Category Archives: Om denne blog

En håndbog med ideer – min blog som bog

Så kom bloggen her som bog. Det har jeg godt nok glædet mig til. For bloggen er jo ikke ligefrem et særlig brugervenligt medie når det handler om at finde gamle ideer frem. Så (Mere end) 111 variationer til undervisningen er simpelthen en håndbog med det bedste fra bloggen + ekstraideer: Undervisningsideer samlet i et overskueligt format, som er let at slå op i og finde rundt i.

 20161026_180442

Jeg håber selvfølgelig at rigtig mange lærere vil finde den brugbar nok til at investere i og slå op i den når man lige mangler en god ide. Målgruppen er især sprog- og dansklærere, men jeg håber da at undervisere i andre fag også ville kunne bruge mange af ideerne.

Den kan købes lige her.

 

5-års fødselsdag

5 år blogdag

I dag for præcis fem år trykkede jeg for første gang ‘publicer’ på bloggen her. Og jeg har gjort det til min egen lille tradition at fejre min blog-fødselsdag lige siden, som man blandt andet kan se her og her.

Det første indlæg var (stort set) det indlæg man i dag kan læse under ’om denne blog’, og skulle fungere som mit visitkort så man som læser kunne se hvorfor jeg overhovedet kastede mig ud i det der med at blogge, og fra hvor og af hvem jeg havde ladet mig inspirere i mit undervisningssyn.

Der er sket meget på de fem år, og jeg har muligvis været det nogle med et en vogue-udtryk vil kalde en kængurupædagog, men selv synes jeg nok mit syn på god undervisning har holdt fast i de tre kerneord som jeg nævnte allerede dengang: variation, aktivitet og kreativitet. Selvom jeg bestemt har ladet mig inspirere af mange nyere strømninger både inden for pædagogik, didaktik og inden for værktøjer til undervisningen, så vil jeg i hvert fald selv mene at jeg ikke er den type lærer der kaster alt andet over bord for en ny strømning, men tager det jeg kan bruge og lader resten ligge.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve at skitsere nogle af de strømninger der igennem de sidste fem år har været med til at ændre min undervisning: Hvad har de kunnet bidrage med, og hvilke aspekter har jeg ladet ligge.

  1. På min skole fik vi installeret SMARTBoards i 2009 (eller var det 2008?), og den interaktive tavle (og projektor i alle lokaler) var bestemt med til at gøre flere aspekter af min undervisning noget mindre omstændelig og mere dynamisk. I starten lavede jeg rigtig mange interaktive øvelser med eleverne oppe ved tavlen, og man kan læse om disse øvelser under kategorien ’Smartboard i undervisningen’, fx om hvordan man laver et repetitionsspil her, eller hvordan man kan bruge boardet til digtlæsning her, eller hvordan man kan bruge mange af de præfabrikerede skabeloner til småspil i Notebooksoftwaren her. Mens jeg stadig er stor fan af den interaktive tavle sådan generelt, fordi jeg ikke behøver at stå ved computeren og skrive, og fordi jeg kan gemme bestemte noter lavet i timen til eleverne, så er det ikke ret tit at jeg bruger den interaktive tavle som elevernes redskab mere. De bruger i stedet deres egne computere, som giver alle mulighed for at deltage synkront. For denne mangel er den klare ulempe ved den interaktive tavle, som kun tillader et tryk ad gangen. Og så generer det mig at selve softwaren, Notebook, er så tung og langsom at køre, men indtil videre er jeg ikke helt overbevist om at OneNote er lige så let at skrive i og designe layout på. Derudover har jeg så mange Notebook-tavler liggende, som jeg stadig genbruger og kan ikke helt overskue at skulle bruge tid på at redesigne til OneNote endnu.
  2. Web 2.0. Jeg har efterhånden blogget om en del små programmer, bl.a. med udgangspunkt i alfabetet, som jeg med mere eller mindre succes har brugt i undervisningen. De 7 mest effektive og mest holdbare, som jeg til stadighed vender tilbage til, kan du læse om her. Her er diverse Jeopardy-skabeloner eller quiz-programmer som fx Kahoot ikke med. De kan være skønne til repetition eller en sjov opstartsaktivitet, men ikke så meget som værktøjer der giver mulighed for fordybelse og refleksion, som de andre nævnte værktøjer gør det.
  3. Cooperative Learning. Jeg købte bogen Cooperative Learning i 2010 (Kagan og Stenlev: Cooperative Learning. Alinea, 2009). Mange af ideerne i bogen kendte jeg allerede til i lidt andre former (for eksempel ligner det jeg kalder speed-dating, Kagans dobbeltcirkler), men der var bestemt også ideer til elevsamarbejder som jeg ikke havde prøvet før, og som jeg siden i mere eller mindre modificerede former har anvendt ganske meget, fx  møde på midten eller chef-sekretær. Mere skeptisk er jeg over for teorien omkring gruppesammensætninger som beskrives i bogen, som for mig at se bliver lidt for religiøs. Så hele teambuildingtanken hopper jeg let og elegant over, og gruppesammensætningerne varierer fra gang til gang alt efter hvad jeg lige synes passer. Derudover lægger bogen ikke meget op til opsamlinger, men går nærmest ud fra at eleverne igennem samarbejde kommer frem til rigtige resultater hver gang. Det mener jeg også man som underviser bør forholde sig kritisk til.
  4. Lektiefri undervisning. I en kort periode havde jeg lidt fokus på lektiefri undervisning. Det kom der et enkelt forløb ud af. Siden jeg forsøgt at have fokus på at afhjælpe eleverne i pressede perioder med nogle af metoderne fra forløbet så de netop i disse perioder ikke får (så mange) lektier for til min undervisning, men netop kan fokusere lidt mere på de større projekter (AT, da-his-opgave, SRO eller SRP) der arbejdes med.
  5. Omlagt skriftlighed/studietid. I 2012 begyndte vi på min skole at lægge timer ind i skoleskemaet der skulle bruges til at afvikle elevtimer på skolen. Vi startede med såkaldt halve skrivedage (3 timer til at skrive), og året efter fulgtes disse skrivedage op af såkaldte studiemoduler, som lærerne kunne vælge sig ind på og bruge til at afvikle elevtid eller til lektielæsning med eleverne. Men det var først efter et kursus om rettestrategier med oplæg fra bl.a. Hanne Leth Andersen at jeg fik konkrete værktøjer til at arbejde med den omlagte skriftlighed og det at være sammen med eleverne i skriveprocessen frem for bare at skulle evaluere det mere eller mindre færdige produkt derhjemme adskilt fra eleverne. I år har jeg arbejdet temmelig målrettet med rettestrategier, som altså også har involveret det at arbejde med opgaverne med eleverne på klassen, vise dem klare krav til de forskellige genrer, refleksioner over feedback, flere mindre opgaver og mere stilladsering. Jeg synes oprigtigt mine elever er blevet bedre til at skrive af dette fokus – i hvert fald i de genrer som de undervises i.
  6. Synlig læring. Efter et par foredrag og kurser om synlig læring, prøvede jeg små dryp af i dette forår, som du kan læse om her. Denne sommer har jeg fået læst lidt af litteraturen på dansk om synlig læring. synlig læringJeg har her især ladet mig inspirere af at fokus er på at eleverne ved hvor undervisningen vil have dem hen, og læreren ikke bare kommer ind i lokalet og serverer undervisning (hvor god eller veltilrettelagt den end måtte være) uden hensyntagen til om eleverne faktisk lærer noget eller ved hvad pointen med den undervisning er. En ting er den ideelle verden hvor alle elever selvfølgelig er klar til at modtage denne undervisning og åbenlyst kan se sammenhænge med tidligere gennemgået stof og derigennem se pointerne med undervisningen, men noget andet er virkeligheden hvor rigtig mange elever har svært ved at ‘knække koden’ uden den hjælp som synlig læring sætter fokus på. Denne hensyntagen kan blandt andet ske gennem evalueringer i mange afskygninger. Men det der har generet mig ved litteraturen om synlig læring, er at jeg faktisk synes ideerne til opfølgningen af evalueringerne mangler. Mens litteraturen glad og gerne fortæller hvordan og hvor hyppigt jeg skal evaluere, er den mindre tilbøjelig til at fortælle mig hvordan jeg skal bruge de 30 (afhængig af klassestørrelse) forskellige evalueringer jeg får tilbage, og hvordan jeg skal indarbejde denne feedback i min næste lektion. Burde jeg selv vide dette? Er det noget alle (andre) lærere bare kan, altså differentiere deres næste lektion like this *knips* i 30 individualiserede segmenter? Det generer mig altså at mange af tiltagene virker ukonkrete hvor det forventes at læreren griber alle muligheder for at differentiere og individualisere undervisningen, så hver enkelt elev har et individuelt formuleret mål og får individuel feedback til hvordan dette nås. Selvfølgelig differentierer jeg min undervisning jævnligt, og selvfølgelig vejleder jeg den enkelte elev ud fra det niveau han eller hun nu er på, men ikke hele tiden og ikke i hver eneste lektion. Når litteraturen gang på gang siger at “undervisningen justeres ud fra evalueringen”, er det altså den justering jeg meget gerne ville se nogle forslag til. Og så synes jeg at mange af evalueringsforslagene lader det være for meget op til eleven at  vurdere sig selv eller undervisningsudbyttet. Jeg er klar over at elever er gode til netop at vurdere deres eget niveau, men ikke altid, og spørgsmålet er også om de svarer oprigtigt når de siger at de har lært noget, eller om de svarer det de forventer jeg gerne vil høre. Jeg har også fulgt med i noget af kritikken af Hattie og hele evalueringskulturen, fx på Facebook,  men det er slet ikke målbarheden jeg synes er interessant i synlig læring – eller som er den del jeg lader mig inspirere af. Faktisk tværtimod. Muligvis betyder det at jeg går helt galt i byen. I stedet er det jeg vil arbejde med fra synlig læring netop at blive bevidst om at gøre eleverne bevidste om hvad de er i gang med at lære, gøre dem bevidste om hvordan de arbejder hensigtsmæssigt med stoffet, og så vil jeg faktisk gerne arbejde på at bruge de evalueringer jeg løbende foretager mig på en måde der skaber en bedre undervisning for de elever der evaluerer, så evalueringen netop ikke bare fortæller noget noget om status quo, men faktisk bruges til at pege en retning ud for mig og eleverne. Hvordan dette så skal ske, er det jeg lige have udtænkt gode redskaber til.

Skriv dagens avis

ekstrabladet

www.skole.ekstrabladet.dk

Vidste du at man på www.skole.ekstrabladet.dk kan lade eleverne lave deres egen avis? Og få den trykt i 250 eksemplarer hvis der er rimelig kvalitet i det? Når jeg i foråret med min 1.g dansk-klasse skal arbejde med avisens genrer, skal det kombineres med artikelskrivning her. Og – ligesom jeg gjorde med engelsk sidste år – kunne jeg meget vel finde på at alliere mig med fysiklæreren og lave en fysikavis.

Og hvis ikke han vil være med, skriver vi bare om andre relevante emner.

Tak til Tina Bové Risgaard for at gøre mig opmærksom på www.skole.ekstrabladet.dk

Og det var det første indlæg på det nye www.111variation.dk, som nu ejer sit helt eget domæne. Der bygges stadig lidt om, så undskyld rodet, og de næste par måneder vil gå med at blive fortrolig med WordPress. Jeg håber selvfølgelig at gamle læsere vil følge med over på det nye websted, selvomjeg overhovedet ikke kan få email-subscription til at virke.

Cross Country Canada – min nye bog

I dag kom Gymnasieskolen ind ad døren. Og med det det helt officielle 2014-katalog for Lindhardt og Ringhof Uddannelse. Hvis du også har fået bladet, så slå lige op på side 25 i kataloget. Dér er den bog der har holdt mig fra at blogge helt så regelmæssigt hen over efteråret og vinteren som jeg måske kunne have ønsket. Jeg er dødhamrende stolt over at kunne fortælle at Cross Country Canada er blevet sendt til trykkeren, og den skulle meget gerne være på hylderne 1. juni.

 

Det er en bog om både canadisk historie, canadiske samfundsforhold og canadisk kultur. Her stifter eleverne bekendtskab med temaer som multikulturalisme i Canada, med canadisk identitet, Indigenous peoples i Canada, og det sidste kapitel i bogen – om Canadian contemporary literature – er repræsenteret gennem spritnye canadiske skønlitterære tekster som aldrig tidligere har været udgivet i Danmark. Og det jeg især er stolt af, er at stort set alle af disse forfattere har været med til bidrage med audiovisuelt materiale ved at læse deres tekster højt, give små interviews eller stille spørgsmål til eleverne, og alle disse lyd- og videofiler bliver tilgængelige på den hjemmeside der er knyttet til bogen. Disse filer er med til at skabe et mere umiddelbart samspil mellem forfatter, tekst og klasseværelse.

Bogen er bygget op med fokus på at didaktisere teksterne gennem mange forskellige typer af arbejdsopgaver og arbejdsopgaver der tvinger eleverne til refleksion. Og disse øvelser er ret udførligt beskrevet, så man som lærer ikke behøver bruge al for meget energi på selv at skulle omsætte teksterne til klasseværelset. Det er i hvert fald noget jeg selv tit har savnet i lærebøger: Teksterne er selvfølgelig altid gode, men hvordan kan jeg bedst muligt præsentere dem for eleverne? Det forsøger jeg i bogen at give masser af eksempler på – og ja, nogle af opgavetyperne er der sikkert flere af de af jer der følger bloggen her relativt regelmæssigt, der vil kunne genkende.

Der er selvfølgelig stadig halvanden måned til bogen er i butikken, men man kan altså forudbestille her hvis man er bange for at glemme udgivelsesdatoen, og jeg skal også nok minde om den igen når den faktisk foreligger i fysisk form.

EP

3-års fødselsdag

3 år – tænk sig engang. Det er 3 år siden jeg blottede mig selv som underviser, overvandt min frygt for at sætte digitale fodspor og startede med at blogge. Egentlig gjorde jeg det mest fordi jeg selv savnede en ide-bank. Materialer og fagligt indhold syntes jeg det var let at få inspiration til gennem erfaringsudveksling med kolleger, på EMUen og selvfølgelig i diverse lærebøger, men jeg savnede konkrete ideer til pædagogisk implementering og til variation ikke mindst. Så faktisk var bloggen min egen ide-bank, et sted jeg kunne skrive mine refleksioner, mine ideer og erfaringer, og et sted jeg kunne slå op når jeg manglede en ide til at gribe en bestemt undervisningssituation an – og så skulle den selvfølgelig deles med andre der også kunne komme i situationer hvor de manglede en god ide, og som måske endda engang imellem havde lyst til at dele én med mig.

Når jeg ser hvordan besøgstallet vokser på bloggen, når jeg får mails fra læsere og kommentarer på bloggen fra læsere, så bliver jeg sgu glad, for det viser at der var et reelt behov for en blog af denne slags. Og jeg bliver glad når jeg ser hvor mange blogs der er vokset frem de seneste par år, som netop også deler ud af pædagogiske erfaringer, tips og tricks.

Men jeg kan også blive misundelig. For mange af disse blogs har noget som jeg vil have! Så her kommer en lille liste over hvad jeg ville have gjort anderledes ved bloggen hvis jeg skulle starte den i dag.

  1. Sørge for at få et ordentligt lay-out. Skulle have blogget i WordPress frem for Blogger, men dengang virkede WordPress noget mere uoverskueligt at gå til rent teknisk, så jeg valgte den mere brugervenlige løsning, men nu synes jeg at jeg sidder i manglende-design-saksen. Ikke at jeg nødvendigvis ville kunne gøre det bedre alligevel da jeg ikke ejer æstetisk sans. Nåja, og så er problemet også at jeg da gerne ville eje mit eget domæne og alt det indhold jeg har postet.
  2. Navnet! Der er jo ingen der kan huske et langt kringlet navn som 111 variationer til undervisningen. HVORFOR fandt jeg ikke på et mere ’catchy’ navn. Men jeg ville i gang med at blogge her og nu og ikke spilde tiden med at finde på et navn med rammende karakteristik eller underfundigt ordspil (så jeg endte med ingen af delene). Nu er det for sent at lave det om.
  3. Etiketterne. Jeg havde nok sørget for en noget bredere vifte af etiketter, men sådan går det jo når ens projekt pludselig ender et helt andet sted end udgangspunktet. Pludselig handlede bloggen ikke blot om at samle 111 konkrete forslag til undervisningsimplementering, men om at samle en hel masse ideer og tanker om stort og småt der har med undervisning at gøre.
  4. Korekturlæsing… Ja, jeg ville nok have været mere emsig med at få læst ordentlig korrektur, men jeg er og bliver en skovl til det, og nu er jeg bare for doven til at læse alle 370 indlæg igennem. Så på den anden side ville der nok ikke være den store forskel hvis jeg startede bloggen i dag, og du må leve med tyrkfejlene fremover også.
  5. Bedre tid til at prøve ideerne af. Altså, de første mange ideer ( i hvert fald de første 111) var gennemprøvede, men efterhånden dukkede der ideer op som syntes interessante, men som jeg ikke nåede at prøve af inden de nåede bloggen. Især diverse web-baserede programmer får jeg ikke altid prøvet af inden jeg skriver om dem, men altså, så ved jeg da hvor jeg kan finde dem igen når jeg engang synes jeg har tid til at forberede dem ind i et forløb.
Nok om alt det der ikke bliver til noget – nu til kagen!
EP

Smartboardskolen

I denne weekend rundede 111 Variationer til Undervisning 2 runde tal: 300 indlæg og 50.000 sidevisninger. Så tak for jeres besøg! Det er dejligt at se at indlæggene faktisk bliver læst og kan bruges. Husk, hvis du brænder inde med gode ideer, så smid endelig en kommentar for jeg er altid på udkig efter ideer og inspiration. I dag har jeg fundet inspiration på en anden blog:

Smartboardskolen

Eva Strandberg

Mangler du konkrete ideer til brugen af SMARTBoard i undervisningen, eller har du bare brug for lidt teknisk support, så er jeg sikker på at du – uanset hvilket niveau du underviser på, og uanset hvilket niveau dine egne SMARTBoard-evner ligger på – kan finde inspiration, tips og tricks på denne relativt nye blog SMARTBOARDSKOLEN af Eva Strandberg

EP

1 års blogdag

Så er det præcis et år siden at bloggen her gik i luften. For en måneds tid siden opdagede at jeg også var lige ved at nærme mig de 20.000 hits og indlæg nummer 200, og det havde jo været så dejlig rundt hvis jeg i dag kunne have præsenteret de tal, men i stedet får du her indlæg nr. 193, og besøgende inden for den næste uges tid kan se om det mon er dem der logger ind som gæst nummer 20.000.

Sådan en mærkedag giver jo mulighed for refleksion, så her kommer en liste over ting jeg har lært igennem det sidste års blogging (og måske kan det inspirere andre til selv at gå i gang):

copyright: Nubobu

1) Når man blogger, er skriveblokader og mangel på inspiration ikke altid af det onde (for indimellem tvinger det til dybere refleksion og grundigere arbejde med det enkelte blogindlæg, som kan resultere i mere gennemtænkte produkter). Og ellers kan man finde inspiration her.

