Category Archives: hitliste

30+ opgaveideer til Escape Rooms

Her kommer endnu et indlæg om Escape Rooms (andre indlæg om Escape Rooms kan læses her og her) . Denne gang med nogle forskellige forslag til opgavetyper, man kan bruge i sine rum. Opgavetyperne egner sig nok bedst til dansk og sprogfag (men andre (humanistiske) fag kan måske også finde inspiration her). Nogle opgavetyper rummer markant mere faglighed end andre. Nogle ideer grænser til det pjattede, men disse ideer kan tit bruges til opgaver ind imellem de mere faglige/analytiske opgaver og til at give læreren lidt plads imellem opgaver, som kræver lærertjek.

Derudover har jeg lavet listen som et Google Docs-dokument med åbne redigeringsrettigheder, og faktisk havde jeg håbet, at jeg på den måde kunne invitere jer læsere til at deltage i opgaveide-genereringen. Så hvis I har ideer til nogle andre opgavetyper, end dem jeg her har nævnt, så må I meget gerne tilføje dem i dokumentet.

Her kommer så mine 30+ ideer:

  1. Labyrint. Eleverne skal vælge den rigtige vej gennem labyrinten, fx korrekte sætninger, citater fra en bog, eller som eksemplet her ved at vælge korrekte homofoner. Brug gerne denne labyrint som skabelon. Hvert felt indeholder et bogstav, der kan være koden til næste rum.
  2. Lav en indsættelsesøvelse, hvor eleverne indsætter korrekte ord. Dette kan både gå på indhold og grammatik. Koden kan være ord 2 + 4 + 5 sat  sammen.
  3. Kreative skriv-selv opgaver (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum)
  4. Analyseopgaver. Eleverne besvarer et antal analysespørgsmål (skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
  5. Eleverne skal finde svar på en række konkrete spørgsmål, fx omkring forfatterens fødested, debutroman, skrivestil. Svar kan her Googles – eller kendes på forhånd – og koden kan være førstebogstaver fra hvert svar.
  6. Lav et domino-spil med fx spørgsmål og svar, phrasal verbs eller forfatter og litterær periode. Koden kan være det sidste ord i spillet. Se eksempel på et domino-spil her. I en virtuel version ville jeg tage skærmudklip af hver domino-brik og sætte dem tilfældigt ind i OneNote, så eleverne selv må skrive dem af og pusle dem på plads med papir og blyant.
  7. Find ord fra en specifik ordklasse i et tekststykke. Koden kan være førstebogstaverne af alle disse ord. Eller antallet af ord fra ordklassen gange tre.
  8. Mix og match øvelse mellem citater og billeder, som billedet her viser (dette er blot er et uddrag af en opgave). Koden er et ord, der dannes ved bogstaverne fra billederne.
  9. Mix og match fagbegreber med fx eksempler/definitioner. Koden kan være første bogstav fra alle svar i rigtig rækkefølge.
  10. Mix og match tekstuddrag og genrebetegnelser. Hvert genreeksempel har et tal tilknyttet, og koden er den korrekte rækkefølgen af tallene, når de er matchet med tekststykkerne.
  11. Lav en krydsordsopgave med et løsen. Du kan lave krydsord på mange forskellige sites, fx Crosswordlabs eller Education.com. Disse sites giver dog ikke mulighed for løsener, men tag et skærmudklip af din krydsord og marker så selv de felter, der skal bruges til løsenet, med noget billedredigering. Bogstaverne, der står på disse felter, kan udgøre koden.
  12. Eleverne skal symbolisere en karakter ved hjælp af en genstand. De skal finde en fysisk genstand og forklare, hvordan denne genstand kan symbolisere karakteren. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste rum).
  13. Lav odd-one-out øvelser. Enten med grammatik, ordforråd eller indhold. Koden er en sammensætning af alle ’odd-one-outs’.
  14. Udfyld et dagbogsblad eller en side fra en venindebog for en litterær karakter fx efter denne skabelon fra Sød Tøs venindebog eller  denne skabelon fra Minnies venindebog.  (Skal sendes til læreren, som tjekker og sender kode retur).
