Category Archives: Skriftlighed

Ny novelle fra Jessica Westhead

jessica-westheadJeg fik en mail den anden dag fra Jessica Westhead, som trofaste 111-læsere måske kan huske at have hørt om før. Hendes novellesamling And Also Sharks læste jeg dele af med en klasse tilbage i 2011, og klassen skrev til hende, sendte hende videohilsner, og fik videohilsner tilbage. Det var et skønt forløb. Siden fandt en af hendes noveller vej ind i min lærebog Cross Country Canada. Nu har Jessica Westhead sendt en ny historie ud i verden: “Not Being Shy”. Det er en lidt længere tekst, som til gengæld ikke er så sprogligt svær. Jeg vil så gerne servere noget spritny og underholdende litteratur for mine elever, at jeg har skruet et lille undervisningsforløb på to moduler sammen over novellen. Fokus er ganske enkelt at træne dem i tekstanalyse og fortolkning, og i hvordan man tænker sig ind i en tekst, så man kan skrive en sammenhængende analyse og fortolkning til et engelskessay, der ligner det de skal kunne til eksamen.

Man kan hente mit forløb her eller under materialer. Som altid må man tage diverse fejl og mangler med.

Er du i øvrigt interesseret i Jessica Westheads tekster, kan jeg på det varmeste anbefale et klik ind på hendes hjemmeside hvor flere andre af hendes noveller ligger tilgængelige. Derudover er hendes Mini-zines en interessant blandingsgenre fuld af humor, og teksterne kunne være særdeles oplagte at kigge på i undervisningen (de er korte, så de kan let klares på klassen, faktisk). Og så er en kreativ opgave hvor eleverne skal lave deres egne Mini-zines inspireret af Jessica Westhead, jo helt oplagt.

5 kollegers implementering af synlig læring

set-goalsPå min skole arbejdes der (også) intensivt i år med synlig læring. Jeg har tidligere skrevet lidt om dette, og selvom der stadig er områder inden for feltet som jeg er skeptisk overfor, så er jeg altid åben for undervisningstiltag der kan være med til at gøre undervisningen bedre – både med hensyn til at variere undervisningen, motivere eleverne og sikre faglig fordybelse for alle elever uanset niveau. Fem gode kolleger har indvilliget i at dele øvelser med mig som de har brugt i deres implementering af synlig læring.

