Corona-dagbog

Så sidder vi her, isoleret, midt i en Corona-tid, og prøver det bedste vi kan at få den virtuelle undervisning til at fungere. Indtil videre går det meget godt herfra. Det tager mig lidt længere tid at forberede modulerne, fordi flere detaljer skal være på plads (er min oplevelse), men teknikken fungerer, og eleverne har indtil videre været gode medspillere. Så langt, så godt.

Der er rigtig mange gode kolleger med erfaring ud i virtuel undervisning og IT-viden, der har været behjælpelig med at give eksempler på virtuel undervisning, der virker. Og undervisningsforlagene har alle åbnet op for deres platforme og I- og E-bøger.

Jeg selv kører videre med de forløb, jeg var i gang med, og selvom det som sagt går fint med det, er jeg lidt træt af, at mit nye forløb om “Minimalism in graphic fiction, TV-series and prose” ikke kommer til at køre helt som planlagt, men må tilpasses det nye format. Jeg glæder mig dog stadig til at dele forløbet, når det ligger klar. Det er udarbejdet i samarbejde – og med kæmpe inspiration fra – Morten Mølgaard Pedersen fra Inkshed.dk og tager udgangspunkt i serien The End of the F****** World, som han har skrevet om her.

I dansk arbejder vi for tiden med videnskabsformidling som en del af at lade eleverne oparbejde en personlig stemme. Mere om det en anden gang, når det forløb også er færdigt. Men jeg har også besluttet at lade eleverne forholde sig til denne Corona-krise.

De sidste dage og de næste uger går over i historiebøgerne, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at få eleverne til dokumentere denne tid. Derfor skal mine dansk-elever skrive Corona-dagbog. Hver dag i de næste 14 dage skal de skrive i 10 minutter om deres oplevelse af og tanker om situationen. Disse dagbøger skal, udover måske at fungere som et stykke dokumentation fra en ekstraordinær tid, være med til at træne deres personlige stemme, og de skal afleveres som en aflevering.

Når vi ses igen – forhåbentlig inden alt alt for længe – er tanken, at eleverne skal analysere deres egne dagbøger for at kortlægge den personlige stemme. Hvilke virkemidler og hvilket sprog er med til at give teksterne den personlige stemme?

Faktisk tænkte jeg, om der måske var andre derude, der havde lyst til at få deres elever til at skrive med? Det kunne være interessant engang at se, hvordan den danske ungdom oplevede disse 14 dage (eller mere). Så hvis du vil have dine elever til at skrive med, kan du hente min skabelon under materialer eller lige her.

Pas på jer selv derude, og hold jer isoleret.

Storyboard That

Storyboard That er onlinebaseret program hvor elever hurtigt, nemt og gratis kan skabe storyboards. Det kræver dog at man logger ind.

Sitet, som jeg ikke selv har anvendt i undervisningen endnu, virker perfekt til remediering af tekster, især hvis opgaven ikke skal tage helt så lang tid som en komplet remediering nu engang tager. Her kan eleverne effektivt skitsere deres tanker omkring fx en filmatisering af en tekst.

Få eleverne til at genopfriske filmtekniske virkemidler, og få dem så til at diskutere hvordan en filmatisering af teksten kunne se ud. Få eleverne til at lave deres forslag til udvalgte scener på Storyboard That, og lad til sidst eleverne præsentere produktet i grupper eller for læreren.

Det kreative træ

Øvelsen her har jeg fundet på sitet creative games, et site som har nogle forskellige forslag til kreative lege og øvelser med ord. Egentlig tager alle øvelserne på sitet udgangspunkt i tilfældige ord, men lige præcis denne øvelse, synes jeg, giver mening at bruge i repetition af eller opsamling på en forløb eller i tekstlæsning. Eleverne sidder i grupper á fire, og hver gruppe får tildelt et træ. Fra træets stamme og fra hver eneste gren udspringer to nye grene. Læreren har i forvejen skrevet det overordnede tema/et ord på stammen.

