af Eva Pors | sep 10, 2018 | Glosetræning, Læs en tekst
I min værklæsningsskabelon indgår en øvelse der hedder ’decisive moments’. Og jeg mente at huske den er inspireret af Literature in the Language Classroom, men jeg synes ikke jeg kunne finde den igen. I hvert fald er det gået op for mig at dette kan være en interessant øvelse til analyse og fortolkning generelt. Jeg bruger den til at sætte fokus på at lære eleverne at skabe argumentation for deres analysepointer og til at hjælpe dem med at nuancere denne argumentation med et bredere ordforråd.
Ideen er at der tegnes et træ på tavlen med rødder, stamme og krone. I klassen kan eleverne nu diskutere hvilke øjeblikke/begivenheder i teksten de finder afgørende for tekstens endelige udfald. På klassen kan I blive enige om en begivenhed som I vil arbejde samlet med på tavlens træ, men eleverne kan selvfølgelig også arbejde individuelt med deres egne træer i deres egne noter.
Ved stammen skrives den afgørende begivenhed. Ved kronen af træet skrives udfaldet af denne begivenhed ned. Ikke konkrete hændelser, men udlægningen af disse hændelser. Ved roden skrives nu ord for de følelser, handlinger eller andet der fører til den afgørende begivenhed. Det er i arbejdet med ordene ved kronen og roden at man kan sætte fokus på mere nuancerede og akademiserede udtryk og gloser.
Mit eksempel her bygger på Steinbecks Of Mice And Men. Og der er flere forskellige ordklasser blandet sammen. Eleverne kan selvfølgelig også, med udgangspunkt i de ord de har fået op på tavlen, i fællesskab diskutere hvilke ordklasser som bedst bruges i forbindelse med hvilke delområder af stilen. Fx bruges adjektiver måske hyppigere i en karakteristik, mens temaer i højere grad skrives som substantiver.
Man kan altså bruge eksemplet løbende gennem læsningen af et værk, som analyseredskab for gennemgang af kortere tekster og som værktøj til at strukturere indholdet i skriftlige opgaver.
af Eva Pors | apr 16, 2018 | Forløbsplaner, Læs en tekst
Jeg har vist aldrig helt fundet ud af hvordan jeg skulle undervise i samtaleanalyse, og hvordan dette hensigtsmæssigt kunne overføres til litterær analyse, men nu har jeg måske knækket koden.
I min 3.g-danskklasse er vi kommet til 90ernes minimalistiske noveller, et lille forløb på 4 moduler, og tanken er at gøre det til et delvist sprogligt forløb med samtaleanalyse.
I det første modul introducerede jeg samtaleanalyse med et lærerforedrag baseret på Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk (en af de bedste, mest overskueligt grundbøger der er på markedet), som introducerede til sproghandlinger, Grices maksimer og samarbejds- og høflighedsprincipper, transaktioner og endelig facework. Det blev en overfladisk og ret hurtig gennemgang, indrømmer jeg, men eleverne fik det med der var nødvendigt for at anvende disse forskellige sproglige greb, vil jeg mene. Min pointe var at man kan vælge den tilgang ud, der er mest relevant i en given sammenhæng og sagtens kombinere flere af disse analysegreb.
Men inden jeg holdt mit lærerforedrag, hvor eleverne fik introduceret disse 4 samtaletilgange, bad jeg den skrive alle de samtaletyper ned, som de havde haft dagen før. Vi samlede op på tavlen. Dette gjorde vi for at se at der er forskellige typer af samtaler, og at man kommunikerer forskelligt alt afhængigt af hvilken samtaletype man er med i. Da vi havde talt kort om dette, skulle eleverne nu udvælge én af deres samtaler fra dagen før og skrive alle de replikker ned fra samtalen de kunne huske, på et separat stykke papir (ikke på computeren). Og så skulle de lægge papiret lidt til side.
Nu holdt jeg mit lærerforedrag, og eleverne havde fået udleveret mine slides i OneNote, så de kunne tage supplerende noter imens. Vi udvekslede selvfølgelig eksempler og besvarede spørgsmål undervejs i foredraget.
Endelig skulle eleverne nu give deres nedskrevne samtaler til sidemanden til højre, og så delte jeg eleverne ind i tællegrupper på 3 personer. I disse grupper skulle eleverne nu læse de tre samtaler igennem og vælge én som de ville opføre som et lille skuespil. Som regel bestod samtalerne kun af to personer, så hver gruppe havde to skuespillere og en instruktør, der skulle forklare de andre hvordan replikken skulle siges. De fik ikke lang tid. Kun ca. 15-20 minutter.
Og så opførte eleverne på skift skuespillene mens resten af klassen efterfølgende brugte de nye samtaleanalysegreb til at analysere samtalen.
Det viste sig at være rigtig givtigt at bruge elevernes egne eksempler til disse analysemetoder, og det var temmelig morsomt at se disse små skuespil over elevernes egne samtaler.
