af Eva Pors | sep 16, 2021 | Evaluering, Læs en tekst, Repetition, Skriftlighed
Den følgende øvelse brugte jeg til eksamensrepetition, hvor der skulle repeteres mange tekster og temaer, men man kan sagtens bruge øvelsen i andre repetitionssammenhænge, når eksamen ikke lige står for døren.
Jeg printede A4-ark ud, hvor der på hvert papir stod et tema og titlen på en (kerne)tekst inden for det tema. Jeg havde omtrent halvt så mange ark (titler på tekster), som der var elever i klassen. Disse ark blev fordelt rundt om i klassen som stationer.
Eleverne blev sat sammen i par, og hvert par blev sendt hen til en station. Her fik parret nu to minutter til at skrive stikord ned til den tekst (og det tema), de sad med. Hvis de virkelig ingenting kunne huske om teksten, hjalp jeg dem en smule på vej. Efter to minutter rykkede parret videre til næste tekst, hvor andre nu allerede havde skrevet lidt stikord, og disse stikord skulle så suppleres eller uddybes.
Da parrene havde besøgt alle stationer, blev de sendt tilbage til deres udgangs-station. Her skulle de nu skrive en kort opsamling af teksten og dens sammenhæng med temaet ud fra de stikord, som resten af parrene havde skrevet. Altså, en minianalyse af teksten som kernetekst i temaet.
Alle disse små tekster fra parrene blev delt med resten af klassen, så hele klassen havde en oversigt over det centrale indhold og relevansen af disse kernetekster.
af Eva Pors | aug 30, 2021 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Vi har efterhånden haft mobile whiteboards på Midtfyns Gymnasium i mere end fem år, og jeg bruger dem hyppigt i tekstarbejdet – både i dansk og engelsk. Den hyppigste måde, jeg bruger dem på, afviger ikke synderligt fra første gang, jeg skrev om dem her, men der er alligevel kommet et par detaljer til, som jeg synes fungerer godt.
Hjemmefra har eleverne hver især forberedt sig på en novelle (eller en anden skønlitterær tekst).
På klassen skriver læreren centrale analyse-elementer op på tavlen: Fx navnene på hovedpersonerne, miljø, komposition, fortæller, symboler, tema…
Eleverne får nu 10 minutter til individuelt at skrive noter og betragtninger ned til alle disse punkter.
De deles nu ind i grupper á 4-6 elever (afhængig af hvor mange whiteboards der er til rådighed, og hvor mange elever der er i klassen). I hver gruppe udnævnes en sekretær, som er ansvarlig for at styre diskussionen og skrive pointer op på whiteboardet. På whiteboardet starter sekretæren med at skrive de punkter op, som læreren skrev op inde på klassens tavle.
I gruppen skiftes eleverne nu med at komme med betragtninger og pointer, som sekretæren skriver op, og de systematiserer deres input, fx ved at lave pile på whiteboardet mellem pointerne.
Efter omtrent 30 minutter kaldes alle elever, undtagen sekretærerne, tilbage i klassen. Her afholdes en klassediskussion, hvor eleverne bidrager med pointer fra deres gruppearbejde.
Samtidig med denne klassediskussion sidder sekretærerne stadig ved deres whiteboards og skriver en opsamling af den diskussion, de netop har haft om teksten i gruppen. En slags mini-analyse, om man vil. Denne lille tekst sendes til læreren, som deler den med resten af klassen efterfølgende. Sekretærerne er altså ikke med i klassediskussionen, men skriver som sagt mini-analyser ud fra gruppearbejdet.
Øvelsen fungerer rigtig fint, hvad enten alle elever arbejder med den samme tekst, eller klassen måske arbejder med en novellesamling som værk, hvor eleverne måske nok alle har læst alle teksterne, men har fået til opgave at læse forskellige fokustekster ekstra grundigt.
af Eva Pors | jan 20, 2021 | Diskussion, Forløbsplaner, Læs en tekst
Her kommer et forslag til et engelskmodul som kan tematisere Joe Bidens indsættelse. Det er ikke megakreativt, ej heller rigtig tilpasset virtuel undervisning, men det kan måske være en hjælp, hvis man gerne vil undervise i indsættelsen, allerede inden ugen er omme, uden meget tid til forberedelse.