Gruppen skriver nu  skrive to ord, der relaterer sig til temaet/ordet, i de to felter på de to grene, der går ud fra stammen. Og så sender gruppen sit træ videre til næste gruppe. Den næste gruppe skal nu skrive to ord, der relaterer sig til ét af ordene som den tidligere gruppe har skrevet, mens tredje gruppe skriver to ord på ud fra en af de andre grene og så videre. Eleverne skal altså hele tiden komme på to ord/begreber som knytter sig til et ord på en gren.

Når træet er udfyldt, skal gruppen – ud fra alle træets ord – prøve at tale om, hvordan disse ord peger ind i temaet.

Jeg forestiller mig altså at øvelsen kan være med til at udvide eller konsolidere det faglige ordforråd, der har med temaet eller med en tekstlæsning at gøre.

Man kan se to eksempler her – på både en tema-træ og et tekstlæsnings-træ., og læg mærke til at tema-træet både indeholder tekster læst i forløbet og begreber, der er centrale for temaet. Et rent træ til egen brug kan hentes i både PDF og Word under materialer. Stort tak skal lyde til min tidligere kollega, Sabine Nielsen, for at have tegnet træet.

 

My Shakespeare

Jeg er for nylig blevet medlem af Facebookgruppen Creative High School English, og her har jeg allerede fundet flere interessante ressourcer. For eksempel blev jeg gjort opmærksom på My Shakespeare, et site med den fulde tekst til Romeo and Juliet, Julius Caesar, MacBeth, Hamlet, Taming of the Shrew og A Midsummer’s Nights Dream. Teksterne er gloserede (endda med små videoer til at forklare etymologien), de læses højt, og der er mulighed for at trykke på små pop-up videoer med dramatiseringer.

Jeg vil selv bruge sitet til at understøtte Shakespeare-læsningen – især for de svageste læsere.

Peergrade: den analoge

Jeg er en af de (få) lærere, der aldrig er kommet i gang med at bruge peergrade. Til gengæld er jeg kommet bedre i gang med hvad jeg tror er den analoge version af programmet, takket være min gode kollega, Kristine.

Jeg læser hurtigt elevernes afleveringer igennem og giver dem en karakter. Måske skriver jeg et par noter til mig selv med begrundelse for karakteren (men det er ikke sikkert). Derudover laver jeg et retteskema, som passer til opgaven.

Eleverne får for som lektie at medbringe deres stil MED karakteren på, i anonymiseret form. De skal altså skrive et kodenavn øverst på stilen som kun de kender. Jeg samler opgaverne sammen og distribuerer dem igen ganske tilfældigt. Det er nu elevernes opgave – ud fra retteskemaet – at kommentere den opgave de har fået i hænderne med gode konstruktive kommentarer og betragtninger og derigennem også prøve at forstå hvorfor opgaven har fået den pågældende karakter.

Når opgaverne er rettet, lægges de rundt om på bordene, og eleverne må nu gå diskret rundt i lokalet og finde deres egen opgave og den tilhørende feed-back.

Hvis en elev synes han/hun mangler relevant feedback, må de komme til mig (men det er ikke noget jeg reklamerer med). Og jeg gør også et nummer ud af at forklare at øvelsen giver dem en bedre forståelse for hvad der kræves på de forskellige faglige niveauer, hvordan der bedømmes, og for hvordan en opgave kan løses på flere måder. Min oplevelse er at eleverne øger deres forståelse for hvordan forskellige delelementer kan og skal se ud, hvad det gør ved produktet at indledningen fx mangler, eller at argumentationen ikke er underbygget, og det er med til at skærpe blikket for deres egen skriveproces og deres egne produkter.

Jeg har, ligesom alle andre, elever der kan have svært ved at skrive og får dårlige karakterer, eller elever der er forfængelige omkring deres egne produkter, men jeg har aldrig oplevet elever klage over denne øvelse. De har altid velvilligt givet deres anonymiserede opgaver til kammeraterne.

Og det er naturligvis ikke en rettepraksis jeg benytter hver eneste gang, men en gang imellem er det en fin rette-variation som er effektiv hvis tiden er knap.

Godt nytår – det værste og det bedste fra 2019

Tyve-tyve banker på døren, og det kan kun blive bedre end 2019 (det håber jeg inderligt), som har været præget af fyringer, som har sat sit præg på hele sektoren og også på min skole og dermed også mit arbejdsliv. Den generelle stemning på det absolutte nulpunkt har også sat sit præg på min egen lyst til at udvikle og være kreativ, og det er også kommet til udtryk ved markant færre indlæg på bloggen end jeg ellers har været vant til at poste.

