Internetsøgning

I de digitale skriftlige eksamener til både skriftlig engelsk og skriftlig dansk er der opgaver hvor eleverne selv skal søge informationer der kan anvendes i opgaven. Det kræver at man træner eleverne systematisk i god internetsøgning – bl.a. ved at lære eleverne hvordan man skærper sin søgning. Selvom der er mange andre søgemaskiner eleverne bør kunne søge på end Google (fx Infomedia), så er det alligevel kun Google jeg her har et lille tip til her.

Til at træne søgning på Google kan man med fordel bruge Googles search operators som viser hvordan man kan kvalificere sin Google søgning. Bed eleverne lave søgninger hvor de både prøver at benytte sig af disse ’search operators’ og prøver at undlade dem, og sammenlign resultaterne.

Da man også kan søge på specifikke filtyper, kunne en anden opgave gå på at bede eleverne søge specifikt på fx PowerPoints om et bestemt emne, og i stedet for at bede eleverne selv producere en præsentation om et emne, skal eleverne nu forbedre en allerede foreliggende præsentation.

EP

Eksamenstræning

Der er ikke så frygtelig lang tid til eksamen skydes i gang, og jeg er begyndt på eksamenstræningen i min 3.g-klasse. Her kommer et par forskellige eksempler på hvordan jeg træner til eksamen – uden at det forhåbentlig bliver til teaching for the test.

  1. Til flere af tekstgennemgangene hvor eleverne alligevel først sidder og arbejder individuelt eller i grupper med teksten, præsenterer jeg eleverne for et ’eksamensspørgmål’ til den tekst. På den måde får de afdramatiseret hvad det er for et slags spørgsmål de kan trække, og de opnår bevidsthed om hvordan de skal fokusere på det krævede i spørgsmålet. Du kan se et par eksempler som jeg har kørt med eleverne, her – alle fra det mediemæssige stofområde.
  2. Eleverne forbereder ’eksamensspørgsmålet’ hjemmefra og sættes på skolen i grupper af tre (en lærer, en elev og en censor). Eleven præsenterer, læreren stille uddybende spørgsmål og censor giver feedback, inden nye grupper dannes og nye roller tildeles. Se den uddybende forklaring til denne øvelse her.
  3. Eleverne får stillet ’eksamensspørgsmålet’ på klassen og får nu ca. 10-15 minutter til at forberede et oplæg individuelt. I grupper trækker eleverne lod om hvem der skal præsentere. Og de andre gruppemedlemmer stiller uddybende spørgsmål og supplerer med kommentarer. Efter denne øvelse samles klassen igen, og alle elever skriver nu den bedste pointe de hørte/selv kom med ind i en TodaysMeet. Herefter samles der op på de bedste pointer i plenum ud fra kommentarerne i TodaysMeet.
  4. Eleverne får eksamensspørgsmålet sammen med en grundig oversigt over hvordan man kan strukturere sit 10-minutters oplæg i starten af eksamen. De skal nu i grupper af 3-4 udforme et sådant 10-minutters oplæg OG et talepapir med fyldige noter (hele klassen arbejder vel at mærke på samme eksamensspørgsmål og med samme tekst). Disse talepapirer deles med resten af klassen. En gruppe udvælges til at fremlægge deres oplæg, og de andre kan evt. følge med i talepapiret, som jo er delt. Klassen agerer lærere og stiller uddybende spørgsmål eller kommenterer.
  5. Eleverne udgør tilsammen én elev der skal til eksamen. De får eksamensspørgsmålet, men får kun et kort stykke tid (fx 5 minutter) til at brainstorme individuelt på pointer de vil inddrage. Klassen skal nu sammen i plenum præsentere et ’oplæg’ hvilket kræver at man lytter nøje til hinanden og enten uddyber pointer fra klassekammeraterne eller glider naturligt over i et nyt aspekt af teksten. Samtidig kører en TodaysMeet i baggrunden, så elever der brænder inde med kommentarer (eller bare er bange for at glemme deres pointe), kan skrive her. Disse kan så tages op, når læreren synes det er relevant.
  6. Min plan er – men jeg har ikke fået det gjort endnu – at lave en skærmoptagelse hvor man godt nok kun ser teksten, men hvor jeg indtaler der perfekte mundtlige oplæg. Dette kan vi så bruge til at diskutere hvad det gode oplæg er og hvorfor. Grunden til at jeg godt kunne tænke mig dette, er at jeg synes eleverne for tit får defineret det gode oplæg i negativer – altså ud fra hvad man IKKE skal gøre. Og her synes jeg fx heller ikke at Det Grønne Bord (eksamensvideoer produceret af UVM) hjælper særlig godt til.
EP

Hjælp eleverne med at læse til eksamen

Selvom det jo nok er lidt sent for i år, kan man jo godt sådan retrospektivt overveje hvordan man kan hjælpe sine elever med at planlægge eksamenslæsningen i fremtiden. Her er nogle ting jeg har gjort, og/eller som jeg fremover vil gøre:

  1. Hjælp dem med at udforme en dag-for-dag (og også timeinddelt) læseplan, ikke så meget med tekster der skal læses, men med emner. På den måde kan vi som lærere være med til at give dem et overblik over hvordan de kan strukturere deres tid så der stadig er plads til pauser, belønninger og en enkelt fridag i ny og næ. Lav evt. et ’skoleskema’ til dem, og hjælp dem med at plotte deres eksamenslæsning ind. Gerne med mulighed for afkrydsning og overstregning så man virkelig kan følge med i hvor langt man er nået med sin læsning. Det har jeg i hvert fald altid fundet topmotiverende.
  2. Hjælp dem med at forstå at eksamenslæsning bedst sker uden forstyrrelser fra SMSer og Facebook og andet. Hvordan vi demonstrerer dette rent praktisk, har jeg ikke rigtig fundet noget svar på endnu, men måske har du et forslag?
  3. Vis dem hvordan de kan bruge forskellige metoder for at skabe variation og fastholde interessen for at læse op på pensum. De kan veksle mellem at lave diagrammer (f.eks. spændingskurver m. noter, tidslinjer, fiskebensdiagrammer osv.); de kan podcaste deres noter og have dem liggende som lydfiler frem for på skrift; de kan lave små huskespil/flashcards til sig selv (f.eks. med litterære perioder på den ene side af et stykke papir, forfattere eller stilistiske kendetegn på den anden).
  4. Lær dem at bruge hinanden i studiegrupper. Der findes vel nærmest ikke nogen bedre måde at lære på end ved at undervise. Så fortæl dem hvordan de kan undervise hinanden i forskellige dele af stoffet. Har de ikke nogen at læse sammen med, kan det være deres forældre eller søskende gerne vil undervises.
EP