Category Archives: repetition

Kamæleon-repetitionsspil

Det er ved at være den tid på året hvor vi skal i gang med repetition i alle afskygninger. Søger man på ‘repetition’ under ‘kategorier’ her på bloggen, finder man de indlæg jeg tidligere har skrevet om repetition, men jeg vil også gerne præsentere en ny ide til et repetitionsspil.

Ideen kommer fra et spil der hedder The Chameleon (udgivet af La Mame Games). Spillet går ud på at hver spiller (i en gruppe på 4-6 spillere) får et kort uddelt med et ord (tekst/begreb/navn) fra undervisningen. Som man kan se, mangler der på ét kort inden for hvert sæt et ord. Den der i hver runde mangler et ord, er kamæleonen som skal forsøge at tilpasse sig, så de andre spillere ikke opdager at vedkommende faktisk ikke kender ordet.

En runde starter med at kortene til runden fordeles tilfældigt og uden at man ved hvem har hvad. En spiller siger et stikord til rundens ord. Står der fx på kortet ’Frankenstein’ kunne en spiller sige ’science’, en anden ’monster’, en tredje ’The Gothic’, mens den fjerde spiller – som ikke kender ordet – måske ville sige ’vampire’. Når alle spillere har sagt deres ord, gælder det om at gætte på hvem der IKKE kendte ordet. Til dette bruges de ’gættesedler’, som hver deltager har fået udleveret: Spilleren vælger hvilken spiller man mener er kamæleonen, og spillernes gæt afsløres på samme tid. Gætter en spiller rigtigt på hvem der IKKE kendte ordet, får spilleren 1 point. For hver spiller der gætter forkert, får kamæleonen 1 point.

Hvis spilleren uden ordet, skal starte runden, må denne bare prøve sig frem.

Når en runde er slut, deles kortene til næste rundes ord ud, og man starter forfra med det nye ord. Er der mindre end 6 spillere i en gruppe, tager man bare tilsvarende antal kort væk, men kortet med spørgsmålstegnene bliver selvfølgelig i sættet.

Repetitionselementet i spillet er både at eleverne skal huske konteksten hvori de forskellige ord optræder, men også når man som kamæleon skal forsøge at dechifrere den øvrige gruppes ord.

Man kan de mit eksempel på Kamæleon-spillet her eller under materialer.

 

Begrebs-café – mellem matrix og vismand

Begrebs-café er en struktur der minder lidt om CL-øvelsen ’Besøg en vismand’ og er en afart af matrix-grupper. Jeg brugte øvelsen i forbindelse med en temmelig lang tekst med forskellige begreber som eleverne skulle opnå forståelse for. Hver elev (jeg har en klasse på 32) blev bedt om at læse et mindre uddrag af teksten, som dækkede over et enkelt eller to centrale begreber. Disse uddrag kunne læses uafhængigt af hinanden.

Eleverne fik nu en liste med omtrent 15 forskellige begreber, som de skulle kunne definere. Eleverne satte sig sammen med de 2-3 andre elever, der havde læst samme uddrag, fandt deres begreber på listen og blev enige om hvordan disse skulle defineres i ca. to sætninger, og hvordan man kunne supplere definitionen med forklaringer.

Nu skulle en elev fra gruppen blive siddende og være café-bestyrer mens de andre besøgte de andre caféer og fik udfyldt deres skema med definitioner på begreber. Der var 10 caféer i alt. Efter en rum tid skulle eleverne bytte ’cafe-bestyrer’, så alle elever kom rundt og besøgte alle caféer, og alle elever prøvede at være café-bestyrere.

Fordelen ved øvelsen var, at eleverne ikke behøvede at læse hele den lange teori-tekst, men i stedet kunne bruge hinanden som ressource-personer. Ulempen var at café-bestyrerne skulle fortælle det samme temmelig mange gange. Og at det tog en del tid.

Men øvelsen kan virkelig komme til sin ret i en eksamens-repetitions-situation, forestiller jeg mig. Så jeg planlægger at mine elever til den tid skal forberede sig på et af vores gennemgåede emner i grupper: De skal sætte sig ind i de forskellige skønlitterære tekster vi har læst, teorien bag forløbet, og hvordan denne kan anvendes på teksterne, hvordan teksterne spiller sammen osv. Og så kan eleverne på skift besøge de caféer hvor de synes de har huller i deres faglige viden.

Tusind tak til Kristina Garne Holm for den idé!

Årets sidste timer i mine klasser

Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:

Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:

  • Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
  • Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
  • Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
  • Spille ”find én du vil takke for….”
  • Måske også spille det ret svære repetitionsspil hvis der er tid.

Min 1.g engelskklasse skal:

 

Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:

  • Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
  • Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
  • Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.

Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.

Associations-repetitionsspil

Jeg har lavet et nyt repetitionsspil. Selve strukturen har jeg ikke selv fundet på, men taget fra et spil jeg spillede i en anden sammenhæng. Jeg har bare kopieret ideen over på noget (dansk)fagligt. Du skal holde tungen lige i munden, for der er mange regler. Du skal bruge: Prikkort, ca. 50 begrebskort med ord eller billeder på begge sider, røde og blå stykker papir til som ‘dæk-brikker.

  • Eleverne deles ind i hold. Jeg har lavet spillet til to sæt, dvs. klassen skal deles ind i fire hold, som skal dyste mod hinanden to og to. Der kan sagtens være mange elever på et hold.
  • Et ’sæt’ elever består af et rødt og et blåt hold. De vælger hver en gamemaster.
  • De to gamemasters får et fælles prik-kort. De to gamemasters er de eneste to der må se dette kort.