  1. Anjas 6 skarpe: Min kollega Anja, som mange nok kender som Frau Czepluch, viste mig et ark med 6 skarpe. Her er seks spørgsmål til et emne som eleverne død og pine skal kunne svare på. I min egen tolkning af de 6 skarpe bliver man så ved og ved med at terpe disse seks spørgsmål indtil de er helt på plads hos alle. Her kræves så en vis undervisningsdifferentiering: Man kan for eksempel sætte elever der har styr på alle seks, til at undervise de elever der stadig er usikre på nogle af spørgsmålene. Eller de elever der kan svare på de seks spørgsmål, sættes i gang med at finde forslag til materialer til næste emne, mens de elever der stadig mangler svar på de seks spørgsmål, arbejder med disse en gang til.
  2. Mariannes Tænkeboks: Marianne har indimellem bedt hver elev udfylde en lille seddel med et tal mellem 1-5 der skal repræsentere i hvor høj grad de har opfyldt forløbets mål. Der skrives ikke navn på sedlerne, inden de puttes i en kasse. Er alle tallene i den lave ende, ved Marianne at hun skal tage fat i forløbet igen og lave nogle flere øvelser. Er tallene høje, er det fint, og der kan køres videre. Er tallene meget spredte, må der differentieres: Fx kan der laves specielle øvelser til alle der har givet sig selv 1 og 2, mens alle andre laver noget andet (se ovenfor).
  3. Kristines Ingen hænder oppe: Kristine har for nylig prøvet øvelsen ’Ingen hænder oppe’ af. I hele timen må ingen elever række hånden op. I stedet ligger alle elevernes navne i en hat på katederet, og læreren trækker nu et navn ud og stiller et spørgsmål (jeg har læst et sted engang at man bør sige navnet før man stiller spørgsmålet – også når man harpunerer i en almindelig time – så eleven fra start er tunet ind på spørgsmålet). Kan eleven ikke svare, har denne to livliner. Man kan vælge at spørge sidekammeraten, eller man kan spørge ud i klassen (husk, ingen hænder op, så klassen må bare råbe op i munden på hinanden). Når klassen/sidekammeraten har svaret, beder læreren den udpegede elev om at gentage svaret. Sedlen med elevens navn lægges tilbage i hatten, så alle navne er i spil hele timen. Fordelene ved øvelsen er blandt andet at eleverne tvinges til at forholde sig til om de faktisk kan stoffet, andre tvinges til at forholde sig til om de kan hjælpe, og svarene gentages. Kristine prøvede dette af i en grammatiktime. Jeg vil prøve det af i næste uge i en tekstlæsningstime, hvor eleverne arbejder med spørgsmål til en tekst i grupper, og herefter skal fremlægge i en ’Ingen hænder oppe’-sekvens.
  4. I disse sparetider tænker vi også meget i vidensdeling og fælles forberedelse hos os. Min kollega Charlotte har (sammen med min kollega Peter) derfor forberedt et forløb om det kommende amerikanske valg, som de præsenterer for os andre, så vi derefter er klar til at undervise i det. De har i dette forløb indtænkt synlig læring på flere måder. De har arbejdet målrettet med at opstille succeskriterier og evalueringer af disse, blandt andet gennem sandt-falsk-øvelser, gloseøvelser (til gloser som er specifikt knyttet til emnet) og refleksionsøvelser, hvor elever prøver at anvende deres viden.
  5. Tatjanas post-its: Min kollega Tatjana har netop skrevet speciale om synlig læring, og hun beskriver i sit speciale en øvelse med post-its hvor eleverne på en grøn post-it skriver hvad de har lært om et emne, og på en gul post-it skriver hvad de stadig er i tvivl om i emnet. På den måde laver eleverne en selvevaluering der giver læreren noget at basere en summativ og en formativ evaluering på. Elevernes gule post-its kan danne grundlag for en senere differentiering hvor eleverne kan arbejde med de områder af emnet de stadig er i tvivl om, eller de områder læreren synes er mest relevant for den enkelte elev. Tatjana har i øvrigt lige oprettet en blog, Fransktimen, hvor hun skriver undervisningsideer til franskundervisingen.

Jeg selv holder fokus på synlig læring i det skriftlige arbejde, og jeg prøver at skrive klare vurderingskriterier ind i alle opgaveformuleringerne. Som regel omkring tre. Jeg retter kun ganske lidt inde i selve teksten (sproglige ting, hovedsageligt), og så kommenterer jeg til sidst de tre vurderingskriterier med konkrete eksempler fra elevens opgave. Derudover kommenterer jeg sproget generelt, og endelig giver jeg eleven et fokuspunkt til næste stil. Dette fokus punkt kopierer eleven ind øverst i sin næste aflevering, og i mine vurderingskommentarer til den nye stil kommenterer jeg som det første elevens arbejde med fokuspunktet. Mestrer eleven det nu, eller skal det være fokus til næste stil også?

Lav en idiom-ordbog

Daily Writing Tips findes et par lister med idiomer over bestemte ord, fx ‘roads and paths‘, ‘common shapes‘ eller ‘numbers‘. Disse kan eleverne fint bruge til at lave deres egen idiom-ordbog. Eleverne får tildelt de 30-50 idiomer og skal nu definere disse skriftligt. Herefter må de gå rundt i klassen og dele/spørge om idiomer de ikke selv kendte.

Vil man ikke bruge listerne fra DWT, kan elever også selv starte med en vild brainstorm på hvor mange idiomer de kender med et ord/udtryk, fx idiomer med dyr eller med retninger.

Eller måske kan eleverne endda prøve at opfinde nye idiomer.

Til Aage Sand

I disse dage florerer denne (nogle år gamle) avisannonce på Facebook. Til Aage SandDet er et sjovt stykke tekst, som nok skulle kunne vække elevernes interesse, så her kommer 10 spørgsmål, skriveøvelser og undervisningsideer teksten kan bruges til i AP eller dansk.

