for at få endnu mere variation ind i den virtuelle virkelighed vores undervisning lige nu foregår i.

Grammatik i kontekst som rettestrategi

Jeg har tidligere skrevet om ’vis mig at du kan’ som rettestrategi, og dette indlæg lægger sig tæt op ad den rettemetode, men her forsøger jeg at få rettemetoden til at ligne de nye grammatikopgaver til studentereksamen en smule mere.

Jeg retter stilen med et sprogligt fokus – og retter det meste, men forklarer ikke fejlene for eleven. Jeg kommer dog med enkelte mere begrundede kommentarer til indhold også.

Nogle mere eller mindre gennemgående sproglige fejl markerer jeg med gult (nogle gange retter jeg dem for eleven i teksten, andre gange markeres de udelukkende med gult). Er der mange verbalkongruensfejl, er det ikke nødvendigvis dem alle der markeres.

Som afsluttende kommentar skriver jeg ganske kort (i en enkelt sætning eller to) noget generelt til eleven om både indhold og sprog – og fokus til videre arbejde. Og så skriver jeg: ”På baggrund af de gule markeringer skal du:…” Dette efterfølges så af 2-5 grammatiske emner, som eleven skal rette og forklare (eller måske kun forklare), fx ”forklare mig hvorfor det hedder ’the tone is woeful and angry’ og ikke ’woefully and angrily’”, eller ”forklare mig hvorfor det skal hedde built og ikke build i denne sammenhæng”, eller ”forklare mig reglerne for placering af adverbialled på engelsk og rette hvor det er nødvendigt”.

Eleverne skal komme op til mig og forklare/vise mig deres rettelser efterhånden som de har løst deres opgaver, og er der meget lang kø, skal de bare fortsætte indtil der er bedre plads hos mig. Selvfølgelig giver det en del ventetid for nogle, men jeg får talt med (næsten) alle elever, og de træner den grammatiske forklaring, som jeg i hvert fald oplevede at mine elever ikke var så skarpe til, som jeg havde troet.

Det medførte blandt andet også at jeg nu har indført ’dagens sætning’, så hvert modul starter med en sætning fra den tekst vi skal gennemgå i timen, hvor vi arbejder med en eksamenslignende grammatisk opgave. Det kan fx være at eleverne skal finde alle verber i sætningen og forklare hvilken tid eller form disse står i, eller at de skal forklare forskellen mellem it’s og its i en sætning, eller at de skal finde alle adjektiver, og hvad disse lægger sig til.

Mini-whiteboards

Det er efterhånden et par år siden at min arbejdsplads investerede i et par ’klassesæt’ af mini-whiteboards, og de er blevet et pædagogisk værktøj, som jeg hyppigt kører med ned til klassen. Her kommer lige en liste på fire forskellige arbejdsformer, som jeg bruger disse whiteboards til.

1: Når eleverne laver gruppearbejde, får hver gruppe et whiteboard de skal skrive noter på. Når jeg går rundt mellem grupperne, kan jeg meget let spørge ind til disse noter, som de så kan forklare for mig. Det gør elevernes arbejde meget mere gennemsigtigt for mig. Eleverne i gruppen kan også efterfølgende præsentere deres færdige produkt for mig med udgangspunkt i deres noter på whiteboardet. Efter gruppearbejdet får eleverne 10 minutter til at skrive deres fælles noter ind i deres individuelle notesbøger.

2: Når elever arbejder med grammatiske øvelser, beder jeg dem også tit besvare deres øvelser på whiteboards. Skal de fx lave indsætningsøvelser eller bøje ord eller lignende, beder jeg dem skrive deres svar på whiteboardet, og med jævne mellemrum skal de holde deres whiteboards op og lade mig tjekke inden de går videre. Det giver mig en klar fornemmelse af hvem der er nået hvor langt, og hvem der måske har brug for at få tingene forklaret en ekstra gang. Og vi undgår en lidt langsommelige fælles opsamling på klassen.

3: Det behøver ikke kun være grammatiske øvelser hvor eleverne skriver deres svar på mini whiteboards. Det kan også være brainstormøvelser hvor elever skal skrive et ord de umiddelbart tænker på, eller repetitionsøvelser hvor elever skal skrive bestemte begreber eller lignende. Når eleverne holder deres tavler med svar op, kan jeg lynhurtigt danne mig et overblik over hvem der har et svar jeg gerne vil have uddybet på klassen.

4: De små whiteboards er perfekte til quizzer og konkurrencer på klassen hvor hver gruppe skal holde deres svar op. Jeg kan så meget hurtigt se, hvilke grupper skal have point for korrekt svar.

De kreative pedeller på skolen har designet den smarte whiteboard-holder med hjul, så whiteboards med penne og tavleklude er klar til at blive skubbet ned til klassen.

Grammatisk foldehistorie

Som min kollega Sidsel skrev om på sin blog for nogen tid siden, var vi på udveksling på Thor Heyerdahl Gymnasium i Kiel. Her scorede jeg – fra samme matematiktime som Sidsel nævner – en ide til en lille grammatikøvelse: Grammatisk foldehistorie.

Jeg giver eleverne et lille tekstuddrag og beder dem tælle antallet af ord fra tre forskellige ordklasser (eller en grammatisk konstruktion). Disse skrives på en linje under teksten. Eleverne skal nu folde papiret, så man kun kan se antallet af ord i de tre ordklasser. Herefter sendes papiret videre til sidemanden, der nu skal digte en historie, der indeholder præcis det antal af ord fra de tre ordklasser. Igen foldes papiret, så det nu kun er den nye tekst der ses, og papiret sendes til næste sidemand, der skal tælle ord i de tre ordklasser, folde papiret, sende det videre og lade næste sidemand skrive en ny tekst.

Du kan se mit eksempel på hvordan papiret er bygget op her eller under materialer. Dokumentet består af to forskellige folde-tekster, så kun hver anden elev får den samme fra start.