Category Archives: Skriftlighed

Repetitionsstationer

Den følgende øvelse brugte jeg til eksamensrepetition, hvor der skulle repeteres mange tekster og temaer, men man kan sagtens bruge øvelsen i andre repetitionssammenhænge, når eksamen ikke lige står for døren.

Jeg printede A4-ark ud, hvor der på hvert papir stod et tema og titlen på en (kerne)tekst inden for det tema. Jeg havde omtrent halvt så mange ark (titler på tekster), som der var elever i klassen. Disse ark blev fordelt rundt om i klassen som stationer.

Eleverne blev sat sammen i par, og hvert par blev sendt hen til en station. Her fik parret nu to minutter til at skrive stikord ned til den tekst (og det tema), de sad med. Hvis de virkelig ingenting kunne huske om teksten, hjalp jeg dem en smule på vej. Efter to minutter rykkede parret videre til næste tekst, hvor andre nu allerede havde skrevet lidt stikord, og disse stikord skulle så suppleres eller uddybes.
Da parrene havde besøgt alle stationer, blev de sendt tilbage til deres udgangs-station. Her skulle de nu skrive en kort opsamling af teksten og dens sammenhæng med temaet ud fra de stikord, som resten af parrene havde skrevet. Altså, en minianalyse af teksten som kernetekst i temaet.

Alle disse små tekster fra parrene blev delt med resten af klassen, så hele klassen havde en oversigt over det centrale indhold og relevansen af disse kernetekster.

Poesiplakater

På hjemmesiden poesiplakater.dk skriver producenterne følgende om deres produkt:

FORSKØN DIN VERDEN! FORLÆNG DIT LIV! LÆS POESI!

Dansk litteratur bugner af digte, der hungrer efter at blive læst, sanset, elsket. Poesiplakater er poesi til folket — i stort format og smukt design.

Poesiplakater er godt for øjet og sundt for sjælen, og hver måned kommer nye digte, nye digtere og nye unikke plakater til på Poesiplakater.dk.

Jeg er vild med poesiplakaterne, og jeg er taknemmelig for, at vi har omkring 15-20 plakater hængende rundt om på skolen (når vi ellers har lov til at komme på skolen), og nu har jeg endelig fundet ud af at inddrage disse kunstværker i undervisningen også. Jeg brugte dem først som introduktion til lyrik-læsning: Eleverne blev sendt rundt på skolen for at finde et digt/en plakat, som talte til dem – enten fordi de hadede eller elskede det. De tog billeder af plakaterne og lagde disse ind i klassens Team, hvorefter vi talte om, hvilke de havde valgt og hvorfor. Hvorfor synes du Jørgen Leths Jeg er dygtig er ”skørt”? Hvorfor er den grafiske fremstilling af Strunges Kaos og explosion ”interessant”? Og dette blev så udgangspunktet for, hvordan vi kan tale om digte med mere faglige, analytiske termer. Er man ikke så heldig at have poesiplakater hængende på sin skole (eller kan man bare ikke komme i skole på grund af nedlukning), kan man jo bede eleverne vindueskigge efter plakater inde på hjemmesiden i stedet.

Selve kigget på poesiplakater var egentlig optakt til et Klaus Rifbjerg-forløb, jeg kører, og her starter vi med at se på et par Konfrontations-digte og et par Amager-digte, som vi også sammenligner i udtryk og tematik. Da vi havde brugt to moduler på dette og på at opstille nogle ’Rifbjerg-regler’, skulle eleverne nu selv i gang med at skrive digte. De fik hver en seddel med et rum, en hverdagsgenstand og et litterært virkemiddel af mig. Og så måtte de vælge, om de ville skrive et Konfrontationsdigt eller et Amagerdigt. De fik ca. 45 minutter på klassen, og var man ikke færdig, var det lektie til den efterfølgende time. Eleverne brugte nu det efterfølgende modul på at skabe deres egne poesi-plakater. På www.canva.com er det gratis (man skal dog logge ind med Google eller Facebook) og nemt at skabe smukke grafiske fremstillinger til plakater.

