Vurderingskriterier for de faglige mål

Eleverne hos os har lige fået terminskarakterer. Sidste gang jeg skulle give karakterer, havde jeg flere dårlige oplevelser med elevsamtaler hvor eleverne stillede sig meget uforstående over for deres karakterer og havde svært ved at forstå de abstrakte forklaringer jeg kom med. Derudover nægter jeg nogen sinde mere at sige til en elev at hun bare skal sige noget mere i timerne eller bare lave lektier, så skal hun se, så stiger karakteren nok.

Så som modtræk har jeg lavet et vurderingsskema hvor jeg har forsøgt at udpensle de faglige mål der optræder i bekendtgørelsen for engelsk B-niveau.  Konkret tog jeg skemaet for bedømmelseskriterier (som findes i vejledningen) og ”oversatte” og eksemplificerede disse kriterier. Skemaet består – som man kan se – af to kolonner hvoraf den højre er til elevernes egne kommentarer. Tanken var at eleverne skulle gøre sig overvejelser hjemmefra om hvordan de selv vurderer sig i forhold til de forskellige krav. Hvad har de svært ved? Hvad behersker de? Dette skulle være udgangspunktet for samtalen, men det blev alligevel lidt kunstigt når jeg nu også har min vurdering – og det jo trods alt er den der tæller. For at gøre det helt tydeligt for eleverne hvor jeg mente at de skulle sætte ind, havde jeg markeret de mål som jeg mente eleverne beherskede, delvist beherskede og ikke beherskede med grøn, gul og rød.

vurderingskriterier farvevurderingskriterier farve 2

På denne måde fik eleverne en meget overskuelig og visuel forståelse af hvad de præcis skulle arbejde med. Det har fungeret meget fint, og det er en evalueringsform som jeg vil blive ved med at bruge fordi den så tydeligt og konkret fortæller eleverne om deres faglige niveau og giver anvisninger til det videre arbejde. Skemaet kan hentes her eller under materialer, og har man kommentarer eller forslag til rettelser hører jeg meget gerne om det.

Gruppearbejde – samarbejdskompetencen

group-workGruppearbejder kan være af både kooperativ eller kollaborativ art. Den kooperative tilgang, hvor eleverne altså hver især tager sig af en delopgave som så sættes sammen efterfølgende, bruges til mere lukkede opgavetyper med klare produkter, som fx når elever sættes til at producere gloselister og oplæsninger for hinanden. Den kooperative tilgang til gruppearbejde er også den der især kommer til udtryk i matrixgrupper hvor hvert medlem har tilegnet sig specifik viden der skal formidles til de øvrige medlemmer.

De kollaborative arbejdsprocesser forventer vi undervisere at eleverne bruger i mere kreative og åbne opgaver hvor produktet altså ikke er givet på forhånd, men hvor elevernes tolkning af produktet netop er i fokus. Denne type opgave kan være meget motiverende for mange elevtyper, men også krævende og uoverskuelig netop fordi slutmålet kan være temmelig abstrakt.

Især i det kollaborative gruppearbejde vil vi lærere gerne have at eleverne ikke bare uddelegerer opgaverne imellem sig, men faktisk bruger hinandens tanker og ideer i hele processen til at få udarbejdet produktet. Og et af de problemer jeg ofte oplever i denne type gruppearbejde er at eleverne netop lægger for meget fokus på produktet og arbejdsfordelingen frem for fokus på det faglige udbytte af samarbejdet. Så her kommer nogle ideer til hvordan man måske kan hjælpe eleverne til en bevidsthed om det gode samarbejde i en kollaborativ proces.

