Category Archives: Skriftlighed

Snap Literature og LynFormuleringer

Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.

Jeg har længe været stor fan af LynLitteratur, som jeg blandt andet har skrevet om her, så da jeg så at spillet nu var kommet i en engelsk udgave, skyndte jeg mig straks at købe et par eksemplarer.

Jeg glæder mig til at bruge den engelske version til øvelser i forbindelse med værklæsning, men også generelt når vi taler tekster.

Derudover blev jeg fristet af firmaets andet lille spil, LynFormuleringer, som jeg har tænkt at jeg nok kan bruge når jeg skal til at træne den debatterende artikel med min 2.g dansk-klasse, men som især virker oplagt som introduktion til opgaveskrivning, måske til 3.g’ernes SRP der skydes i gang om et par måneder.

Man kan se på og købe disse spil og flere hos firmaet Klods-Hans for viderekomne. Her finder man også ideer til hvordan spillene kan bruges i undervisningen.

Julekalender 2018: mundtlig gruppe-feedback – 19. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Ind imellem har jeg valgt at bruge et modul på at give eleverne deres opgaver tilbage med en mundtlig evaluering i stedet for en skriftlig. Da mine klasser som regel er for store til at jeg kan hive dem ud enkeltvis, plejer jeg at samle dem i mindre grupper af elever der har cirka de samme udfordringer. Her fortæller jeg så eleverne hvilke forcer og problemer jeg ser i deres opgaver, og hvordan de konkret kan arbejde videre med det. Jeg har skrevet rimelig gode noter hjemmefra, så jeg kan huske de enkelte elevers opgaver, og disse noter videregiver jeg så mundtligt i grupperne. Eleverne skal selv – individuelt – skrive noter til min feedback (dette gør de i umiddelbar forlængelse af mit møde med dem), og disse noter lægges et sted hvor både de og jeg har adgang, så jeg kan se om de har fanget det centrale i min feedback (og så jeg kan se hvordan de har opfattet min feedback). Det er min erfaring at eleverne opfatter mere af feedbacken når den gives mens jeg ser dem i øjnene, og de føler sig set af læreren. Samtidig er fordelen ved at de kommer ud i grupper at de kan bruge hinanden i den efterfølgende refleksionsskrivning hvor de kan få hinanden til at forklare noget af den feedback de måske var usikre på. Ligeledes kan hele gruppen – hvis ingen har forstået nogle af mine pointer – sammen tage fat i mig igen. Ulempen er at der går lang tid på klassen med denne feedback-struktur, men klassen sættes selvfølgelig til at arbejde selvstændigt med noget relevant imens jeg hiver grupperne ud en efter en for at tale med dem.

Det var årets sidste kalenderlåge. Jeg tager på juleferie i morgen og ønsker alle der læser med her på bloggen en rigtig fredfyldt jul og et godt nytår.

Julekalender 2018: sammenlignende afkrydsningsskemaer – 18. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg indrømmer at retteskemaer ikke er en rettestrategi jeg har fået til at fungerer optimalt, men den løsning der fungerer bedst for mig, er når eleverne udfylder en selvevaluering SAMMEN med deres aflevering hvor de skal tage stilling til i hvor høj grad de lever op til opgavens mål. Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an” og ”jeg bruger forbinderord mellem mine afsnit for at vise hvordan min tekst hænger sammen”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne (inden for tre felter: 10-12, 4-7, 02), og så er det kun de punkter hvor jeg er uenig i selvevalueringen, jeg kommenterer.