Plakaterne downloades til PDF, og jeg får dem printet til eleverne. Det var også deres julegave fra mig i 2020 – deres plakat i ramme – og de nåede lige at få den, inden vi alle blev sendt hjem (så ingen roman-gevinster i år…).

Corona-dagbog

Så sidder vi her, isoleret, midt i en Corona-tid, og prøver det bedste vi kan at få den virtuelle undervisning til at fungere. Indtil videre går det meget godt herfra. Det tager mig lidt længere tid at forberede modulerne, fordi flere detaljer skal være på plads (er min oplevelse), men teknikken fungerer, og eleverne har indtil videre været gode medspillere. Så langt, så godt.

Der er rigtig mange gode kolleger med erfaring ud i virtuel undervisning og IT-viden, der har været behjælpelig med at give eksempler på virtuel undervisning, der virker. Og undervisningsforlagene har alle åbnet op for deres platforme og I- og E-bøger.

Jeg selv kører videre med de forløb, jeg var i gang med, og selvom det som sagt går fint med det, er jeg lidt træt af, at mit nye forløb om “Minimalism in graphic fiction, TV-series and prose” ikke kommer til at køre helt som planlagt, men må tilpasses det nye format. Jeg glæder mig dog stadig til at dele forløbet, når det ligger klar. Det er udarbejdet i samarbejde – og med kæmpe inspiration fra – Morten Mølgaard Pedersen fra Inkshed.dk og tager udgangspunkt i serien The End of the F****** World, som han har skrevet om her.

I dansk arbejder vi for tiden med videnskabsformidling som en del af at lade eleverne oparbejde en personlig stemme. Mere om det en anden gang, når det forløb også er færdigt. Men jeg har også besluttet at lade eleverne forholde sig til denne Corona-krise.

De sidste dage og de næste uger går over i historiebøgerne, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at få eleverne til dokumentere denne tid. Derfor skal mine dansk-elever skrive Corona-dagbog. Hver dag i de næste 14 dage skal de skrive i 10 minutter om deres oplevelse af og tanker om situationen. Disse dagbøger skal, udover måske at fungere som et stykke dokumentation fra en ekstraordinær tid, være med til at træne deres personlige stemme, og de skal afleveres som en aflevering.

Når vi ses igen – forhåbentlig inden alt alt for længe – er tanken, at eleverne skal analysere deres egne dagbøger for at kortlægge den personlige stemme. Hvilke virkemidler og hvilket sprog er med til at give teksterne den personlige stemme?

Faktisk tænkte jeg, om der måske var andre derude, der havde lyst til at få deres elever til at skrive med? Det kunne være interessant engang at se, hvordan den danske ungdom oplevede disse 14 dage (eller mere). Så hvis du vil have dine elever til at skrive med, kan du hente min skabelon under materialer eller lige her.

Pas på jer selv derude, og hold jer isoleret.

Peergrade: den analoge

Jeg er en af de (få) lærere, der aldrig er kommet i gang med at bruge peergrade. Til gengæld er jeg kommet bedre i gang med hvad jeg tror er den analoge version af programmet, takket være min gode kollega, Kristine.

Jeg læser hurtigt elevernes afleveringer igennem og giver dem en karakter. Måske skriver jeg et par noter til mig selv med begrundelse for karakteren (men det er ikke sikkert). Derudover laver jeg et retteskema, som passer til opgaven.

Eleverne får for som lektie at medbringe deres stil MED karakteren på, i anonymiseret form. De skal altså skrive et kodenavn øverst på stilen som kun de kender. Jeg samler opgaverne sammen og distribuerer dem igen ganske tilfældigt. Det er nu elevernes opgave – ud fra retteskemaet – at kommentere den opgave de har fået i hænderne med gode konstruktive kommentarer og betragtninger og derigennem også prøve at forstå hvorfor opgaven har fået den pågældende karakter.

Når opgaverne er rettet, lægges de rundt om på bordene, og eleverne må nu gå diskret rundt i lokalet og finde deres egen opgave og den tilhørende feed-back.