2) Når man blogger, er Feedly (eller en anden blog-læser) fyldt med feeds fra yndlingsblogs en uovertruffen kilde til inspiration, både til bloggen og til den daglige undervisningspraksis.

3) Når man blogger, er bloggen også ens eget private idekatalog klar til at hive frem når man forbereder sig.

4) Når man blogger, bruger man tid, ja, men tid som man enten havde brugt på ligegyldige sites eller på at svede over at koge ideer op til næste time.
5) Når man blogger, skal man sgu selv prøve ideerne af. Og det lærer man også af.

6) Når man blogger, er man nødt til at forny og tilpasse sin egen undervisning – ellers er der ikke meget tilbage at blogge om.

7) Når man blogger, er det okay at fortælle andre om bloggen.
8) Når man blogger, er det okay at spørge kolleger til råds om gode ideer man kan publicere.
9) Når man blogger, er det en vej til at finde sin egen stemme. Ikke bare som skribent, men også som lærer.
10) Når man blogger, er der ikke noget bedre end at få kommentarer fra læsere, hvad enten man har provokeret eller inspireret (eller begge dele). Så tak for besøgene og kommentarerne igennem det sidste år, and stay tuned!
EP

I mål…

Kære læser

Så nåede jeg faktisk mit oprindelige mål. 111 indlæg med forskellige ideer til undervisningen – store såvel som små. Og hvis jeg skal være helt ærlig, er idebanken ved at være tømt. Så nu kommer opfordringen:
Hvis du er læser af denne blog og synes konceptet med at dele undervisningsideer er noget ved, så kan det jo være DU har lidt som JEG må få og lægge ud på bloggen her. Smid en kommentar her på bloggen, send mig en mail eller en besked på Facebook.
Og mens jeg tænker over tingene og håber på at finde på flere små øvelser der kan peppe undervisningen op, så kan jeg allerede nu reklamere for 6 x 20 spørgsmål i engelsk grammatik til et spil Trivial Pursuit. Dem kan du få fingre i næste gang jeg logger på.
EP

Velkommen til 111 variationer til undervisning – en blog til inspiration

Baggrunden for bloggen

Måske vil nogen krumme tæer når jeg lige om lidt bruger ordet repertoire i undervisningssammenhæng, men ikke desto mindre er det hvad jeg har tænkt mig at gøre. Som ung lærer tror jeg én af de største udfordringer i undervisningen er at bygge et repertoire af undervisningsmaterialer, undervisningsformer og undervisningsmetoder op. Vi kender vores stof, men vi bruger rigtig meget energi og tid på at tænke over, hvordan vi griber den næste undervisningstime an. For selvom emnet er et helt andet end det var i sidste time, ligner materialerne ofte hinanden i form – f.eks. læser vi i de humanistiske fag rigtig mange tekster, og i sprogfagene spiller grammatik og glosetræning en væsentlig rolle. Selvfølgelig arbejder vi med forskellige genrer, og selvfølgelig arbejder vi med forskellige strategier for sprogindlæring, men ikke desto mindre kan undervisningen fra et elevperspektiv hurtigt se meget ensartet ud, når nu størstedelen af kernefagligheden findes i de samme typer materialer.

Bloggen her er et forsøg på at springe et enkelt led over. Den er et forsøg på at undgå at vi alle skal ud og opfinde den dybe tallerken, men i stedet kan bruge denne blog som et startsted for ideer til konkrete undervisningsformer og metoder. Den udspringer af min egen længsel efter et hurtigt fix til inspiration, som jeg lige kan gribe til, når de sidste mange moduler er kommet til at ligne hinanden så meget i formen at eleverne har svært ved også at skelne indholdet. Og jeg må i den forbindelse slå fast at jeg ikke er forskrækket over ’sjov undervisning’ som jeg synes der har været en tendens til at være i en del litteratur om undervisningsmetoder. Engagerede elever lærer da bedre, og måske kan man endda undgå skoletrætheden hos eleverne.

