Category Archives: Læs en tekst

Oprydning på bloggen

Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.

 

Publikationer

Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.

 

Links

Mangler du ideer til din Shakespeare-undervisning? Så klik ind på Folger Shakespeare Library.

ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.

Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.

Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.

Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.

Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.

Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.

Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.

Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.

 

Indlæg der burde være populære

Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:

Hold eleverne i gang 1-3: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Hold eleverne i gang 4-5: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Art mobs: Lav jeres egne podcastsserie som f.eks. audio guides til et museum.

Lad eleverne skrive deres egen litteraturhistorie. Et større projekt som synes oplagt i som et innovationsprojekt.

Klik ind på dette indlæg, og læs om hvordan du kan bruge Teaching Channel til blandt andet at få ideer til at gå til lyriklæsning på.

Mangler du ideer til hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet? Læs dette indlæg.

Lyttetilbud om litteratur

lyt til litteratur

© Cliff på Flickr

“Lyttetilbud om litteratur” blev det kaldt i Skønlitteratur på P1 hvor Nanna Mogensen og Klaus Rothstein præsenterede i hvert fald 2 podcast-sites som publicerer forfattersamtaler. Jeg har ikke fået lyttet nærmere endnu, men glæder mig til at gå ture i sommeraftnerne mens jeg lytter til hvad de har at byde på.

Plotcast.dk –  værkstedsorienterede forfatterssamtaler v. Malene Kirkegaard og Palle Schmidt.

Atlas – et lydmagasin og nedbrud og nytænkning.

1 minuts refleksioner

Jeg så denne ’Twitter Sketch’ fra Langwitches og mente at den bestemt kan overføres til at inddrage sociale medier/kollaborative skriveprogrammer til små 1-minuts refleksionsøvelser (plus-minus) i klasserummet. Fordelen ved at gøre disse drypvise refleksionsminutter virtuelle på et socialt medie eller en platform hvor der kan skrives synkront (TodaysMeet er min uovertrufne favorit når det gælder de korte tekster på 160 tegn), er at det er let at indsamle alle elevsvar og netop bruge dem som udgangspunkt for timens videre forløb.

Disse små virtuelle minutter bruges altså som refleksionsøvelser der er med til at synliggøre læringen (for nu at bruge en vogue-terminologi) for både elever og lærer.

Så her kommer mit klasseværelsealternativ til Langwitches’ Twitter Minute, som jeg dog ikke lægger skjul på at være kraftigt inspireret af.

  • Når der præsenteres et nyt emne / en ny tekst, skriv da 3 ting som du forventer at lære eller støde på.
  • Skriv en sætning om hvordan du vil arbejde med stoffet, som er mere grundig end du plejer. Sætningen starter med ’Jeg vil i dette tema/ med denne tekst /xxxx….’
  • Kommenter en klassekammerats måde at ville arbejde med stoffet på: Hvad ser du af potentiale i denne måde at arbejde med stoffet på?
  • Del en note om teksten du har læst hjemme eller om emnet på platformen.
  • Skriv det mest interessante eller væsentligste du har lært om emnet i de sidste 10 minutter. Nævn specifikt en klassekammerat som fik denne pointe frem.
  • Skriv 1-2 spørgsmål ned til noget du stadig ikke forstår/er usikker på i forhold til det mest interessante og væsentlige I netop har diskuteret.
  • Svar på en andens spørgsmål.
  • Tegn en hurtig skitse/tegning over den netop gennemgåede information. Tag et billede af din skitse og post den på platformen.
  • Skriv en subjektiv holdning til det netop gennemgåede emne/teksten/xxx.
  • Skriv en perspektivering/parallel ned, som du mener man kan lave til andre emner, tekster eller andet gennemgået stof.

Og husk endelig at det er let at få notifikationer om nye indlæg på bloggen hvis man følger den/mig på Facebook eller Twitter. Bare klik på ikonet i højre margin.