  1. Hvem er de tre karakterer, og hvad er deres indbyrdes forhold? Hvor er vi henne? Argumenter for udlægninger ud fra teksten.
  2. Diskuter begrebet narrativitet. På hvilke måder er der tale om en narrativ her? Hvilke elementer mangler i forhold til en mere klassisk fortælling, og hvad er effekten?
  3. Find eksempler på mikrofiktion (eller ’flash fiction’). Fx Hans Otto Jørgensens ”Gamle Åge” eller Hemingways ”Baby Shoes”. Hvad har de tilfælles med annoncen ”Til Aage Sand”?
  4. Skriv Offline-Facebookprofiler for hver af de tre karakterer.
  5. Skriv en dialog mellem de tre op til episoden i teksten (eller efter) på TodaysMeet. Klassen deles ind i grupper af tre, og hvert gruppemedlem påtager sig en identitet fra en af karaktererne i teksten. Hver gruppe opretter en TodaysMeet, som de skriver dialogen i.
  6. Diskuter sproghandlingerne i teksten. Diskuter offentligt sprog over for privat sprog og skriftsprog over for talesprog. Hvad benytter teksten sig af, og hvad er effekten?
  7. Omskriv teksten til andre sproghandlinger, og byt rundt på brug af offentligt og privat sprog, talesprog og skriftsprog. Hvordan ændrer det ved vores opfattelse af de involverede personer?
  8. Brainstorm over hvilke andre måder Marianne kunne have taget kontakt til Aage Sand på. Hvordan ville budskabet have set ud på disse kommunikationskanaler? Diskuter effekten af at Marianne har indrykket en annonce i en avis.
  9. Undersøg lokalbladet for personlige annoncer. Vælg en, og skriv jeres egen mikrofiktion over den. Hold en litteraturcafe hvor I læser jeres tekster højt og udstiller dem sammen med annoncen. Alternativt kan dette link med 20 sjove annoncer måske bruges.
  10. Skriv en 400-ords analyse og fortolkning af ’Til Aage Sand’. Analysen skal indeholde karakteristik af personerne og deres indbyrdes forhold, sproget og kommunikationssituationen.

Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer

Oprydning på bloggen

Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.

 

Publikationer

Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.

 

Links

Mangler du ideer til din Shakespeare-undervisning? Så klik ind på Folger Shakespeare Library.

ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.

Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.

Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.

Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.

Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.

Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.

Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.

Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.

 

Indlæg der burde være populære

Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:

Hold eleverne i gang 1-3: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Hold eleverne i gang 4-5: Tips og tricks til at sørge for alle elever arbejder hele timen.

Art mobs: Lav jeres egne podcastsserie som f.eks. audio guides til et museum.

Lad eleverne skrive deres egen litteraturhistorie. Et større projekt som synes oplagt i som et innovationsprojekt.

Klik ind på dette indlæg, og læs om hvordan du kan bruge Teaching Channel til blandt andet at få ideer til at gå til lyriklæsning på.

Mangler du ideer til hvordan du kan effektivisere gruppearbejdet? Læs dette indlæg.

Progression i notatteknik

Jeg brugte meget af min læsetid i sommerferien på at læse Dafolo-bøger om synlig læring. Hvad jeg mente om det, kan du læse lidt om her. Nå, men i dag handler det altså om notatteknik. Jeg lod mig nemlig inspirere af Hatties udlægning af hvordan

”effekterne af notetagning var højere, når eleverne fik lærerens noter at arbejde ud fra, fordi disse noter tjente som arbejdseksempler for deres egen notetagning og som vejledning, de kunne arbejde ud fra, når de skulle lære af noterne. Effekten var højere, når der blev taget noter […] end når der ikke blev taget noter […], og gennemgangen af noterne var mere effektiv end notetagningen.” (Hattie, John: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2015. s 168)

Jeg har aldrig været ret god til systematisk at lære mine elever at tage noter, men det vil jeg i fremtiden (om et års tid når jeg vender tilbage til skolen igen) gerne have mere fokus på. Ideen er at italesætte med eleverne efter hver øvelse hvad de fik ud af notetagningen, hvad der var svært ved metoden, hvad de har lært, og hvad de synes de stadig mangler at lære i forhold til at fastholde viden igennem noter. Og så skal vi på en eller anden måde arbejde med at gamle noter hives frem, så eleverne ikke bare trænes i at skrive noter, men faktisk også at bruge dem. Så her kommer mine ti forslag til arbejdet med notetagning:

