Category Archives: Tværfaglighed

Satirenyheder

genuine fakeJeg kunne godt tænke mig at lave et forløb på et tidspunkt om satirenyheder. Det kunne indgå i et genre-forløb, et forløb om nyhedsmedier, et forløb om fakta- og fiktionskoder eller i landeskunde-forløb. Og det gælder egentlig både i dansk og engelsk. Hvordan det lige ville skulle struktureres, er jeg ikke kommet til endnu, men jeg har samlet et par links der måske kunne have interesse hvis der sidder en læser derude som også gerne vil i gang med satirenyheder, eller en læser der allerede er i gang, men måske har brug for nogle nye links. Forhåbentlig kan man så finde lidt inspiration i denne liste.

 

Engelsksprogede sites

The Onion: Nok det bedst kendte amerikanske nyhedssatiremagasin. Her kan man virkelig diskutere lay-out sammen med indhold, for sitet er gennemført og omfangsrigt. Her er flere underkategorier af artikler – præcis som i en rigtig netavis. Så man skal holde tungen lige i munden som non-native speaker og ikke-amerikaner for ikke at blive taget ved næsen. I de artikler der ikke er så åbenlyst satiriske for en ikke-amerikaner, kan det især være interessant at lade eleverne gå på jagt efter sproglige indikatorer for at artiklen blot er en hoax.

The Borowitz Report: Findes i The New Yorker hvor Andy Borowitz skriver satiriske nyhedsartikler. I skrivende stund er det især det amerikanske primærvalg der fylder, og overskrifter som ”Clinton campaign accuses Sanders of trying to win nomination”  og ”Trump says he will sue everyone in Wisconsin”  flyder i en lind strøm. Disse kan være rigtig gode at inddrage i den øvrige undervisning om valgkampagnen, så man kan få en snak om hvilke holdninger og hvilket billede af kandidaterne der ligger til grund for satireartiklerne.

News Thump: Den britiske pendant til The Onions spoof news er endnu et imponerende veludbygget site med satiriske nyheder. Her er det også muligt at søge direkte på UK nyheder, som gør det let(tere) at finde relevant indhold til et forløb om Storbritannien.

The Lapine: Dette er et canadisk satirenyhedssite, og det kan især være interessant at studere hvordan man reagerer på satiren når man måske netop ikke har det store kendskab til baggrunden. Selvfølgelig kan sitet være interessant at inddrage i et forløb om Canada, men måske giver det (som jeg nævnte med The Onion) også mening her at fokusere på sproglige virkemidler og på hvilke baggrundsinformationer satirenyheder spiller på.

Faking News: Og dette er et indisk satirenyhedssite. Igen, især interessant måske at se på sproglige virkemidler og hvilke baggrundsinformationer er nødvendige for at forstå satiren. Og ideelt at inddrage hvis man alligevel kører et forløb om Indien.

Antarctica Daily: Dette site er noget mindre professionelt, men ikke desto mindre interessant. Hovedmanden bag sitet er Arkadeep Mukhopadhyay, en ung ukendt journalist, og sitet beskæftiger sig især med naturvidenskabelige satirenyheder, så her er måske også en indgangsvinkel til et tværfagligt samarbejde med naturvidenskaberne.

 

Danske medier

Rokokoposten: Den absolutte klassiker inden for danske satirenyheder må være Rokokoposten. Her kan der virkelig også diskuteres både layout, artikelvalg, sprog og ikke mindst ’avisens’ historie. Artikler fra Rokokoposten udkommer i papirform i Jyllandsposten.

ATS (At tænke sig): ATS findes på Politikens bagside i papirformat, og ellers kan ATS’erne findes her. ATS er dog ikke kun satirenyhedsartikler, men også vitser i andre genrer.

Den Korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Her kommer satirenyhederne i radioformat, og de kan høres her.

De Uaktuelle Nyheder: Mikael Bertelsens Uaktualle Nyheder har efterhånden nogle år på bagen, men de kan delvist genses her.

