Gruppearbejde – den stramme styring

group-workNår det kommer til gruppearbejde, er jeg stor tilhænger af enorm stram styring. Det er egentlig uanset om det er et gruppearbejde eleverne er forberedte på eller ej, et gruppearbejde der skal være et større projekt eller bare en mindre sekvens af en enkelt time.

Det er nok denne stramme styring der kendetegner mine følgende ustrukturerede overvejelser over hvordan man kan sætte rammerne om et gruppearbejde for at opnå størst mulig koncentration omkring og engagement i arbejdet.

  • Ofte har jeg givet eleverne en lille pep-talk inden timen og fortalt dem hvor vigtig lektien er for deres gruppearbejde. Fx får de at vide at de hver især skal præsentere teksten som om de skal til eksamen, eller de får at vide at de hver især kun skal læse en lille del af en ellers temmelig lang tekst, fordi deres klassekammerater læser resten for dem. Jeg ved ikke om det nytter, men på den måde får eleverne i hvert fald på forhånd at vide at det er nødvendigt for dem at have forberedt sig hvis de skal kunne deltage i gruppearbejdet – at der er noget på spil med lektien. Og, måske mere centralt, at det faktisk vil blive tydeligt hvis de ikke har forberedt sig.
  • Det er faktisk altid mig der laver grupperne, hvis jeg da ikke udstikker nogle emner i stedet de så kan vælge sig ind på. Og som regel består grupperne af tre elever. Det er den perfekte størrelse, synes jeg, hvor ingen elever rigtig kan melde sig ud uden at det bliver meget tydeligt. Enten har jeg forberedt grupperne hjemmefra eller også tæller jeg bare på stedet (hvor jeg dog stadig altid har et vist blik for uheldige konstellationer). Der er et hav af forskellige inddelingsmuligheder, som har hver deres forcer og svagheder. Pointen er at eleverne ikke selv skal bruge energi (eller tid!) på at udse sig de klassekammerater de helst vil arbejde sammen med.
  • Ligeledes plejer jeg også at fortælle eleverne hvor deres gruppe skal arbejde. Det er min erfaring at der kan gå uproportionelt store mængder tid med at finde ud af hvor en gruppe skal gå hen, hvis ikke jeg tager styringen og fortæller dem det på forhånd. På denne måde undgår jeg også at grupper sætter dig på uhensigtsmæssige steder, som fx kantinen, der ikke ligefrem inviterer til koncentreret arbejde. Så har jeg også styr på at alle grupper sidder relativt tæt på klassen så jeg ikke skal løbe rundt over hele skolen for at finde og vejlede dem.
  • Jeg giver altid et omtrentligt minuttal til arbejdet. Består gruppearbejdet af flere dele eller arbejdsspørgsmål, kan jeg også godt finde på at sætte mellemtider på så eleverne ved hvornår de skal rykke videre til næste opgave hvis de på rimelig vis skal kunne nå igennem opgaverne. Jeg rutter ikke med tiden. Det er næsten en Murphys lov at jo længere tid eleverne har til gruppearbejdet, jo længere tid tager det dem at komme i gang.
  • Og når det kommer til computere og telefoner, er jeg ret skrap. Hvis det er et gruppearbejde med et diskussionsfokus (frem for fx et research-fokus), plejer jeg kun at tillade én computer til hver gruppe, og jeg bestemmer også hvilket gruppemedlem der tager denne computer med. Det betyder altså at vedkommende bliver gruppens sekretær. Der kan være en stor fordel i at lade medlemmer som måske ellers har tendens til at zoome ud af gruppearbejdet, få sekretærfunktionen så de på den måde tvinges til at deltage. Telefoner skal blive liggende i tasken. Men det skal de altid, medmindre de selvfølgelig skal bruges i faglig sammenhæng.

Jeg siger igen tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium der har fodret mig med input til denne serie. Har du andre input til forberedelse af gruppearbejdet, må du meget gerne dele dem med mig i en kommentar! Næste gang kommer det til at handle om at fastholde eleverne i arbejdet i gruppen.

Gruppearbejde – en lille serie

group-workLige før jul var jeg inviteret til et sparringsmøde på Silkeborg Gymnasium om det gode gruppearbejde. Ideen var at finde strategier til at opkvalificere gruppearbejdet, som hos eleverne lidt for ofte ses som enten et frirum til lige at tage den lidt med ro, eller som opgaver de ligeså godt (hvis ikke bedre) kunne have løst individuelt.

Diskussionen bestod af flere forskellige aspekter blandt andet

  • hvordan forbereder man eleverne bedst på gruppearbejdet?
  • Hvordan fastholder man eleverne i arbejdet i gruppen?
  • Hvordan bevidstgør man eleverne om og træner dem i den kompetence som samarbejde i grupper er?
  • I hvilke sammenhænge kan gruppeafleveringer anvendes?