  15. Puslespil med kohærens og kohæsion, hvor et tekststykke skal sættes korrekt sammen (i engelsk fx med jumbled sentences eller i dansk med fokus på opbygning af argumentation).  Hvert tekststykke er udstyret med et tal eller et bogstav, og koden er så rækkefølgen af disse tal eller bogstaver.
  16. Flyt rigtige ord fra et felt til et andet med farvede baggrunde. Under hvert ord, der skal flyttes, er der et skjult tal, og koden er summen af disse tal. Se fx her: 
  17. Lydklip og lytteøvelse. Her skal eleverne måske lytte efter et grammatisk fænomen, eller de skal lytte efter noget konkret indhold. Koden er fx en bestemt definition af noget, der forklares i lydklippet, eller antallet af gange det grammatiske fænomen optræder.
  18. Brug en lærebog, som eleverne har til rådighed. Bed dem læse om et givent emne. Koden er ti centrale stikord fra denne læsning. (Disse forklares til læreren, som giver koden til næste opgave).
  19. Angiv nogle sider, der skal læses i lærebogen, med tilhørende arbejdsspørgsmål. Koden er svar (fx konkrete fagbegreber), der nævnes i tekststykket.
  20. Spil hangman. Der kan fx være fem ord, eleverne skal gætte (en hangman pr. ord), og koden er en sammensætning af disse.
  21. Lav multiple choice-quiz. Koden er kombinationen af de rigtige svar, så fx ABACD
  22. Graduering af ordstriber (særlig ordklassetræning i fremmedsprog). Giv eleverne fem ord inden for en kategori, fx måder at slå på eller måder at bevæge sig på eller måder at grine på. Se fx her. Ordene skal sorteres, så man starter med den mindst voldsomme først. Koden kan være førstebogstaverne af ordene i den rigtige rækkefølge.
  23. Rollespil: Eleverne skal lave en samtale med forfatteren og/eller karaktererne. Eleverne forbereder sig på nogle spørgsmål, som om de var forfatter til og/eller karakterer fra en tekst. Hvorfor skrev forfatteren som han gjorde? Hvorfor handlede karaktererne på den måde?  (Læreren skal tjekke deres rollespil og give næste kode). Læreren må gerne stille uddybende spørgsmål i sin samtale med eleverne.
  24. Lav memes (eller andre små remedieringer) til at illustrere et tema fra teksten. (Skal tjekkes af læreren, som giver koden til næste opgave).
  25. Find de gemte ord. Brug en hidden word-generator. Koden kan være første-bogstaverne på de ord, der findes, som jo passende kan være begreber I arbejder med, titler I arbejder med, karakterer i en bestemt tekst eller noget helt andet.
  26. Lav dit eget stereogram som gemmer på koden til næste rum 
  27. Brug kodesprog, og lad eleverne selv skal regne ud hvad løsenet er, fx ved at erstatte tal med bogstaver, eller at alle bogstaver er forskudt med en, så A er blevet til B, B er blevet til C osv. Forslag til koder kan findes her på Pinterest.
  28. Lav en rebus:  lav en på engelsk her  og en på dansk her.
  29. Lav dit eget connect-the-dots-billede. Måske er billedet et ord, som er koden til næste rum. Jeg prøvede at lede efter dot-to-dot-generators, men kunne ikke finde nogen gratis-versioner, jeg kunne finde ud af. I stedet kan jeg godt selv lave mine egne prikker med tal, som viser lidt simple ord eller tal, som fx den her: 
  30. Lav en fysisk connect-the dots. Giv eleverne en forklaring på, hvordan de skal bevæge sig for at skrive et bestemt ord. Koden er selvfølgelig ordet.
  31. Gåder. Danske gåder kan findes her på dansk her og engelske riddles her. Koden kan være førstebogstavet af svarene til alle gåderne.

Det var min liste, som forhåbentlig kan være starten på en meget lang liste af gode ideer, som I måske vil være med til at generere. Så skriv endelig flere ideer til i dette Google Docs-dokument.