Hvis en elev synes han/hun mangler relevant feedback, må de komme til mig (men det er ikke noget jeg reklamerer med). Og jeg gør også et nummer ud af at forklare at øvelsen giver dem en bedre forståelse for hvad der kræves på de forskellige faglige niveauer, hvordan der bedømmes, og for hvordan en opgave kan løses på flere måder. Min oplevelse er at eleverne øger deres forståelse for hvordan forskellige delelementer kan og skal se ud, hvad det gør ved produktet at indledningen fx mangler, eller at argumentationen ikke er underbygget, og det er med til at skærpe blikket for deres egen skriveproces og deres egne produkter.

Jeg har, ligesom alle andre, elever der kan have svært ved at skrive og får dårlige karakterer, eller elever der er forfængelige omkring deres egne produkter, men jeg har aldrig oplevet elever klage over denne øvelse. De har altid velvilligt givet deres anonymiserede opgaver til kammeraterne.

Og det er naturligvis ikke en rettepraksis jeg benytter hver eneste gang, men en gang imellem er det en fin rette-variation som er effektiv hvis tiden er knap.

Snap Literature og LynFormuleringer

Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.

Jeg har længe været stor fan af LynLitteratur, som jeg blandt andet har skrevet om her, så da jeg så at spillet nu var kommet i en engelsk udgave, skyndte jeg mig straks at købe et par eksemplarer.

Jeg glæder mig til at bruge den engelske version til øvelser i forbindelse med værklæsning, men også generelt når vi taler tekster.

Derudover blev jeg fristet af firmaets andet lille spil, LynFormuleringer, som jeg har tænkt at jeg nok kan bruge når jeg skal til at træne den debatterende artikel med min 2.g dansk-klasse, men som især virker oplagt som introduktion til opgaveskrivning, måske til 3.g’ernes SRP der skydes i gang om et par måneder.

Man kan se på og købe disse spil og flere hos firmaet Klods-Hans for viderekomne. Her finder man også ideer til hvordan spillene kan bruges i undervisningen.

Julekalender 2018: mundtlig gruppe-feedback – 19. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Ind imellem har jeg valgt at bruge et modul på at give eleverne deres opgaver tilbage med en mundtlig evaluering i stedet for en skriftlig. Da mine klasser som regel er for store til at jeg kan hive dem ud enkeltvis, plejer jeg at samle dem i mindre grupper af elever der har cirka de samme udfordringer. Her fortæller jeg så eleverne hvilke forcer og problemer jeg ser i deres opgaver, og hvordan de konkret kan arbejde videre med det. Jeg har skrevet rimelig gode noter hjemmefra, så jeg kan huske de enkelte elevers opgaver, og disse noter videregiver jeg så mundtligt i grupperne. Eleverne skal selv – individuelt – skrive noter til min feedback (dette gør de i umiddelbar forlængelse af mit møde med dem), og disse noter lægges et sted hvor både de og jeg har adgang, så jeg kan se om de har fanget det centrale i min feedback (og så jeg kan se hvordan de har opfattet min feedback). Det er min erfaring at eleverne opfatter mere af feedbacken når den gives mens jeg ser dem i øjnene, og de føler sig set af læreren. Samtidig er fordelen ved at de kommer ud i grupper at de kan bruge hinanden i den efterfølgende refleksionsskrivning hvor de kan få hinanden til at forklare noget af den feedback de måske var usikre på. Ligeledes kan hele gruppen – hvis ingen har forstået nogle af mine pointer – sammen tage fat i mig igen. Ulempen er at der går lang tid på klassen med denne feedback-struktur, men klassen sættes selvfølgelig til at arbejde selvstændigt med noget relevant imens jeg hiver grupperne ud en efter en for at tale med dem.

Det var årets sidste kalenderlåge. Jeg tager på juleferie i morgen og ønsker alle der læser med her på bloggen en rigtig fredfyldt jul og et godt nytår.