Julekalender 2018: prøverumsporteføljen og præsentationsporteføljen – 17. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

På mit gymnasium har vi de sidste par år fået OneNote og Klassenotesbogen, som jeg oprigtigt synes er et af de bedste værktøjer til at arbejde med progression og formativ feedback. Men til at starte med anså jeg hele elevens personlige mappe i dette værktøj for at være en portefølje jeg kunne smugkigge i for også at evaluere elevens niveau. Efterhånden har jeg dog nået den konklusion at dette måske ikke er helt fair. Nogle gange skriver elever hurtigere for at nå en bestemt opgave på timen, og så sætter de måske analysen højere end den grammatiske korrekthed. Andre gange omvendt. Uden at de ved at jeg kigger med, vel at mærke. Derfor har jeg – inspireret af min gode kollega Anne Bang-Larsen – nu taget konsekvensen og oprettet en decideret præsentationsportefølje inde i Klassenotesbogen. Her skal eleverne ca. 2 gange om året udvælge små noter, afsnit fra stile osv. som de mener jeg skal se. Ikke for at rette disse igennem, men for at kunne evaluere deres niveau. Ideen er ikke bare at det giver eleverne et mere reelt indblik i hvad jeg bruger Klassenotesbogen til, men det har også den didaktiske vinkel at eleverne tvinges til at forholde sig til deres egne produkter: Hvilke er gode og hvorfor? Det er en vigtig refleksion at kunne foretage sig.

Julekalender 2018: den perfekte besvarelse – 14. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Denne ide har jeg fået af min mand, som selv er matematik- og fysiklærer. Og ideen lader sig nok bedst overføre til opgaver der har en ret entydig måde at blive løst på, fx grammatiske opgaver eller oversættelser. Ideen går ud på at eleverne afleverer en mindre opgave (fx en oversættelse, et resume, en grammatikopgave eller lignende), og i første omgang skimmer jeg udelukkende disse besvarelser lynhurtigt for at inddele dem i homogene grupper á tre. På klassen skal eleverne i disse grupper nu diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. De skal altså se på alle de steder de har skrevet noget forskelligt og finde ud af, hvem mon har det bedste løsningsforslag til fx netop den sætningskonstruktion. Når de har lavet den perfekte besvarelse, afleverer gruppen sit resultat, og disse besvarelser retter jeg nu grundigt. Fordelen er at eleverne faktisk får reflekteret betydeligt over den gode besvarelse og revideringen af deres eget produkt. Og jeg som lærer får for det første tre gange så få opgaver at rette, og disse rettelser er oftest hurtigere at lave fordi eleverne har arbejdet så grundigt med produktet.

Julekalender 2018: meta-refleksioner i stilen – 13.december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg fik denne ide efter af have læst et interview med blandt andre Nanna Flindt Kreiner fra Rysensteen Gymnasium i Gymnasieskolen for snart længe siden. Ideen går ud på at en del af elevens opgave er at skulle markere forskellige meta-refleksioner i teksten, fx de fire elementer i en tragtindledning, elementerne i et afsnit med PEE(L)-modellen, eksempler på adjektiver og adverbier i teksten, eksempler på kommatering hvor kommaet er sat mellem ledsætning og hovedsætning, eller hvad det nu er man gerne vil se om eleverne har tjek på. Man kan se et eksempel på en sådan opgaveformulering, som jeg selv har givet mine elever her. I mine rettelser er det så disse meta-markeringer jeg forholder mig til.

Julekalender 2018: farvemarkering i stile – 12. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

En effektiv måde at rette på kan være ved at farvemarkere hele stilen i stedet for at give kommentarer. Jeg har praktiseret det således at jeg markerer hele stilen med rød, gul og grøn. De gode dele er grønne, dele der indeholder gode elementer, men kunne være skarpere, er gule, og endelig er de dele der klart skal forbedres, røde. Jeg plejer at skrive en afsluttende kommentar også. Når eleverne møder ind til timen, får de stilen med farvemarkeringerne tilbage, og her kan de passende lave peer-feedback på hinandens opgaver. De kan enten sættes sammen to og to og læse et eller flere af hinandens gule afsnit igennem og påpege de gode elementer og de elementer de mener bør forbedres i afsnittet, for deres klassekammerat. Eller jeg kan have printet gule elementer fra hele klassen ud, som lægges rundt omkring i klassen. Herefter går hele klassen rundt og læser disse gule afsnit igennem og skriver kommentarer til både de gode og mindre gode dele i afsnittet inden forfatteren bag afsnittet får teksten med kommentarerne tilbage og nu er klar til at skrive det om med forbedringer.