  1. Læreren udleverer sine lærernoter til et lærerforedrag allerede før foredraget. Eleverne kan evt. få for som lektie at skimme disse noter. De skriver nu yderligere deres individuelle kommentarer/noter til under foredraget. Der kan evt. samles op ved at eleverne sammenligner og diskuterer de ekstra noter de skrev til, mens de forklarer hinanden hvorfor de fandt disse noter relevante/interessante.
  2. Eleverne får nogle centrale spørgsmål til et lærerforedrag at lytte efter og skrive noter/besvarelser til. Der samles op på klassen efterfølgende.
  3. Eleverne får at vide at alt skal lukkes (bøger, notesblokke, computere), og de udelukkende skal fokusere på ’det talte ord’. Læreren holder et lærerforedrag, og efterfølgende får eleverne nu 4-7 minutter til at skrive noter ned til foredraget. Her kan eleverne hjælpes ved at centrale stikord fra foredraget står på tavlen. Så får eleverne til opgave at sammenligne deres noter med en partner, og sammen skal de så udvide deres noter fordi de netop har lagt mærke til forskellige ting eller kan ’trigge’ yderligere hukommelse hos hinanden. (Tak til Kristian, som har fortalt mig om denne øvelse).
  4. Ved et lærerforedrag eller en almindelig klassediskussion holdes der pause hvert ca. 3-5 minutter hvor eleverne skriver noter til det der lige er blevet sagt/diskuteret, og hvor eleverne desuden stiller spørgsmål til deres egne noter, altså, kan få noget uddybet hvis der er noget de er i tvivl om.
  5. To elever får til opgave at skrive noter under et lærerforedrag eller en klassediskussion (mens resten af klassen deltager mundtligt med spørgsmål og input). Efter endt diskussion/foredrag læser de to elever deres noter højt (gerne med lidt pauser ind imellem), og resten af klassen kommenterer og kommer med tilføjelser. De færdige noter deles på klassens fælles e-læringsplatform. Denne rolle som sekretær kan løbende gå på omgang mellem alle klassens elever.
  6. Eleverne skriver deres egne noter gennem en hel sekvens eller et helt modul. De sidste 15 minutter går med at genfortælle noterne/tale om hvad de har lært på baggrund af noterne i grupper af 3. De bør selvfølgelig skrive pointer fra deres gruppe til i deres personlige noter.
  7. Eleverne finder deres noter fra foregående time frem og starter modulet med at læse disse igennem. De skal nu dele tre centrale pointer fra deres noter med sidemanden, og de skal stille spørgsmål på klassen til deres egne noter. Altså, er der noget de slet ikke forstår i det de har skrevet? Så prøver resten af klassen og læreren at hjælpe med at dechifrere det, samtidig med at vi reflekterer over hvad der gør noten uforståelig, og hvad der skal til for at gøre den forståelig.
  8. Efter et delemne af et større forløb (ca. 2-4 moduler) kan eleverne ud fra deres noter hive 5-10 centrale stikord ud. Placer eleverne sammen i grupper af fire. De skal egentlig ikke arbejde sammen, men fungere som eventuelle hjælpere for hinanden, selvom opgaven som udgangspunkt er individuel. Bed nu eleverne skrive ca. 5-10 sammenhængende linjer om hvert af deres stikord ud fra deres noter (og evt. anden viden som de husker). Har de problemer med at udfylde linjerne,  kan de spørge resten af gruppen om de har noget i deres noter, som kan hjælpe skriften med at flyde.
  9. Bed eleverne læse op på deres samlede noter fra et helt forløb/emne. Giv eleverne et skema over de faglige mål som forløbet har indeholdt, og bed eleverne omskrive stikord fra deres noter ind i skemaet. Hvor mener eleverne deres noter har huller, og hvad skal der til for at fylde disse huller ud?
  10. Eleverne diskuterer i grupper hvilke typer af undervisningsaktiviteter kan være svære at skrive noter til og hvorfor. Eleverne forsøger herefter i grupper at opstille 2-3 forslag til hvordan man kan skrive noter til fx gruppearbejde, lærerforedrag eller klassediskussioner. Forslagene fra grupperne samles på klassen og diskuteres.

 

PechaFlickr: Få mundtøjet i gang

pechaflickrTeflGeek postede for nylig dette indlæg på sin blog om det lille program PechaFlickr, som han gav et par solide ideer til brugen af. Du kender sikkert konceptet Pecha Kucha hvor man laver en præsentation bestående af tyve billeder/stikord og så taler ud fra disse 20 slides i 20 sekunder om hvert slide.

