Category Archives: IT og anden teknik

Det virtuelle pararbejde

Ligesom i den almindelige undervisning har jeg en mistanke om, at det kan være svært at holde eleverne til ilden med at få talt engelsk i de virtuelle rum, når jeg ikke lige står og ånder dem i nakken. Som tidligere nævnt bruger vi på min arbejdsplads Teams, og her laver jeg kanaler til eleverne, hvor de kan arbejde i par og i grupper. Forleden skulle de diskutere nogle arbejdsspørgsmål, som de havde forberedt sig på hjemmefra. Og jeg bad dem optage deres samtale i kanalen (som jo er supernemt og effektivt). De skulle tale i ca. 7 minutter. Normalt plejer jeg at surfe mellem kanalerne til brudstykker af deres samtaler, men her lod jeg dem stort set være for sig selv. Jeg kiggede kun lige forbi kanalerne for at sikre mig, at samtalerne faktisk blev optaget. Der var også enkelte par, der lige skulle have gentaget, at dette var et krav. Men ellers blandede jeg mig ikke i snakken.

Normalt er der 28 elever i klassen, men enkelte var fraværende, og deres partnere (som de selv havde fået lov at vælge inden), blev smidt ind i kanaler med andre par (så der i nogle grupper var tre elever). Da eleverne var færdige, endte der altså med at være 11 optagelser. Nogle var lidt kortere, andre en smule længere end de 7 minutter.

Om aftenen satte jeg mig til at lytte til optagelserne, som jo bare lå i kanalerne, og mens jeg lyttede, kommenterede jeg skriftligt (noget af) det, jeg hørte, fx ”god pointe at xxx” eller ”godt, Søren, at du lægger mærke til…” eller ”måske kunne I have uddybet metaforen yyy lidt” . Jeg skrev kun, mens jeg lyttede, så rettearbejdet tog altså knap halvanden time for de 25 elever, der var til timen.

Jeg sendte mine skriftlige kommentarer til dem i chatten i Teams og bad om feedback på opgavetypen, som har været ret positiv. De er jo altid glade for feedback, men ville selvfølgelig helst have præsenteret deres svar for mig personligt. Men hvis jeg skal tale med 11 grupper i 7 minutter, skal alle andre grupper sidde meget selv imens, så dette var et rigtig godt alternativ til både at få hørt eleverne og givet dem respons.

Selv synes jeg, det var en fremragende måde at lave pararbejde og mere uformelle præsentationer på (som jo i opgavens natur var mere en samtale end en præsentation): Jeg fik sikret mig, at eleverne snakkede engelsk, og jeg fik et godt indblik i deres forståelse af teksten og faglige niveau, både sprogligt og indholdsmæssigt.

Mere virtuel mundtlighed

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ingen afsluttende hold har i år. Men derfor skal mine elever stadig træne mundtlighed – især i engelsk. Mine mundtlighedsøvelser og -opgaver den sidste virtuelle måneds tid har i høj grad lignet den, jeg ellers plejer at lave, men jeg prøver alligevel her at skitsere et par greb til, hvordan det så gribes an virtuelt.

Vi bruger Teams på min skole, og mangler man konkret IT-introduktion til Teams, kan jeg igen og stadig varmt anbefale at bruge Sidsels blog, hvor man finder masser af instruktionsvideoer. Så når jeg bruger ord som ’kanaler’ (grupperum) eller ’det virtuelle møde’ (klassemøde), er det altså henvisninger til det, jeg gør i Teams.

Her kommer 5 eksempler på, hvordan jeg taler med – og hører elever – mundtligt virtuelt.