I andet modul (som jeg ikke har haft endnu) skal eleverne læse Helle Helle ”Mere kaffe?” fra Biler og dyr, 2000. Her skal de arbejde med novellen i en stationstræning: en station skal analysere novellen nykritisk på et whiteboard. Når tiden er gået skal de tage et billede af deres whiteboard og lægge i deres portefølje. En gruppe skal først se denne lille film om minimalisme og Helle Helle af Søren Vrist Christensen, tage grundige noter imens og lægge disse i deres portefølje. Og ved den sidste station skal eleverne analysere teksten ud fra deres samtaleanalysegreb (og tage noter til deres diskussion).
Der er afsat 20 minutter ved hver station.
Udgangspunktet for vores efterfølgende klassediskussion bliver at alle siger noget interessant fra deres arbejde. Ja, vi tager simpelthen en runde hvor alle siger en pointe. Og jeg sørger så får at vi får diskuteret hvordan samtaleanalyse kan bruges på denne novelle (og hvorfor det kan være interessant), hvorfor den er typisk minimalistisk, og hvad en nykritisk litteraturanalyse egentlig betyder og kan bruges til.
I tredje og fjerde modul af forløbet, som ikke er helt forberedt endnu, skal eleverne læse Sonnergaards ”Kimono mit hus” og en Naja Maria Aidt-novelle, som jeg ikke helt har lagt mig fast på endnu.
Hvis man er meget interesseret, må man gerne skrive til mig og få min pptx til introduktionen af samtaleanalyse, men jeg ligger den ikke op i denne omgang.
af Eva Pors | okt 3, 2017 | Evaluering, Læs en tekst, Mundtlighed
Inspireret af Lynlitteratur ville jeg gerne lave en mere dynamisk evalueringsøvelse end dem jeg plejer at lave hvor eleverne skal udfylde nogle spørgsmål på et stykke papir, som de afleverer til mig. Så nu har jeg skrevet nogle rimeligt åbne spørgsmål (eller påbegyndt nogle sætninger), som jeg så klipper ud til eleverne, og herefter skal de i grupper på tre skiftes til at trække en seddel og færdiggøre sætningen.
Det tog eleverne omtrent 20 minutter at arbejde sig igennem spørgsmålene, og bagefter samlede vi op ved at alle elever fortalte om en af de sætninger de besvarede, på klassen.
Se et eksempel på engelsk her og dansk her, ligesom begge sæt også under materialer. De sætninger der er markeret med rødt er eksempler på faglige termer knyttet til konkrete forløb, og disse skal selvfølgelig tilpasses så de giver mening i de enkelte forløb.
Som opsamling på mit indlæg om Lynlitteratur kan jeg i øvrigt fortælle at det blev prøvet af med ret stor succes. Jeg brugte introduktionen til timen til at tale om analysemetoder: Eleverne startede med at sige hvad (de tror) de gør når de analyserer et stykke litteratur. Altså, hvad kan de kigge efter? Efter en masse stikord var kommet på tavlen spurgte jeg eleverne hvad disse stikord ville kræve. Og de kunne fint sige ’teksten’ eller ’baggrundsviden om forfatteren’ eller ’baggrundsviden om perioden’, og ud fra det satte jeg så begreber på de forskellige analysemetoder inden jeg præsenterede den læserorienterede tilgang, som jeg mener Lynlitteratur læner sig op ad.
I grupper på tre talte eleverne ud fra Lynlitteraturs spørge-kort inden de så alle kom op og valgte et temakort. I en runde på klassen skulle alle forklare deres valg af temakort, og selvom jeg havde været nervøs for denne del (ville der virkelig være kort nok der kan kunne sættes i forbindelse med novellen?), gik det rigtig fint. Eleverne havde reflekteret over deres valg og kunne alle – med solidt fundament i teksten – forklare hvordan de så deres tema repræsenteret i teksten/i deres samtale om spørge-kortene.
Øvelsen til opsamlingen på deres temakort var mindre velvalgt, og i stedet for at skrive hvad jeg gjorde (som ikke rigtig fungerede), vil jeg fortælle hvad jeg vil gøre næste gang: Der skal alle elever nu underbygge deres temakort (måske i grupper af tre hvor de udvælger det bedste temakort). De skal gribe til alle de klassiske analysegreb (person- og miljøkarakteristik, fortællerfokus, komposition, sproglige virkemidler osv) og bruge disse til at pege hen i mod temaet. De skal lave et mind-map hvor temaet fra temakortet står i midten, og ud fra dette skal der så trækkes linjer til analysebetragtninger om karakterne, miljøet osv.
Endelig skal de forsøge at sammenskrive deres mind-map i stikordsform i en struktur der minder om en analyserende artikel.
