Det var ved at være tid til at få mine 3.g danskelever til at reflektere lidt over deres dansktimer de seneste tre år. Hvad har de egentlig lært, og hvad kan bruge de kompetencer, vi har arbejdet med, til i deres liv uden for gymnasiets mure?
Så jeg fandt karrierelæringsspillet på emu’en frem, tilpassede nogle af spørgsmålene en smule, så de passede til min egen undervisning, og så spillede vi ellers. Jeg stoppede spillet efter 30 minutter, men eleverne kunne let have fortsat i 15 minutter mere.
Vi samlede op, som de foreslår på emu’en, ved at hver gruppe kort fortalte, hvilke spørgsmål havde givet dem ny indsigt i, hvad deres danskundervisning faktisk kan bruges til i deres liv, når de engang er blevet studenter.
På emu’en ligger karrierelæringsspil til intet mindre end 19 forskellige fag, som fx engelsk, dansk, musik, matematik, informatik, samfundsfag og mange andre. Det er hurtigt og nemt at gå til, og spillet fungerede rigtig fint både som repetition og refleksion.
Jeg har designet et lille sproghandlingsspil. Tanken er, at en stribe valgplakater klippes ud (de lamineres eventuelt, så de bedre kan genbruges), og hver spiller får et sæt med 6 kort: patos, etos, logos, informerende sproghandling, handlingsregulerende sproghandling og selvfremstillende sproghandling.
sproghandlings-spillekort
Eleverne sidder i grupper á 3-4, hver elev med sit sæt spillekort. Billederne af plakaterne ligger i midten face down. De vender en plakat og skal nu skiftes til at spille et kort fra deres hånd, og det gør de ved at forklare, hvordan de ser begrebet i plakaten.
Eksempler på valgplakater
Hvis de kan se patos, forklarer de hvordan og spiller deres patos-kort. Nu må ingen andre i gruppen spille patos, men kan prøve at spille fx ’handlingsregulerende’, hvis det da giver mening i forhold til plakaten. Har man ingen nye kort, der passer til plakaten, må man sige pas. Når alle elever har sagt pas til en plakat, må gruppen vende den næste plakat og fortsætte spillet med de kort de hver især har på hånden, og når en elev har spillet alle sine kort, er denne elev vinder af runden og får et point.
Alle i gruppen tager nu alle kort tilbage på hånden og spiller en ny runde.
Her er en alternativ tilgang til et klassisk gruppearbejde med arbejdsspørgsmål og den efterfølgende opsamling på klassen. Arbejdet i denne struktur foregår i tre faser: Først en individuel fase, hvor alle elever besvarer (næsten) alle spørgsmål. Så en gruppefase, hvor hver gruppe fokuserer på et specifikt (og selvvalgt) spørgsmål. Og til sidst en opsamlingsfase, hvor elever får mulighed for at føje til den første individuelle fase og evaluere svar med en nabo.
Konkret foregår det sådan her:
Giv eleverne arbejdsspørgsmål til en tekst. 7-10 spørgsmål er sikkert passende. Giv eleverne 7-12 minutter til at besvare spørgsmålene i stikordsform. De behøver ikke svare på alle spørgsmål, og de behøver ikke svare på dem i den angivne rækkefølge.
Imens eleverne skriver, kan læreren hænge sedler med tal på rundt omkring i lokalet – hver seddel har et tal, der svarer til et arbejdsspørgsmålsnummer.
Når de 7 minutter er gået, må eleverne selv vælge, hvilket af spørgsmålene de gerne vil arbejde videre med/præsentere for klassen. De skal gå hen til det nummer, som svarer til deres valg af spørgsmål. Men der må kun være 3-4 elever ved hvert spørgsmål. Er der allerede fyldt op, må eleven vælge et andet spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, som ingen elever vælger, er det ok. De spørgsmål kan læreren så selv præsentere.
Sammen med deres gruppe (som altså er elever, der har valgt samme spørgsmål) diskuterer eleverne nu det specifikke spørgsmål og skriver tydelige stikord til et svar på et A3-ark.
Herefter skiftes grupperne til at præsentere deres svar. De står stadigvæk rundt om ved væggene i klassen, så der er intet andet at tage sig til end at lytte grundigt til hinanden. De har ikke deres computere. Når alle grupper har præsenteret, må eleverne gå tilbage til deres pladser, og så må de få 7 minutter mere til at skrive gode pointer fra præsentationerne til i deres noter.