Julekalender 2018: sammenlignende afkrydsningsskemaer – 18. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg indrømmer at retteskemaer ikke er en rettestrategi jeg har fået til at fungerer optimalt, men den løsning der fungerer bedst for mig, er når eleverne udfylder en selvevaluering SAMMEN med deres aflevering hvor de skal tage stilling til i hvor høj grad de lever op til opgavens mål. Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an” og ”jeg bruger forbinderord mellem mine afsnit for at vise hvordan min tekst hænger sammen”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne (inden for tre felter: 10-12, 4-7, 02), og så er det kun de punkter hvor jeg er uenig i selvevalueringen, jeg kommenterer.

Julekalender 2018: prøverumsporteføljen og præsentationsporteføljen – 17. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

På mit gymnasium har vi de sidste par år fået OneNote og Klassenotesbogen, som jeg oprigtigt synes er et af de bedste værktøjer til at arbejde med progression og formativ feedback. Men til at starte med anså jeg hele elevens personlige mappe i dette værktøj for at være en portefølje jeg kunne smugkigge i for også at evaluere elevens niveau. Efterhånden har jeg dog nået den konklusion at dette måske ikke er helt fair. Nogle gange skriver elever hurtigere for at nå en bestemt opgave på timen, og så sætter de måske analysen højere end den grammatiske korrekthed. Andre gange omvendt. Uden at de ved at jeg kigger med, vel at mærke. Derfor har jeg – inspireret af min gode kollega Anne Bang-Larsen – nu taget konsekvensen og oprettet en decideret præsentationsportefølje inde i Klassenotesbogen. Her skal eleverne ca. 2 gange om året udvælge små noter, afsnit fra stile osv. som de mener jeg skal se. Ikke for at rette disse igennem, men for at kunne evaluere deres niveau. Ideen er ikke bare at det giver eleverne et mere reelt indblik i hvad jeg bruger Klassenotesbogen til, men det har også den didaktiske vinkel at eleverne tvinges til at forholde sig til deres egne produkter: Hvilke er gode og hvorfor? Det er en vigtig refleksion at kunne foretage sig.

Julekalender 2018: den perfekte besvarelse – 14. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Denne ide har jeg fået af min mand, som selv er matematik- og fysiklærer. Og ideen lader sig nok bedst overføre til opgaver der har en ret entydig måde at blive løst på, fx grammatiske opgaver eller oversættelser. Ideen går ud på at eleverne afleverer en mindre opgave (fx en oversættelse, et resume, en grammatikopgave eller lignende), og i første omgang skimmer jeg udelukkende disse besvarelser lynhurtigt for at inddele dem i homogene grupper á tre. På klassen skal eleverne i disse grupper nu diskutere sig frem til den perfekte besvarelse. De skal altså se på alle de steder de har skrevet noget forskelligt og finde ud af, hvem mon har det bedste løsningsforslag til fx netop den sætningskonstruktion. Når de har lavet den perfekte besvarelse, afleverer gruppen sit resultat, og disse besvarelser retter jeg nu grundigt. Fordelen er at eleverne faktisk får reflekteret betydeligt over den gode besvarelse og revideringen af deres eget produkt. Og jeg som lærer får for det første tre gange så få opgaver at rette, og disse rettelser er oftest hurtigere at lave fordi eleverne har arbejdet så grundigt med produktet.

Julekalender 2018: meta-refleksioner i stilen – 13.december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

Jeg fik denne ide efter af have læst et interview med blandt andre Nanna Flindt Kreiner fra Rysensteen Gymnasium i Gymnasieskolen for snart længe siden. Ideen går ud på at en del af elevens opgave er at skulle markere forskellige meta-refleksioner i teksten, fx de fire elementer i en tragtindledning, elementerne i et afsnit med PEE(L)-modellen, eksempler på adjektiver og adverbier i teksten, eksempler på kommatering hvor kommaet er sat mellem ledsætning og hovedsætning, eller hvad det nu er man gerne vil se om eleverne har tjek på. Man kan se et eksempel på en sådan opgaveformulering, som jeg selv har givet mine elever her. I mine rettelser er det så disse meta-markeringer jeg forholder mig til.