Rabarberbladet: Dette er ingenlunde et satiremagasin, men jeg kunne ikke lade være med at inddrage det her, fordi bladet ikke desto mindre er en interessant vinkel på nyhedsmedier. For her er tale om ultralokale nyheder, som derfor grænser til noget der kunne ligne satirenyheder. For eksempel er det ikke så let at se om en overskrift som ”Bodil kørte bil gennem busslusen” hører til i Rabarberbladet eller i Rokokoposten. Her kunne det især være interessant med sproglig analyse på hvorfor den ene avis er satire, og den anden ikke er. Man kan læse om avisen her eller her, og følge den på Facebook og Twitter.

 

Leder man efter teori om satirenyheder, er denne artikel fra Dansk Noter, skrevet af Lars Granild, et godt sted at starte, ligesom artiklen også byder på forslag til didaktisk vinkling.

Læringsteorier – et overblik

Selvom mange undervisere ikke ser sig tilbage efter endt pædagogikum og kun er lykkelige for at lukke bøgerne om læringsteorier fordi der ofte synes lidt for langt mellem teorierne og den praksis vi oplever i hverdagen i klasseværelset, så kan denne oversigt alligevel være interessant. For her kan man få et grundigt overblik over hvordan de forskellige teorier forbinder sig, og det kan være med til kortlægge hvor nye strømninger udspringer fra.

Learning Theory

Jeg fandt grafen hos TeflGeek, men den stammer altså oprindeligt fra HoTEL: Holistic Approach to Technology Enhanced Learning, som selv præsenterer en interaktiv version af kortet.

Et liv som ordblind

I dag har jeg været så heldig at få Jesper Sehested Jensen til at gæsteblogge et indlæg om ordblindhed. Han er en vigtig stemme i vores fag, og derfor er jeg simpelthen så glad for at Jesper tog sig tid til at skrive dette væsentlige indlæg. Så BRUG hans site, hans materialer og henvisningsforslag til at blive klogere på de elever der har brug for den ekstra hjælp. Take it away, Jesper:slut quotation

Jeg blev kaldt op til tavlen, for at stave ordet “Men” foran klassen. Det var ikke den store succes, da jeg ikke engang kunne første bogstav! Det er noget af det jeg kan huske fra min folkeskoletid. I dag har jeg fået en kandidat i finansiering og strategisk ledelse og studeret i både USA og Kina, selvom mit skriftlige engelsk ikke er så godt pga. min ordblindhed!

Da jeg skulle finde min plads på arbejdsmarkedet, så jeg en mulighed for at arbejde med at hjælpe ordblinde. Hjælpe dem til ikke at se de begrænsninger, andre nogle gange sætter, fordi de tænker, “som ordblind kan du ikke …”. Derfor startede jeg hjemmesiden Etlivsomordblind.dk, hvor jeg først skrev om min egen vej gennem livet som ordblind. I dag har hjemmesiden over 200 artikler om alt om ordblindhed. Alle de artikler bliver hver dag  besøgt af over 200 unikke brugere, hvilket også er grunden til at Etlivsomordblind.dk har modtaget støtte af Oak Foundation Denmark på 245.000 kr.

Et liv som ordblind kan du finde viden om ordblindhed, ordblindetestit rygsæk og meget andet samt en masse historier fra ordblinde om, hvordan de har lykkedes i livet på trods af deres udfordringer. På siden er der indhold både for ordblinde, forældrelærere og andre med kontakt til ordblinde.

Et vigtigt element på siden er den positive tilgang. Mange ordblinde har på et eller andet tidspunkt i deres liv troet, at de var dumme, pga deres udfordringer. Det er en af de faktorer, der kan blive en negativ spiral og ødelægge drømme. Kan vi ændre omverdenen til ikke at se ordblinde som det, men se os for de positive ting, tror jeg, vi kan rykke os langt.

En anden vigtig ting fra mine erfaringer, er det at være åben omkring ens udfordringer. Det er også, hvorfor jeg har skrevet om min historie i første omgang. Ved at være åben om ens udfordringer bliver det også lettere at snakke om dem og finde løsninger i fællesskab. Når jeg er ude og holde foredrag, oplever jeg tit, at de ordblinde er meget mere åbne bagefter og gerne vil fortælle deres historie. De har hørt og set, at de ikke er de eneste, der har oplevet de udfordringer, samt at ens drømme er mulige.

Tag et kig forbi Etlivsomordblind.dk og gå på opdagelse i livet som ordblind. Kender du nogen, du synes også skulle tag et lille kig, så del gerne hjemmesiden med dem.

