Category Archives: repetition

Repetitionsstationer

Den følgende øvelse brugte jeg til eksamensrepetition, hvor der skulle repeteres mange tekster og temaer, men man kan sagtens bruge øvelsen i andre repetitionssammenhænge, når eksamen ikke lige står for døren.

Jeg printede A4-ark ud, hvor der på hvert papir stod et tema og titlen på en (kerne)tekst inden for det tema. Jeg havde omtrent halvt så mange ark (titler på tekster), som der var elever i klassen. Disse ark blev fordelt rundt om i klassen som stationer.

Eleverne blev sat sammen i par, og hvert par blev sendt hen til en station. Her fik parret nu to minutter til at skrive stikord ned til den tekst (og det tema), de sad med. Hvis de virkelig ingenting kunne huske om teksten, hjalp jeg dem en smule på vej. Efter to minutter rykkede parret videre til næste tekst, hvor andre nu allerede havde skrevet lidt stikord, og disse stikord skulle så suppleres eller uddybes.
Da parrene havde besøgt alle stationer, blev de sendt tilbage til deres udgangs-station. Her skulle de nu skrive en kort opsamling af teksten og dens sammenhæng med temaet ud fra de stikord, som resten af parrene havde skrevet. Altså, en minianalyse af teksten som kernetekst i temaet.

Alle disse små tekster fra parrene blev delt med resten af klassen, så hele klassen havde en oversigt over det centrale indhold og relevansen af disse kernetekster.

Heksagonale forbindelser

Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:

  1. Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
  2. Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
  3. Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
  4. Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.

Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.

Lidt mere om repetitionsspil – Kamæleon og Outburst

I disse dage hvor det er sidste skoledag, har jeg haft mulighed for at prøve mit kamæleon-spil af. Jeg printede mine kategorier (mine ord) i forskellige farver og gav hver gruppe (5 elever i hver gruppe) et sæt.

Dette sæt skulle de sende til næste gruppe, når de havde spillet deres runde færdig. Med de forskellige farver var det let at holde styr på de forskellige sæt, og ved at sende sættene rundt skulle jeg heller ikke klippe ret meget.

Eleverne var begejstrede for spillet og fangede hurtigt reglerne:

  • Hver gruppe får 5 kort (af samme farve) hvoraf det ene kort består af spørgsmålstegn (kamæleon-kortet).
  • På skift siger hver elev et ord der lægger sig til temaet/begrebet på kortet.
  • Kamæleonen skal forsøge at skjule sin manglende viden om ordet/begrebet ved at give så godt et ord som muligt i forhold til de andres ord.
  • Når alle har sagt et ord, gætter alle på hvem de mener, kamæleonen er. Kamæleonen får 1 point for hver deltager der IKKE gætter på vedkommende, mens spillere der gætter kamæleonen, ligeledes får 1 point. Kamæleonen kan score yderligere 2 point ved at gætte temaet/begrebet på kortet.

Da vi havde spillet Kamæleon, lavede vi en repetitions-version af Outburst. Jeg delte de 6 eksamenstemaer til eksamen ud til forskellige grupper, som skulle lave en liste med 10 centrale ord/begreber til deres tildelte tema. Herefter deltes klassen ind i 2 hold – tre grupper på hvert hold. Grupperne skiftedes nu til at give det modsatte hold titlen på deres tema, og modstanderholdet skulle så råbe så mange ord inden for dette tema som de kunne komme i tanke om. Modstandergruppen fik 1 point for hvert ord, som stod på udfordrer-gruppens seddel. Det viste sig at være en fin lille repetitionsøvelse, hvor alle elever fik tænkt over centrale gloser og begreber der knytter sig til hvert emne.

Kamæleon-repetitionsspil

Det er ved at være den tid på året hvor vi skal i gang med repetition i alle afskygninger. Søger man på ‘repetition’ under ‘kategorier’ her på bloggen, finder man de indlæg jeg tidligere har skrevet om repetition, men jeg vil også gerne præsentere en ny ide til et repetitionsspil.

Ideen kommer fra et spil der hedder The Chameleon (udgivet af La Mame Games). Spillet går ud på at hver spiller (i en gruppe på 4-6 spillere) får et kort uddelt med et ord (tekst/begreb/navn) fra undervisningen. Som man kan se, mangler der på ét kort inden for hvert sæt et ord. Den der i hver runde mangler et ord, er kamæleonen som skal forsøge at tilpasse sig, så de andre spillere ikke opdager at vedkommende faktisk ikke kender ordet.