PechaFlickr følger konceptet, men her vælger Flickr 20 tilfældige billeder ud for dig ud fra et tema som du selv bestemmer. Og så afspilles billederne ellers i den hastighed du ønsker (som standard er billederne sat til at vise i 20 sekunder ad gangen, men under ’advanced options’ har du mulighed for at tilpasse både hvor mange billeder der skal vises, og hvor længe de skal vises.

Dette er jo – som TeflGeek også påpeger – et rigtig godt værktøj til at træne mundtlighed. Men det er altså også fint til at sætte nogle umiddelbare refleksioner i gang over et tema I har arbejdet med, eller en tekst I har læst, og derfor vil jeg også kunne bruge værktøjet i min danskundervisning. Dog skal man her være lidt kreativ med tema-ordene da der fx ikke er nok billeder på Flickr tagget ’Det moderne gennembrud’ til at kunne vise en hel serie. Her er fire ideer til at bruge PechaFlickr i undervisningen.

  1. Giv eleverne et tema på PechaFlickr, og sæt dem i par eller grupper af tre. Du kan vise slideshowet på projektoren på klassen så alle grupper taler om samme billeder, eller du kan bede dem åbne en computer og selv se billederne der. Du kan vælge om gruppen skal skiftes til at tale ud fra et billede, eller om et medlem i gruppen skal tale ud fra alle billeder, før den næste i gruppen får et nyt emne at holde et nyt lille foredrag ud fra. Fordelen ved at lade en elev tale om alle billeder er at eleven på den måde forhåbentlig får talt sig varm og ikke bare læner sig tilbage og trækker tiden i de 20 sekunder (eller hvor længe du nu har sat billederne til at vare) og siger ’jeg kan ikke finde på noget’. Denne måde at lave øvelsen på er en ren opvarmningsøvelse til fremmedsprog.
  2. Diskuter et eller flere af de helt centrale temaer fra en tekst som eleverne har læst, og sæt dette tema ind i PechaFlickr. Lad en eller flere elever (eller i grupper) fortælle om teksten ud fra billederne. Dette kunne fx være ’racism’ eller ’generation gap’. Dette er en fin måde få eleverne til selv at formulere opsamlinger på de pointer I netop har diskuteret.
  3. Skriv titlen på et forløb, fx ’Romanticism’, ’Sonnets’, ’Shakespeare’, ’Hip Hop’, ’Canada’ eller ‘Culture Clash’, og bed igen eleverne tale om disse billeder i forhold til de tekster I har læst, eller de temaer I har diskuteret inden for emnet. Samtidig med at en elev taler, kan en makker måske skrive centrale stikord fra dette foredrag ned (måske i en TodaysMeet), og dem kan I så sammen samle op på efterfølgende for at skabe en lidt mere struktureret opsamling.
  4. Brug PechaFlickr til skriveøvelser: I stedet for at lade eleverne tale om et tema i en tekst eller centrale vinkler i et forløb, så bed dem hver især skrive alt imens de ser billederne. Herefter kan de selvfølgelig læse deres tekster op for hinanden og se efter ligheder og forskelle i deres opfattelser af billederne.

Som jeg ser det, er fordelen ved denne form for øvelse at eleverne selvfølgelig tvinges til at tale/skrive, men også at eleverne måske ved hjælp af de lidt abstrakte billeder netop kan danne sig nogle alternative måder at tænke temaer I har diskuteret, ind i en sammenhæng, sådan lidt a la nogle af de innovative processer som fx Indexkompasset eller KIE arbejder med.

De skriftlige karakterer og lærerens rolle

Grøn og gulI bedste Festen-stil havde jeg skrevet to blogindlæg til i dag: et grønt og et gult. Hensigten med indlæggene var at samle op på nogle af de tiltag jeg har prøvet af med skriftlig engelsk over de sidste to år – og især i år. Og disse tiltag skulle stå prøven til den skriftlige eksamen, som netop er blevet bedømt på det årlige censormøde i Odense. Det grønne ville jeg poste hvis der absolut ingen forskel var at spore i elevernes præstationer – eller de måske endda havde klaret sig ringere end ellers. Det gule ville jeg poste hvis det var gået godt.