Til sidst tak til Eva, for at lade mig dele min viden og Etlivsomordblind.dk

– Jesper Sehested Jensen

Etlivsomordblind.dk og Ordblindehjælpemidler.dk

PS: Man er altid velkommen til at dele / linke til Etlivsomordblind.dk for at udbrede kendskabet til ordblindhed!

start quotation

Epic Rap Battles of History

Epic Rap BattleDe her Epic Rap Battles er nu sjove. Men selvom jeg ikke ligefrem synes jeg kan bruge selve videoerne i min undervisning, så kan jeg sagtens bruge ideen. Eller faktisk var det min kollega, Marianne, der gav mig ideen, så tak for den.

Som opsamling på dansk-historie-oversigtsforløbet fik eleverne til opgave at battle i et Epic Rap Battle mod hinanden. Jeg viste dem et eksempel fra sitet (det er jo sjovt og varer kun et par minutter), og så trak de hver en seddel med en periode, og hvem de skulle ’battle’ imod. Du kan downloade mit meget snørklede seddelsystem her .

Eleverne blev sat sammen med de elever der havde trukket samme seddel som dem. Nu fik de så en halv time til at forberede en 1-minuts rap. I modsætning til sitets videoer skulle eleverne ikke skiftes til at rappe, men først var det den ene periode, der fremsagde sin rap, og så fik den anden periode lov. Det blev til 5 battles (10 raps) i alt.

Nu var det selvfølgelig også en musikklasse, men de var vilde med det. Og skarpe! Eleverne fik de centrale pointer fra timerne om perioderne med – både om deres egen og deres modstanders, og rappene (mit bedste bud på en pluralisform) var derudover fulde af sjove sproglige finesser. Det gjorde det heller ikke mindre sjovt at stort set alle grupper brugte human beat box som akkompagnement.

Fokus på lærerforedrag

camusVi er i gang med dansk-historie oversigtsforløb i min 1.g danskklasse. Det er et forløb der som regel kræver en del lærerforedrag, som kan være en vis udfordring for 1.g’erne. Så her kommer tre ting jeg har prøvet af i dette forløb, som jeg selv mener har fungeret fint.

  1. For at eleverne ikke skal forsvinde ind i deres skærme, beder jeg dem lukke computerne under foredraget. De skal ikke finde papir og blyant frem. De skal bare lytte, og efterfølgende beder jeg dem så genfortælle foredraget til hinanden i par. Her må de så åbne computerne og skrive noter. Ideen er også at de ser at to hjerner husker bedre end bare 1+1, men at de sammen faktisk kan ’trigge’ hukommelse hos hinanden, så de får endnu mere frem end bare summen af deres to umiddelbare hukommelser.
  2. Mellemkrigstidsbanko: Et billigt trick jeg benyttede mig af, var banko under det ene lærerforedrag. Eleverne havde hjemmefra læst om mellemkrigstiden i deres litteraturhistorie og hver skrevet tre stikord ned der samlede op på det læste. Disse tre stikord skulle de starte timen med at gå rundt og dele med hinanden, og på deres notatseddel skulle de skrive alle de nye stikord ned de hørte fra deres kammerater. Tilbage på deres pladser skulle de nu udvælge de fem mest centrale stikord, som blev skrevet på en separat lille seddel. Og så holdt jeg mit foredrag, og man måtte nu sætte flueben ved et ord hvis jeg nævnede det i mit foredrag. Når alle ens ord var nævnt, måtte man selvfølgelig råbe banko og få tjekket sine ord. Jeg havde endda små præmier i form af Twist-chokolader med.
  3. Og inspireret af de temmelig mange kurser og seminarer jeg på det seneste har deltaget i om synlig læring, har jeg udformet et evalueringsark (eller måske nærmere et refleksionsark), som eleverne løbende har udfyldt. Arket består af fire kolonner: én til perioden, en kolonne med ’tre stikord der kendetegner perioden’, en kolonne med ’sådan hænger disse tre stikord sammen’ og en kolonne med ’sådan reagerer denne periode på den foregående periode’. Rækkerne er udfyldt med de gennemgåede perioder. Du kan finde arket her eller under materialer. Ved hver timestart udfylder eleverne nu rækken med den periode der blev gennemgået i foregående time. De skal altså tænke tilbage på hvad de lærte sidste gang. De afleverer til mig, som hurtigt skimmer deres besvarelser og evt. kommenterer ganske lidt hvis noget er helt skævt. I starten af følgende time udleveres deres ark igen, og de udfylder rækken for den næste periode og retter eventuelt deres noter til den foregående periode til. På den måde kan jeg løbende holde mig ajour med hvad der skal uddybes eller gentages, og hvem der har svært ved at følge med.