  1. I klassesamtaler harpunerer jeg eleverne. En klasseoversigt med elevernes navne kan hjælpe mig med at holde styr på, hvem jeg har hørt (tak, Alice, for den ide). Jeg har ikke haft mange lange klassesamtaler med de større klasser. Det har alligevel været lidt bøvlet, men med mine små hold har det fungeret udmærket.
  2. Til gruppearbejde og pararbejde har jeg oprettet kanaler til eleverne – og ofte navngivet kanalerne med de elever, der skulle være med i gruppen. På den måde vidste eleverne præcis, hvem der skulle være hvor. Eleven, der står først i gruppen, er ansvarlig for at oprette det virtuelle møde. I disse kanaler kan jeg uden problemer hoppe ind og ud af deres samtaler, hjælpe dem, lytte til dem osv. Elever der har brug for min hjælp kan kalde på mig ved at skrive en besked.
  3. Klassiske snakkeøvelser som half-a-crossword og spot the differences har jeg delt med eleverne med strenge instrukser om, hvem er elev A og hvem der er elev B. Eleverne downloader deres respektive arbejdsark, mødes med deres makker virtuelt og løser opgaven. Disse øvelser lytter jeg som regel ikke meget med på. Men disse opgaver har fungeret rigtig fint som mundtligheds-fillers. Der er lidt flere forslag til sådanne fylde-øvelser i mit sidste indlæg her.
  4. I forbindelse med værklæsning bad jeg også eleverne vælge et tema-kort fra Lynlitteratur som lektie. Jeg havde taget et billede af alle kortene og delt med eleverne, som de så kunne udvælge deres kort fra. Herefter ringede jeg dem op i Teams (igennem chatten) to og to, hvor vi havde en snak om, hvad de havde valgt og hvorfor – og altså en lille tolkningsdiskussion. Jeg nåede hele klassen på 29 elever igennem (nogle gange, da jeg troede jeg var presset på tid, ringede jeg tre elever op ad gangen). Imens lavede de andre nogle skriftlige arbejdsopgaver forbundet med værket.
  5. I forbindelse med en mindre skriftlig opgave, som eleverne skulle skrive i modulet, ringede jeg dem også op to og to, hvor jeg kunne spørge ind til, hvordan det gik med opgaven, og om de havde spørgsmål. Ved at ringe dem op sikrede jeg mig, at ingen elever gik under radaren, og jeg fik en fornuftig faglig snak med de fleste – og jeg fik mange flere spørgsmål, end jeg ellers ville have fået (er jeg sikker på). Elever der kom i tanke om andre spørgsmål eller ikke kunne vente på, at jeg kom til dem, kaldte på mig via chatten, og så ringede jeg dem op hurtigt.

Her kommer 3 eksempler på mundtlighedsøvelser, jeg ikke har prøvet af endnu, men som jeg sikkert også snart vil benytte mig af.

