Category Archives: Læs en tekst

Det kreative træ

Øvelsen her har jeg fundet på sitet creative games, et site som har nogle forskellige forslag til kreative lege og øvelser med ord. Egentlig tager alle øvelserne på sitet udgangspunkt i tilfældige ord, men lige præcis denne øvelse, synes jeg, giver mening at bruge i repetition af eller opsamling på en forløb eller i tekstlæsning. Eleverne sidder i grupper á fire, og hver gruppe får tildelt et træ. Fra træets stamme og fra hver eneste gren udspringer to nye grene. Læreren har i forvejen skrevet det overordnede tema/et ord på stammen.

Gruppen skriver nu  skrive to ord, der relaterer sig til temaet/ordet, i de to felter på de to grene, der går ud fra stammen. Og så sender gruppen sit træ videre til næste gruppe. Den næste gruppe skal nu skrive to ord, der relaterer sig til ét af ordene som den tidligere gruppe har skrevet, mens tredje gruppe skriver to ord på ud fra en af de andre grene og så videre. Eleverne skal altså hele tiden komme på to ord/begreber som knytter sig til et ord på en gren.

Når træet er udfyldt, skal gruppen – ud fra alle træets ord – prøve at tale om, hvordan disse ord peger ind i temaet.

Jeg forestiller mig altså at øvelsen kan være med til at udvide eller konsolidere det faglige ordforråd, der har med temaet eller med en tekstlæsning at gøre.

Man kan se to eksempler her – på både en tema-træ og et tekstlæsnings-træ., og læg mærke til at tema-træet både indeholder tekster læst i forløbet og begreber, der er centrale for temaet. Et rent træ til egen brug kan hentes i både PDF og Word under materialer. Stort tak skal lyde til min tidligere kollega, Sabine Nielsen, for at have tegnet træet.

 

My Shakespeare

Jeg er for nylig blevet medlem af Facebookgruppen Creative High School English, og her har jeg allerede fundet flere interessante ressourcer. For eksempel blev jeg gjort opmærksom på My Shakespeare, et site med den fulde tekst til Romeo and Juliet, Julius Caesar, MacBeth, Hamlet, Taming of the Shrew og A Midsummer’s Nights Dream. Teksterne er gloserede (endda med små videoer til at forklare etymologien), de læses højt, og der er mulighed for at trykke på små pop-up videoer med dramatiseringer.

Jeg vil selv bruge sitet til at understøtte Shakespeare-læsningen – især for de svageste læsere.

Godt nytår – det værste og det bedste fra 2019

Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.

Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.

Så det bedste ved 2019 kommer her:

  • Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
  • Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
  • At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.

Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!

Pop-up-bøger som resume

Min søn kom hjem fra skole den anden dag med en pop-up-bog de havde lavet. Den var både fin og let at lave (fandt vi ud af da han ved aftensbordet fik min mand og mig til at lave en hver). Så jeg stjal straks ideen og satte min dansk-klasse til at lave pop-up-bøger som resumé af Jeppe paa Bjerget.

Man skal bruge: karton i A4-størrelse (farve er underordnet), papir i A4-størrelse (farve er underordnet), blyant eller farver, saks og lim.

I videoen ses hvordan sådan en pop-up-bog laves. Jeg håber det giver sig selv.

Jeg delte udvalgte scener fra stykket ud til eleverne i par, og de skulle nu lave et øjebliksbillede fra denne scene til en bog. I teksten skulle de enten genfortælle hvad man ser i bogen, eller skrive replikker fra stykket.

Det gik stærkt: De fik ikke mere end 15 minutter til at kreere deres bøger. Herefter blev bøgerne udstillet kronologisk, og eleverne kunne hurtigt se hinandens bøger igennem.

Det var en fin lille kreativ øvelse, der ret hurtigt fik eleverne til at stille skarpt på det læste værk.

Snap Literature og LynFormuleringer

Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.

Jeg har længe været stor fan af LynLitteratur, som jeg blandt andet har skrevet om her, så da jeg så at spillet nu var kommet i en engelsk udgave, skyndte jeg mig straks at købe et par eksemplarer.

Jeg glæder mig til at bruge den engelske version til øvelser i forbindelse med værklæsning, men også generelt når vi taler tekster.

Derudover blev jeg fristet af firmaets andet lille spil, LynFormuleringer, som jeg har tænkt at jeg nok kan bruge når jeg skal til at træne den debatterende artikel med min 2.g dansk-klasse, men som især virker oplagt som introduktion til opgaveskrivning, måske til 3.g’ernes SRP der skydes i gang om et par måneder.