 

Den litterære kaffeklub – en time i det gode vejr

© Rodrigo Soldon fra flickr

For nylig startede det dejlige forårsvejr for alvor. Det er stadig en smule utilregneligt, men lige efter påske havde vi et par rigtig lune dage, og da jeg kører et forløb der skal banke analysegreb til skønlitterære tekster fast hos mine 2.g-elever, var dette den oplagte mulighed for at få tvunget eleverne væk fra deres faste pladser (bag computerskærmene). Jeg har længe gerne villet vise eleverne en slags litterær kaffeklub og vise dem hvordan fx mine kolleger og jeg taler om litteratur: samtaler drevet af lyst og ikke arbejdsspørgsmål.

Så da en af mine elever tiggede om vi ikke kunne flytte engelsktimen udenfor, tænkte jeg at dette var måden at slå flere fluer med et smæk. Teksten havde jeg alligevel af andre grunde printet på papir til eleverne (ellers har eleverne de fleste af deres tekster elektronisk), og så bad jeg dem bruge ca. 20 minutter inden vi gik ud på at finde specifikke tekststeder til grundlæggende analysedele: karakterer, miljø, fortællerstemme….

Det er en ret lille klasse på tyve elever, så vi kunne godt alle sammen sidde omkring to haveborde på skolens plæne og stadig høre hinanden. Ellers ville jeg nok have delt klassen i to og sat den ene halvdel til noget andet arbejde mens den anden halvdel havde litterær kaffeklub. Og så var der ellers ret frit slag til tekstdiskussion. De behøvede ikke at række hånden op, men skulle være opmærksomme på hinanden, lytte til klassekammeraternes pointer og selvfølgelig ikke afbryde eller råbe i munden på hinanden. Eleverne vidste i forvejen at de ville skulle skrive en analyse og fortolkning af denne tekst, så de var fokuserede på at få noter med fra timen, altså, skrive hinandens interessante observationer ned. Udgangspunktet for diskussionen var de noter de havde taget i de 20 minutter inden, og når samtalen gik lidt i stå, kom jeg selvfølgelig med indspark fra de fokuspunkter der havde været i de 20 minutter, men eleverne var rigtig gode til hele tiden at bygge videre på hinandens observationer og sammen bevæge sig naturligt fra de forskellige analysegreb over i mere fortolkende og opsamlende kommentarer.

Efter diskussionen (som vel varede ca. 40 minutter) gik vi ind i klassen igen, og her ville jeg give eleverne 10 minutter til at skrive nogle af deres noter ind på computer og formulere nogle sammenhængende tanker for sig selv, men det afslog de: De syntes de havde fået rigtig fine noter direkte ned i teksten under diskussionen, og de behøvede ikke skrive disse rent.

Det var en time der gav mig troen tilbage på den gode klassesamtale, som jeg ellers virkelig har haft svært ved at få til at køre ordentligt. Så i fremtiden skal jeg i højere grad arbejde med den litterære kaffeklub. Og jeg må sande at dette sker bedst langt væk fra computere og telefoner. Enten kan dette gøres ved blot at sætte eleverne i en cirkel i klassen, eller måske hive dem op i skolens kantine og faktisk købe to kander kaffe til dem, så vi rigtig kan efterligne den lystbetonede diskussion. I hvert fald kan jeg ikke lade være med at tænke at den traditionelle klassesamtalen bedst fungerer uden for de traditionelle klasseværelsesrammer.

Forløb om britiske sonetter

Keats: On the sonnet

Copyright: Philip Chapman-Bell – Keats “On The Sonnet”

De af jer der er medlemmer af engelsklærerforeningen og derfor får Anglo-files, har sikkert læst artiklen om The Sonnet – et undervisningsforløb om sonetter og den britiske litteraturhistorie af Bodil Aase Frandsen i det seneste nummer (#175, februar, 2015). Jeg læste artiklen med stor fornøjelse, især fordi jeg selv netop er i gang med et forløb jeg kalder Seven British Sonnets, og fordi artiklen gav mig rigtig god inspiration til hvordan jeg i fremtiden kan udvide dette forløb, og gav mig gode ideer til eksamensspørgsmål.