I de røde afsnit kan eleverne selv kommentere hvad der er galt, men behøver ikke nødvendigvis omskrive.

Julekalender 2018: skriv med enkeltelever – 11. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Indimellem har jeg elever for hvem de skriftlige opgaver er så stor en udfordring, at eleverne ikke får meget ud af at skrive dem selvstændigt derhjemme. Der synes simpelthen at være for langt fra elevens faglige udgangspunkt til de krav der stilles i opgaven. I disse tilfælde er jeg begyndt at tilbyde ene-skrivning (eller skrivemodul for maksimalt tre elever).

Jeg finder en plads i skemaet, hvor både eleven og jeg har tid. Vi sætter os sammen i et helt modul (90 minutter) hvor vi starter med at tale lidt om indholdet til en del af opgaven, og eleven skriver så efterfølgende et afsnit. Herefter læser jeg så dette afsnit igennem og kommenterer mundtligt, mens eleven retter til. Så gør vi det samme for næste afsnit. Vi sidder sammen i et modul (90 minutter), og når dette modul er omme, behøver eleven ikke lave mere på opgaven (i denne omgang), og jeg retter selvfølgelig ikke yderligere. Til gengæld fortsætter vi med samme opgave næste gang klassen skal skrive en stil. Det vil sige at eleven faktisk bruger måske tre afleveringer på at skrive bare én sammenhængende opgave, men til gengæld sidder eleven ikke med tre halvfærdige, halvringe opgaver til eksamen, men i stedet én helt færdig og god opgave, der kan fungere som model. Eleven kommer simpelthen hele skriveprocessen igennem.

Eleven skal selvfølgelig komme velforberedt til skrivemodulet, hvilket betyder at teksten skal være grundigt læst og forstået.

Man kan diskutere tidsforbruget på blot én elev her, men faktum er at mens eleven sidder og skriver, laver jeg noget andet (sidder og forbereder mig, svarer på mails…), og derfor vil jeg mene at jeg faktisk ikke bruger mere end en halv time effektivt på eleven, hvilket nok er det samme som jeg bruger på de andre elevers opgaver også.

Og man kan også diskutere om eleven faktisk bruger de 5 tildelte elevtimer (eller hvad det nu hedder) når eleven jo kun skriver 90 minutter effektivt, men igen, eleven har forberedt sig på opgaven hjemmefra, og jeg er sikker på at rigtig mange af mine andre elever ikke bruger mere end denne elev på at skrive deres opgaver.

Det er i hvert fald min klare overbevisning at denne elevtype får en del mere ud af at skrive med mig i 90 minutter end af at skrive i blinde derhjemme og få en stil tilbage spækket med sproglige rettelser eleven alligevel ikke nødvendigvis forstår.

Julekalender 2018: tomme kommentarfelter – 10. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Efterhånden som eleverne burde opnå sikkerhed i bestemte grammatiske felter, markerer jeg blot fejl i disse med et tomt kommentarfelt (i Word). I dette kommentarfelt skal eleven nu forklare og rette sin fejl. Disse rettelser foregår som regel på klassen, og jeg går rundt og tjekker rettelserne. Det er ikke alle af alle elevers rettelser jeg får set, men jeg får set en enkelt eller to rettelser hos alle – og flere hos nogle.

Julekalender 2018: model-opgavel – 7. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Det er sjældent jeg retter de individuelle besvarelser af grammatiske/sproglige opgaver eller oversættelser. I stedet giver jeg eleverne en model-opgave, som vi gennemgår på klassen, og her kan eleverne så stille opklarende spørgsmål.