Category Archives: Læs en tekst

Claudia Rankines Citizen som værklæsning

Til et forløb om Black Lives fik jeg trumfet igennem at købe et klassesæt hjem af Claudia Rankines Citizen: An American Lyric, som jeg netop er i ved at afslutte læsningen af med min 3.g-klasse. Dette blog-indlæg bliver bare en lille anbefaling af bogen. Bogens genre placerer sig, som titlen indikerer, i spændingsfeltet mellem lyrik og prosa, og bogens 160 sider består af små scene – eller tableauer om man vil – som både beskriver konkrete episoder eller følelser, som det fortællende ’you’ oplever, og kombinerer disse med mere offentligt kendte historier og begivenheder så som Serena Williams’ tenniskarriere. Derudover benytter bogen sig af billeder af kunstværker og referencer til popkultur, som indholdet i teksten spiller op ad. Billedet af Caroline Wozniacki, der poserer som Serena Williams, medførte en helt utrolig nuanceret og reflekteret diskussion i min klasse – noget jeg ikke oplever hver dag.

Bogen virker overskuelig for eleverne, men den er ikke let! Og den kræver intens nærlæsning flere steder. Men dette opvejes altså af de korte sider og de mange billeder, som gør den indbydende for selv den mest litteraturforskrækkede gymnasieelev.

Jeg har som sagt læst bogen ind i et Black Lives-forløb, hvor jeg brugte Dorthe Hjort Jensens gennemarbejdede og gennemdidaktiserede forløb til The Hate U Give som grundlag. Dette forløb findes på Gyldendals Engelskportal, og her er der masser af pre-reading-øvelser og materialer om Black American History og introduktion til begrebet systemic racism.

Så mangler man inspiration til et alternativt værk om Black Lives in the USA, kan jeg altså klart anbefale Claudia Rankines Citizen.

Det virtuelle pararbejde

Ligesom i den almindelige undervisning har jeg en mistanke om, at det kan være svært at holde eleverne til ilden med at få talt engelsk i de virtuelle rum, når jeg ikke lige står og ånder dem i nakken. Som tidligere nævnt bruger vi på min arbejdsplads Teams, og her laver jeg kanaler til eleverne, hvor de kan arbejde i par og i grupper. Forleden skulle de diskutere nogle arbejdsspørgsmål, som de havde forberedt sig på hjemmefra. Og jeg bad dem optage deres samtale i kanalen (som jo er supernemt og effektivt). De skulle tale i ca. 7 minutter. Normalt plejer jeg at surfe mellem kanalerne til brudstykker af deres samtaler, men her lod jeg dem stort set være for sig selv. Jeg kiggede kun lige forbi kanalerne for at sikre mig, at samtalerne faktisk blev optaget. Der var også enkelte par, der lige skulle have gentaget, at dette var et krav. Men ellers blandede jeg mig ikke i snakken.

Normalt er der 28 elever i klassen, men enkelte var fraværende, og deres partnere (som de selv havde fået lov at vælge inden), blev smidt ind i kanaler med andre par (så der i nogle grupper var tre elever). Da eleverne var færdige, endte der altså med at være 11 optagelser. Nogle var lidt kortere, andre en smule længere end de 7 minutter.

Om aftenen satte jeg mig til at lytte til optagelserne, som jo bare lå i kanalerne, og mens jeg lyttede, kommenterede jeg skriftligt (noget af) det, jeg hørte, fx ”god pointe at xxx” eller ”godt, Søren, at du lægger mærke til…” eller ”måske kunne I have uddybet metaforen yyy lidt” . Jeg skrev kun, mens jeg lyttede, så rettearbejdet tog altså knap halvanden time for de 25 elever, der var til timen.

Jeg sendte mine skriftlige kommentarer til dem i chatten i Teams og bad om feedback på opgavetypen, som har været ret positiv. De er jo altid glade for feedback, men ville selvfølgelig helst have præsenteret deres svar for mig personligt. Men hvis jeg skal tale med 11 grupper i 7 minutter, skal alle andre grupper sidde meget selv imens, så dette var et rigtig godt alternativ til både at få hørt eleverne og givet dem respons.