    Prikkortet er kortet med cirklen omkring. HUSK, kun de to gamemasters må kunne se kortet.

  • Nu lægges tilfældige begrebskort (de gule kort) på bordet. 20 i alt, i en 5 x 4 matrix svarende til prik-kortet.
  • Det gælder nu om for gamemasteren at få holdet til at vælge de ord, der svarer til holdets farve-prikker. Dvs. rødt hold skal sige de ord der ligger på de røde prikkers pladser.
  • Rødt hold starter altid, og de har derfor en prik mere (et kort mere at gætte) end blåt hold.
  • Gamemasteren må sige et ord og et tal, typisk et ord der kan associeres til nogle af kortene og et tal der fortæller, hvor mange kort gamemasteren tænker på. Det kunne fx være ”Holberg 2” (og så håbe på at holdet kan regne ud at det er ‘oplysningstid’ og ‘1700-tallet’ der tænkes på).
  • Rødt hold skal nu diskutere sig frem til hvilke(t) kort gamemasteren tænker på. Når de har deres bud klart peger de på et kort ad gangen og foreslår dette. Er det korrekt, må de lægge et af deres røde kort over begrebskortet (se billedet ovenover). Svarer de forkert og peger på et kort der slet ikke er markeret på prik-kortet, mister de turen. Svarer de forkert og kommer til at pege på et kort med en blå prik, mister de ikke bare turen, men blåt hold må desuden lægge et blåt kort over begrebskortet. Turen går også videre til næste hold, når holdet har gættet alle de kort som gamemasteren gav ledetråd til.
  • Det gælder om at være det første hold til at sige alle de ord, der er markeret med prikker i holdets farve, dvs. rødt hold skal gætte 8 ord og blåt hold 7.
  • Man må ikke sige ord der står direkte på et kort.

Jeg har lavet ca. 50 kort med danskfaglige begreber, og de er printet både foran og bagpå, så man bare kan vende kortene og spille to runder. Derudover kan man selvfølgelig bare blande kortene og få et helt nyt spil. Jeg har lavet mine kort med et gratis ”flash cards for print”-program, og jeg gemte dem som PDF, som du kan se her. Det betyder at hvis man skal justere i ordene, må man selv i gang med at skrive ind og printe. Prikkortene lavede jeg manuelt: Jeg lavede tabeller i word og markede selv tilfældige prikker, inden jeg klippede.

De røde og blå kort er bare rene stykker rødt og blåt pap klippet i stykker.

 

Spillet er ikke så let, men jeg håber det kan få en masse hjerneaktivitet i gang, når eleverne skal repetere hvad de forskellige begreber dækker over og hvad de har med hinanden at gøre.

Julekalender 2017 – 20. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Spil et slag Charades. Her skal eleverne i mindre grupper á seks (hvor de går sammen i par) skrive en masse faglige begreber eller personer der er blevet talt om i undervisningen, på papirslapper, og disse skal smides i en hat. Hver gruppe har sin egen hat med sedler. Nu skal eleverne skiftes til at forklare sedlerne for deres makker – uden at sige begrebet på sedlen. Når makkeren har gættet sedlen, må der trækkes en ny, som skal gættes. Et par bliver ved med at trække og gætte sedler til der er gået ca. 45 sekunder. Så er det modstandermakkerparrets tur.  Man bliver ved til alle sedler er trukket og gættet. I anden runde af spillet lægges sedlerne tilbage i hatten, men i denne runde må der kun siges et enkelt ord for at forklare sedlen. I tredje runde skal ordet mimes. God fornøjelse.

Og glædelig jul.

Julekalender 2017 – 12. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

Julekalender 2017 – 4. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Som engelsklærer kan man altid få eleverne til at spille et godt spil Game of Goose. Jeg har engang fået en grammatikspilleplade, som jeg, let modificeret afhængig af årgang og niveau, stadig bruger. Svarer man forkert på et spørgsmål, er det tilbage til start, uanset hvor på pladen man står. Som præmie kan man jo udlodde et gavekort på udsættelse af en stil.

Et-ords-cirkler

For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.

cirkleEt-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.

Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.

Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.

Repetition af det faglige ordforråd

Når eleverne skal repetere et emne og teksterne inden for dette, kan man i grupper give dem en lang stribe faglige gloser/begreber (årstal kan også inkluderes) der er knyttet til emnet. Gloserne skal være klippet separat ud – et sæt pr. gruppe. Og gider man ikke klippe det hele selv, kan man jo printe ordene på et ark og bede grupperne selv klippe dem ud inden øvelsen går i gang.

Herefter får eleverne titlen på en af (kerne)teksterne, og eleverne skal nu diskutere hvilke af gloserne/begreberne, der kan knyttes til denne tekst – og selvfølgelig forklare hvorfor. Når teksten er færdigdiskuteret, kan eleverne tage et billede til deres noter af de valgte gloser, inden de så skriver en sammenfatning af deres diskussion på ca. 5 minutter. Herefter får de en ny titel på en tekst som skal diskuteres. På den måde får eleverne rig mulighed for både at give faglige forklaringer på gloserne/begreberne, de får god træning i at sætte teksterne ind i emnets sammenhæng, og de får også tydeliggjort hvordan der kan drages paralleller mellem teksterne. Tak til Mia for den ide.