I de næste par uger vil jeg poste fire forskellige indlæg, der forsøger at give nogle bud på disse fire aspekter; bud som er ét stort shout-out til de kolleger fra Silkeborg jeg var så heldig at få lov at dele overvejelser med den eftermiddag i december.

Men i dag, inden serien for alvor begynder, vil jeg bare poste 10 typiske problemer, der kan dukke op i gruppearbejdet. Og brænder man inde med gode løsningsforslag eller bare kommentarer til disse problemstillinger, er man mere end velkommen til at lufte sine tanker i kommentarfeltet.

  1. Ikke alle elever har lavet lektier – og hvor starter vi så?
  2. Eleverne har svært ved at sætte hinanden i sving og påtage sig ’lærerrollen’ over for hinanden.
  3. Eleverne benytter chancen for en slapper når læreren ikke hele tiden følger med i hvad de laver.
  4. Nogle elever føler ikke de kan deltage på gruppens niveau, og zoomer ud.
  5. Nogle elever føler at andre ikke kan bidrage på gruppens niveau, og tager over.
  6. Eleverne uddelegerer opgaver imellem sig og løser dele individuelt uden at gøre sig overvejelser om helheden.
  7. Eleverne er utrygge ved hinanden i gruppen (er bange for at tabe ansigt over for hinanden) – og tør ikke bidrage fagligt.
  8. Eleverne hygger sig for meget i gruppen – og glemmer det faglige.
  9. Eleverne anser ikke gruppearbejdet for en undervisningssekvens der bidrager væsentligt til deres viden om og forståelse af et emne (for eksempel fordi der alligevel bliver samlet op på klassen efterfølgende).
  10. Eleverne opfatter ikke gruppearbejdet som en platform for individuel bedømmelse.

Nytårsforsætter 2017

2017Allerførst, rigtig godt nytår!

Til nytåret 2016 lavede jeg – som jeg efterhånden har gjort det til tradition – en liste med 3 nytårsforsætter, som jeg måtte nøjes med at vælge et fra, men jeg må nok indrømme at jeg dårligt har levet op til nogen af de tre. Til mit forsvar skal sige at jeg kun har haft fire måneder til at opfylde nytårsforsætter (på grund af barsel), og desuden blev jeg faktisk nødt til at droppe nr. 3 helt bevidst igen: Jeg gik i gang med at forberede AWL-ordforrådsøvelser ind i årets første forløb, men det blev alt for løsrevet i forhold til den resterende undervisning, og i stedet fokuserede jeg på gloseøvelser i tilknytning til tekstlæsning, som man bl.a. kan læse om her og her og her.

Jeg ville have arbejdet mere systematisk med notetagning, og det har jeg – indrømmet – heller ikke rigtig fået gjort. Men jeg har dog brugt flere af øvelserne i forbindelse med lærerforedrag, ligesom jeg igennem mit arbejde med OneNote Klassenotesbogen får bedre overblik over elevernes notatteknikker, som jeg altså stadig har planer om at arbejde videre med.

Benspændspædagogikken har jeg også stadig til gode. Men jeg er sikker på at jeg kan få et par kolleger med på ideen i det nye år.

Så her kommer listen med de med de 5 nytårsforsætter (som jeg jo altså frit kan vælge blot en fra) for 2017:

  1. Større fokus på de elever der har virkelig svært ved faget, både på grund af manglende motivation og på grund af stærke faglige udfordringer. Jeg har tyvstartet lidt og allerede arbejdet en smule med dette i indeværende skoleår. Det glæder jeg mig til at skrive om.
  2. At blive bedre til at konflikthåndtere og at turde tage elevernes klasserumstrivsel på mig. Jeg har førhen behændigt undgået at skulle forholde mig til dette (jeg er en elendig mægler og særdeles konfliktsky), men min nuværende undervisningssituation gør det nødvendigt at jeg (også) tager denne rolle på mig.
  3. Ok, vi tager en reprise: Rasmus Kragh Wendelbos benspænds-leg.
  4. Et større mundtlighedsfokus: at arbejde bevidst og fokuseret med at gøre den mundtlige sprogfærdighed bedre, både gennem glosetilegnelse, udtaletræning og automatisering af grammatiske regler.
  5. Portefølje-arbejde. OneNote Klassenotesbogen giver fantastiske muligheder for at arbejde med porteføljer. Så det skal jeg til.

21. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

21-dec

20. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

20-dec

19. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

19-dec

16. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

16-dec

15. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

15-dec

14. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

14-dec

13. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

13-dec