Forløbet bruger jeg i min 2.g-klasse (B-niveau), og selvom forløbet hedder Seven British Sonnets er det nok udvidet til egentlig at være 8 sonetter hvor den ene er en sonet eleverne selv skal finde. Forløbets hovedfokus er egentlig ikke litteraturhistorie, men nærmere at beherske tilgange til at læse poesi og beherske den fagterminologi der knytter sig hertil. Men helt at undgå litteraturhistorie er jo svært, hvis ikke umuligt, så en vis overfladisk introduktion til Shakespeare som repræsentant for overgangen mellem middelalder og renæssance og Wordsworth som romantiker er også med. Forløbet består af 4 Shakespeare-sonetter (5 med en sonet til prøveeksamen), 1 sonet af Wordsworth, 1 af Rupert Brooke og 1 WWI-sonet som eleverne selv skal vælge.

Jeg har forsøgt at skrive mit forløb ind i en meget tilgængelig forløbsoversigt og forløbsplan, så det skulle være ret let at overtage hvis nogen skulle få lyst. Modulerne er af 95 minutters varighed. Til hvert modul er også en SMARTBoardfil. Har man ikke den software der skal til for at åbne denne filtype, kan man åbne disse gratis på Notebook Express.

Hvis man er interesseret i disse filer, kan man sende mig en mail, og så sender jeg dem gerne. I første omgang lægger jeg de første 4 moduler op. Resten følger når jeg får tid til at skrive disse pænt og ordentligt sammen.

Jeg har ikke læst ordentlig korrektur, så eventuelle fejl og mangler må I lige bære over med.

Forløbet findes her eller under materialer.

To bøger om graphic fiction

tegneserier

Copyright: Ina Korneliussen

Selvom det er længe siden jeg har kørt et forløb om graphic fiction, så er det stadig et forløb jeg altid leder efter nye materialer til, og som jeg bestemt vender tilbage til. Forleden dukkede to interessante indlæg op på de faglige Facebookgrupper som jeg er medlem af.

Det ene var en henvisning til en gratis eComic med shorties: The Best of the Graphic Short Story Prize 2007-2011. 125 siders lækre graphic shorts lige til undervisningsbrug (og måske eksamensbrug) eller bare til læsning for intet andet end fornøjelsens skyld.

Det anden var en henvisning til en bog der endnu ikke er kommet, men er lige på trapperne (vistnok i denne uge): Ina Kjølby Korneliussens ”At læse tegneserier – at lave tegneserier”. Du kan følge bogen (og få tips og tricks til at arbejde med den) på denne facebookgruppe.

Forfatterskærme

Tilbage i november postede Stine Aaen Dürr en henvisning til Forfatterskærme, hvor man som læser kan stille 10 spørgsmål til en dansk forfatter (fx Helle Helle, Jens Blendstrup eller Naja Maria Aidt). Det er en ret sjov interaktiv øvelse, som sagtens kan bruges af eleverne til at interviewe forfatteren. Og glem ikke i den forbindelse Bogtube.

Tak til Stine for den fine henvisning til forfatterskærme!

Nemme arbejdsformer til variation

Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen.  De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.

64-32-16-8-4-2

Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.

Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.

 

Spørgsmål-svar-bedøm

De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.

 

Konvolutten

Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.

Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.

Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.

Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.

Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.

5 klassiske romanforløb

romanerJeg indrømmer blankt at det ikke sker så ofte mere at jeg læser hele romaner med mine engelskklasser. Men jeg vil faktisk gerne. Og hvis jeg nu beslutter mig for det, så vil jeg gå ind på  The New York Times Learning Network efter inspiration. Så her følger undervisningsideer til fem mere eller mindre klassiske romaner, som rigtig mange skoler har stående i klassesæt.

 

Lord of The Flies

The Kite Runner

The Catcher in the Rye

Of Mice and Men

The Scarlet Letter

Og mangler du lidt inspiration til Shakespeare kan du finde den her, og nye ideer til I Have a Dream findes her.

Shakespearedag

Den 8. januar holdt vi Shakespearedag på min skole. Jeg fik ideen i foråret da jeg var på engelsklærerkursus i New York, hvor en kollega fra Herning Gymnasium fortalte mig hvordan de greb sådan en dag an. Det syntes jeg lød som så glimrende en ide at jeg fik mine kolleger overtalt til at gøre Herning Gymnasium kunsten efter. Dagen var for alle elever i 3.g med engelsk på A-niveau, og ideen var både at skyde deres obligatoriske Shakespeare-forløb i gang (jeg ved godt at et decideret forløb om Shakespeare ikke er obligatorisk, men ikke desto mindre er det sådan alle engelsklærere på mit gymnasium griber Shakespeare an), men også sætte fokus på det særlige ved engelsk på A-niveau.