Godt nytår – det værste og det bedste fra 2019

Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.

Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.

Så det bedste ved 2019 kommer her:

  • Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
  • Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
  • At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.

Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!

Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer

Nytårsforsætter 2016

nytår 2016Allerførst vil jeg gerne ønske alle der læser med, rigtig godt nytår. De sidste par år har jeg postet en liste med fem ideer til nytårsforsætter og lovet mig selv at skulle leve op til mindst én. Du kan se sidste års liste her. I år bliver det kun lige til tre, men det er fordi jeg kun har ét semester til at fuldføre forsætterne da jeg jo først starter på arbejde til juni igen efter barsel. Det jeg ønsker at tage fat på (og det bliver nok først til august), er:

  1. At arbejde systematisk med elevernes notattagning, som jeg har skrevet om her.
  2. At få nogle kolleger med til Ramus Kragh Wendelbos lille benspænds-leg hvor kolleger udfordrer hinanden med pædagogiske benspænd og efterfølgende diskuterer resultatet. Du kan læse om denne lille leg her.
  3. At arbejde systematisk med at få eleverne til at lære 570 gloser fra Academic Word List hvilket jeg har ladet mig inspirere af fra Chuck Sandy, og som jeg har skrevet om her.

Jeg glæder mig til at blogge i 2016 og håber du fortsat vil læse med.

Fokuserede øvelser til at træne ordforråd

gloserDet er egentlig let nok at finde på gloseøvelser, men når det skal gøres systematisk og i kontekst, kan det godt knibe lidt mere med opfindsomheden, synes jeg. Så her kommer 8 forslag til rimelig fokuseret ordforrådstræning.

  1. List-group-label er en ide jeg har fået fra Teach them English. Bed eleverne finde på ord de forbinder med et bestemt tema eller en titel på en tekst. Lav en vild brainstorm sammen på klassen, og bed herefter eleverne i grupper sortere ordene i semantiske felter. De skal kunne argumentere for deres grupperinger. Herefter finder de på en overskrift til hver gruppe, og også denne overskrift skal de kunne argumentere for. Pointen med øvelsen er både at eleverne kan bruge ordene bevidst når de argumenterer for grupperingen, og selvfølgelig at give eleverne et ordforråd til at diskutere teksten eller temaet med. Øvelsen behøver ikke være en førlæsningsøvelse, men kan lige så vel være en efterlæsningsøvelse hvor eleverne så netop skal arbejde med at få brugt alle de nye gloser der har været særligt kendetegnende for teksten/temaet.
  2. Eleverne skal hjemmefra udvælge 8 ord fra en tekst som de enten selv ikke kendte, eller som de ikke tror alle kammeraterne kender. De behøver ikke vide hvad ordet betyder. På klassen skriver hver elev nu disse 8 ord på 8 separate sedler (så der skal klippes mange små sedler ud til eleverne på forhånd). I grupper af 3-4 elever blandes disse elevers sedler og lægges i en bunke ’face down’ på bordet. Sedlerne vendes nu en efter en, og gruppen prøver at forklare eller oversætte ordet. Den elev der først siger betydningen, vinder sedlen. Er resten af gruppen i tvivl om oversætteren har ret, slås ordet op. Er ordet oversat forkert, lægges sedlen tilbage i bunden af bunken. Det samme sker hvis ingen i gruppen kan oversætte ordet: Slå det op, og læg det herefter tilbage i bunken. Vinderen er den der har vundet flest sedler, når alle sedler er forklaret. En lille udvidelse er at bytte bunke med en anden gruppe efter endt omgang. Tak til Stinna for den ide som i øvrigt også anvendes i vores bog Open Wide.
  3. Kims leg kan også spilles med gloser. Efter endt forløb samler jeg nogle gange op på centrale gloser ved at vise mine elever 30 gode gloser fra emnet. (Eller rettere, når jeg arbejder med denne øvelse, viser jeg dem faktisk løbende disse gloser. Især har jeg brugt øvelsen til at træne litterære analyseudtryk og litterære virkemidler med, og så laver jeg faktisk øvelsen med samme gloser ret jævnligt). De får nu 30 sekunder til at studere de 30 gloser (der er ingen oversættelse eller forklaring med, kun gloser), og herefter får de sammen med en makker 2 minutter til at skrive så mange af gloserne som de kan huske, ned på et A3-ark. Gloserne skal skrives lidt hulter til bulter på arket. Herefter ser vi hvem der kunne huske flest. Nu skal eleverne så alle rejse sig op, men lade A3-arkene med gloser ligge, og de skal nu gå rundt og skrive forklaringer eller oversættelser til gloserne på de andres A3-ark. Jeg plejer at sige at de kun må oversætte en glose pr. ark før de skal bevæge sig videre. Jeg går selv rundt og tjekker oversættelserne, og er en oversættelse forkert eller en forklaring upræcis, sætter jeg en cirkel om glosen, som indbyder andre elever til at korrigere den. Jeg samler op ved at tage fat i de gloser jeg har oplevet oversættelsesproblemer med.
  4. Chuck Sandy præsenterer på iTDi Blog 4 sjove gloseøvelser til at træne de 570 ord fra AWL (Academic Word List), som han fik sine elever til at lære. Ud over øvelserne kan du også læse om hvordan det gik med dette projekt, og det er faktisk noget jeg rigtig godt kunne tænke mig at prøve af i min næste engelskklasse når jeg engang kommer tilbage fra barsel.
  5. journal-jar