Man kan se på og købe disse spil og flere hos firmaet Klods-Hans for viderekomne. Her finder man også ideer til hvordan spillene kan bruges i undervisningen.

Kolonneskrivning: Hvad ved jeg, og hvad ved jeg ikke?

I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.

Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.

Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonderEdutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.

En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.

Arbejd i eget tempo – og snak med alle elever

At gennemgå sagprosatekster – især i engelsk – er for mig noget af det jeg har sværest ved at få til at lykkes godt. Eleverne kan have svært ved at forstå terminologien i teksten, og de har ofte svært ved at tale særligt længe og godt om teksten. Men forleden havde jeg et modul med en kompliceret sagprosa-tekst hvor jeg forsøgte mig med en ny struktur, som jeg bestemt tror jeg vil gentage.

I forbindelse med mit Brexit-forløb satte jeg klassen til at læse artiklen “Brexit was not the voice of the working class nor of the uneducated – it was of the squeezed middle” på timen. I artiklen havde jeg markeret de mest centrale afsnit med grønt, og de afsnit som var af noget mere teknisk karakter – og måske en smule mindre relevante – med gult. Eleverne blev sat i par med en stribe opgaver der skulle løses. Den første opgave bestod i at opsummere indholdet i alle de grønne afsnit i en-to sætninger. Opgave 2 bestod i at samle op på artiklens samlede udsagn og forklare hvorfor den var relevant i forhold til vores tema. Og endelig bestod opgave 3 af tre mindre grammatiske del-opgaver.

Hver gang et par havde løst en opgave, skulle de komme op til mig og forklare mig hvad de havde fundet ud af. Her kunne jeg så kommentere og godkende deres svar. Jeg havde desuden lavet et afkrydsningsskema, så hver gang et par var færdig med en opgave, satte jeg et kryds, og de fik den næste opgave udleveret. På den måde kunne jeg holde øje med hvor langt hvert par var nået, og hvem der arbejdede (for) langsomt. Efterhånden som parrene blev helt færdig med alle opgaver, skulle de bruge resten af tiden på at spille grammatikspil.

Indimellem var køen hos mig lidt for lang (især ved opgave 1 hvor præsentationen hos mig tog lidt for lang tid i forhold til de andre opgaver), så eleverne måtte indimellem bruge uforholdsvis lang tid på at vente på lærerfeedback.

Men konceptet med at se og tale med alle eleverne om disse konkrete opgaver fungerede ret godt, og jeg var glad for at kunne følge med i hvor meget hver enkelt havde forstået af teksten.

Ideen til denne struktur er ikke en jeg selv har fundet på, men derimod fået af mine dygtige kollega, Sidsel, som du kan følge på bloggen Sportmat.

Grenfell Tower af Ben Okri

Jeg fik for få dage siden det nye Anglo Files  ind ad døren, som i dette nummer sætter fokus på Brexit. Bladet er spækket med interessante baggrundsartikler, ideer til helt nye romaner der på en eller anden måde tematiserer Brexit og konkrete forløbsforslag. Det er simpelthen en guldgrube hvis man leder efter materialer til lave et nyt eller opkvalificere sit allerede eksisterende Brexit-forløb.

Jeg er selv netop nu i gang med at undervise i et Brexit-forløb og håber jeg kan nå at indarbejde nogle af de mange gode ideer som bladet bidrager med.

I forbindelse med mit eget forløb har jeg for første gang brugt digtet ”Grenfell Tower” af den nigerianske forfatter, Ben Okri. Begrundelsen er at mit Brexit-forløb tager udgangspunkt i centre/periphery, class og immigration, og under emnet class har jeg så brugt ”Grenfell Tower”. Her følger simpelthen modulets opbygning.

Eleverne havde fået for som lektie at lave deres egen research om Grenfell Tower. De skulle finde og læse mindst to artikler om Grenfell Tower, så de kunne besvare when, where, who og what om bygningens tragiske historie.

På klassen startede eleverne i grupper med at udveksle informationer hjemmefra. Vi samlede op ved at høre om nogen havde spørgsmål; noget de var usikre på i forhold til de informationer de havde fundet eller fået. Alternativt kunne jeg have bedt alle elever eller bare alle gruppe præsentere mindst en oplysning fra deres research.

Herefter spillede jeg Ben Okris 11 minutter lange oplæsning af digtet

Eleverne sad med teksten foran sig og skulle bare lytte rigtig godt og markere alle de ord de ikke kendte/forstod.

