Brevkasselitteratur – et forløb

For et par måneder siden blev jeg grebet af ideen om at lave et forløb om brevkasselitteratur, og med hjælp og inspiration fra gode kolleger på Ideudvikling for danskundervisere på Facebook er det nu blevet afprøvet – også til eksamen.

Brevkasselitteratur er spændende af flere grunde: Hvad er det der får magasiner, blade og aviser til så ofte at have en brevkasse, hvor almindelige læsere kan skrive ind med deres ’små hverdagsproblemer’, som brevkassen i Familiejournalen hed (i øvrigt med Tove Ditlevsen som redaktør i 20 år fra 1956-1976)? Og hvad er det der gør, at stoffet er populært læserstof? Er det, fordi vi grundlæggende er nysgerrige på andre mennesker og deres problemer? Er det en mulighed for et spejl, hvor vi uden omkostninger kan se andre med måske lignende problemer? Eller er det bekræftelsen af, at andre mennesker heller ikke lever perfekte liv, vi drages imod? Måske en blanding af alle tre. Genren har i hvert fald været så populær, at den har været omsat til både radioprogrammer (fx Mads og Monopolet) og TV (fx Spørg Charlie).

Det er en genre med klare karakteristika og en klar rollefordeling mellem de involverede parter. Måske er det netop genrens genkendelighed, der gør den interessant at mime. Måske er det – fra et skønlitterært perspektiv – det absurde i ideen om, at der findes et endegyldigt svar på livets store og små spørgsmål, som indbyder til at underlægge genren sydende sarkasme. For skønlitteraturens arbejde med at fremstille livets nuancer står nu engang i skærende kontrast til kontante one-size-fits-all-løsninger.

I hvert fald benytter både satiren (fx Drengene fra Angora med Baunes Brevkasse), skønlitteraturen (Stine Pilgaards Meter i sekundet, Line Knutzons Camille Clouds brevkasse) og aviserne (fx Politiken og Information) selv genren til at skabe hybrider og imitationer, der leger med illusionen om det direkte forhold med seerne/læserne, samtidig med at der gives en særlig karakteristik af ’brevkasseredaktøren’ ved at vise, hvordan vedkommende interagerer med almindelige mennesker/læsere. Den fiktive brevkasse er altså en mulighed for at lade ’brevkasseredaktøren’ udtrykke store og små holdninger til verden, uden at ’redaktøren’ direkte behøver selv at befinde sig i situationen. Således bruges genren ofte som et komisk element, der er med til at understrege ’brevkasseredaktørens’ (u)viden(hed), (mangel på) empati eller selviscenesættelse.

I andre eksempler (som når aviserne selv leger med genren) opstår det komiske ofte i, at genren danner grundlag for at tage specifikke temaer op, som redaktøren i forvejen ønsker at sætte til debat. Dette ses fx iByens brevkassen med Felix Thorsen Katznelson som redaktør (Politiken) eller Informations brevkasse eller Politikens litteraturbrevkasse med Jes Stein Petersen som redaktør. Således har Information allerede indrømmet, at de indimellem skriver spørgsmålene selv, hvilket da også kommer til udtryk i de ofte absurde sammenstillinger af optakt og beskrivelse af situationen/problemet i brevet, og det egentlige spørgsmål som brevet udmønter sig i. Eller i kontraster mellem henvendelsesformen og den sproglige iscenesættelse af både spørgsmål og svar.

Mit forløb endte med at være en sproglig undersøgelse af genren, og forløbet dækker linjen fra genrens rene fakta-form, som reel brevkasse med interaktion fra autentiske læsere, til ’glimt-i-øjet’-versionen som den optræder i Information og iByen, hvor spørgsmålene ofte synes opdigtede af aviserne selv og svarene i højere grad kredser om almengyldig kunst, kultur og politik end egentlige personlige problemer. Og endelig glider forløbet over i den rene fiktion, som vi ser i blandt andet Knutzons Camille Clouds brevkasse (2017) og Pilegaards Meter i sekundet (2020). Forløbet fokuserer på at undersøge sproglige karakteristika for brevkassen og undersøge (blandt andet ved hjælp af teori om samtaleanalyse) de greb, der bruges i de fiktionaliserede brevkasser til netop at pege på fiktionaliseringen.

Man kan hente materialelisten og forløbsbeskrivelsen lige her.

Tusind tak til alle dem som bidrag med forslag og gode ideer!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *