Category Archives: Organisering / undervisningsdifferentiering

Vedholdenhed og behovsudsættelse – del 2

Som lovet for en uges tid siden kunne jeg godt tænke mig at komme med eksempler på hvordan man kan arbejde med vedholdenhed. Jeg aner det jo faktisk ikke. Jeg har på ingen måde bedrevet forskning på området. Jeg har kun min egen beskedne erfaring at trække på, ligesom jeg også trækker på kollegers. Men jeg holder mig alligevel ikke for fin til at komme med et par slag-på-tasken-bud.

  1. Mine kolleger, Kristian og Jakob, tog sagen op efter vi havde diskuteret den på lærerkollegiet, og i en 2.g-klasse har de nu indført et slags pointsystem. Eleverne skal ganske enkelt optjene vedholdenhedsminutter. Dette sker gennem indlagte sekvenser i undervisningen, som enten kan være indlagt læsetid, et længere lærerforedrag, en test, skrivearbejde (fx på en hjemmeopgave) eller lignende. Eleverne skal nu sidde på klassen og arbejde individuelt med opgaven, koncentreret! Kan de pludselig ikke længere fordi de overmandes af et umætteligt behov for at tjekke deres mobil, tjatte til deres sidemand, fylde deres vandflaske, finde et par sko på nettet eller andet, må de sætte sig uden for. Herude får de lov til lige at tjekke deres telefon osv. inden de så arbejder videre med opgaven, men vedholdenhedsminutter får de ikke flere af. Man tjener det antal minutter man sidder med opgaven i første stræk uden afbrydelser. Eleverne har fået til opgave at optjene 1000 minutter, og når hele klassen har opnået dette, er belønning kage. Resten af belønningen er æren og oplevelsen af at have koncentreret sig i 1000 minutter. Eleverne er indtil videre gået til projektet med krum hals. Ingen forlader lokalet under øvelserne, selvom de gerne må. Alle vil gerne skrive et godt antal minutter i deres lommebøger, og selvom de fleste nye projekter jo som bekendt plejer at være en succes, og selvom det ikke nødvendigvis er skelsættende over en længere periode at have koncentreret sig i alt 16 timer, og selvom vi i skolen ikke kan nå at lade eleverne koncentrere sig i de der rigtig lange stræk hvor det begynder at gøre ondt (som de skal til fx eksamen), så gør projektet dem i det mindste opmærksom på at koncentrationsevnen og evnen til at holde ved og fast og ud er som en muskel der skal trænes for at blive bedre og stærkere. Jeg glæder mig til selv at starte projektet op med min kommende 1.g-studieretningsklasse hvor jeg gerne vil køre projektet fast hele deres gymnasietid. En af de vedholdenhedsøvelser jeg så også vil lave med dem er i forbindelse med værklæsning hvor de skal ind på biblioteket for at læse, som min kollega Sidsel foreslog for nogle år siden.
  2. Man kan også arbejde med vedholdenhed ved at stilladsere opgaver med minuttal og antal ord (i kortere sekvenser end 5 timer til 1200 ord). Man kan fx sige at eleverne skal skrive en personkarakteristik på 300 ord, med 2 citater på en halv time. Sekvenser kan så gradvist øges, både som lektier derhjemme (eller delopgaver) og på skolen. Fordelen ved stilladseringen her er at koncentrationsfasen bliver overskuelig, inden den så gradvist øges.
  3. Lektieinstrukser kan være mere præcise, så eleverne ved nøjagtig hvor meget de skal arbejde med en lektie før den er lavet. Forleden sagde en elev i 3. g at jeg altid gav så mange lektier for, og jeg undrede mig temmelig meget over dette fordi vi altså taler om ca. 4 siders dansk. Det synes jeg jo ikke er alverden for en 3.g! Men så gik det op for mig at det måske føles som meget fordi der er temmelig detaljerede instrukser med, som viser eleven at lektien kræver mere end bare en overfladisk læsning. Jeg håber – selvom det kan føles som meget arbejde – at eleverne igennem instruksen oplever at arbejde med stoffet mere grundigt derhjemme. Lektieinstruksen kan med fordel suppleres med et minutantal. Hvor længe forventes det at eleverne skal arbejde med lektien?
  4. Når elever skal træne vedholdenhedsmusklen og automatisere strategier til at arbejde med de for mange elever måske mindre sjove ting (opgaveskrivning, lektielæsning og så videre), kan man som lærer måske hjælpe dem med at rammesætte disse. Kan man hjælpe dem (især måske i 1.g) med lektielæsningsskemaer (hvornår skal de læse hvilke lektier) og kalendere for opgaveskrivning? Hvornår og hvor lang tid skal de læse og løse opgaver? Det lyder som curling og nursing, men ikke desto mindre kan det måske være en hjælp for de elever der virkelig har svært ved at overskue deres lektiemængde i det daglige fordi de netop ikke ved hvor de skal starte og derfor helt lader være med at lave noget. Jeg forestiller mig ikke at dette nødvendigvis er et job for den enkelte faglærer, men at dette er noget et klasseteam kan tage sig af.
  5. At arbejde med forbedringsstrategier til de skriftlige opgaver kan også sætte fokus på at det kræver vedholdenhed at færdiggøre et produkt. Det kunne for eksempel være fokus på korrekturlæsning, omformuleringsstrategier osv.
  6. One-on-one-teaching er i min erfaring et ganske effektivt redskab til få elever til at arbejde i længere tid og mere fokuseret. Jeg har selv praktiseret det ind imellem som en del af den omlagte skriftlighed, og jeg forestiller mig at den nyligt indførte fordybelsestid måske også kan give mulighed for dette. De elever der har sværest ved at skrive, har stor glæde af den konstante hjælp læreren kan give hvis man blot sidder med tre-fire elever, og samtidig sidder disse elever også koncentreret i et længere stræk fordi man i denne konstellation ikke kan undslippe lærerens opmærksomhed. Når jeg har praktiseret dette, har det som regel været med de elever der havde sværest ved at koncentrere sig og sværest ved at skrive.
  7. Endelig findes der jo blokeringsprogrammer til computeren og andre programmer med øvelser der knytter sig særligt til den digitale dannelsesdel af vedholdenhed. Dem har jeg skrevet om her.

Det er jo ikke nødvendigvis revolutionerende ideer, men måske kan dette indlæg være med til at minde os om, at vedholdenhed ikke nødvendigvis er noget der kommer af sig selv, og at vi som undervisere derfor også bliver nødt til at hjælpe eleverne på vej med gode strategier til at holde den faglige fordybelse. Hvis andre ligger inde med gode ideer til hvordan der kan arbejdes med vedholdenhed, er man mere end velkommen til at skrive en kommentar.

Vedholdenhed og behovsudsættelse – del 1

Det var noget af en øjenåbner da min 3.g engelsk-klasse gik til eksamen i sommer. I den sidste time jeg havde dem, gjorde jeg et nummer ud af at bede dem blive siddende til eksamen i alle 5 timer. Hvis de blev færdige før tid, måtte de slappe af, spille et spil 7-kabale og så rette stilen igennem én gang til. Jeg fortalte dem også min helt klare erfaring med elever der går før tid: For hver halve time eleverne går før tid, koster det dem en karakter! Den oplysning plejer at gøre indtryk.

Men ikke i år. Jeg var rystet, da jeg så mange af mine elever forlade eksamenslokalet efter 3 timer. Og jeg vidste deres samlede snit ville blive bonnet for det. Jeg fik ret!

Det fik mig til at tænke over vedholdenhed. For det nytter ikke meget at variere undervisningen, tage udgangspunkt i der hvor de er, lave omlagt skriftligt arbejde, lave synlige undervisningsmål og hvad har vi, hvis ikke engang eleverne – den dag det virkelig gælder – kan holde ud at sidde med deres studentereksamensopgave i 5 timer. Det er ikke engang hele dagen. Det er 5 timer! Og man spørger sig selv: Hvad er det du skal som er så meget vigtigere i dag end din studentereksamen? Dybt frustreret delte jeg mine betragtninger med kollegerne hen over eksamensperioden.

Og så svømmede diverse undervisningssider på Facebook pludselig over med Angela Duckworth og hendes grit-forskning:

Her fortæller hun netop at grit (vedholdenhed) er en helt central komponent i elevernes skoleresultater. Den dårlige nyhed er dog at man endnu ikke ved hvordan man kan vække denne vedholdenhed. Hvad er det der gør at nogle eleverne er mere vedholdende end andre? Duckworth skeler selv her til Mindset-teorien som et muligt bud på hvordan man kan arbejde med grit. Det jeg selv hæfter mig ved ved Mindset-teorien, som kan overføres til vedholdenhed, er netop fokus på det langsigtede mål, fokus på at lære af fejl og ikke være perfekt første gang og fokus på at turde at lære af andre og deres måde at gribe tingene an på.

Næste blogindlæg herfra bliver en beskrivelse på et vedholdenhedsforsøg som nogle kolleger kører, og så jeg vil prøve at skitsere andre muligheder for at arbejde med vedholdenhed og behovsudsættelse.

Værklæsningsskabelon

Jeg hilser det meget velkomment at der nu er indført værklæsning i læreplanen til engelsk. Jeg glæder mig til at læse hele romaner med mine elever og fordybe mig i teksterne med dem, men det er ingen hemmelighed at denne form for tekstlæsning også volder nogle problemer med hensyn til vedholdenhed, at skabe overblik og at fastholde interessen. Jeg har derfor forsøgt at lave en værklæsningsskabelon, som giver forslag til hvordan man kan strukturere ca. 11 modulers (á 90 minutter) romanlæsning med en klasse. Her er penslet øvelser ud til hvert eneste modul, men da det er en skabelon, som ikke er møntet på nogen konkret roman, tager den selvfølgelig ikke højde for hvornår og hvordan noget passer ind i lige præcis den roman som du måske vil læse med din klasse. Der er heller ingen forslag til baggrundslæsning, eller hvordan romanen kan sættes ind i en historisk eller litterær sammenhæng. Det er et rent tekstlæsningsforslag til 11 moduler, som forhåbentlig kan være et bud på hvordan man kan holde fagligheden samtidig med variationen og interessen i læsningen af et værk.

Man kan hente min værklæsningsskabelon lige her eller under materialer. Det er sjældent jeg får læst ordentlig korrektur, og det er heller ikke sket denne gang, så fejl og mangler må man æde. Langt de fleste af ideerne i skabelonen er genbrug eller hentet andre steder fra. Fx har jeg ladet mig kraftigt inspirere af Joanne Collie og Stephen Slater: Literature in the Language Classroom. Cambridge University Press, 1987. (Hvis du Googler den, kan du faktisk downloade den som pdf). Derudover faldt jeg over artiklen 103 Things To Do Before/During/After Reading Reading Rockets. Det var bestemt også inspirerende.

Skolestartsindlæg

Ferien for mit vedkommende slut. Jeg er tilbage ved computeren og forbereder årsplaner, forløbsplaner og timer, så det meste er klart inden eleverne møder ind om en uge. Så jeg fandt et gammelt indlæg om det at starte efter ferien.

Her finder du forslag til aktiviteter til det første møde med eleverne efter ferien – nye og gamle. Der er også ideer til hvordan du som (ny) lærer kan få struktur på arbejdet.

Rigtig god arbejdslyst.

Et-ords-cirkler

For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.

cirkleEt-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.

Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.

Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.

Litteraturhistoriske lærerforedrag

I år har jeg flere gange holdt litteraturhistoriske lærerforedrag på følgende måde: Eleverne har ikke læst litteraturhistorien hjemmefra, men skal I stedet på klassen google i ca. 15 minutter og finde informationer om typiske temaer for perioden, stilistiske kendetegn i teksterne, forfattere, historiske og politiske begivenheder og hvad der nu kunne være relevant.  Dette kan også have været en lektie. Efter dette skal de alle skrive mindst et centralt stikord på tavlen, og har nogen allerede taget deres ord, skal de skrive et andet. Herefter holder jeg mit forberedte foredrag ud fra deres stikord. Pointen er at alt det jeg alligevel havde tænkt mig at sige, stort set altid er repræsenteret gennem elevernes stikord på tavlen, og på den måde kan eleverne se at jeg bruger deres input (også selvom det er lidt snyd), og de kan høre mig forklare hvordan de forskellige stikord passer sammen. Jeg beder selvfølgelig eleverne uddybe deres stikord efterhånden som jeg inddrager disse, og vi benytter også lejligheden til at tale om hvilke kilder de har anvendt og disse kilders fordele og ulemper.

Mine elever læser selvfølgelig også selv tekster om litteraturhistorie, men at servere litteraturhistorien som beskrevet ovenfor kan fungere som en fin variation.

Gruppearbejde – samarbejdskompetencen

group-workGruppearbejder kan være af både kooperativ eller kollaborativ art. Den kooperative tilgang, hvor eleverne altså hver især tager sig af en delopgave som så sættes sammen efterfølgende, bruges til mere lukkede opgavetyper med klare produkter, som fx når elever sættes til at producere gloselister og oplæsninger for hinanden. Den kooperative tilgang til gruppearbejde er også den der især kommer til udtryk i matrixgrupper hvor hvert medlem har tilegnet sig specifik viden der skal formidles til de øvrige medlemmer.

De kollaborative arbejdsprocesser forventer vi undervisere at eleverne bruger i mere kreative og åbne opgaver hvor produktet altså ikke er givet på forhånd, men hvor elevernes tolkning af produktet netop er i fokus. Denne type opgave kan være meget motiverende for mange elevtyper, men også krævende og uoverskuelig netop fordi slutmålet kan være temmelig abstrakt.

Især i det kollaborative gruppearbejde vil vi lærere gerne have at eleverne ikke bare uddelegerer opgaverne imellem sig, men faktisk bruger hinandens tanker og ideer i hele processen til at få udarbejdet produktet. Og et af de problemer jeg ofte oplever i denne type gruppearbejde er at eleverne netop lægger for meget fokus på produktet og arbejdsfordelingen frem for fokus på det faglige udbytte af samarbejdet. Så her kommer nogle ideer til hvordan man måske kan hjælpe eleverne til en bevidsthed om det gode samarbejde i en kollaborativ proces.

  1. Elever kan gøres bevidste om deres egne styrker og svagheder i gruppearbejde gennem refleksionsøvelser. Bed eleverne udforme selvportrætter, som de så præsenterer for hinanden i gruppen. Herefter kan de kort prøve at diskutere hvad gruppens samlede styrker og svagheder er, hvilke problemer de måske kommer til at støde ind i, og hvad de måske kan gøre hvis dette sker.  I et længere gruppearbejde over flere moduler kan det måske endda give mening løbende at indlægge små evalueringsrunder hvor gruppen diskuterer eventuelle justeringer i deres tilgang til arbejdet. Her skal der dog være klare retningslinjer for hvad der diskuteres og hvordan, så dette ikke ender med at et enkelt medlem, der måske ikke fungerer optimalt, hænges ud. Jeg har fået lov til at dele en opskrift på sådanne selvportrætter af Katinka Gøtzsche fra Silkeborg Gymnasium, som selv har ladet sig inspirere af materialer fra psykolog Helle Jensen i udarbejdelsen af arbejdsark til portrættet. Hverken den indledende øvelse med præsentationen af selvportrættet eller den efterfølgende diskussion behøver at være lange seancer, men måske giver det god mening, den første gang eleverne sættes til dette, at bruge lidt længere tid. Gør man det til en fast del af starten på længerevarende gruppearbejder, kan eleverne forhåbentligt både arbejde målrettet med deres egne svagheder i et gruppearbejde og hurtigt lære at udtrykke væsentlige behov de måtte have for at kunne arbejde optimalt. Ud over at blive mere bevidste om deres egen rolle for at et gruppearbejde bliver godt, er pointen med disse refleksioner også at man ikke venter til efter gruppearbejdet med meta-refleksionerne (”hvad gik godt”, ”hvad skal jeg huske til næste gang”). Ved at italesætte det allerede inden gruppearbejdet starter, har eleverne en bedre forudsætning for at tage fat i de udfordringer ved gruppearbejdet der måtte opstå hen ad vejen.
  2. I gruppearbejdet kan eleverne kan styres med små kooperative brainstorms for at hjælpe alle gruppemedlemmer til at have noget at bidrage med. Uanset hvordan man har det med innovative processer, er der rigtig meget inspiration at hente til øvelser der kan generere masser af ideer, og hvordan man kan arbejde videre med disse ideer, på Design To Improve Life-kompasset. Eleverne kan altså brainstorme individuelt inden de samles i det mere kollaborative gruppearbejde efterfølgende.
  3. Morten Mølgaard Pedersen, som skriver bloggen Inkshed, har for nylig delt et vidunderligt gruppeværklæsningsforløb – Literature Circles – som er baseret på gruppernes meget selvstændige tilgang til værket. Gruppemedlemmer får hver på skift bestemte roller i værklæsningen som er essentielle for resten af gruppens udbytte. Disse roller er nøje beskrevet på Mortens blog her.

Jeg har endnu ikke selv afprøvet nogen af disse tilgange til gruppearbejde af, men er på det seneste blevet overbevist om det væsentlige i at bevidstgøre eleverne mere om deres rolle i et gruppearbejde; de skal lære at lære af hinanden. Og jeg vil glæde mig til at starte et projekt om selvportrætter i gruppearbejder op i min 2.g-klasse hvor deres næste selvvalgte værk også skal læses i en litteraturkreds.

Igen siger jeg stor tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium i særdeleshed til Katinka Gøtzsche, som har fortalt mig om elevernes selvportrætter og vist mig hvordan dette med fordel kan bruges i forbindelse med styrkelse af elevernes samarbejdskompetencer.

Gruppearbejde – at fastholde eleverne

group-workSidste uge bloggede jeg om ideer til at strukturere et gruppearbejde så gruppearbejdet måske bliver mere fokuseret og effektivt. I dag vil jeg prøve at give forslag til små tricks der måske kan være med til at fastholde elevernes fokus i gruppearbejdet.

  • Giv minuttal til delopgaver – og giv opgaven i etaper så det ikke handler om at blive først færdig. På den måde sidder eleverne ikke fast i opgave 1 uden at komme videre, og de iler ikke igennem med overfladiske svar, men hjælpes til at bruge den nødvendige tid på at løse opgaverne.
  • Giv klare produktkrav og motiverende produkter. Gør det klart for eleverne hvad gruppearbejdet skal bruges til, og undgå at en evt. opsamling bare bliver en gentagelse af hvad der er foregået i grupperne så det for eleverne bliver tydeligt at gruppearbejdet var nødvendigt, og at man ikke bare kunne læne sig tilbage og alligevel få alle svar serveret. De motiverende produkter kan være mange og forskellige – og noget motiverer selvfølgelig nogen mens andet motiverer andre. I min seneste bog, Mere end 111variationer til undervisningen, har jeg et par lister med ideer til alternative elevpræsentationer og refleksionsøvelser, som måske kan inspirere til sådanne produkter. Man kan også finde lidt færre forslag til alternative elevpræsentationer her.
  • Gør alle i gruppen ansvarlige for at kunne svare. Jeg plejer at gøre det klart for mine elever at alle skal kunne svare på spørgsmålene. De skal altså hele tiden sikre sig at alle i gruppen er med. Når vi samles på klassen, får hver elev i gruppen et nummer. Jeg slår med en terning, og elever med nummeret fra de forskellige grupper er nu ansvarlige for at redegøre for svarene for resten af klassen.
  • Klare bedømmelseskriterier. Eleverne kan muligvis godt føle at de ikke evalueres på gruppearbejdet i så høj grad som på individuelle præstationer. Eller blive irriteret over det, hvis de gør. Så gør bedømmelseskriterierne i et produkt af gruppearbejde klart for dem. Fx kan man i klassiske elevpræsentationer forestille sig at gruppen vurderes samlet på den overordnede struktur og indholdet af det samlede oplæg mens enkeltelever vurderes på deres fremførelse af produktet.
  • Afbryd hvis det sejler. Måske er vi ind imellem for forhippede på at lade et gruppearbejde køre selvom det ikke fungerer. Ind imellem kan det give god mening at tage konsekvensen af et dårligt kørende gruppearbejde og tage den/de grupper hvor det ikke fungerer, med ind i klassen til en lærergennemgang. Andre grupper som arbejder godt med stoffet og ved hvad de skal, kan få lov at arbejde videre i gruppekonstellationen imens.

Igen stammer inspirationen til dette indlæg – og de øvrige indlæg om gruppearbejde – fra de gode kolleger i Silkeborg. Så endnu engang, tak til dem!

Gruppearbejde – den stramme styring

group-workNår det kommer til gruppearbejde, er jeg stor tilhænger af enorm stram styring. Det er egentlig uanset om det er et gruppearbejde eleverne er forberedte på eller ej, et gruppearbejde der skal være et større projekt eller bare en mindre sekvens af en enkelt time.

Det er nok denne stramme styring der kendetegner mine følgende ustrukturerede overvejelser over hvordan man kan sætte rammerne om et gruppearbejde for at opnå størst mulig koncentration omkring og engagement i arbejdet.

  • Ofte har jeg givet eleverne en lille pep-talk inden timen og fortalt dem hvor vigtig lektien er for deres gruppearbejde. Fx får de at vide at de hver især skal præsentere teksten som om de skal til eksamen, eller de får at vide at de hver især kun skal læse en lille del af en ellers temmelig lang tekst, fordi deres klassekammerater læser resten for dem. Jeg ved ikke om det nytter, men på den måde får eleverne i hvert fald på forhånd at vide at det er nødvendigt for dem at have forberedt sig hvis de skal kunne deltage i gruppearbejdet – at der er noget på spil med lektien. Og, måske mere centralt, at det faktisk vil blive tydeligt hvis de ikke har forberedt sig.
  • Det er faktisk altid mig der laver grupperne, hvis jeg da ikke udstikker nogle emner i stedet de så kan vælge sig ind på. Og som regel består grupperne af tre elever. Det er den perfekte størrelse, synes jeg, hvor ingen elever rigtig kan melde sig ud uden at det bliver meget tydeligt. Enten har jeg forberedt grupperne hjemmefra eller også tæller jeg bare på stedet (hvor jeg dog stadig altid har et vist blik for uheldige konstellationer). Der er et hav af forskellige inddelingsmuligheder, som har hver deres forcer og svagheder. Pointen er at eleverne ikke selv skal bruge energi (eller tid!) på at udse sig de klassekammerater de helst vil arbejde sammen med.
  • Ligeledes plejer jeg også at fortælle eleverne hvor deres gruppe skal arbejde. Det er min erfaring at der kan gå uproportionelt store mængder tid med at finde ud af hvor en gruppe skal gå hen, hvis ikke jeg tager styringen og fortæller dem det på forhånd. På denne måde undgår jeg også at grupper sætter dig på uhensigtsmæssige steder, som fx kantinen, der ikke ligefrem inviterer til koncentreret arbejde. Så har jeg også styr på at alle grupper sidder relativt tæt på klassen så jeg ikke skal løbe rundt over hele skolen for at finde og vejlede dem.
  • Jeg giver altid et omtrentligt minuttal til arbejdet. Består gruppearbejdet af flere dele eller arbejdsspørgsmål, kan jeg også godt finde på at sætte mellemtider på så eleverne ved hvornår de skal rykke videre til næste opgave hvis de på rimelig vis skal kunne nå igennem opgaverne. Jeg rutter ikke med tiden. Det er næsten en Murphys lov at jo længere tid eleverne har til gruppearbejdet, jo længere tid tager det dem at komme i gang.
  • Og når det kommer til computere og telefoner, er jeg ret skrap. Hvis det er et gruppearbejde med et diskussionsfokus (frem for fx et research-fokus), plejer jeg kun at tillade én computer til hver gruppe, og jeg bestemmer også hvilket gruppemedlem der tager denne computer med. Det betyder altså at vedkommende bliver gruppens sekretær. Der kan være en stor fordel i at lade medlemmer som måske ellers har tendens til at zoome ud af gruppearbejdet, få sekretærfunktionen så de på den måde tvinges til at deltage. Telefoner skal blive liggende i tasken. Men det skal de altid, medmindre de selvfølgelig skal bruges i faglig sammenhæng.

Jeg siger igen tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium der har fodret mig med input til denne serie. Har du andre input til forberedelse af gruppearbejdet, må du meget gerne dele dem med mig i en kommentar! Næste gang kommer det til at handle om at fastholde eleverne i arbejdet i gruppen.

Gruppearbejde – en lille serie

group-workLige før jul var jeg inviteret til et sparringsmøde på Silkeborg Gymnasium om det gode gruppearbejde. Ideen var at finde strategier til at opkvalificere gruppearbejdet, som hos eleverne lidt for ofte ses som enten et frirum til lige at tage den lidt med ro, eller som opgaver de ligeså godt (hvis ikke bedre) kunne have løst individuelt.

Diskussionen bestod af flere forskellige aspekter blandt andet

  • hvordan forbereder man eleverne bedst på gruppearbejdet?
  • Hvordan fastholder man eleverne i arbejdet i gruppen?
  • Hvordan bevidstgør man eleverne om og træner dem i den kompetence som samarbejde i grupper er?
  • I hvilke sammenhænge kan gruppeafleveringer anvendes?

I de næste par uger vil jeg poste fire forskellige indlæg, der forsøger at give nogle bud på disse fire aspekter; bud som er ét stort shout-out til de kolleger fra Silkeborg jeg var så heldig at få lov at dele overvejelser med den eftermiddag i december.

Men i dag, inden serien for alvor begynder, vil jeg bare poste 10 typiske problemer, der kan dukke op i gruppearbejdet. Og brænder man inde med gode løsningsforslag eller bare kommentarer til disse problemstillinger, er man mere end velkommen til at lufte sine tanker i kommentarfeltet.

  1. Ikke alle elever har lavet lektier – og hvor starter vi så?
  2. Eleverne har svært ved at sætte hinanden i sving og påtage sig ’lærerrollen’ over for hinanden.
  3. Eleverne benytter chancen for en slapper når læreren ikke hele tiden følger med i hvad de laver.
  4. Nogle elever føler ikke de kan deltage på gruppens niveau, og zoomer ud.
  5. Nogle elever føler at andre ikke kan bidrage på gruppens niveau, og tager over.
  6. Eleverne uddelegerer opgaver imellem sig og løser dele individuelt uden at gøre sig overvejelser om helheden.
  7. Eleverne er utrygge ved hinanden i gruppen (er bange for at tabe ansigt over for hinanden) – og tør ikke bidrage fagligt.
  8. Eleverne hygger sig for meget i gruppen – og glemmer det faglige.
  9. Eleverne anser ikke gruppearbejdet for en undervisningssekvens der bidrager væsentligt til deres viden om og forståelse af et emne (for eksempel fordi der alligevel bliver samlet op på klassen efterfølgende).
  10. Eleverne opfatter ikke gruppearbejdet som en platform for individuel bedømmelse.