Man ville så med fordel efterfølgende kunne bede dem skrive den analyserende artikel ud.
af Eva Pors | sep 22, 2017 | Læs en tekst, Mundtlighed, Spil
Forleden blev jeg gjort opmærksom på et nyt spil ved navn Lynlitteratur. Det faglige spil er egentlig udviklet til danskundervisningen i gymnasiet, men jeg forestiller mig at spillet ligeså vel kan anvendes i engelsk. Producenterne skriver selv om spillet at
”LynLitteratur dykker ned i elevernes læseoplevelse. Det handler om, at alle får mulighed for at fortælle, og at alle øver sig i at lytte. Spillet giver adgang til elevernes spontane reaktioner på og tanker om litteraturen – reaktioner og tanker, de endnu ikke har fået “styr” på.”
Spillet er bygget op af en stribe spørgsmål der åbner op for denne spontane tilgang til teksten, og filosofien bag er at
”[n]år eleverne får rum til at tale om litteraturen med udgangspunkt i deres personlige læseoplevelser, er det lettere at genetablere en nysgerrighed på deres egen oplevelse af litteraturen og på de andres oplevelser – og så får det efterfølgende faglige arbejde pludselig en ekstra dimension.”
Jeg glæder mig til at prøve spillet af allerede i næste uge med min danskklasse. Man kan købe spillet – også som klassesæt med 8 sæt – læse mere om teamet bag og også downloade en PDF-demo på spillet her.
af Eva Pors | aug 14, 2017 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Jeg hilser det meget velkomment at der nu er indført værklæsning i læreplanen til engelsk. Jeg glæder mig til at læse hele romaner med mine elever og fordybe mig i teksterne med dem, men det er ingen hemmelighed at denne form for tekstlæsning også volder nogle problemer med hensyn til vedholdenhed, at skabe overblik og at fastholde interessen. Jeg har derfor forsøgt at lave en værklæsningsskabelon, som giver forslag til hvordan man kan strukturere ca. 11 modulers (á 90 minutter) romanlæsning med en klasse. Her er penslet øvelser ud til hvert eneste modul, men da det er en skabelon, som ikke er møntet på nogen konkret roman, tager den selvfølgelig ikke højde for hvornår og hvordan noget passer ind i lige præcis den roman som du måske vil læse med din klasse. Der er heller ingen forslag til baggrundslæsning, eller hvordan romanen kan sættes ind i en historisk eller litterær sammenhæng. Det er et rent tekstlæsningsforslag til 11 moduler, som forhåbentlig kan være et bud på hvordan man kan holde fagligheden samtidig med variationen og interessen i læsningen af et værk.
Man kan hente min værklæsningsskabelon lige her eller under materialer. Det er sjældent jeg får læst ordentlig korrektur, og det er heller ikke sket denne gang, så fejl og mangler må man æde. Langt de fleste af ideerne i skabelonen er genbrug eller hentet andre steder fra. Fx har jeg ladet mig kraftigt inspirere af Joanne Collie og Stephen Slater: Literature in the Language Classroom. Cambridge University Press, 1987. (Hvis du Googler den, kan du faktisk downloade den som pdf). Derudover faldt jeg over artiklen 103 Things To Do Before/During/After Reading på Reading Rockets. Det var bestemt også inspirerende.
af Eva Pors | feb 20, 2017 | Glosetræning, Læs en tekst
Allerførst vil jeg lige fortælle at der stadig mangler et enkelt indlæg i serien om gruppearbejde. Det indlæg skulle gerne komme inden så længe. I stedet kommer der i dag et lille intermezzo om ordtræning i dansk.
Jeg har længe gerne villet arbejde med udvidelse af elevernes ordforråd og med dagens ord hvor elever præsenteres for gloser de højst sandsynligt ikke kender til eller kender den præcise betydning af. Men jeg har ikke rigtig kunnet finde på gode måder at introducere dette på. Ideen kom så fra en blog jeg faldt over, med undervisningsinspiration til indskolingen. På bloggen Ideer til indskoling har Susanne Christensen udarbejdet masser af ordtræningsark til de 120 hyppigste ord i tale og skrift. Det er selvfølgelig ikke disse ord mine elever skal arbejde med, men ideen med denne type opgaveark til ordarbejdet, har jeg stjålet fra denne blog. Man kan se eksemplet på opgavearket til ’frivol’ her og under materialer, og så kan man selvfølgelig hente denne skabelon og tilpasse med egne ord hvis man ønsker.
Jeg er ikke gået i gang med ordarbejdet endnu, men planen er at vi starter hver enkelt time med at udfylde et ark. Om det skal foregå analogt eller i klassens Klassenotesbog i OneNote, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Nogle af kategorierne skal tilpasses alt efter hvad jeg vælger. Eller hvad eleverne vælger – for mon ikke jeg ender med at spørge dem.
Ordene skal som hovedregel udvælges fra de tekster vi arbejder med på klassen, så de ikke kommer til at stå for løsrevne i forhold til resten af undervisningen, men bare det overhovedet at sætte fokus på glosetræning i dansk forestiller jeg mig hjælper med at udvide elevernes ordforråd – også selvom ordet ikke har noget med den resterende undervisning at gøre.