    Journal Jar

    Skriv med ordene. Det er selvfølgelig ikke nok bare at se og forklare eller oversætte en glose. Den skal bruges i kontekst. Få skrevet centrale gloser op på tavlen i løbet af timen, og bed til sidst elever skrive resumeer af timen hvor mindst x antal gloser fra tavlen skal indgå. Eller giv dem gloselisten fra teksten, og bed dem skrive resumeer af teksten med et vist antal gloser fra listen. For at sparke kreativiteten i gang kan du også give eleverne et emne fra Journal Jar og bede eleverne skrive en lille tekst mindst x antal af de nye gloser indgår.

  6. Mangler du et lille testark til glosetræningen, kan du måske bruge dette fra ESL Library. Her kan du enten selv vælge hvilke gloser eleverne skal definere og skrive sætninger til, eller du kan uddele arket og lade eleverne selv udfylde det hele. Eleven må selvfølgelig slå glosen op, men gør eleven dette, skal det markeres med en stjerne. Herefter afleveres arket til dig. Du retter arket og laver et nyt ark hvor kun gloserne der skulle slås op, og gloser der var forkert forklaret eller anvendt, er på. Disse skal nu igen forklares og bruges. Man må stadig slå op, men så skal stjernen anvendes. De nye tomme pladser udfylder du enten med nye gloser der skal læres, eller du lader eleven udfylde dem. På den måde udskiftes alle lærte gloser altså med nye.
  7. Uden for kontekst kan det være interessant at træne synonymer for netop at træne det mere nuancerede ordforråd. Bed eleverne finde på så mange synonymer eller næsten synonymer som muligt for ord som fx happy, sad, good, bad, house, girl, boy, small, big, stupid, take, give, osv. Man kan jo gøre det til en lille konkurrence om hvem der kan finde flest. Herefter skal eleverne dele gloserne ind i en rangliste. Listen med synonymer for ’happy’ skal for eksempel starte med den mindst glade og slutte med den mest, og ranglisten med synonymer for ’house’ starter med det mindste og slutter med det største.
  8. Her har jeg tidligere blogget om at bruge de mange synonymlister fra Daily Writing Tips til glosetræning. Og i dette indlæg kan du hente yderligere 6 ideer.