Skriv dagens avis

ekstrabladet

www.skole.ekstrabladet.dk

Vidste du at man på www.skole.ekstrabladet.dk kan lade eleverne lave deres egen avis? Og få den trykt i 250 eksemplarer hvis der er rimelig kvalitet i det? Når jeg i foråret med min 1.g dansk-klasse skal arbejde med avisens genrer, skal det kombineres med artikelskrivning her. Og – ligesom jeg gjorde med engelsk sidste år – kunne jeg meget vel finde på at alliere mig med fysiklæreren og lave en fysikavis.

Og hvis ikke han vil være med, skriver vi bare om andre relevante emner.

Tak til Tina Bové Risgaard for at gøre mig opmærksom på www.skole.ekstrabladet.dk

Og det var det første indlæg på det nye www.111variation.dk, som nu ejer sit helt eget domæne. Der bygges stadig lidt om, så undskyld rodet, og de næste par måneder vil gå med at blive fortrolig med WordPress. Jeg håber selvfølgelig at gamle læsere vil følge med over på det nye websted, selvomjeg overhovedet ikke kan få email-subscription til at virke.

Podcasts om litteratur, politik og historie (engelsk)

Hvis du oplever at eleverne har svært ved at læse nogle af de klassiske tekster vi ofte læser i engelskundervinsingen, eller hvis du er på jagt – enten til dine elever eller for din egen fornøjelses skyld – efter nogle interessante foredrag om engelsksproget litteratur eller historiske emner, så må jeg på det varmeste anbefale at du bruger en times tid en dag på at surfe rundt på www.learnoutloud.com. Her finder du 177 gratis oplæsninger af klassiske noveller (alt fra noveller af Poe til American Indian Fairy Tales til The Dubliners til Mansfields The Garden Party).

Du kan finde 155 digtsamlinger oplæst gratis, du kan finde 127 gratis ’contemporary literature’-værker oplæst, world classics, American classics, du kan finde gratis oplæsninger af forfatterne selv, blandt andet Margaret Atwood og Gertrude Stein. Du kan finde foredrag om historie som fx ’Causes of the Civil War’, en 35 minutters podcast fra en serie der går under navnet ’Modern Scholar’. Eller du kan finde podcasts der behandler emner på den politiske dagsorden som fx ’Death Penalty Reflection’.

Problemet med sitet er at det ikke er helt gennemskueligt hvilke titler er gratis, og hvilke man skal betale for, før man faktisk har klikket ind på dem. Men der skal ikke herske tvivl om at sitet er et overflødighedshorn af solide gratis materialer på trods af denne uigennemskuelighed. Det kræver som sagt blot at man faktisk lige investerer lidt tid i at undersøge sitet selv.

Jeg forestiller mig – ud over de oplagte podcasts med oplæsninger af værker – at jeg ville kunne bruge flere af forelæsningerne herinde til enten min egen litteraturundervisning eller til tværfaglige projekter.
EP

Tegn et læringsnetværk

Copyright: Alec Couros

I mandags var jeg på kursus om motivation, og selvom jeg gerne vil undgå fuldstændig at planke oplægsholdernes gode ideer i mine indlæg på bloggen, vil jeg alligevel gerne dele et par af de talrige ideer jeg fik med hjem. Jeg hørte blandt andet Lene Baake fra Skive Handelsskole fortælle om sit arbejde med sociale medier i undervisningen – erfaringer hun blandt andet havde gjort sig gennem sin deltagelse i SME-projektet som handelsgymnasiet gennemførte i samarbejde Michael Paulsen og Jesper Tække.