  1. Eleverne skal i et mindre pararbejde eller gruppearbejde optage deres diskussion for mig. Dette kunne fx være 1 minuts foredrag/1 minuts resumeer, som de holder for hinanden.
  2. Eleverne kan spille et online ’brætspil’ med hinanden: Jeg har prøvet at lave min grammatikspilleplade med Webwhiteboard. Dette online whiteboard er utrolig simpelt og kræver ingen login, men man kan altså heller ikke ret meget derinde. Og stabiliteten er nok heller ikke optimal, men det var, hvad jeg lige kunne finde. Hvis andre har bedre forslag, tager jeg meget gerne imod og skriver dette indlæg om. Helt lavpraktisk har jeg taget et skærmklip af den spilleplade, jeg vil benytte, og sat ind whiteboardet. Jeg har lavet et par tekstbokse med navne på spillerne. Jeg forestiller mig, at eleverne selv kan lave deres navnebokse. Og jeg laver – og distribuerer links til – en spilleplade pr. gruppe. Eleverne går ind på linket, og de kan nu bruge deres navneboks som spillebrik, slå med en online terning fra deres telefoner, som de viser hinanden i en videochat, mens de spiller synkront på whiteboardet og taler sammen i videochatten. Hvis videochatten foregår i Teams, kan jeg kaldes ind som dommer, og jeg kan også – hvis de holder mødet i kanaler – bare kalde på mig. Er Webwhiteboard for ustabilt eller for langsomt, kan én af gruppens elever i stedet få rollen som gamemaster. Spillebrættet kopieres ind i OneNote (nok til elevens personlige mappe), og der laves spillebrikker ved at indsætte små figurer. Vedkommende deler sin skærm med de øvrige deltagere og flytter alle brikkerne. Og eleverne slår med terninger og svarer over videochatten. 
  3. Hvis jeg havde haft afsluttende hold – og jeg påtænker faktisk også at gøre det med mine fortsætterklasser – ville jeg klart overveje at afholde min egen lille ’eksamen’ eller årsprøve med dem. De skal ’trække’ en tekst dagen før, og så ringer jeg dem op i modulet dagen efter og taler 15 minutter med dem om teksten. Jeg kan således nå 6 elever pr. modul – 5 moduler i alt, og det betyder 4 modulers selvstændigt arbejde til alle andre i de store klasser. I disse 4 moduler kan de elever, der ikke skal til prøve, arbejde selvstændigt med en skriftlig opgave, med ovenstående snakkeøvelser eller med at producere et kreativt produkt (fx en poster, mind-maps, en lille film eller andet, som jeg ikke har fundet på endnu), der samler op på (nogle af) de temaer, vi har arbejdet med i løbet af de sidste år. Jeg forestiller mig, at eleverne trækker en tekst dagen inden prøven. Eleverne må sige et nummer og får den tekst, der svarer til nummeret (ligesom ved eksamen). Jeg ringer herefter eleven op på et givent tidspunkt, og så taler vi sammen i 15 minutter om teksten. Jeg giver ikke en karakter, men prøven kan indgå i min samlede bedømmelse.

Mundtlighed i Corona-tid

Vi går nu ind i anden uge af den virtuelle undervisning, og indtil videre har min version af denne indeholdt mange af de elementer, der indgår i min normale undervisning, uden de store problemer: Der har været gruppearbejde, individuelle skriveøvelser, lærersnak med elever i mindre grupper og klasseopsamlinger. Klasseopsamlingerne har godt nok været markant kortere og med mere harpunering end tidligere, og eleverne har givet udtryk for, at det har været sværere at tage gruppearbejdet helt alvorligt, fordi det blev ”for akavet” over skærmen, men det tror jeg faktisk, de er ved at have vænnet sig til nu. Vi bruger Teams og OneNote på min skole, og den kombination har fungeret særdeles effektivt indtil videre. Hvis du mangler konkret viden om, hvordan præcis Teams og OneNote fungerer, skal du besøge Sidsels blog, min dygtige kollega og pædagogisk IT-ekspert. Hun har – især i disse dage – skrevet masser af tips og tricks til at komme godt i gang med programmerne og lavet pædagogiske instruktionsvideoer.

Jeg knokler derimod med at finde på øvelser, der kan træne mundtlig sprogfærdighed og samtidig give eleverne lidt af den sociale interaktion med kammeraterne, de lige nu mangler.

Warm-ups plejer at være nogle af de bedste opgaver til at få eleverne i tale, også selvom (eller måske især fordi) disse warm-ups ikke altid er direkte knyttet til det faglige tema, der arbejdes med. Især i disse dage er det mit håb, at warm-up-øvelser kan give eleverne mulighed for at vænne sig lidt mere til at tale engelsk med hinanden over skærmen.

