Category Archives: repetition

Årets sidste timer i mine klasser

Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:

Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:

  • Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
  • Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
  • Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
  • Spille ”find én du vil takke for….”
  • Måske også spille det ret svære repetitionsspil hvis der er tid.

Min 1.g engelskklasse skal:

 

Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:

  • Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
  • Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
  • Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.

Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.

Associations-repetitionsspil

Jeg har lavet et nyt repetitionsspil. Selve strukturen har jeg ikke selv fundet på, men taget fra et spil jeg spillede i en anden sammenhæng. Jeg har bare kopieret ideen over på noget (dansk)fagligt. Du skal holde tungen lige i munden, for der er mange regler. Du skal bruge: Prikkort, ca. 50 begrebskort med ord eller billeder på begge sider, røde og blå stykker papir til som ‘dæk-brikker.

  • Eleverne deles ind i hold. Jeg har lavet spillet til to sæt, dvs. klassen skal deles ind i fire hold, som skal dyste mod hinanden to og to. Der kan sagtens være mange elever på et hold.
  • Et ’sæt’ elever består af et rødt og et blåt hold. De vælger hver en gamemaster.
  • De to gamemasters får et fælles prik-kort. De to gamemasters er de eneste to der må se dette kort.

    Prikkortet er kortet med cirklen omkring. HUSK, kun de to gamemasters må kunne se kortet.

  • Nu lægges tilfældige begrebskort (de gule kort) på bordet. 20 i alt, i en 5 x 4 matrix svarende til prik-kortet.
  • Det gælder nu om for gamemasteren at få holdet til at vælge de ord, der svarer til holdets farve-prikker. Dvs. rødt hold skal sige de ord der ligger på de røde prikkers pladser.
  • Rødt hold starter altid, og de har derfor en prik mere (et kort mere at gætte) end blåt hold.
  • Gamemasteren må sige et ord og et tal, typisk et ord der kan associeres til nogle af kortene og et tal der fortæller, hvor mange kort gamemasteren tænker på. Det kunne fx være ”Holberg 2” (og så håbe på at holdet kan regne ud at det er ‘oplysningstid’ og ‘1700-tallet’ der tænkes på).
  • Rødt hold skal nu diskutere sig frem til hvilke(t) kort gamemasteren tænker på. Når de har deres bud klart peger de på et kort ad gangen og foreslår dette. Er det korrekt, må de lægge et af deres røde kort over begrebskortet (se billedet ovenover). Svarer de forkert og peger på et kort der slet ikke er markeret på prik-kortet, mister de turen. Svarer de forkert og kommer til at pege på et kort med en blå prik, mister de ikke bare turen, men blåt hold må desuden lægge et blåt kort over begrebskortet. Turen går også videre til næste hold, når holdet har gættet alle de kort som gamemasteren gav ledetråd til.
  • Det gælder om at være det første hold til at sige alle de ord, der er markeret med prikker i holdets farve, dvs. rødt hold skal gætte 8 ord og blåt hold 7.
  • Man må ikke sige ord der står direkte på et kort.

Jeg har lavet ca. 50 kort med danskfaglige begreber, og de er printet både foran og bagpå, så man bare kan vende kortene og spille to runder. Derudover kan man selvfølgelig bare blande kortene og få et helt nyt spil. Jeg har lavet mine kort med et gratis ”flash cards for print”-program, og jeg gemte dem som PDF, som du kan se her. Det betyder at hvis man skal justere i ordene, må man selv i gang med at skrive ind og printe. Prikkortene lavede jeg manuelt: Jeg lavede tabeller i word og markede selv tilfældige prikker, inden jeg klippede.

De røde og blå kort er bare rene stykker rødt og blåt pap klippet i stykker.

 

Spillet er ikke så let, men jeg håber det kan få en masse hjerneaktivitet i gang, når eleverne skal repetere hvad de forskellige begreber dækker over og hvad de har med hinanden at gøre.

Julekalender 2017 – 20. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Spil et slag Charades. Her skal eleverne i mindre grupper á seks (hvor de går sammen i par) skrive en masse faglige begreber eller personer der er blevet talt om i undervisningen, på papirslapper, og disse skal smides i en hat. Hver gruppe har sin egen hat med sedler. Nu skal eleverne skiftes til at forklare sedlerne for deres makker – uden at sige begrebet på sedlen. Når makkeren har gættet sedlen, må der trækkes en ny, som skal gættes. Et par bliver ved med at trække og gætte sedler til der er gået ca. 45 sekunder. Så er det modstandermakkerparrets tur.  Man bliver ved til alle sedler er trukket og gættet. I anden runde af spillet lægges sedlerne tilbage i hatten, men i denne runde må der kun siges et enkelt ord for at forklare sedlen. I tredje runde skal ordet mimes. God fornøjelse.