Der var fuldkommen ro imens, bortset fra Okris hypnotiske stemme.

Da digtet var færdigt, sad jeg selv rørt til tårer over de grufulde billeder digtet tegner. Jeg var sikker på at stilheden i klassen skyldtes at eleverne var ligeså berørte – indtil en elev tørt sagde: ”Det var godt nok et langt digt”…

Ikke desto mindre var eleverne klar til at arbejde med teksten efter de havde fået forklaret de gloser de havde markeret under oplæsningen.

De startede med at skrive umiddelbare fortolkninger af digtet: Hvad er på spil i digtet? Hvad er de centrale temaer? De skrev ca. 150 ord i 6 minutter.

Herefter blev eleverne delt ind i gruppe på tre hvor de startede med at læse deres umiddelbare fortolkninger højt for hinanden. Så skulle gruppen finde ALLE de litterære virkemidler de kunne, fx  repetitions, contrasts, metaphors, similes, symbols, anaphors, epiphors, lists (of three), oxymorons, rhymes (internal rhymes, alliterations, examples of assonance, end rhymes) osv. De skulle bare finde og markere og definere hvilket virkemiddel der var tale om, men ikke udlægge.

Efter noget tids arbejde med dette (ca. 15 minutter) skulle eleverne nu individuelt vælge tre forskellige eksempler på tre forskellige virkemidler og skrive en lille udlægning. Det kunne for eksempel se således ud:

By using a contast between xx and yy Okri underlines….

By repeating the word aa and bb, Okri points the reader’s attention to….

The word/sentence zz becomes a metaphor for…. which establishes a view on ….. as ……

 Når de var færdige, skulle de komme op til mig og læse en af deres tre udlægninger højt, og jeg kommenterede kort. Når en elev havde været forbi mig, fik vedkommende en partner der også var færdig, og hvert af disse par fik en stribe conversation questions om EU og Brexit, som de kunne diskutere til hele klassen var færdig.

På denne måde kunne alle arbejde i deres eget tempo, og alle fik sagt noget om deres tolkning af teksten til mig.

Bare ved at høre dem i gruppearbejdet og ved at høre deres små udlægninger fik jeg et udmærket indblik i deres forståelse af digtet – og jeg kunne rette op på et par misforståelser. Og det i en klasse med 30 elever.

Timen sluttede af med at eleverne vendte tilbage til deres umiddelbare fortolkninger, som nu skulle justeres og udvides, og de kunne spørge mig, hvis der var noget i deres egen tolkning eller i digtet de var usikre på.

Afgørende øjeblikke – tekstlæsningsøvelse

I min værklæsningsskabelon indgår en øvelse der hedder ’decisive moments’. Og jeg mente at huske den er inspireret af Literature in the Language Classroom, men jeg synes ikke jeg kunne finde den igen. I hvert fald er det gået op for mig at dette kan være en interessant øvelse til analyse og fortolkning generelt. Jeg bruger den til at sætte fokus på at lære eleverne at skabe argumentation for deres analysepointer og til at hjælpe dem med at nuancere denne argumentation med et bredere ordforråd.

Ideen er at der tegnes et træ på tavlen med rødder, stamme og krone. I klassen kan eleverne nu diskutere hvilke øjeblikke/begivenheder i teksten de finder afgørende for tekstens endelige udfald. På klassen kan I blive enige om en begivenhed som I vil arbejde samlet med på tavlens træ, men eleverne kan selvfølgelig også arbejde individuelt med deres egne træer i deres egne noter.

Ved stammen skrives den afgørende begivenhed. Ved kronen af træet skrives udfaldet af denne begivenhed ned. Ikke konkrete hændelser, men udlægningen af disse hændelser. Ved roden skrives nu ord for de følelser, handlinger eller andet der fører til den afgørende begivenhed. Det er i arbejdet med ordene ved kronen og roden at man kan sætte fokus på mere nuancerede og akademiserede udtryk og gloser.

Mit eksempel her bygger på Steinbecks Of Mice And Men. Og der er flere forskellige ordklasser blandet sammen. Eleverne kan selvfølgelig også, med udgangspunkt i de ord de har fået op på tavlen, i fællesskab diskutere hvilke ordklasser som bedst bruges i forbindelse med hvilke delområder af stilen. Fx bruges adjektiver måske hyppigere i en karakteristik, mens temaer i højere grad skrives som substantiver.