Slutteligt kan eleverne vende sig mod en nabo, og så skiftes de to til at præsentere deres svar til hver enkelt spørgsmål. Igen må de skrive til, hvis deres makker har en god pointe, de selv havde misset. Alternativt kan man samle op på hele klassen ved at spørge, om der er nogle af arbejdsspørgsmålene, de stadig er i tvivl om eller mangler svar på.
Da jeg i efteråret vendte tilbage til Det Moderne Gennembrud lod jeg to film indgå, en kortfilm og en spillefilm. Den ene er en nyfortolkning af Et dukkehjem instrueret af Tobias Grundorff Boesen (2013). Den anden er Tea Lindeburgs Du som er i himlen fra 2021, som er baseret på Maria Bregendahls roman En dødsnat.
Lad mig starte med Et Dukkehjem. Eleverne fik en kort introduktion til Ibsens stykke i forlængelse af et par moduler om sædelighedsfejden og kvinders vilkår under DMG, og de fik at vide, at de skulle se en moderne udgave af stykket. En tredjedel af eleverne skulle holde fokus på Helmer: Hvad kan de lide ved ham? Hvad irriterer dem? En tredjedel skulle holde fokus på Nora: Hvad kan de lide ved hende? Hvad irriterer dem? Mens den sidste tredjedel skulle holde øje med skiftene mellem dukkehus og virkelighed og tænke over effekten af disse skift.
Filmen varer kun 25 minutter og kan ses på ekkofilm.
Da filmen var færdig, fik eleverne et par minutter til at diskutere deres fokuspunkt med naboen, inden de tre dele af klassen præsenterede deres fokuspunkt og deres indtryk af disse på klassen.
Endelig fik eleverne fire minutter til en hurtigskrivning over følgende fire spørgsmål, som vi efterfølgende samlede op på på klassen:
Hvorfor skifter Nora tøj? Hvilken symbolværdi knyttes til tøjet generelt?
Hvilket menneske- og livssyn giver Et dukkehjem udtryk for?
På hvilke måder efterlever stykket/filmen Brandes’ krav om, at litteraturen skal sætte problemer under debat?
Hvor går Nora/moderen hen? I dag? I 1879?
Og så perspektiverede vi til andre nutidige ’sædelighedsfejder’ (blandt andet crop-top-diskussionen fra 2021).
Tea Lindeburgs Du som er i himlen brugte jeg som opsamling på hele forløbet. Jeg viste eleverne traileren til filmen i timen før, vi faktisk skulle se filmen, og bad dem skrive 2-3 centrale temaer, virkemidler eller personforhold ned, som de mente nok ville spille en central rolle i filmen. Jeg samlede alle deres forslag og sorterede dem på en liste, der blev uddelt i den efterfølgende time. Her skulle eleverne så tage noter til alle de forskellige fokuspunkter, mens de så filmen.
For første gang, tror jeg, gav jeg eleverne en trigger warning: Filmen indeholder et fødsels-døds-skrig, som noget jeg aldrig i mit liv har hørt før. Det skrig bliver ved og ved, til man som seer slet ikke kan holde ud at høre det mere. Og billedet af moderens maltrakterede skød efter den skæbnesvangre fødsel fik samtlige elever til at vride sig i stolen med en stønnen og jamren. Den film ramte dem virkelig!
Vi samlede op på filmen ved at ”gå til eksamen”: Eleverne fik 30 minutter til at forberede sig på et 8-10 minutters oplæg ud fra følgende ”eksamensspørgsmål”:
Lav en analyse og fortolkning af Tea Lindeburgs Du som er i Himlen.
I din præsentation skal du blandt andet komme ind på, hvordan kønsroller og religion fremstilles i filmen. Du skal inddrage de udvalgte screenshots i din præsentation. Du skal desuden perspektivere til Det Moderne Gennembrud.
(Jeg havde taget en stribe screenshots fra filmen, som jeg udleverede til eleverne.)
”Gå til eksamen” giver eleverne (især 3.g-eleverne) en god fornemmelse for, hvor lang tid de cirka forventes at lægge ud med at skulle tale om en tekst til eksamen, ligesom det selvfølgelig træner deres evne til at strukturere og præsentere sådan et oplæg. Og vænner dem til at se, hvordan eksamensspørgsmål kan se ud.