En runde starter med at kortene til runden fordeles tilfældigt og uden at man ved hvem har hvad. En spiller siger et stikord til rundens ord. Står der fx på kortet ’Frankenstein’ kunne en spiller sige ’science’, en anden ’monster’, en tredje ’The Gothic’, mens den fjerde spiller – som ikke kender ordet – måske ville sige ’vampire’. Når alle spillere har sagt deres ord, gælder det om at gætte på hvem der IKKE kendte ordet. Til dette bruges de ’gættesedler’, som hver deltager har fået udleveret: Spilleren vælger hvilken spiller man mener er kamæleonen, og spillernes gæt afsløres på samme tid. Gætter en spiller rigtigt på hvem der IKKE kendte ordet, får spilleren 1 point. For hver spiller der gætter forkert, får kamæleonen 1 point.

Hvis spilleren uden ordet, skal starte runden, må denne bare prøve sig frem.

Når en runde er slut, deles kortene til næste rundes ord ud, og man starter forfra med det nye ord. Er der mindre end 6 spillere i en gruppe, tager man bare tilsvarende antal kort væk, men kortet med spørgsmålstegnene bliver selvfølgelig i sættet.

Repetitionselementet i spillet er både at eleverne skal huske konteksten hvori de forskellige ord optræder, men også når man som kamæleon skal forsøge at dechifrere den øvrige gruppes ord.

Man kan de mit eksempel på Kamæleon-spillet her eller under materialer.

 

Begrebs-café – mellem matrix og vismand

Begrebs-café er en struktur der minder lidt om CL-øvelsen ’Besøg en vismand’ og er en afart af matrix-grupper. Jeg brugte øvelsen i forbindelse med en temmelig lang tekst med forskellige begreber som eleverne skulle opnå forståelse for. Hver elev (jeg har en klasse på 32) blev bedt om at læse et mindre uddrag af teksten, som dækkede over et enkelt eller to centrale begreber. Disse uddrag kunne læses uafhængigt af hinanden.

Eleverne fik nu en liste med omtrent 15 forskellige begreber, som de skulle kunne definere. Eleverne satte sig sammen med de 2-3 andre elever, der havde læst samme uddrag, fandt deres begreber på listen og blev enige om hvordan disse skulle defineres i ca. to sætninger, og hvordan man kunne supplere definitionen med forklaringer.

Nu skulle en elev fra gruppen blive siddende og være café-bestyrer mens de andre besøgte de andre caféer og fik udfyldt deres skema med definitioner på begreber. Der var 10 caféer i alt. Efter en rum tid skulle eleverne bytte ’cafe-bestyrer’, så alle elever kom rundt og besøgte alle caféer, og alle elever prøvede at være café-bestyrere.

Fordelen ved øvelsen var, at eleverne ikke behøvede at læse hele den lange teori-tekst, men i stedet kunne bruge hinanden som ressource-personer. Ulempen var at café-bestyrerne skulle fortælle det samme temmelig mange gange. Og at det tog en del tid.

Men øvelsen kan virkelig komme til sin ret i en eksamens-repetitions-situation, forestiller jeg mig. Så jeg planlægger at mine elever til den tid skal forberede sig på et af vores gennemgåede emner i grupper: De skal sætte sig ind i de forskellige skønlitterære tekster vi har læst, teorien bag forløbet, og hvordan denne kan anvendes på teksterne, hvordan teksterne spiller sammen osv. Og så kan eleverne på skift besøge de caféer hvor de synes de har huller i deres faglige viden.

Tusind tak til Kristina Garne Holm for den idé!

Årets sidste timer i mine klasser

Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:

Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:

  • Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
  • Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
  • Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
  • Spille ”find én du vil takke for….”
  • Måske også spille det ret svære repetitionsspil hvis der er tid.

Min 1.g engelskklasse skal:

 

Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:

  • Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
  • Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
  • Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.

Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.

Associations-repetitionsspil

Jeg har lavet et nyt repetitionsspil. Selve strukturen har jeg ikke selv fundet på, men taget fra et spil jeg spillede i en anden sammenhæng. Jeg har bare kopieret ideen over på noget (dansk)fagligt. Du skal holde tungen lige i munden, for der er mange regler. Du skal bruge: Prikkort, ca. 50 begrebskort med ord eller billeder på begge sider, røde og blå stykker papir til som ‘dæk-brikker.

  • Eleverne deles ind i hold. Jeg har lavet spillet til to sæt, dvs. klassen skal deles ind i fire hold, som skal dyste mod hinanden to og to. Der kan sagtens være mange elever på et hold.
  • Et ’sæt’ elever består af et rødt og et blåt hold. De vælger hver en gamemaster.
  • De to gamemasters får et fælles prik-kort. De to gamemasters er de eneste to der må se dette kort.