  1. Elever kan gøres bevidste om deres egne styrker og svagheder i gruppearbejde gennem refleksionsøvelser. Bed eleverne udforme selvportrætter, som de så præsenterer for hinanden i gruppen. Herefter kan de kort prøve at diskutere hvad gruppens samlede styrker og svagheder er, hvilke problemer de måske kommer til at støde ind i, og hvad de måske kan gøre hvis dette sker.  I et længere gruppearbejde over flere moduler kan det måske endda give mening løbende at indlægge små evalueringsrunder hvor gruppen diskuterer eventuelle justeringer i deres tilgang til arbejdet. Her skal der dog være klare retningslinjer for hvad der diskuteres og hvordan, så dette ikke ender med at et enkelt medlem, der måske ikke fungerer optimalt, hænges ud. Jeg har fået lov til at dele en opskrift på sådanne selvportrætter af Katinka Gøtzsche fra Silkeborg Gymnasium, som selv har ladet sig inspirere af materialer fra psykolog Helle Jensen i udarbejdelsen af arbejdsark til portrættet. Hverken den indledende øvelse med præsentationen af selvportrættet eller den efterfølgende diskussion behøver at være lange seancer, men måske giver det god mening, den første gang eleverne sættes til dette, at bruge lidt længere tid. Gør man det til en fast del af starten på længerevarende gruppearbejder, kan eleverne forhåbentligt både arbejde målrettet med deres egne svagheder i et gruppearbejde og hurtigt lære at udtrykke væsentlige behov de måtte have for at kunne arbejde optimalt. Ud over at blive mere bevidste om deres egen rolle for at et gruppearbejde bliver godt, er pointen med disse refleksioner også at man ikke venter til efter gruppearbejdet med meta-refleksionerne (”hvad gik godt”, ”hvad skal jeg huske til næste gang”). Ved at italesætte det allerede inden gruppearbejdet starter, har eleverne en bedre forudsætning for at tage fat i de udfordringer ved gruppearbejdet der måtte opstå hen ad vejen.
  2. I gruppearbejdet kan eleverne kan styres med små kooperative brainstorms for at hjælpe alle gruppemedlemmer til at have noget at bidrage med. Uanset hvordan man har det med innovative processer, er der rigtig meget inspiration at hente til øvelser der kan generere masser af ideer, og hvordan man kan arbejde videre med disse ideer, på Design To Improve Life-kompasset. Eleverne kan altså brainstorme individuelt inden de samles i det mere kollaborative gruppearbejde efterfølgende.
  3. Morten Mølgaard Pedersen, som skriver bloggen Inkshed, har for nylig delt et vidunderligt gruppeværklæsningsforløb – Literature Circles – som er baseret på gruppernes meget selvstændige tilgang til værket. Gruppemedlemmer får hver på skift bestemte roller i værklæsningen som er essentielle for resten af gruppens udbytte. Disse roller er nøje beskrevet på Mortens blog her.

Jeg har endnu ikke selv afprøvet nogen af disse tilgange til gruppearbejde af, men er på det seneste blevet overbevist om det væsentlige i at bevidstgøre eleverne mere om deres rolle i et gruppearbejde; de skal lære at lære af hinanden. Og jeg vil glæde mig til at starte et projekt om selvportrætter i gruppearbejder op i min 2.g-klasse hvor deres næste selvvalgte værk også skal læses i en litteraturkreds.

Igen siger jeg stor tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium i særdeleshed til Katinka Gøtzsche, som har fortalt mig om elevernes selvportrætter og vist mig hvordan dette med fordel kan bruges i forbindelse med styrkelse af elevernes samarbejdskompetencer.

Teaching Grammar To The Test

20161128_12001620161128_115953Mine elever går frygtelig meget op i fejlsætningsopgaven i delprøve 1 i skriftlig engelsk. Og selvom de selvfølgelig skal trænes denne disciplin også, kommer den tit til at fylde for meget, synes jeg, i forhold til de dele af den skriftlige eksamen der alt andet lige vægtes noget højere, nemlig det sammenhængende essay. Nå, men min kollega, Stinna, fandt på en god ide, som jeg straks kopierede og har haft stor fornøjelse af lige siden.

På baggrund af en liste (som jeg har fået af Karin Sporleder-Jepsen gennem Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser) med 30 typiske grammatiske problemer på engelsk og tilhørende forklaringer har jeg lavet 30 sedler. Hver seddel er foldet på midten. På den ene side står bare en overskrift, fx ”aldrig genstandssætning efter præposition” eller ”adjektiver kræver støtteord” eller ”verbalkongruens ved -body, -thing og -one”. På den anden side af sedlen står en uddybende forklaring af hvad denne overskrift dækker over, og hvordan dette kommer til udtryk i en korrekt sætning.