Men essensen ville være den samme, for selvom karaktererne er den eneste virkelig målbare evaluering vi har af arbejdet med eleverne, så ved vi jo som lærere godt om vores elever har rykket sig eller ej, på trods af deres afsluttende karakterer. Vi ved godt at de skriftlige eksamenskarakterer nogle gange virker tilfældige når man sammenligner klasser, for eksempel, og man kan se at dygtige klasser scorer dårligere end svagere klasser. Dette er selvfølgelig især interessant når man selv har været lærer på to parallelle hold. Vi ved også godt at vi nogle gange slet ikke er enig i den bedømmelse eleverne har fået, og vi ved at de fem timer eleverne sidder buret inde med deres eksamensopgaver, er en anden situation end den eleverne sidder i når de skriver deres opgaver derhjemme i løbet af året og måske får hjælp eller bruger længere tid end den tildelte elevtid – for ikke at tale om deres muligheder for at skrive af i det daglige.

Som skriftlig censor på femte år vil jeg dog også sige at jeg stadig ikke har oplevet den store diskrepans med mine med-censorer. Hvert år bliver jeg bekræftet i at der er en konsensus om det faglige niveau på landsbasis, og selvom vi – bevares – da ind imellem må hive nogle opgaver frem og kigge på dem igen fordi vi har været lige lovlig langt fra hinanden med en karakter, så er det aldrig mere end et par enkelte opgaver. Og aldrig et helt sæt. Om de endelige karakterer så skyldes en helt forrygende lærer eller det modsatte, skyldes at eleverne for første gang (kun) bruger (hele) fem timer på en skriftlig opgave og derfor klarer sig bedre/ringere, om eleverne ikke har mulighed for at bruge den hjælp de normalt har til rådighed, eller om noget helt fjerde er med til at påvirke elevernes præstation i situationen, kan man jo så ikke læse ud af karaktererne. Det mener jeg, er væsentligt at huske på, samtidig med at jeg altså også mener at de karakterer der bliver givet i den skriftlige censur, i det store hele er et helt reelt udtryk for den præstation der leveres i eksamenslokalet.

Pointen er at selvom vi som lærere selvfølgelig skal klæde vores elever så godt på som muligt, så er der mange ting på spil i selve eksamenssituationen, som vi slet ikke kan være herre over, og derfor er karaktererne jo ikke nødvendigvis et udtryk for vores kompetencer som gode undervisere (eller det modsatte).

I år har jeg i min egen skriftlighedsundervisning fokuseret på:

  • Mere (sam)arbejde på klassen om opgaverne. Det har givet markant mindre snyd fordi eleverne allerede var langt inde i opgaverne når de selv skulle i gang med at skrive uden lærerens tilstedeværelse.
  • Den lille skriftlighed i alle timer, som så ikke blev sprogligt rettet, men har sikret at alle producerede skriftligt engelsk i hver time.
  • Selvretning af sproglige fejl fordi jeg udelukkende markerede problematiske steder, og eleverne så skulle rette og forklare den sproglige fejl i et kommentarfelt. Deres rettelser tjekkede jeg igennem i det omfang jeg kunne nå det på klassen.
  • Flere stilladseringsøvelser som har demonstreret for eleverne hvordan dele af den samlede opgave blev løst hensigtsmæssigt, og hvordan dette så blev sat sammen
  • Eksempler med gode elevbesvarelser. Eleverne har efter mange opgaver skullet forholde sig til gode dele af hinandens opgaver og se kvaliteterne her.
  • Omskrivninger af få afsnit som skulle forbedres.
  • Refleksioner over egne gode afsnit.
  • Ikke at give karakterer for skriftlige afleveringer i håbet om dermed at øge fokus på de tilhørende kommentarer.

I den sidste time gennemgik jeg mine ti skriftlighedsbud med eleverne, som du kan læse om her. Jeg bad dem desuden se deres gamle afleveringer igennem, læse mine kommentarer og skrive 3 gennemgående fejltyper ned som jeg igennem tiden havde kommenteret. Disse tre fejltyper skulle så gøres til baggrundsbillede på deres computerskærm indtil efter eksamen, så eleven til eksamen ville huske at dobbelttjekke for netop disse fejltyper. Jeg gik rundt til hver enkelt og sikrede mig at fokuspunkterne nu også var der, og at jeg var rimelig enig i dem. Slutteligt bad jeg dem/ skræmte dem til at blive siddende tiden ud til eksamen. Jeg sagde at al erfaring har vist mig at det koster en karakter for hver halve time eleverne går før tid. Resultatet var at ingen af eleverne forlod eksamenslokalet før de skulle. Det var jeg stolt af.