Men der har dog været plads til at finde et par enkelte metoder som jeg har været rigtig glad for, og som jeg jævnligt vender tilbage til.

Så det bedste ved 2019 kommer her:

  • Mini-whiteboards, som vi har indkøbt i ca. 40 eksemplarer på min skole, er et fantastisk pædagogisk redskab til hurtigt at danne overblik over alle elevers svar, hvad enten det handler om grammatikopgaver, tekstanalyser i gruppearbejder eller quizzer. Læs indlægget her.
  • Kolonne-skrivning har vist sig at være en helt fantastisk analysemodel, synes jeg, og den perfekte indgangsvinkel til en klassediskussion som alle (eller i hvert fald flere end normalt) tager del i og bidrager til. Du kan læse om metoden her.
  • At lade eleverne arbejde i eget tempo – samtidig med at jeg får talt med dem alle – har også vist sig at være en arbejdsform jeg vender tilbage til løbende. Også selvom jeg måske nok holder mere af den end eleverne. Det skyldes nok at mange synes den medfører en del ventetid, men jeg er glad for at kunne tale med hver enkelt elev og også se hvem der skal presses op i arbejdstempo. Du kan læse om metoden, som jeg både har brugt til arbejdsspørgsmål til litteratur og til grammatik, her.

Det var sådan set det for i år. Med ønsket om et bedre 2020 til alle dem der også synes 2019 har været træls, rigtig godt nytår!

Grammatik i kontekst som rettestrategi

Jeg har tidligere skrevet om ’vis mig at du kan’ som rettestrategi, og dette indlæg lægger sig tæt op ad den rettemetode, men her forsøger jeg at få rettemetoden til at ligne de nye grammatikopgaver til studentereksamen en smule mere.

Jeg retter stilen med et sprogligt fokus – og retter det meste, men forklarer ikke fejlene for eleven. Jeg kommer dog med enkelte mere begrundede kommentarer til indhold også.

Nogle mere eller mindre gennemgående sproglige fejl markerer jeg med gult (nogle gange retter jeg dem for eleven i teksten, andre gange markeres de udelukkende med gult). Er der mange verbalkongruensfejl, er det ikke nødvendigvis dem alle der markeres.

Som afsluttende kommentar skriver jeg ganske kort (i en enkelt sætning eller to) noget generelt til eleven om både indhold og sprog – og fokus til videre arbejde. Og så skriver jeg: ”På baggrund af de gule markeringer skal du:…” Dette efterfølges så af 2-5 grammatiske emner, som eleven skal rette og forklare (eller måske kun forklare), fx ”forklare mig hvorfor det hedder ’the tone is woeful and angry’ og ikke ’woefully and angrily’”, eller ”forklare mig hvorfor det skal hedde built og ikke build i denne sammenhæng”, eller ”forklare mig reglerne for placering af adverbialled på engelsk og rette hvor det er nødvendigt”.

Eleverne skal komme op til mig og forklare/vise mig deres rettelser efterhånden som de har løst deres opgaver, og er der meget lang kø, skal de bare fortsætte indtil der er bedre plads hos mig. Selvfølgelig giver det en del ventetid for nogle, men jeg får talt med (næsten) alle elever, og de træner den grammatiske forklaring, som jeg i hvert fald oplevede at mine elever ikke var så skarpe til, som jeg havde troet.

Det medførte blandt andet også at jeg nu har indført ’dagens sætning’, så hvert modul starter med en sætning fra den tekst vi skal gennemgå i timen, hvor vi arbejder med en eksamenslignende grammatisk opgave. Det kan fx være at eleverne skal finde alle verber i sætningen og forklare hvilken tid eller form disse står i, eller at de skal forklare forskellen mellem it’s og its i en sætning, eller at de skal finde alle adjektiver, og hvad disse lægger sig til.

Pop-up-bøger som resume

Min søn kom hjem fra skole den anden dag med en pop-up-bog de havde lavet. Den var både fin og let at lave (fandt vi ud af da han ved aftensbordet fik min mand og mig til at lave en hver). Så jeg stjal straks ideen og satte min dansk-klasse til at lave pop-up-bøger som resumé af Jeppe paa Bjerget.