Hvis eleverne ikke allerede har set talen, kan man jo passende starte med at spille Biden Bingo. Giv eleverne disse ord, og bed eleverne vælge 10 blå og 5 røde. De blå giver 1 point hver, de røde giver 2. Vis så eleverne talen, mens de følger med på deres selvvalgte bingoplader, og se så hvem der får flest point.
Del herefter eleverne i to: Halvdelen skal være retorik-forskere og lede efter sproglige virkemidler i talen. Den anden halvdel skal være politikere og lytte/læse efter politiske budskaber. Talen findes her på skrift. Og her på video. Når eleverne har undersøgt deres område, sættes de i matrix-par, hvor de sammenligner, hvilke politiske budskaber udtrykkes hvordan, og de diskuterer hvorfor.
Der samles op på klassen, hvor hvert par præsenterer et politisk tema og et virkemiddel, der bruges til at udtrykke dette tema, og parret forklarer også, hvad de mener effekten af dette virkemiddel er.
Lyt herefter til Amanda Gorman recitere sit digt “The Hill We Climb”. Spørg eleverne, om de kan lide det. Hvis ja, hvad kan de lide ved det? Hvis nej, hvad tiltaler dem ikke? Er der særlige ord, fraser og/eller virkemidler, der fanger deres opmærksomhed. Hvad mener de umiddelbart digtet handler om?
Herefter kan eleverne i grupper diskutere følgende spørgsmål i grupper. Her skal de nok starte med at lytte til digtet en gang til:
- The poem is called ”The Hill We Climb”. How can this title be interpreted?
- Amanda Gorman has said herself about the poem that she hoped it would “speak to the moment” and “do this time justice” (fra BBC). Does the poem succeed in this? If so, how? If not, why not?
- What similarities and differences in style, tone and themes do you see between Amanda Gorman’s poem and Joe Biden’s inauguration speech?
Der samles op på klassen, og eleverne kan slutteligt se og diskutere disse to billeder og citatet fra Amanda Gormans ”The Hill We Climb”:
Norman Rockwell, ”The Problem We All Live With” (1964)
Kamela Harris Ruby Bridges meme
Angela Gorman from “The Hill We Climb”: “… a nation that isn’t broken, but simply unfinished, we the successors of a country and a time where a skinny black girl descended from slaves and raised by a single mother can dream of becoming president, only to find herself reciting for one.”
Nå, men New York Times var hurtigere, end jeg var, og deres forslag til en time om Amanda Gorman kan ses her.
af Eva Pors | jan 19, 2021 | Læs en tekst, Skriftlighed
På hjemmesiden poesiplakater.dk skriver producenterne følgende om deres produkt:
FORSKØN DIN VERDEN! FORLÆNG DIT LIV! LÆS POESI!
Dansk litteratur bugner af digte, der hungrer efter at blive læst, sanset, elsket. Poesiplakater er poesi til folket — i stort format og smukt design.
Poesiplakater er godt for øjet og sundt for sjælen, og hver måned kommer nye digte, nye digtere og nye unikke plakater til på Poesiplakater.dk.
Jeg er vild med poesiplakaterne, og jeg er taknemmelig for, at vi har omkring 15-20 plakater hængende rundt om på skolen (når vi ellers har lov til at komme på skolen), og nu har jeg endelig fundet ud af at inddrage disse kunstværker i undervisningen også. Jeg brugte dem først som introduktion til lyrik-læsning: Eleverne blev sendt rundt på skolen for at finde et digt/en plakat, som talte til dem – enten fordi de hadede eller elskede det. De tog billeder af plakaterne og lagde disse ind i klassens Team, hvorefter vi talte om, hvilke de havde valgt og hvorfor. Hvorfor synes du Jørgen Leths Jeg er dygtig er ”skørt”? Hvorfor er den grafiske fremstilling af Strunges Kaos og explosion ”interessant”? Og dette blev så udgangspunktet for, hvordan vi kan tale om digte med mere faglige, analytiske termer. Er man ikke så heldig at have poesiplakater hængende på sin skole (eller kan man bare ikke komme i skole på grund af nedlukning), kan man jo bede eleverne vindueskigge efter plakater inde på hjemmesiden i stedet.