Selv synes jeg, det var en fremragende måde at lave pararbejde og mere uformelle præsentationer på (som jo i opgavens natur var mere en samtale end en præsentation): Jeg fik sikret mig, at eleverne snakkede engelsk, og jeg fik et godt indblik i deres forståelse af teksten og faglige niveau, både sprogligt og indholdsmæssigt.

Computer-stickers

Jeg kan ikke tage æren for denne øvelse. Jeg er blevet helt igennem inspireret fra Facebook-gruppen Creative High School English, hvor jeg fandt et opslag med forskellige ideer til at lave kreative karakteristikker.

Man ser ofte stickers smurt ud over elevernes bærbare computere, og at bede dem pynte hovedpersonens computer med stickers har vist sig at være en fin måde at få gang i en snak om personkarakteristik. Giv eleverne et billede af låget på den bærbare computer, og bed dem finde billeder på nettet, som de pynter computeren med. Jeg gjorde billedet af laptoppen til baggrund i OneNote, så eleverne ikke kom til at rykke med det, og så de lettere kunne ‘klistre’ deres egne ’stickers’ på. De fik 15 minutter. Herefter tog vi en runde i hele klassen, hvor alle elever præsenterede deres stickers og forklarede deres valg.

Her kan man se to eksempler fra mine elever, som skulle lave personkarakteristik på den upålidelige fortæller i Sonnergaards novelle ”Reprise på Krogs Fisserestaurant”.

 

Det kreative træ

Øvelsen her har jeg fundet på sitet creative games, et site som har nogle forskellige forslag til kreative lege og øvelser med ord. Egentlig tager alle øvelserne på sitet udgangspunkt i tilfældige ord, men lige præcis denne øvelse, synes jeg, giver mening at bruge i repetition af eller opsamling på en forløb eller i tekstlæsning. Eleverne sidder i grupper á fire, og hver gruppe får tildelt et træ. Fra træets stamme og fra hver eneste gren udspringer to nye grene. Læreren har i forvejen skrevet det overordnede tema/et ord på stammen.

Gruppen skriver nu  skrive to ord, der relaterer sig til temaet/ordet, i de to felter på de to grene, der går ud fra stammen. Og så sender gruppen sit træ videre til næste gruppe. Den næste gruppe skal nu skrive to ord, der relaterer sig til ét af ordene som den tidligere gruppe har skrevet, mens tredje gruppe skriver to ord på ud fra en af de andre grene og så videre. Eleverne skal altså hele tiden komme på to ord/begreber som knytter sig til et ord på en gren.

Når træet er udfyldt, skal gruppen – ud fra alle træets ord – prøve at tale om, hvordan disse ord peger ind i temaet.

Jeg forestiller mig altså at øvelsen kan være med til at udvide eller konsolidere det faglige ordforråd, der har med temaet eller med en tekstlæsning at gøre.

Man kan se to eksempler her – på både en tema-træ og et tekstlæsnings-træ., og læg mærke til at tema-træet både indeholder tekster læst i forløbet og begreber, der er centrale for temaet. Et rent træ til egen brug kan hentes i både PDF og Word under materialer. Stort tak skal lyde til min tidligere kollega, Sabine Nielsen, for at have tegnet træet.

 

My Shakespeare

Jeg er for nylig blevet medlem af Facebookgruppen Creative High School English, og her har jeg allerede fundet flere interessante ressourcer. For eksempel blev jeg gjort opmærksom på My Shakespeare, et site med den fulde tekst til Romeo and Juliet, Julius Caesar, MacBeth, Hamlet, Taming of the Shrew og A Midsummer’s Nights Dream. Teksterne er gloserede (endda med små videoer til at forklare etymologien), de læses højt, og der er mulighed for at trykke på små pop-up videoer med dramatiseringer.

Jeg vil selv bruge sitet til at understøtte Shakespeare-læsningen – især for de svageste læsere.

Godt nytår – det værste og det bedste fra 2019

Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.

Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.

Så det bedste ved 2019 kommer her:

  • Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
  • Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
  • At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.

Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!

Pop-up-bøger som resume

Min søn kom hjem fra skole den anden dag med en pop-up-bog de havde lavet. Den var både fin og let at lave (fandt vi ud af da han ved aftensbordet fik min mand og mig til at lave en hver). Så jeg stjal straks ideen og satte min dansk-klasse til at lave pop-up-bøger som resumé af Jeppe paa Bjerget.