Og glædelig jul.

Julekalender 2017 – 12. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

Julekalender 2017 – 4. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Som engelsklærer kan man altid få eleverne til at spille et godt spil Game of Goose. Jeg har engang fået en grammatikspilleplade, som jeg, let modificeret afhængig af årgang og niveau, stadig bruger. Svarer man forkert på et spørgsmål, er det tilbage til start, uanset hvor på pladen man står. Som præmie kan man jo udlodde et gavekort på udsættelse af en stil.

Et-ords-cirkler

For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.

cirkleEt-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.

Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.

Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.

Repetition af det faglige ordforråd

Når eleverne skal repetere et emne og teksterne inden for dette, kan man i grupper give dem en lang stribe faglige gloser/begreber (årstal kan også inkluderes) der er knyttet til emnet. Gloserne skal være klippet separat ud – et sæt pr. gruppe. Og gider man ikke klippe det hele selv, kan man jo printe ordene på et ark og bede grupperne selv klippe dem ud inden øvelsen går i gang.

Herefter får eleverne titlen på en af (kerne)teksterne, og eleverne skal nu diskutere hvilke af gloserne/begreberne, der kan knyttes til denne tekst – og selvfølgelig forklare hvorfor. Når teksten er færdigdiskuteret, kan eleverne tage et billede til deres noter af de valgte gloser, inden de så skriver en sammenfatning af deres diskussion på ca. 5 minutter. Herefter får de en ny titel på en tekst som skal diskuteres. På den måde får eleverne rig mulighed for både at give faglige forklaringer på gloserne/begreberne, de får god træning i at sætte teksterne ind i emnets sammenhæng, og de får også tydeliggjort hvordan der kan drages paralleller mellem teksterne. Tak til Mia for den ide.

Teaching Grammar To The Test

20161128_12001620161128_115953Mine elever går frygtelig meget op i fejlsætningsopgaven i delprøve 1 i skriftlig engelsk. Og selvom de selvfølgelig skal trænes denne disciplin også, kommer den tit til at fylde for meget, synes jeg, i forhold til de dele af den skriftlige eksamen der alt andet lige vægtes noget højere, nemlig det sammenhængende essay. Nå, men min kollega, Stinna, fandt på en god ide, som jeg straks kopierede og har haft stor fornøjelse af lige siden.

På baggrund af en liste (som jeg har fået af Karin Sporleder-Jepsen gennem Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser) med 30 typiske grammatiske problemer på engelsk og tilhørende forklaringer har jeg lavet 30 sedler. Hver seddel er foldet på midten. På den ene side står bare en overskrift, fx ”aldrig genstandssætning efter præposition” eller ”adjektiver kræver støtteord” eller ”verbalkongruens ved -body, -thing og -one”. På den anden side af sedlen står en uddybende forklaring af hvad denne overskrift dækker over, og hvordan dette kommer til udtryk i en korrekt sætning.

Eleverne trækker alle en tilfældig seddel og læser overskriften. Kan de komme med en uddybende forklaring og eksemplificere blot ud fra overskriften? Hvis ikke, må de vende sedlen og læse forklaring og eksempel. De vender sig nu mod en makker og fortæller hvilket grammatisk koncept de har trukket og forklarer dette for makkeren. Kan de, selv efter at have læst forklaringen og eksemplet, stadig ikke forstå det, må de spørge makkeren om han/hun kan hjælpe.

Vi samler op på klassen først ved at høre om der var nogle par der havde en seddel ingen af dem kunne forstå. Disse forklares så på klassen. Derefter peger jeg ca. tre andre elever ud som fortæller hvilken seddel de havde, og forklarer denne seddel for resten af klassen.

Og det er det. Det tager ca. 10 minutter i alt, og vi starter næsten alle timer med dette. På den måde får alle elever løbende genopfrisket forskellige grammatiske problemer, og vi får hørt et par af dem samlet også.

Ulempen er at denne type grammatikøvelse er løsrevet fra resten af undervisningskonteksten, og den bærer nok præg af ’teaching to the test’. Fordelen er at alle elever jævnligt får arbejdet med de forskellige grammatiske problemstillinger de må forventes at kunne til eksamen.

Hvis man godt kunne tænke sig denne liste med de mest gængse grammatikregler, så kan man finde den til sidst i dette skrivekompendium.

10 alternativer til IRE

evaluateFor en uge siden var jeg på kursus i evalueringsformer. Her hørte jeg blandt andet Marie Neergaard fra Læringslaboratoriet fortælle om små evalueringsstrategier der kan bruges i den daglige undervisning, som er med til at give læreren et overblik over den enkelte elevs undervisningsudbytte. Det var både ganske inspirerende og konkret, så man kunne gå direkte hjem og anvende hendes ideer.

Initiate-Response-Evaluate (IRE) er nok en af de mest udskældte undervisnings- og evalueringsstrategier i disse synlig læringstider. IRE dækker over den strategi hvor læreren stiller et spørgsmål ud i klassen og venter på (forskning har vist at læreren venter i 1 sekund i gennemsnit) at en elev rækker hånden op. Dette er for det første ikke særligt hensigtsmæssig for de elever der har brug for lige at reflektere inden de lirer et svar af, og det er heller ikke en hensigtsmæssig tilgang i forhold til at få så mange elever i klassen i gang som muligt.  Så jeg har forsøgt at samle og lave 10 alternativer til IRE-metoden på baggrund af Marie Neergaards oplæg.

  1. Eleverne rejser sig op, finder en anden der har et svar, og diskuterer.
  2. Eleverne summer først med deres nabo. Herefter giver de deres svar en karakter på en skala fra 1 til 5. Læreren spørger hvem der har givet sig selv fem (det dårligste), hvad deres svar var, og hvorfor de ikke mente dette svar var tilstrækkeligt. Herefter spørger man ind til de andre karakterer, og hvordan disse elever kom frem til deres karakter.
  3. Akvarie-modellen: En gruppe elever sidder i en cirkel og diskuterer et spørgsmål. Resten af eleverne sidder rundt om cirklen og tager noter, formulerer uddybende spørgsmål og kommentarer, som så tages op efterfølgende.
  4. Læreren trækker elevernes navne tilfældigt ud i et lotteri. Eleven der skal svare, kan nu enten vælge selv at svare, at spørge sidemanden først eller spørge ud i klassen. Når eleven mener at have svaret, svarer vedkommende. Svaret gentages altså, hvis eleven ikke selv vidste det i første omgang. Min kollega Kristine har præsenteret mig for denne ide, som jeg også har beskrevet her.
  5. Alle elever skriver deres svar på små whiteboards/tavler/stykker papirer og holder disse op på samme tid. Læreren kan nu relativt hurtigt danne et overblik over hvem der har det rigtige svar, og man kan bede udvalgte elever udlægge deres vej til deres svar.
  6. Stoplys-modellen. Eleverne får hver en rød, en gul og en grøn seddel. Kender eleverne svaret og kan de forklare det, holder de en grøn seddel op. Er eleverne en smule usikre på svaret, holder de en gul seddel op. Og kender eleverne overhovedet ikke svaret, holder de en rød seddel op. Herefter kan de grønne og gule gå sammen og diskutere svaret, mens læreren tager sig af de røde. Jeg har selv tænkt at bruge dette i forbindelse med fejlsætninger i engelsk: Hvis en elev både kan se og forklare fejlen, er det en grøn seddel der holdes op. Gul seddel hvis eleven kun kan finde fejlen. Rød hvis eleven slet ikke kan. Herefter diskuterer de grønne og gule så fejlsætningen sammen, mens jeg forklarer det grammatiske emne for de røde. Vi kan samle op på klassen ved at høre et par udlægninger fra de grønne og gule.
  7. Læreren stiller åbne spørgsmål: Hvad ved du om…?
  8. Som en opsamling på de åbne spørgsmål kan alle elever komme op til tavlen og skrive et stikord til svaret. Herefter kan læreren pege på tilfældige ord og spørge hvem der har skrevet dette og hvorfor. Dette fungerer rigtig godt når eleverne skal sige noget om et mere bredt emne, fx hvad de ved om romantikken, hvad de ved om det amerikanske valg eller adjektiver de ville bruge til at karakterisere person i en tekst.
  9. Læreren kan bruge elevsvar til at skabe debat. Dette er især godt i tekstlæsningsdiskussioner eller lignende hvor elever kan komme med ganske modsatrettede svar. I stedet for at læreren skal tage stilling til disse svar, kan læreren ridse de to svar op og bede de andre elever tage stilling til om de er enige med elev A eller elev B (og hvorfor, naturligvis).
  10. En for alle (fra Cooperative Learning): Eleverne deles ind i grupper på fire, og hver elev i hver gruppe får nu et nummer fra 1 til 4. Spørgsmål skal kunne besvares af alle elever, så eleverne er forpligtede på at sikre sig at alle i gruppen har svaret. Læreren siger et tilfældigt nummer, og eleverne med dette nummer præsenterer gruppens svar.