Fem klassiske warm-up-øvelser er:

  • Spot the difference. Ved at følge linket kommer du til en side med masser af billedsæt, hvor man skal finde x antal forskelle. Eleverne sættes i par, og hver elev i parret får et af de to billeder. Gennem samtale – og udelukkende samtale – skal de se om de kan finde frem til forskellene.
  • Half a crossword. Jeg har før skrevet om dette site, hvor man nemt og hurtigt kan lave sine egne øvelser til eleverne med præcis de gloser, der er relevante. I par får eleverne hver deres halve krydsord udleveret, og de skal nu forklare gloserne for hinanden for at kunne fylde resten ud.
  • Conversational questions. Sitet, der her linkes til, har masser af spørgsmål til masser af temaer. Del eleverne ind i par, giv hver elev et antal spørgsmål, og lad dem interviewe hinanden to og to.
  • Would you rather-questions. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til ‘Would you rather’-spørgsmål. Samme princip som ovenover.
  • The Odd One Out. Sitet, der linkes til, har masser af forslag til denne type øvelser på forskellige niveauer, og her er tanken, at eleverne i par eller grupper af tre kan samarbejde om at finde så mange begrundelser på ‘odd ones out’, som de kan.

Disse warm-up-øvelser foregår som sagt som regel i par. Vis eleverne deres partnere i OneNote. Personen, der står forrest, er ansvarlig for ringe makkeren op til en videochat. Enten sender jeg eleverne hver deres ark i Lectio (halvdelen får det ene ark, den anden halvdel det andet, og det har jeg gjort inden timens start), eller også – med tillid til at de ikke åbner makkerens ark – lægger jeg det bare op til dem i OneNote. Selvfølgelig kan eleverne ikke notere i arkene, som oftest er i PDF’er (og de færreste af mine elever har printere derhjemme), men de skriver bare svar ned på et separat stykke papir, hvis der overhovedet er noget, der skal noteres. Og så klarer de sådan set sig selv de næste 20 minutter, og vi samler sjældent op. Formålet er udelukkende at få dem til at snakke engelsk med hinanden virtuelt. Husk at bede dem slå kameraet til, så de faktisk kan se hinanden, mens de taler.

Storyboard That

Storyboard That er onlinebaseret program hvor elever hurtigt, nemt og gratis kan skabe storyboards. Det kræver dog at man logger ind.

Sitet, som jeg ikke selv har anvendt i undervisningen endnu, virker perfekt til remediering af tekster, især hvis opgaven ikke skal tage helt så lang tid som en komplet remediering nu engang tager. Her kan eleverne effektivt skitsere deres tanker omkring fx en filmatisering af en tekst.

Få eleverne til at genopfriske filmtekniske virkemidler, og få dem så til at diskutere hvordan en filmatisering af teksten kunne se ud. Få eleverne til at lave deres forslag til udvalgte scener på Storyboard That, og lad til sidst eleverne præsentere produktet i grupper eller for læreren.

My Shakespeare

Jeg er for nylig blevet medlem af Facebookgruppen Creative High School English, og her har jeg allerede fundet flere interessante ressourcer. For eksempel blev jeg gjort opmærksom på My Shakespeare, et site med den fulde tekst til Romeo and Juliet, Julius Caesar, MacBeth, Hamlet, Taming of the Shrew og A Midsummer’s Nights Dream. Teksterne er gloserede (endda med små videoer til at forklare etymologien), de læses højt, og der er mulighed for at trykke på små pop-up videoer med dramatiseringer.

Jeg vil selv bruge sitet til at understøtte Shakespeare-læsningen – især for de svageste læsere.

Erstatning for gode gamle værktøjer

To af mine absolutte yndlings-IT-værktøjer er væk. Jeg har blogget om både Journal Jar og TodaysMeet rigtig mange gange, men nu må jeg altså i gang med at finde alternativer.

Journal Jar var et program jeg hyppigt brugte til at generere skrive-prompts til eleverne, men efter lidt research har jeg fundet Imagination Prompt Generator. Den ser ikke helt så sjov ud, men den kan det samme. Det kan de utallige sider med samlinger af skrive-promts, som kan lokaliseres gennem en enkelt Google-søgning nu også. Jeg kan bare godt lige overraskelsesmomentet i at trykke på en knap og se hvilket emne generatoren spytter ud, som der skal skrives om i dag.