Man skal bruge: karton i A4-størrelse (farve er underordnet), papir i A4-størrelse (farve er underordnet), blyant eller farver, saks og lim.

I videoen ses hvordan sådan en pop-up-bog laves. Jeg håber det giver sig selv.

Jeg delte udvalgte scener fra stykket ud til eleverne i par, og de skulle nu lave et øjebliksbillede fra denne scene til en bog. I teksten skulle de enten genfortælle hvad man ser i bogen, eller skrive replikker fra stykket.

Det gik stærkt: De fik ikke mere end 15 minutter til at kreere deres bøger. Herefter blev bøgerne udstillet kronologisk, og eleverne kunne hurtigt se hinandens bøger igennem.

Det var en fin lille kreativ øvelse, der ret hurtigt fik eleverne til at stille skarpt på det læste værk.

Forløb: Great Speeches of History

Når jeg skal i gang med at undervise i den skriftlige non-fiction-genre, er jeg begyndt at indlede dette med et forløb om Great Speeches of History, og jeg er sikker på at rigtig mange andre kolleger gør det samme mere eller mindre. På samme måde er de tekster jeg bruger ingenlunde nyfundne guldklumper, men derimod klassiske travere mange måske efterhånden er ved at brække sig ved tanken om at skulle undervise i ENDNU engang, men derfor deler jeg alligevel hvordan jeg griber det an. Måske er der en enkelt ny vinkel man kan lade sig inspirere af. Forløbet er på ikke nødvendigvis sat særligt overskueligt op, og jeg beskriver blot hvad jeg gør modul for modul. De tilhørende PowerPoints er ej heller vedlagt, men skriv til mig hvis du gerne vil have fat i dem.

Jeg er klar over at forløbet her er temmelig kompakt, og jeg kunne heller ikke nå det hele inden for de afsatte moduler, så der skal måskelægges et enkelt modul eller mere oven i min beskrivelse.

Endelig brugte jeg som nævnt forløbet som afsæt for at undervise eleverne i analytical essay om non-fiction, og her skrev eleverne om JFK’s Inaugural Address. Vi brugte derfor – ud over de moduler der er nævnt i forløbsplanen – et helt modul mere på at komme i gang med selve skrivningen og på at tale om hvordan et sådant essay bygges op.

Forløbet findes her eller under materialer.

Imperfect English – Lingua Franca

Jeg knokler stadig med at finde ud af hvordan jeg skal undervise mine elever ordentligt i engelsk som Lingua Franca, men da jeg fik anbefalet denne Ted-Talk af Heather Hansen fra en TedEx-event i Odense i april 2018, mente jeg straks at den måtte være oplagt som en introduktion til emnet – og ikke kun til emnet, men til mine kommende usikre 1.g-elever, som jeg i højere og højere grad desværre oplever som hæmmede når det kommer til at tale engelsk. Det virker simpelthen som om flere og flere af mine elever oplever det som ganske angstprovokerende at skulle ’udstille’ deres egne fejl når de taler engelsk. Og min fornemmelse er desværre også at det ikke kun er over for mig, læreren, de bekymrer sig om at lave fejl, men de virker i ligeså høj grad bekymrede for at udstille deres svagheder over for deres klassekammerater.

Dette er også én af grundende til at vi i teamet bag grundbogen Open Wide valgte at lade første kapitel fokusere på angsten for at tale, og netop dette kapitel plejer vi at bruge som introduktionsemne, når eleverne starter i 1.g. Problemet har været, at når eleverne starter i deres studieretningsforløb, har jeg skulle starte helt forfra med at opbygge den kultur hvor det er ok – eller faktisk mere end ok – at lave fejl når man taler, og hvor der er fokus på netop at lære gennem udveksling af ytringer. Derfor vil jeg gerne starte min kommende studieretningsklasse med denne video hvor Heather Hansen netop beskriver væsentligheden af at lytte til accenter og gøre sig umage for at forstå disse, i stedet for at fokusere på fejl. Vi skal fokusere på det der udtrykkes, frem for de mangler en taler sprogligt måtte have.