Man skal bruge: karton i A4-størrelse (farve er underordnet), papir i A4-størrelse (farve er underordnet), blyant eller farver, saks og lim.

I videoen ses hvordan sådan en pop-up-bog laves. Jeg håber det giver sig selv.

Jeg delte udvalgte scener fra stykket ud til eleverne i par, og de skulle nu lave et øjebliksbillede fra denne scene til en bog. I teksten skulle de enten genfortælle hvad man ser i bogen, eller skrive replikker fra stykket.

Det gik stærkt: De fik ikke mere end 15 minutter til at kreere deres bøger. Herefter blev bøgerne udstillet kronologisk, og eleverne kunne hurtigt se hinandens bøger igennem.

Det var en fin lille kreativ øvelse, der ret hurtigt fik eleverne til at stille skarpt på det læste værk.

Snap Literature og LynFormuleringer

Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.

Jeg har længe været stor fan af LynLitteratur, som jeg blandt andet har skrevet om her, så da jeg så at spillet nu var kommet i en engelsk udgave, skyndte jeg mig straks at købe et par eksemplarer.

Jeg glæder mig til at bruge den engelske version til øvelser i forbindelse med værklæsning, men også generelt når vi taler tekster.

Derudover blev jeg fristet af firmaets andet lille spil, LynFormuleringer, som jeg har tænkt at jeg nok kan bruge når jeg skal til at træne den debatterende artikel med min 2.g dansk-klasse, men som især virker oplagt som introduktion til opgaveskrivning, måske til 3.g’ernes SRP der skydes i gang om et par måneder.

Man kan se på og købe disse spil og flere hos firmaet Klods-Hans for viderekomne. Her finder man også ideer til hvordan spillene kan bruges i undervisningen.

Kolonneskrivning: Hvad ved jeg, og hvad ved jeg ikke?

I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.

Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.

Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonderEdutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.

En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.

Arbejd i eget tempo – og snak med alle elever

At gennemgå sagprosatekster – især i engelsk – er for mig noget af det jeg har sværest ved at få til at lykkes godt. Eleverne kan have svært ved at forstå terminologien i teksten, og de har ofte svært ved at tale særligt længe og godt om teksten. Men forleden havde jeg et modul med en kompliceret sagprosa-tekst hvor jeg forsøgte mig med en ny struktur, som jeg bestemt tror jeg vil gentage.

I forbindelse med mit Brexit-forløb satte jeg klassen til at læse artiklen “Brexit was not the voice of the working class nor of the uneducated – it was of the squeezed middle” på timen. I artiklen havde jeg markeret de mest centrale afsnit med grønt, og de afsnit som var af noget mere teknisk karakter – og måske en smule mindre relevante – med gult. Eleverne blev sat i par med en stribe opgaver der skulle løses. Den første opgave bestod i at opsummere indholdet i alle de grønne afsnit i en-to sætninger. Opgave 2 bestod i at samle op på artiklens samlede udsagn og forklare hvorfor den var relevant i forhold til vores tema. Og endelig bestod opgave 3 af tre mindre grammatiske del-opgaver.

Hver gang et par havde løst en opgave, skulle de komme op til mig og forklare mig hvad de havde fundet ud af. Her kunne jeg så kommentere og godkende deres svar. Jeg havde desuden lavet et afkrydsningsskema, så hver gang et par var færdig med en opgave, satte jeg et kryds, og de fik den næste opgave udleveret. På den måde kunne jeg holde øje med hvor langt hvert par var nået, og hvem der arbejdede (for) langsomt. Efterhånden som parrene blev helt færdig med alle opgaver, skulle de bruge resten af tiden på at spille grammatikspil.

Indimellem var køen hos mig lidt for lang (især ved opgave 1 hvor præsentationen hos mig tog lidt for lang tid i forhold til de andre opgaver), så eleverne måtte indimellem bruge uforholdsvis lang tid på at vente på lærerfeedback.

Men konceptet med at se og tale med alle eleverne om disse konkrete opgaver fungerede ret godt, og jeg var glad for at kunne følge med i hvor meget hver enkelt havde forstået af teksten.

Ideen til denne struktur er ikke en jeg selv har fundet på, men derimod fået af mine dygtige kollega, Sidsel, som du kan følge på bloggen Sportmat.