Man kan altså bruge eksemplet løbende gennem læsningen af et værk, som analyseredskab for gennemgang af kortere tekster og som værktøj til at strukturere indholdet i skriftlige opgaver.

Samtaleanalyse

Jeg har vist aldrig helt fundet ud af hvordan jeg skulle undervise i samtaleanalyse, og hvordan dette hensigtsmæssigt kunne overføres til litterær analyse, men nu har jeg måske knækket koden.

I min 3.g-danskklasse er vi kommet til 90ernes minimalistiske noveller, et lille forløb på 4 moduler, og tanken er at gøre det til et delvist sprogligt forløb med samtaleanalyse.

I det første modul introducerede jeg samtaleanalyse med et lærerforedrag baseret på Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk (en af de bedste, mest overskueligt grundbøger der er på markedet), som introducerede til sproghandlinger, Grices maksimer og samarbejds- og høflighedsprincipper, transaktioner og endelig facework. Det blev en overfladisk og ret hurtig gennemgang, indrømmer jeg, men eleverne fik det med der var nødvendigt for at anvende disse forskellige sproglige greb, vil jeg mene. Min pointe var at man kan vælge den tilgang ud, der er mest relevant i en given sammenhæng og sagtens kombinere flere af disse analysegreb.

Men inden jeg holdt mit lærerforedrag, hvor eleverne fik introduceret disse 4 samtaletilgange, bad jeg den skrive alle de samtaletyper ned, som de havde haft dagen før. Vi samlede op på tavlen. Dette gjorde vi for at se at der er forskellige typer af samtaler, og at man kommunikerer forskelligt alt afhængigt af hvilken samtaletype man er med i. Da vi havde talt kort om dette, skulle eleverne nu udvælge én af deres samtaler fra dagen før og skrive alle de replikker ned fra samtalen de kunne huske, på et separat stykke papir (ikke på computeren). Og så skulle de lægge papiret lidt til side.

Nu holdt jeg mit lærerforedrag, og eleverne havde fået udleveret mine slides i OneNote, så de kunne tage supplerende noter imens. Vi udvekslede selvfølgelig eksempler og besvarede spørgsmål undervejs i foredraget.

Endelig skulle eleverne nu give deres nedskrevne samtaler til sidemanden til højre, og så delte jeg eleverne ind i tællegrupper på 3 personer. I disse grupper skulle eleverne nu læse de tre samtaler igennem og vælge én som de ville opføre som et lille skuespil. Som regel bestod samtalerne kun af to personer, så hver gruppe havde to skuespillere og en instruktør, der skulle forklare de andre hvordan replikken skulle siges. De fik ikke lang tid. Kun ca. 15-20 minutter.

Og så opførte eleverne på skift skuespillene mens resten af klassen efterfølgende brugte de nye samtaleanalysegreb til at analysere samtalen.

Det viste sig at være rigtig givtigt at bruge elevernes egne eksempler til disse analysemetoder, og det var temmelig morsomt at se disse små skuespil over elevernes egne samtaler.

I andet modul (som jeg ikke har haft endnu) skal eleverne læse Helle Helle ”Mere kaffe?” fra Biler og dyr, 2000. Her skal de arbejde med novellen i en stationstræning: en station skal analysere novellen nykritisk på et whiteboard. Når tiden er gået skal de tage et billede af deres whiteboard og lægge i deres portefølje. En gruppe skal først se denne lille film om minimalisme og Helle Helle  af Søren Vrist Christensen, tage grundige noter imens og lægge disse i deres portefølje. Og ved den sidste station skal eleverne analysere teksten ud fra deres samtaleanalysegreb (og tage noter til deres diskussion).

Der er afsat 20 minutter ved hver station.

Udgangspunktet for vores efterfølgende klassediskussion bliver at alle siger noget interessant fra deres arbejde. Ja, vi tager simpelthen en runde hvor alle siger en pointe. Og jeg sørger så får at vi får diskuteret hvordan samtaleanalyse kan bruges på denne novelle (og hvorfor det kan være interessant), hvorfor den er typisk minimalistisk, og hvad en nykritisk litteraturanalyse egentlig betyder og kan bruges til.

I tredje og fjerde modul af forløbet, som ikke er helt forberedt endnu, skal eleverne læse Sonnergaards ”Kimono mit hus” og en Naja Maria Aidt-novelle, som jeg ikke helt har lagt mig fast på endnu.

Hvis man er meget interesseret, må man gerne skrive til mig og få min pptx til introduktionen af samtaleanalyse, men jeg ligger den ikke op i denne omgang.