Hvis man i højere grad leder efter spørgsmålsgeneratorer til samtaler, kan disse to links måske bruges:

Random Question Generator

Conversation Starters

Her klikkes blot, og så spyttes der spørgsmål ud. Bruger man disse som en mindre opvarmningsøvelse i begyndelsen af timen, kan det være en god ide at minde eleverne om ikke at slå samtalen ihjel, men derimod stille opfølgende spørgsmål til de enkelte emner der spørges til.

Det har været lidt sværere at finde den gode erstatning for TodaysMeet. Backchannelchat er vist det jeg har fundet, der kommer tættest på. Man skriver sig op som lærer uden den store brugeroprettelse, men man kommer dog ikke uden om at angive en emailadresse. Man vælger sig et kaldenavn og et navn til gruppen, og herefter sendes eleverne til backchannelchat.com hvor de skal skrive et kaldenavn og en kode (de sidste fem tal og bogstaver i adressen til dit rum). På Backchannelchat skal man dog betale for fx at få mere end 30 elever på ad gangen, ligesom andre fordele også kan tilkøbes.

Ellers er jeg stadig stor fan af Tricider, som jo godt nok ikke er en backchannel på helt samme måde, men både giver mulighed for at ytre holdninger, kommentere andres synspunkter og afgive stemmer og argumenter. Man kan læse om hvordan jeg har brugt Tricider her.

Vocab Reminder

For tiden finder jeg mange interessante nye teknologiske input hos Nik Peachy. Jeg er blandt andet faldet over Vocab Reminder, som jeg straks vil bede mine elever downloade, og jeg vil bruge den som et supplement til vores andre glosetræningsstrategier. For eksempel vil jeg bede dem udvælge to gloser de ikke rigtig kender, fra hver tekst vi læser, og så skal de tilføje dem til app’en. På den måde håber jeg telefonen vil tage en del af arbejdet med at få indlært nye gloser.

 

Forandring fryder

Der er mange velafprøvede spilplatforme til undervisningen derude på nettet, men måske er det alligevel ved at være tid til at prøve nogle nye skabeloner af. Bare fordi.

Som erstatning til Jeopardy Labs kan jeg anbefale  Jeopardy Rocks, som lige gør lidt mere ud af designet.

Jeg har ikke selv afprøvet Quiz Socket, som umiddelbart ser ud til at kunne det samme som mange andre af de quizprogrammer vi bruger (Kahoot, fx), men det kræver ikke nogen brugerregistrering, som kan gøre det at foretrække over fx Socrative.

Kære SMART Notebook

interactive-board-310637_1280heart-34655_1280

Kære SMART Notebook

Vi har efterhånden været sammen i mere end en håndfuld år, men jeg er bange for at vores forhold har udviklet sig til at være ren rutine, og at vi kun holder sammen for afkommets og tryghedens skyld. Jeg bliver derfor nødt til at sige stop. Det er en særdeles hård beslutning, men jeg har truffet mit valg. Det er ikke dig, det er mig! Og lidt dig – og lidt OneNote. Jeg har bare efterhånden fundet ud af at jeg har brug for mere end du kan tilbyde mig. Jeg har brug for at det jeg deler med dig, i højere grad (og lettere grad) kan deles med andre.  Og du ved også godt at jeg i noget tid har haft kig på OneNote, og nu har jeg altså besluttet at gøre noget ved det.