Hun forslog blandt andet at synliggøre læringsnetværker for eleverne. Hun bad dem lave et mind-map over deres læringsnetværk – altså hvor får de hjælp, og hvor kan de få hjælp (det kan være alt fra familie, Facebook, Politiken.dk, lektieværksted, Twitter, blogs, Infomedia osv.) Og så laver læreren selvfølgelig også et mindmap. Eleverne præsenterer deres mind-maps for hinanden og udvikler på den baggrund måske endda et fælles mind-map. På den måde kan de forhåbentlig være med til at inspirere hinanden med gode ideer til hvor man henter viden og hjælp. Hvis en elev fx aktivt følger forskellige nyhedsmedier som Jyllandsposten, New York Times og Huffington Post, kan dette måske inspirere andre til at gøre det samme. Og de kan gennem dette mind-map også få lidt bredere input til at gribe litteratursøgning an til større opgaver, så disse ikke strander ved Google og Wikipedia.

Tusind tak til Lene Baake for den idé!
EP

The Great Language Game

En ide til et fyldeøvelse til et AP-forløb kunne måske være dette spil, som trods sit navn er ret lille og simpelt. The Great Language Game går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal høre nogle uddrag fra samtaler, og at eleverne så skal gætte hvilket sprog taleren taler (der gives et par valgmuligheder). Denne øvelse kan fint bruges i forbindelse med undervisning om sprogstammer og sprogfamilier, og eleverne kan efter deres gæt forklare hvorfor de gættede som de gjorde. Hvilke lyde kunne de genkende, som de forbandt med sproget? Det er også ret sjovt for læreren at prøve at gætte med.

EP

Fysikformidling

milky waySom afslutning på det skriftlighedsforløb jeg nu kører med min naturvidenskabelige 1.g-klasse i engelsk, har jeg sammen sammen med klassens fysiklærer aftalt at lave et produkt hvor eleverne netop skal formidle viden fra deres fysikundervisning. Dette er jo ikke nogen ny tanke. Lige siden ny skriftlighed blev hipt (vel stort set samtidig med gymnasiereformen i 2005), har vi i gymnasieverdenen talt om at skrive på tværs af fagene, men det er godt nok sjældent før lykkedes for mig at gennemføre noget sådant uden for de obligatoriske opgaver eleverne skal skrive. Men her kommer altså en lille beskrivelse af opgavens engelskfaglige del.
Jeg introducerede eleverne for Bill Brysons A Short History of Nearly Everything: Først læste vi den første ca. halve side af introduktionen hvor eleverne især holdt fokus på hvordan Bryson fanger sin læsers opmærksomhed. Teksten er ikke så let, så jeg havde spækket den med gloser. Eleverne kunne udmærket se hvordan Brysons velkomst og lykønskning til læseren er med til at sætte læseren i centrum, ligesom måden hvorpå hans eksempler tager udgangspunkt i læseren selv (læserens egen krop og eksistens) har samme effekt.
Vi læste herefter den første halvanden side af kapitel 1, How to build a universe, hvor vi igen talte om de virkemidler Bryson benytter sig af for at fastholde læserens opmærksomhed og for at formidle emnet for en læser som ikke nødvendigvis har meget baggrundsviden om naturvidenskab. Vi sammenlignede direkte hvad Bill Bryson gør og IKKE gør i sin tekst, med hvad eleverne selv gør og IKKE gør i deres fysikrapporter til daglig. Fx bruger Bryson ikke formler, ingen udregninger, han skrive tal fuldt ud (og ikke opløftet i potenser), han sammenligner med hverdagens små almindeligheder, han anvender en bred vifte af værdiladede adjektiver osv osv.
Vi kunne selvfølgelig også lige have startet med denne her lille sang for at give eleverne et andet bud på fysikformidling.

Opgaven er nu for eleverne at skrive en engelsk stil om det emne som de i grupper arbejder med i fysik (hvor de arbejder med astronomi). I fysik har de lavet nogle video-afleveringer om disse forskellige emner, og de skal så nu formidles på skrift i engelsk. Jeg gennemgik denne skriftlige opgave med eleverne hvor de altså skal forestille sig at de skriver til en målgruppe som er meget lig deres engelsklærerinde. Du kan se opgaveformuleringen og spørgsmålene til de to dele af Bill Brysons tekst her eller under materialer. Resultatet er jeg spændt på, men eleverne smilede faktisk en lille smule over opgaven, og det gør de altså ikke over de ’normale’ stile jeg giver dem for.

EP