Vi startede dagen i skolens auditorium hvor skuespiller Ian Burns fra That Theatre  holdt et forrygende oplæg om Shakespeare, hans tid og liv.

Herefter gik eleverne til to runder workshops á en time, som de på forhånd havde valgt sig ind på.

1: How to insult thy neighbour: Learn how to insult your friends and enemies in a sophisticated way, just like Shakespeare did.

2: What is he talking about: Learn to understand this crazy language of Shakespeare.

3: A rose by any other name…: Learn to understand Shakespeare’s metaphors.

4: Move it, Shakespeare: Be an actor for an hour and dramatize Shakespeare.

5: Shakespeare sonnet race: Beat your friends to it – learn Shakespeare before they do.

6: How to become a sonneteer: Hook up at every party by sweet talking.

Jeg stod for workshop nummer 3, der handlede om metaforer. Det skulle være en repetition af metaforer og deres egenskaber sat i sammenhæng med Shakespeare, og jeg greb workshoppen an på denne måde:

  • Eleverne kom ind og skulle allerførst færdiggøre følgende sætninger med substantiver:
    • Love is….. Revenge is…..   Greed is ……
  • Uden at tale videre om deres sætninger, så vi nu denne film om hvad metaforer egentlig er.
  • Efter en opsamling på filmen gennemgik jeg forskelle og ligheder mellem metafor, personifikation, simili, metonymi og symbol. Jeg lagde især vægt på at eleverne forstod at billedsprog hyppigt er bygget op omkring et kildeområde og et målområde, og at kildeområdet netop er med til at vise os hvilket indtryk billedet styrer os imod.
  • Så genfortalte jeg ultrakort handlingen fra første akt af Romeo og Julie inden vi læste ’chorus’ til andet akt sammen. Faktisk startede vi med at læse en moderne transskription af teksten, så de havde en ret klar fornemmelse af hvad der stod, og derefter læste vi selve sonetten. Du kan finde sonetten og transskriptionen her.
  • Eleverne fik nu 5 minutter til at finde alt det billedsprog (altså, eksempler på det billedsprog vi lige havde talt om) i sonetten.
  • Vi gennemgik hvad de havde fundet sammen (så vidt jeg lige kan se, er der kun personifikationer og metaforer), og vi fandt målområde og kildeområde for hver metafor/personifikation.
  • Herefter studerede vi kildeområderne og diskuterede hvilket billede af kærlighed blev tegnet igennem disse kildeområder, og eleverne kunne med lethed se at det var en dødelig, farlig, ekstrem, forheksende kærlighed, der her blev portrætteret.
  • Endelig skulle eleverne se på deres egne metaforer fra starten af timen (love is…, revenge is…., greed is…). De læste deres sætninger højt for hinanden og skulle nu vælge én, som de ville udvide til fire linjer inden for samme semantiske felt som kildeområdet. Jeg ville have brugt Romeos monolog om Julie i balkonscenen som eksempel (”But soft, what light through yonder window breaks” hvor hele billedet der tegnes af Julie kredser om lys (light, sun, moon, fair…)). Men det eksempel glemte jeg, så jeg lavede bare min egen udvidelse som eksempel på stående fod ud fra én af deres sætninger.
  • Og slutteligt hørte vi selvfølgelig et par af deres eksempler, og nogle af disse blev læst højt for alle de andre 3.g A-niveau-elever senere på dagen.

Jeg ville altså gerne have at eleverne gik fra min workshop med en klar fornemmelse for hvordan man identificerer et sprogligt billede, og hvordan man kan bruge disse sproglige billeders kildeområder til netop at tolke hvilken stemning teksten vil have frem. Pure and simple.

Efter de to workshoprunder samledes eleverne igen i auditoriet til show-off. Her præsenterede nogle grupper deres produkter fra formiddagens workshops inden vi satte Shakespeare in Love på, som vi så sammen.

Og det var dagen: En anderledes måde at skyde Shakespeare i gang på.

EP