Øvelser til forbudte reklamer

banned symbol

© Vince fra Flickr

Forleden blev der på Facebookgruppen Engelsklærere på de gymnasiale uddannelser  linket til denne serie om 19 forbudte og kontroversielle reklamer (tak for det, Chanett Dichmann Karlsen). Teksten til linket lød at der her var materiale til mange gode samtaleøvelser, så den udfordring tager jeg op og kommer med mine ti forslag til øvelser (mundtlige såvel som skriftlige) som billederne kan bruges til.

  1. Bed eleverne brainstorme på kvaliteter i en reklame. Hvad skal der til før en reklame er god? Alle forslag kommer op på tavlen, og i mindre grupper skal eleverne nu diskutere sig frem til en rangorden af disse kvaliteter: Hvilken er vigtigst, og hvilken er mindst vigtig, og hvorfor? Herefter ser gruppen reklamerne, og de diskuterer i hvor høj grad den enkelte reklame lever op til deres rangordnede krav for en god reklame. Reklamerne rangordnes også fra den bedste til den mindst vellykkede. Grupperne præsenterer slutteligt deres valg af bedste og mindst vellykkede reklame på klassen og argumenterer for deres valg.
  2. Eleverne forestiller sig at de er kampagnemænd der har udtænkt en udvalgt reklame og nu skal sælge reklamen til organisationen/firmaet der har bestilt den.
  3. Eleverne vælger individuelt den reklame de synes bedst om (skal printes ud), og nu går de rundt i klassen og forklarer deres valg til forskellige klassekammerater. Kriterierne kan være alt fra den æstetisk smukkeste til den mest provokerende, den sjoveste eller noget helt fjerde. Øvelsen kan udvides ved at eleverne bytter reklamer, så eleverne nu skal forklare en anden elevs valg: ”Peter chose this ad because…..”
  4. Eleverne skriver et forsvar for deres yndlingsreklame som skal redde reklamen fra at blive forbudt af myndighederne.
  5. Eleverne skriver et brev til myndighederne der harcelerer over (en af) reklamerne i det offentlige rum og forlanger at myndighederne reagerer.
  6. Opstil en paneldebat. 5 elever udvælges til at påtage sig følgende roller: En mor der er provokeret over disse reklamer, en reklamemand der står bag, et firma/en organisation der har valgt at bruge reklamen, en repræsentant fra myndighederne og en kunsthistoriker/kunstner der ser reklamen fra en æstetisk vinkel. Resten af klassen forbereder spørgsmål til deltagerne i panelet (alle skal forberede mindst et spørgsmål til hver paneldeltager) mens paneldeltagerne forbereder sig på hvilke holdninger de vil indtage, og hvordan de vil besvare eventuelt kritiske spørgsmål. Man kan med fordel dublere panelet og skifte det ud halvvejs.
  7. Del eleverne ind i par eller mindre grupper med forklaringer på hvorfor de forskellige reklamer er blevet forbudte (du behøver jo ikke tage alle 19 reklamer med). Print de udvalgte reklamer ud og hæng dem rundt om i klassen. Eleverne skal nu gå rundt og matche deres bud på forklaring med reklamen. Der samles op ved at et eller to udvalgte par forklarer deres bud for resten af klassen inden læreren afslører svaret.
  8. Eleverne deles ind i par. For hver runde af denne øvelse skal der bruges to forskellige reklamer, så hver andet par har den samme reklame. Først diskuterer parret hvorfor mon denne reklame er blevet gjort forbudt. Herefter bytter de reklame med naboparret, som havde den anden reklame. De gentager øvelsen og bliver enige om en grund til forbuddet. Nu sammenligner de to par så deres grunde for forbuddet af begge reklamer. Er de enige? Endelig høres forskellige bud på klassen hvor læreren be- eller afkræfter.
  9. Overstående øvelse kan varieres ved at eleverne diskuterer hvad reklamerne overhovedet reklamerer for (dette kræver at afslørende elementer som fx logoer i enkelte reklamer fjernes).
  10. Vis en af reklamerne på klassens projektor, og bed alle eleverne skrive et ord de tænker på (giv dem eventuelt en specifik ordklasse). Få gloserne op på tavlen, og del nu klassen ind i par. Tag en glose ad gangen, og giv parrene 2 minutter til at finde på så mange synonymer for glosen som muligt. Saml op ved at få synonymerne op på tavlen.