I OneNote har jeg fundet så mange af de kvaliteter som jeg så ofte har efterlyst hos dig: Klassenotesbogen som får elevernes noter og individuelle opgaveløsninger til at smelte sammen med lærernoterne og klassens fællesnoter, er simpelthen alt for forførende til at jeg kan modstå fristelsen. Her kan jeg – ligesom jeg kunne med dig – kombinere min forberedelse hjemmefra med de noter eleverne og jeg sammen laver på klassen, men eleverne kan i langt højere grad gøre disse noter individuelle fordi de også har et personligt mappesystem i OneNote, hvor de kan redigere videre. Og eleverne har brug for den stabilitet og systematik som OneNote giver dem: Her kan de jo samle alle deres noter og organisere hele deres notesystem på elegant og overskuelig vis – og du ved godt, SMART Notebook, at det aldrig var tilfældet med dig.

Men jeg vil ikke smide alle OneNotes fordele, som jeg ser dem, i hovedet på dig som en våd karklud (hvis du virkelig gerne vil læse lidt om OneNotes fordele kan du selv læse om det hos min kollega Sidsel, der skrev om klassenotesbogen lige for nylig).

Jeg ønsker dog oprigtigt at vi stadig kan være venner, for du har nogle kvaliteter som jeg stadig sætter pris på. Du ser stadig bedre ud end OneNote, synes jeg.

Alle brud er svære. Og jeg magter heller ikke at skulle vende dig ryggen helt og sige farvel for altid. Vi har skabt så meget fint sammen, som jeg ikke bare har lyst til at forlade. Jeg håber jeg stadig kan få lov til at vende tilbage til nogle af de materialer vi har lavet sammen, når det passer ind. OneNote er heldigvis meget fleksibel her og synes det er helt fint at jeg lægger nogle af dine og mine fælles produkter ind i en OneNote-side. Jeg skal bare konvertere den til PDF, og så kan den sættes ind som et billede i OneNote. Det ser næsten ud som om filen så er skrevet i OneNote. Men altså, for at undgå misforståelser og forvirring gør jeg det lige helt klart nu: Jeg samler alt hos OneNote.

Og essensen er jo også at du aldrig har været billig eller særlig nem, let og hurtig at arbejde med. Du har fx været tung at danse med når jeg skulle starte dig op. Jeg kan heller ikke afvise at OneNotes placering i skyen er en grund til at jeg nu forlader dig. På det punkt er OneNote bare lidt mere ukompliceret. Du må da selv indrømme at det indimellem har været meget hårdt arbejde at få delt vores filer ordentligt med andre. Du kan godt forstå mig, tror jeg, for hvis du skal være helt ærlig, har du nok også set dette være undervejs i nogen tid. Du synes i hvert fald helt at være holdt op med at gøre noget ud af dig selv mere for at holde min interesse.

Vi ses bestemt igen, kære SMART Notebook, indimellem, men det bliver på nogle andre præmisser.

My Simple Show

Jeg er faldet over og for denne fine video-skabelon, My Simple Show, som virker velegnet til en alternativ elevpræsentation. Her skal eleverne udfylde et manuskript for deres video, udvælge passende billeder og så enten indtale manus selv eller få en computerstemme til at læse højt (hvis det er på engelsk). Jeg er især ret vild med manuskript-fasen fordi eleverne her bliver taget ved hånden i forhold til hvordan man strukturerer et sådant afhængigt af hvilket emne der behandles. Programmet er simpelthen så let anvendeligt, og slutresultatet er et – synes jeg – meget fint design. Og fordi skabelonen ligger fast, kommer eleverne ikke til at fortabe sig i layout, men kan fokusere på indholdet. Jeg har lavet en lille video her, og det tog mig virkelig ikke mere end ti minutter at lave den (resultatet er derefter, men den giver vel alligevel en fornemmelse af hvad app’en kan).

App’en kræver et login, og jeg brugte bare min Google-konto da det virkede som det letteste.

Jeg skal selv bruge app’en med elever første gang som opsamling på mit London-forløb hvor det er tanken at eleverne i par får ansvar for en af de tekster vi har arbejdet med, som de så skal lave en video over. Det bliver altså en video der udlægger en analyse og fortolkning af teksten baseret på det vi har talt om på klassen.