Eleverne trækker alle en tilfældig seddel og læser overskriften. Kan de komme med en uddybende forklaring og eksemplificere blot ud fra overskriften? Hvis ikke, må de vende sedlen og læse forklaring og eksempel. De vender sig nu mod en makker og fortæller hvilket grammatisk koncept de har trukket og forklarer dette for makkeren. Kan de, selv efter at have læst forklaringen og eksemplet, stadig ikke forstå det, må de spørge makkeren om han/hun kan hjælpe.

Vi samler op på klassen først ved at høre om der var nogle par der havde en seddel ingen af dem kunne forstå. Disse forklares så på klassen. Derefter peger jeg ca. tre andre elever ud som fortæller hvilken seddel de havde, og forklarer denne seddel for resten af klassen.

Og det er det. Det tager ca. 10 minutter i alt, og vi starter næsten alle timer med dette. På den måde får alle elever løbende genopfrisket forskellige grammatiske problemer, og vi får hørt et par af dem samlet også.

Ulempen er at denne type grammatikøvelse er løsrevet fra resten af undervisningskonteksten, og den bærer nok præg af ’teaching to the test’. Fordelen er at alle elever jævnligt får arbejdet med de forskellige grammatiske problemstillinger de må forventes at kunne til eksamen.

Hvis man godt kunne tænke sig denne liste med de mest gængse grammatikregler, så kan man finde den til sidst i dette skrivekompendium.

Ordtræning i dansk

Vi lærer ordAllerførst vil jeg lige fortælle at der stadig mangler et enkelt indlæg i serien om gruppearbejde. Det indlæg skulle gerne komme inden så længe. I stedet kommer der i dag et lille intermezzo om ordtræning i dansk.

Jeg har længe gerne villet arbejde med udvidelse af elevernes ordforråd og med dagens ord hvor elever præsenteres for gloser de højst sandsynligt ikke kender til eller kender den præcise betydning af. Men jeg har ikke rigtig kunnet finde på gode måder at introducere dette på. Ideen kom så fra en blog jeg faldt over, med undervisningsinspiration til indskolingen. På bloggen Ideer til indskoling har Susanne Christensen udarbejdet masser af ordtræningsark til de 120 hyppigste ord i tale og skrift. Det er selvfølgelig ikke disse ord mine elever skal arbejde med, men ideen med denne type opgaveark til ordarbejdet, har jeg stjålet fra denne blog. Man kan se eksemplet på opgavearket til ’frivol’ her og under materialer, og så kan man selvfølgelig hente denne skabelon og tilpasse med egne ord hvis man ønsker.

Jeg er ikke gået i gang med ordarbejdet endnu, men planen er at vi starter hver enkelt time med at udfylde et ark. Om det skal foregå analogt eller i klassens Klassenotesbog i OneNote, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Nogle af kategorierne skal tilpasses alt efter hvad jeg vælger. Eller hvad eleverne vælger – for mon ikke jeg ender med at spørge dem.

Ordene skal som hovedregel udvælges fra de tekster vi arbejder med på klassen, så de ikke kommer til at stå for løsrevne i forhold til resten af undervisningen, men bare det overhovedet at sætte fokus på glosetræning i dansk forestiller jeg mig hjælper med at udvide elevernes ordforråd – også selvom ordet ikke har noget med den resterende undervisning at gøre.

Gruppearbejde – at fastholde eleverne

group-workSidste uge bloggede jeg om ideer til at strukturere et gruppearbejde så gruppearbejdet måske bliver mere fokuseret og effektivt. I dag vil jeg prøve at give forslag til små tricks der måske kan være med til at fastholde elevernes fokus i gruppearbejdet.

  • Giv minuttal til delopgaver – og giv opgaven i etaper så det ikke handler om at blive først færdig. På den måde sidder eleverne ikke fast i opgave 1 uden at komme videre, og de iler ikke igennem med overfladiske svar, men hjælpes til at bruge den nødvendige tid på at løse opgaverne.
  • Giv klare produktkrav og motiverende produkter. Gør det klart for eleverne hvad gruppearbejdet skal bruges til, og undgå at en evt. opsamling bare bliver en gentagelse af hvad der er foregået i grupperne så det for eleverne bliver tydeligt at gruppearbejdet var nødvendigt, og at man ikke bare kunne læne sig tilbage og alligevel få alle svar serveret. De motiverende produkter kan være mange og forskellige – og noget motiverer selvfølgelig nogen mens andet motiverer andre. I min seneste bog, Mere end 111variationer til undervisningen, har jeg et par lister med ideer til alternative elevpræsentationer og refleksionsøvelser, som måske kan inspirere til sådanne produkter. Man kan også finde lidt færre forslag til alternative elevpræsentationer her.
  • Gør alle i gruppen ansvarlige for at kunne svare. Jeg plejer at gøre det klart for mine elever at alle skal kunne svare på spørgsmålene. De skal altså hele tiden sikre sig at alle i gruppen er med. Når vi samles på klassen, får hver elev i gruppen et nummer. Jeg slår med en terning, og elever med nummeret fra de forskellige grupper er nu ansvarlige for at redegøre for svarene for resten af klassen.
  • Klare bedømmelseskriterier. Eleverne kan muligvis godt føle at de ikke evalueres på gruppearbejdet i så høj grad som på individuelle præstationer. Eller blive irriteret over det, hvis de gør. Så gør bedømmelseskriterierne i et produkt af gruppearbejde klart for dem. Fx kan man i klassiske elevpræsentationer forestille sig at gruppen vurderes samlet på den overordnede struktur og indholdet af det samlede oplæg mens enkeltelever vurderes på deres fremførelse af produktet.
  • Afbryd hvis det sejler. Måske er vi ind imellem for forhippede på at lade et gruppearbejde køre selvom det ikke fungerer. Ind imellem kan det give god mening at tage konsekvensen af et dårligt kørende gruppearbejde og tage den/de grupper hvor det ikke fungerer, med ind i klassen til en lærergennemgang. Andre grupper som arbejder godt med stoffet og ved hvad de skal, kan få lov at arbejde videre i gruppekonstellationen imens.

Igen stammer inspirationen til dette indlæg – og de øvrige indlæg om gruppearbejde – fra de gode kolleger i Silkeborg. Så endnu engang, tak til dem!

Gruppearbejde – den stramme styring

group-workNår det kommer til gruppearbejde, er jeg stor tilhænger af enorm stram styring. Det er egentlig uanset om det er et gruppearbejde eleverne er forberedte på eller ej, et gruppearbejde der skal være et større projekt eller bare en mindre sekvens af en enkelt time.

Det er nok denne stramme styring der kendetegner mine følgende ustrukturerede overvejelser over hvordan man kan sætte rammerne om et gruppearbejde for at opnå størst mulig koncentration omkring og engagement i arbejdet.

  • Ofte har jeg givet eleverne en lille pep-talk inden timen og fortalt dem hvor vigtig lektien er for deres gruppearbejde. Fx får de at vide at de hver især skal præsentere teksten som om de skal til eksamen, eller de får at vide at de hver især kun skal læse en lille del af en ellers temmelig lang tekst, fordi deres klassekammerater læser resten for dem. Jeg ved ikke om det nytter, men på den måde får eleverne i hvert fald på forhånd at vide at det er nødvendigt for dem at have forberedt sig hvis de skal kunne deltage i gruppearbejdet – at der er noget på spil med lektien. Og, måske mere centralt, at det faktisk vil blive tydeligt hvis de ikke har forberedt sig.
  • Det er faktisk altid mig der laver grupperne, hvis jeg da ikke udstikker nogle emner i stedet de så kan vælge sig ind på. Og som regel består grupperne af tre elever. Det er den perfekte størrelse, synes jeg, hvor ingen elever rigtig kan melde sig ud uden at det bliver meget tydeligt. Enten har jeg forberedt grupperne hjemmefra eller også tæller jeg bare på stedet (hvor jeg dog stadig altid har et vist blik for uheldige konstellationer). Der er et hav af forskellige inddelingsmuligheder, som har hver deres forcer og svagheder. Pointen er at eleverne ikke selv skal bruge energi (eller tid!) på at udse sig de klassekammerater de helst vil arbejde sammen med.
  • Ligeledes plejer jeg også at fortælle eleverne hvor deres gruppe skal arbejde. Det er min erfaring at der kan gå uproportionelt store mængder tid med at finde ud af hvor en gruppe skal gå hen, hvis ikke jeg tager styringen og fortæller dem det på forhånd. På denne måde undgår jeg også at grupper sætter dig på uhensigtsmæssige steder, som fx kantinen, der ikke ligefrem inviterer til koncentreret arbejde. Så har jeg også styr på at alle grupper sidder relativt tæt på klassen så jeg ikke skal løbe rundt over hele skolen for at finde og vejlede dem.
  • Jeg giver altid et omtrentligt minuttal til arbejdet. Består gruppearbejdet af flere dele eller arbejdsspørgsmål, kan jeg også godt finde på at sætte mellemtider på så eleverne ved hvornår de skal rykke videre til næste opgave hvis de på rimelig vis skal kunne nå igennem opgaverne. Jeg rutter ikke med tiden. Det er næsten en Murphys lov at jo længere tid eleverne har til gruppearbejdet, jo længere tid tager det dem at komme i gang.
  • Og når det kommer til computere og telefoner, er jeg ret skrap. Hvis det er et gruppearbejde med et diskussionsfokus (frem for fx et research-fokus), plejer jeg kun at tillade én computer til hver gruppe, og jeg bestemmer også hvilket gruppemedlem der tager denne computer med. Det betyder altså at vedkommende bliver gruppens sekretær. Der kan være en stor fordel i at lade medlemmer som måske ellers har tendens til at zoome ud af gruppearbejdet, få sekretærfunktionen så de på den måde tvinges til at deltage. Telefoner skal blive liggende i tasken. Men det skal de altid, medmindre de selvfølgelig skal bruges i faglig sammenhæng.

Jeg siger igen tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium der har fodret mig med input til denne serie. Har du andre input til forberedelse af gruppearbejdet, må du meget gerne dele dem med mig i en kommentar! Næste gang kommer det til at handle om at fastholde eleverne i arbejdet i gruppen.

Gruppearbejde – en lille serie

group-workLige før jul var jeg inviteret til et sparringsmøde på Silkeborg Gymnasium om det gode gruppearbejde. Ideen var at finde strategier til at opkvalificere gruppearbejdet, som hos eleverne lidt for ofte ses som enten et frirum til lige at tage den lidt med ro, eller som opgaver de ligeså godt (hvis ikke bedre) kunne have løst individuelt.

Diskussionen bestod af flere forskellige aspekter blandt andet

  • hvordan forbereder man eleverne bedst på gruppearbejdet?
  • Hvordan fastholder man eleverne i arbejdet i gruppen?
  • Hvordan bevidstgør man eleverne om og træner dem i den kompetence som samarbejde i grupper er?
  • I hvilke sammenhænge kan gruppeafleveringer anvendes?

I de næste par uger vil jeg poste fire forskellige indlæg, der forsøger at give nogle bud på disse fire aspekter; bud som er ét stort shout-out til de kolleger fra Silkeborg jeg var så heldig at få lov at dele overvejelser med den eftermiddag i december.

Men i dag, inden serien for alvor begynder, vil jeg bare poste 10 typiske problemer, der kan dukke op i gruppearbejdet. Og brænder man inde med gode løsningsforslag eller bare kommentarer til disse problemstillinger, er man mere end velkommen til at lufte sine tanker i kommentarfeltet.

  1. Ikke alle elever har lavet lektier – og hvor starter vi så?
  2. Eleverne har svært ved at sætte hinanden i sving og påtage sig ’lærerrollen’ over for hinanden.
  3. Eleverne benytter chancen for en slapper når læreren ikke hele tiden følger med i hvad de laver.
  4. Nogle elever føler ikke de kan deltage på gruppens niveau, og zoomer ud.
  5. Nogle elever føler at andre ikke kan bidrage på gruppens niveau, og tager over.
  6. Eleverne uddelegerer opgaver imellem sig og løser dele individuelt uden at gøre sig overvejelser om helheden.
  7. Eleverne er utrygge ved hinanden i gruppen (er bange for at tabe ansigt over for hinanden) – og tør ikke bidrage fagligt.
  8. Eleverne hygger sig for meget i gruppen – og glemmer det faglige.
  9. Eleverne anser ikke gruppearbejdet for en undervisningssekvens der bidrager væsentligt til deres viden om og forståelse af et emne (for eksempel fordi der alligevel bliver samlet op på klassen efterfølgende).
  10. Eleverne opfatter ikke gruppearbejdet som en platform for individuel bedømmelse.

Nytårsforsætter 2017

2017Allerførst, rigtig godt nytår!

Til nytåret 2016 lavede jeg – som jeg efterhånden har gjort det til tradition – en liste med 3 nytårsforsætter, som jeg måtte nøjes med at vælge et fra, men jeg må nok indrømme at jeg dårligt har levet op til nogen af de tre. Til mit forsvar skal sige at jeg kun har haft fire måneder til at opfylde nytårsforsætter (på grund af barsel), og desuden blev jeg faktisk nødt til at droppe nr. 3 helt bevidst igen: Jeg gik i gang med at forberede AWL-ordforrådsøvelser ind i årets første forløb, men det blev alt for løsrevet i forhold til den resterende undervisning, og i stedet fokuserede jeg på gloseøvelser i tilknytning til tekstlæsning, som man bl.a. kan læse om her og her og her.

Jeg ville have arbejdet mere systematisk med notetagning, og det har jeg – indrømmet – heller ikke rigtig fået gjort. Men jeg har dog brugt flere af øvelserne i forbindelse med lærerforedrag, ligesom jeg igennem mit arbejde med OneNote Klassenotesbogen får bedre overblik over elevernes notatteknikker, som jeg altså stadig har planer om at arbejde videre med.

Benspændspædagogikken har jeg også stadig til gode. Men jeg er sikker på at jeg kan få et par kolleger med på ideen i det nye år.

Så her kommer listen med de med de 5 nytårsforsætter (som jeg jo altså frit kan vælge blot en fra) for 2017:

  1. Større fokus på de elever der har virkelig svært ved faget, både på grund af manglende motivation og på grund af stærke faglige udfordringer. Jeg har tyvstartet lidt og allerede arbejdet en smule med dette i indeværende skoleår. Det glæder jeg mig til at skrive om.
  2. At blive bedre til at konflikthåndtere og at turde tage elevernes klasserumstrivsel på mig. Jeg har førhen behændigt undgået at skulle forholde mig til dette (jeg er en elendig mægler og særdeles konfliktsky), men min nuværende undervisningssituation gør det nødvendigt at jeg (også) tager denne rolle på mig.
  3. Ok, vi tager en reprise: Rasmus Kragh Wendelbos benspænds-leg.
  4. Et større mundtlighedsfokus: at arbejde bevidst og fokuseret med at gøre den mundtlige sprogfærdighed bedre, både gennem glosetilegnelse, udtaletræning og automatisering af grammatiske regler.
  5. Portefølje-arbejde. OneNote Klassenotesbogen giver fantastiske muligheder for at arbejde med porteføljer. Så det skal jeg til.

21. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

21-dec

20. december

Årets julekalenderide er en interaktiv én. Det plejer ikke nødvendigvis at virke ret godt, men selvom der ikke kommer en lang kommentartråd ud af den, er tanken at julekalenderlågerne vil være med til at sætte nogle refleksioner i gang, som kan gøre læserne klogere på sig selv i deres virke som undervisere.

Hver dag poster jeg altså et spørgsmål, som man er mere end velkommen til at svare på i kommentartråden (det kunne være så skønt med en masse tanker fra kolleger rundt omkring), eller man kan tage spørgsmålet med ind til frokostbordet og sparke en diskussion i gang med sine kolleger. God december til jer alle.

20-dec