Og husk endelig at sige til eleverne at der selvfølgelig ikke må tales et eneste ord dansk, og ”don’t kill the conversation”.

National Punctuation Day

national punct day

Fra: Flickr

Ifølge visse kilder var det National Punctuation Day den 24. september. Det postede ESL Library  et indlæg om, som kan læses her. Indlægget indeholder en stribe artikler om hvordan forskellige tegn bruges korrekt, og her kommer fem forslag til at bruge sidens forklaringer til at træne tegnsætning med eleverne.

  1. Uddel indlæggene fra siden til eleverne i grupper, og lad dem omsætte forklaringerne til en lille video og lave tilhørende øvelser, som deles med resten af klassen.
  2. Giv eleverne et emne fra Journal Jar, og lad eleverne skrive tekster hvor de demonstrerer at de har forstået reglerne. Sig til eleverne at de skal anvende x antal bindestreger, y antal opremsningskommaer og z antal komma omkring parentetiske relativsætninger.
  3. Bed eleverne forklare brugen af komma eller bindestreg i den tekst I arbejder med, ud fra de regler I har læst om. Holder forfatteren sig til reglerne, eller brydes de?
  4. Bed eleverne se på deres seneste aflevering. De skal nu rette den igennem for tegnsætning, og de skal i et kommentarfelt forklare brugen af samtlige tegn. Altså, hvad er reglen for det enkelte komma der er sat?
  5. Er der noget omkring tegnsætning der mangler på ESLs side? Lad eleverne skrive de artikler om tegnsætning som de (eller du) mener der mangler.

Oprydning på bloggen

Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.

 

Publikationer

Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.

 

Links

Mangler du ideer til din Shakespeare-undervisning? Så klik ind på Folger Shakespeare Library.

ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.

Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.

Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.

Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.

Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.

Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.

Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.

Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.

 

Indlæg der burde være populære

Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:

Hold eleverne i gang 1-3: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Hold eleverne i gang 4-5: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Art mobs: Lav jeres egne podcastsserie som f.eks. audio guides til et museum.

Lad eleverne skrive deres egen litteraturhistorie. Et større projekt som synes oplagt i som et innovationsprojekt.

Klik ind på dette indlæg, og læs om hvordan du kan bruge Teaching Channel til blandt andet at få ideer til at gå til lyriklæsning på.

Mangler du ideer til hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet? Læs dette indlæg.

5 forslag til nye tiltag du kan prøve i det nye skoleår

Skoleåret er startet igen, og efter en herlig lang ferie er du måske nu vendt tilbage med masser af energi og lyst til at prøve nye undervisningstiltag eller udviklingstiltag af, men hvad? Mangler du ideer til dette, så har jeg her fem forslag til nye tiltag du kan prøve af i det nye skoleår.
  1. Lad dig inspirere af Lars Henriksens indlæg om at undervise på Twitter fra IT i gymnasiet, og brug det enten i forbindelse med din egen klasse, eller brug det til at styrke samarbejdet med den lokale folkeskole.
  2. Lav løbende gennem dine timer 1 minuts refleksioner, som hjælper eleverne med at konsolidere læringen. Føler du dig rig, kan jeg også anbefale Sharon L. Bowmans The Ten-Minute Trainer: 150 ways to teach it quick and make it stick.
  3. Få skabt et netværk blandt dine kollegaer hvor I prøver Rasmus Kragh Wendelbos ide til at lege benspænd af, som han har postet på IT i gymnasiet. Her giver kolleger hinanden en didaktisk udfordring, som man har en uges tid til at løse. Efterfølgende mødes man og diskuterer udfaldet.
  4.  Om du er pjattet med ideen eller ej, er styrkelsen af elevernes innovative evner en del af bekendtgørelsen:
    ”Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal der for lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.”