Uanset hvordan det er gået eleverne til eksamen, ved jeg at min skriftlighedsundervisning i år har været mere fokuseret end nogen sinde før, og at dette hold har haft en markant klarere fornemmelse for genrerne i engelsk end mine tidligere elever. Jeg ved at de har fået trænet deres skriftlige engelsk mere regelmæssigt end mine andre hold, og at de har haft langt mere refleksion omkring deres skriftlige arbejder – for det har jeg tvunget dem til. Det er da dejligt at få det anerkendt med gode karakterer til holdet, men det er ikke altafgørende, for der er så mange andre faktorer i spil også her.

Hvad enten indlægget her er grønt eller gult, uanset deres målbare slutresultat, må det altså være denne evaluering jeg tager med mig: At de sgu fik en skriftlighedsundervisning som gav dem mulighed for at reflektere over deres produkter og deres forbedringsmuligheder på en anden måde end de klassiske skriftlige opgaver som bliver stillet uden mange supplerende mundtlige kommentarer, og hvor rettelserne måske rammer hus forbi fordi eleven ikke forstår dem eller – gys – overhovedet ser dem. Og at eleverne i mine øjne vidste hvordan de præcis skulle gribe opgaverne an, hvordan de sikrede sammenhæng og argumentation for deres pointer, og hvor de skulle være særligt opmærksomme på egne svagheder. Og at jeg så tydelige forbedringer hos den enkelte elev. Det er den slutevaluering jeg tager med mig til mit næste engelskhold – uanset karaktererne for dette.

1 minuts refleksioner

Jeg så denne ’Twitter Sketch’ fra Langwitches og mente at den bestemt kan overføres til at inddrage sociale medier/kollaborative skriveprogrammer til små 1-minuts refleksionsøvelser (plus-minus) i klasserummet. Fordelen ved at gøre disse drypvise refleksionsminutter virtuelle på et socialt medie eller en platform hvor der kan skrives synkront (TodaysMeet er min uovertrufne favorit når det gælder de korte tekster på 160 tegn), er at det er let at indsamle alle elevsvar og netop bruge dem som udgangspunkt for timens videre forløb.

Disse små virtuelle minutter bruges altså som refleksionsøvelser der er med til at synliggøre læringen (for nu at bruge en vogue-terminologi) for både elever og lærer.

Så her kommer mit klasseværelsealternativ til Langwitches’ Twitter Minute, som jeg dog ikke lægger skjul på at være kraftigt inspireret af.

  • Når der præsenteres et nyt emne / en ny tekst, skriv da 3 ting som du forventer at lære eller støde på.
  • Skriv en sætning om hvordan du vil arbejde med stoffet, som er mere grundig end du plejer. Sætningen starter med ’Jeg vil i dette tema/ med denne tekst /xxxx….’
  • Kommenter en klassekammerats måde at ville arbejde med stoffet på: Hvad ser du af potentiale i denne måde at arbejde med stoffet på?
  • Del en note om teksten du har læst hjemme eller om emnet på platformen.
  • Skriv det mest interessante eller væsentligste du har lært om emnet i de sidste 10 minutter. Nævn specifikt en klassekammerat som fik denne pointe frem.
  • Skriv 1-2 spørgsmål ned til noget du stadig ikke forstår/er usikker på i forhold til det mest interessante og væsentlige I netop har diskuteret.
  • Svar på en andens spørgsmål.
  • Tegn en hurtig skitse/tegning over den netop gennemgåede information. Tag et billede af din skitse og post den på platformen.
  • Skriv en subjektiv holdning til det netop gennemgåede emne/teksten/xxx.
  • Skriv en perspektivering/parallel ned, som du mener man kan lave til andre emner, tekster eller andet gennemgået stof.

Og husk endelig at det er let at få notifikationer om nye indlæg på bloggen hvis man følger den/mig på Facebook eller Twitter. Bare klik på ikonet i højre margin.