Teorierne bag

Nogen bred teoretisk baggrund ligger ikke til grund for bloggen, men jeg er alligevel inspireret af bestemte pædagogiske og didaktiske strømninger, så som den dialogiske undervisning, som den kommer til udtryk hos Olga Dysthe i Det Flerstemmige Klasserum. Et par gange har jeg spurgt mine elever hvordan de lærer bedst, og svaret ’ved selv at formulere det vi taler om’ kommer ofte op. Dysthe viser i sin bog netop hvordan læring sker, ikke igennem monologen og den passive lytning, men igennem den interaktive dialog, hvor tale er en forudsætning for lytning og omvendt.

Den kollaborative undervisning  er også et interessant perspektiv på undervisningen, og jeg vil i flere indlæg forsøge at kombinere kollaborationen med undervisningsdifferentieringen. Det er måske ikke strengt nødvendigt at alle elever altid læser det samme. Nogle gange kan det være interessant at give de elever der foretrækker sagprosa i form af historiske kilder, i form af hurtig information på internettet eller noget andet lov til at lave baggrundsresearch for den tid eller det miljø en skønlitterær tekst udspiller sig i, og så lade de mere skønlitterært orienterede elever tage sig af skønlitteraturen.

Og så er jeg konstruktivist og tror på en opgavebetonet tilgang til undervisning langt hen ad vejen.
Men helt grundlæggende tror jeg ikke at én eneste teori eller metode kan gøres til religion i undervisningen. Helt grundlæggende tror jeg nøgleordet for effektiv undervisning er variation.

Hvor kommer ideerne fra?

De fleste af de ideer der vil blive præsenteret i denne blog ynder jeg at tro udspringer fra min egen hjerne, men som de fleste lærere har jeg samlet stumper og stykker af forløb, refleksioner og konkrete ideer op på kurser, fra mit pædagogikum og forskellig faglitteratur, og det kan bestemt ikke udelukkes at ideer fra disse episoder er sunket ned i min bevidsthed, hvor de har ulmet til jeg har troet de var mine egne. Jeg vil selvfølgelig, i det omfang det er muligt, kreditere hvor jeg kender til ophavsmanden , men glipper krediteringen, beklager jeg dybt og hører gerne om det, så jeg kan få det rettet.

Mål og midler

Målet var i første omgang 111 variationer i 6 forskellige kategorier, men det er efterhånden længe siden bloggen nåede over de 111 indlæg, og kategorierne har siden da ændret sig. Ikke desto mindre var disse 6 kategorier det oprindelige udgangspunkt for bloggen:

1) Organisering af undervisningen som sætter fokus på undervisningsdifferentiering og deling af klassen med forskellige opgaver. Målet her er at vise at differentiering ikke altid behøver at betyde dobbelt så meget forberedelse, men ofte kan betyde dobbelt så stort udbytte.

2) Læs en tekst. Få inspiration til at gennemgå tekstlæsning (faglitteratur og skønlitteratur) med en klasse, så du undgår de klassiske ti arbejdsspørgsmål hver eneste time.

3) Skriftlighed. Et par hurtige tips til forskellige opgaver med en skriftlig dimension.

4) Sjov og spil – glosespil, snakkespil og grammatikspil er små øvelser der sætter fokus på den mundtlige sprogfærdighed såvel som repetitionsøvelser.

5) IT og anden teknik. Her komme nogle ideer til links, online-øvelser, sociale medier osv. som med fordel kan bruges i undervisningen.

6) SMARTboard i undervisningen. Flere og flere skoler får efterhånden interaktive tavler i deres klasselokaler, og selvom jeg her vil holde mig til SMARTboardet, kan brugere af andre mærker af de interaktive tavler nok også få et par ideer til hvordan man kan bruge tavlens fulde potentiale.

Jeg håber du vil finde bloggen brugbar, og tøv endelig ikke med at komme med feedback, ris og ros – og husk nu at fortælle alle der måtte have den mindste interesse i undervisning om bloggen.

Eva Pors

EP