    Nogle fag har allerede fået indskrevet udviklingen af innovative evner i deres læreplaner mens andre nok snart får det. Hvis du ikke er i gang allerede, kan du jo starte i år med at lægge små innovative dryp ind i din undervisning. Få fx eleverne til at lave en dokumentarfilm om et fagligt emne I har arbejdet med (allier dig med en folkeskole eller anden gymnasieklasse, der skal være publikum på filmen); få eleverne til at lave en lille lærebog med både teoretisk indføring i et emne og tilhørende opgaver (måske skolen kan investere i at lærebogen faktisk trykkes og udgives hvilket blandt andet kan ske her). Eller få eleverne til at forberede en udstilling til det lokale bibliotek om en bestemt forfatter/en særlig litterær periode I har arbejdet med. Du kan finde meget mere inspiration til at få innovation ind i faget dansk her og ind i faget engelsk her.

  5. Arbejd med at få rettet stilebunkerne på en måde som både er sjovere, hurtigere og mere effektiv i læring. Du kan læse mine forslag til at omlægge rettelserne tidligere foretaget hjemme til tid med eleverne her. Grundtanken i disse forslag er at tvinge eleverne til at reflektere over deres produkter og over den feedback’en.
Rigtig godt skoleår!

Fokus på lærerforedrag

camusVi er i gang med dansk-historie oversigtsforløb i min 1.g danskklasse. Det er et forløb der som regel kræver en del lærerforedrag, som kan være en vis udfordring for 1.g’erne. Så her kommer tre ting jeg har prøvet af i dette forløb, som jeg selv mener har fungeret fint.

  1. For at eleverne ikke skal forsvinde ind i deres skærme, beder jeg dem lukke computerne under foredraget. De skal ikke finde papir og blyant frem. De skal bare lytte, og efterfølgende beder jeg dem så genfortælle foredraget til hinanden i par. Her må de så åbne computerne og skrive noter. Ideen er også at de ser at to hjerner husker bedre end bare 1+1, men at de sammen faktisk kan ’trigge’ hukommelse hos hinanden, så de får endnu mere frem end bare summen af deres to umiddelbare hukommelser.
  2. Mellemkrigstidsbanko: Et billigt trick jeg benyttede mig af, var banko under det ene lærerforedrag. Eleverne havde hjemmefra læst om mellemkrigstiden i deres litteraturhistorie og hver skrevet tre stikord ned der samlede op på det læste. Disse tre stikord skulle de starte timen med at gå rundt og dele med hinanden, og på deres notatseddel skulle de skrive alle de nye stikord ned de hørte fra deres kammerater. Tilbage på deres pladser skulle de nu udvælge de fem mest centrale stikord, som blev skrevet på en separat lille seddel. Og så holdt jeg mit foredrag, og man måtte nu sætte flueben ved et ord hvis jeg nævnede det i mit foredrag. Når alle ens ord var nævnt, måtte man selvfølgelig råbe banko og få tjekket sine ord. Jeg havde endda små præmier i form af Twist-chokolader med.
  3. Og inspireret af de temmelig mange kurser og seminarer jeg på det seneste har deltaget i om synlig læring, har jeg udformet et evalueringsark (eller måske nærmere et refleksionsark), som eleverne løbende har udfyldt. Arket består af fire kolonner: én til perioden, en kolonne med ’tre stikord der kendetegner perioden’, en kolonne med ’sådan hænger disse tre stikord sammen’ og en kolonne med ’sådan reagerer denne periode på den foregående periode’. Rækkerne er udfyldt med de gennemgåede perioder. Du kan finde arket her eller under materialer. Ved hver timestart udfylder eleverne nu rækken med den periode der blev gennemgået i foregående time. De skal altså tænke tilbage på hvad de lærte sidste gang. De afleverer til mig, som hurtigt skimmer deres besvarelser og evt. kommenterer ganske lidt hvis noget er helt skævt. I starten af følgende time udleveres deres ark igen, og de udfylder rækken for den næste periode og retter eventuelt deres noter til den foregående periode til. På den måde kan jeg løbende holde mig ajour med hvad der skal uddybes eller gentages, og hvem der har svært ved at følge med.