Når mine elever ”går til eksamen”, samler vi altid op, ved at vi tager en runde i klassen, hvor alle elever præsenterer en interessant pointe, de enten selv kom med eller hørte en kammerat fortælle. Således fik vi samlet grundigt op på både film og Det Moderne Gennembrud
I går udkom Tobias Rahims digtsamling ”Drømmene maler virkeligheden”. Jeg har ikke fået fingre i bogen endnu, men den er på vej. Til gengæld brugte vi i går ”Når mænd græder” på mit 2.g dansk-hold, hvor vi først havde læst Sørine Gotfredsens kommentar ”Den grædende mand er ikke et godt tegn” (Berlingske, 8.8.2021). De to tekster spillede rigtig fint op mod hinanden, og de egnede sig ikke mindre godt som perspektivering til mandeidealer og manderoller i sagaerne (Njals Saga) og folkeviserne (Ebbe Skammelsøn), som vi netop havde færdiggjort.
Eleverne er ret fascinerede af Rahim, og jeg lovede dem, at vi ville se lidt nærmere på hans bog næste modul. Her er hvordan jeg har tænkt mig, det skal spænde af.
Politikens Forlag, 2022
Vi ’læser’ først forsiden: Hvilket indtryk giver forsiden af digtsamlingen (Rahims pose og kompositionen af billedet, titlen, skrifttype, farvevalg, og hvad eleverne ellers ser og lægger mærke til).
Herefter ser vi på forsiden af en ganske anden bog, nemlig Jeanette Ottesens ”Fri”, der udkom under ret stor (negativ) opmærksomhed sidste år (2021) på grund af nogle passager om svømmekollegaen Lotte Friis. Min gode kollega Sidsel mindede mig nemlig om nogle af de kommentarer som Ottesens forside fik med på vejen, og Sidsel stillede det interessante spørgsmål, om Rahims forside mon ville blive modtaget på samme måde. Eleverne skal sammenligne forsiderne og lave et lille puslespil. Jeg vil nemlig gerne nå at klippe nogle ord og formuleringer ud, som er brugt om henholdsvis den ene og den anden forside (fx “helt bizart billede”, “gennemført mediemæssig maveplasker”, “soft-pornobillede”, “selvbevidst følsomt poserer”, “[man bliver] nysgerrig” eller “iøjnefaldende og lækre billedside”). Eleverne skal så gætte på, om formuleringerne beskriver Rahims bog eller Ottesens bog.
Vi gennemgår deres løsningsforlag til puslespillet, inden jeg viser eleverne et par reaktioner på Ottesens forside (se nedenfor), og vi diskuterer disse (der er flere end de her citerede).
Og så kan vi prøve at gætte på reaktionerne på Rahims forside. Jeg har ikke læst så mange endnu i skrivende stund. Men et par stykker sprang i øjnene. Vi bliver selvfølgelig nødt til at diskutere forskellene i reaktionerne på de to forsider, og hvad dette mon kan skyldes. Jeg er klar over, at nedenstående citater ikke blot refererer til Rahims forside, men hele bogen.
Til sidst vil jeg have kopieret nogle forskellige digte og billeder fra bogen (som jeg som sagt ikke har fået i hænderne endnu, så det bliver ret spontant, og mit møde med teksterne bliver så jomfrueligt som elevernes). Jeg fordeler teksterne i stationer rundt i lokalet – og selve bogen ligger som en separat station. Eleverne rundt i mindre grupper eller par og laver umiddelbare analyser af teksterne (de skal skrive stikord på et A4 papir ved hver tekst, og de får kun 5 minutter ved hver tekst). Slutteligt får hvert par en tekst, som de skal lave en lille præsentation af baseret på de stikord til analyser, som deres klassekammerater har produceret under stationsbesøgene.
Forhåbentlig kan vi nå en opsamlende sekvens, hvor vi skal diskutere værkets kvalitet: Er digtene (for) banale, eller rammer de målgruppen, som de skal? Hvordan rimer den sårbarhed, som Rahim udtrykker, på den succes og de modelbilleder, han producerer? Hvad mener eleverne om bogen?