    Prikkortet er kortet med cirklen omkring. HUSK, kun de to gamemasters må kunne se kortet.

  • Nu lægges tilfældige begrebskort (de gule kort) på bordet. 20 i alt, i en 5 x 4 matrix svarende til prik-kortet.
  • Det gælder nu om for gamemasteren at få holdet til at vælge de ord, der svarer til holdets farve-prikker. Dvs. rødt hold skal sige de ord der ligger på de røde prikkers pladser.
  • Rødt hold starter altid, og de har derfor en prik mere (et kort mere at gætte) end blåt hold.
  • Gamemasteren må sige et ord og et tal, typisk et ord der kan associeres til nogle af kortene og et tal der fortæller, hvor mange kort gamemasteren tænker på. Det kunne fx være ”Holberg 2” (og så håbe på at holdet kan regne ud at det er ‘oplysningstid’ og ‘1700-tallet’ der tænkes på).
  • Rødt hold skal nu diskutere sig frem til hvilke(t) kort gamemasteren tænker på. Når de har deres bud klart peger de på et kort ad gangen og foreslår dette. Er det korrekt, må de lægge et af deres røde kort over begrebskortet (se billedet ovenover). Svarer de forkert og peger på et kort der slet ikke er markeret på prik-kortet, mister de turen. Svarer de forkert og kommer til at pege på et kort med en blå prik, mister de ikke bare turen, men blåt hold må desuden lægge et blåt kort over begrebskortet. Turen går også videre til næste hold, når holdet har gættet alle de kort som gamemasteren gav ledetråd til.
  • Det gælder om at være det første hold til at sige alle de ord, der er markeret med prikker i holdets farve, dvs. rødt hold skal gætte 8 ord og blåt hold 7.
  • Man må ikke sige ord der står direkte på et kort.

Jeg har lavet ca. 50 kort med danskfaglige begreber, og de er printet både foran og bagpå, så man bare kan vende kortene og spille to runder. Derudover kan man selvfølgelig bare blande kortene og få et helt nyt spil. Jeg har lavet mine kort med et gratis ”flash cards for print”-program, og jeg gemte dem som PDF, som du kan se her. Det betyder at hvis man skal justere i ordene, må man selv i gang med at skrive ind og printe. Prikkortene lavede jeg manuelt: Jeg lavede tabeller i word og markede selv tilfældige prikker, inden jeg klippede.

De røde og blå kort er bare rene stykker rødt og blåt pap klippet i stykker.

 

Spillet er ikke så let, men jeg håber det kan få en masse hjerneaktivitet i gang, når eleverne skal repetere hvad de forskellige begreber dækker over og hvad de har med hinanden at gøre.

Julekalender 2017 – 20. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Spil et slag Charades. Her skal eleverne i mindre grupper á seks (hvor de går sammen i par) skrive en masse faglige begreber eller personer der er blevet talt om i undervisningen, på papirslapper, og disse skal smides i en hat. Hver gruppe har sin egen hat med sedler. Nu skal eleverne skiftes til at forklare sedlerne for deres makker – uden at sige begrebet på sedlen. Når makkeren har gættet sedlen, må der trækkes en ny, som skal gættes. Et par bliver ved med at trække og gætte sedler til der er gået ca. 45 sekunder. Så er det modstandermakkerparrets tur.  Man bliver ved til alle sedler er trukket og gættet. I anden runde af spillet lægges sedlerne tilbage i hatten, men i denne runde må der kun siges et enkelt ord for at forklare sedlen. I tredje runde skal ordet mimes. God fornøjelse.

Og glædelig jul.

Julekalender 2017 – 12. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

Julekalender 2017 – 4. december

Det er december igen, og det er tid til julekalender. I år er temaet juleunderholdning, så hver hverdag (indtil vi går på ferie den 20. december) poster jeg på bloggen en lille ide til noget man kan lave som en slags juleafslutning med sin klasse. Nogle af ideerne vil dog også kunne bruges på andre tidspunkter end til en juleafslutning, skulle jeg mene. Rigtig glædelig jul.

  • Som engelsklærer kan man altid få eleverne til at spille et godt spil Game of Goose. Jeg har engang fået en grammatikspilleplade, som jeg, let modificeret afhængig af årgang og niveau, stadig bruger. Svarer man forkert på et spørgsmål, er det tilbage til start, uanset hvor på pladen man står. Som præmie kan man jo udlodde et gavekort på udsættelse af en stil.