Selve kigget på poesiplakater var egentlig optakt til et Klaus Rifbjerg-forløb, jeg kører, og her starter vi med at se på et par Konfrontations-digte og et par Amager-digte, som vi også sammenligner i udtryk og tematik. Da vi havde brugt to moduler på dette og på at opstille nogle ’Rifbjerg-regler’, skulle eleverne nu selv i gang med at skrive digte. De fik hver en seddel med et rum, en hverdagsgenstand og et litterært virkemiddel af mig. Og så måtte de vælge, om de ville skrive et Konfrontationsdigt eller et Amagerdigt. De fik ca. 45 minutter på klassen, og var man ikke færdig, var det lektie til den efterfølgende time. Eleverne brugte nu det efterfølgende modul på at skabe deres egne poesi-plakater. På www.canva.com er det gratis (man skal dog logge ind med Google eller Facebook) og nemt at skabe smukke grafiske fremstillinger til plakater.
Plakaterne downloades til PDF, og jeg får dem printet til eleverne. Det var også deres julegave fra mig i 2020 – deres plakat i ramme – og de nåede lige at få den, inden vi alle blev sendt hjem (så ingen roman-gevinster i år…).
af Eva Pors | jan 3, 2021 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Så er vi tilbage ved den virtuelle undervisning fra i morgen. Hvis man mangler inspiration til, hvad man skal lave, kan man læse, hvad Morten fra Inkshed laver med sine engelskelever i morgen her. Det er en ready-to-teach-øvelse til levels of formality, og jeg er vild med den.
Hvis man har lyst til at slippe eleverne løs i virtuelle escape rooms, kan jeg også anbefale dette. Du må gerne give dine engelskelever linket til mit grammatikrum her (bare kopier linket). Løsninger til rummet med engelsk grammatik kan du hente under materialer eller her.
Men man kan også sagtens lave noget, der ligner et escape room, med litteratur og litterær analyse. Jeg laver escape rooms i OneNote, hvor jeg opretter en ny notesbog til det nye escape room. Herfra er det nemlig relativt nemt at dele linket til notesbogen med både elever og kolleger. Men alt det tekniske kan du læse om hos Sidsel fra Sportmat.dk.
I stedet vil jeg gerne vise et eksempel på, hvordan man kan lægge mere analytiske opgaver ind i et escape room. Jeg har skamløst kopieret en del og ladet mig inspirere kraftigt af andre spørgsmål og opgaver fra Martin Jørgensen, som har lagt en issuu med opgaver op. Jeg kender ikke Martin Jørgensen – og har heller ikke prøvet voldsomt på at finde og kontakte ham, inden jeg postede dette indlæg – så hvis du læser med, Martin Jørgensen, og er virkelig træt af, at jeg har brugt dine opgaver på denne måde, så skriv endelig, og så piller jeg det ned igen.
Escape room’et findes her. Og koderne til de enkelte sider findes her. Men læs lige resten af indlægget, som beskriver, hvordan det fungerer.
På introduktionssiden finder eleverne en stribe ret konkrete spørgsmål, og det angives, hvilke bogstaver og tal fra disse svar indgår i koden til den første gåde.
Herefter finder eleverne mere analytiske spørgsmål under de følgende sider, og hver gang de har et godt svar, kontakter de læreren med dette. Da jeg afprøvede det i det fysiske klasselokale, kom eleverne bare op til mig ved katederet, men i den virtuelle version, hvor jeg forestiller mig, eleverne diskuterer spørgsmålene i kanaler i Teams, kalder eleverne på mig, når de er klar til at svare, og så kommer jeg ind i deres møde. Ja, nogle gange må de vente, mens jeg får snakket færdig med andre grupper.
Når en gruppe har svaret tilfredsstillende på et mere analytisk spørgsmål, får de endnu et konkret/fakta-baseret spørgsmål af mig, som de skal finde svaret på og indtaste som koden til næste fane. Dette spørgsmål gav jeg eleverne på en lap papir i den fysiske version, mens jeg i den virtuelle version bare vil skrive spørgsmålet i gruppens kanal-samtale. Det gælder om at holde tungen lige i munden her, så man ved, hvilken gruppe er nået til hvilket spørgsmål. I den fysiske version klarede jeg dette ved, at hver gruppe havde en farve, og spørgsmålene var så printet ud i de forskellige farver. Så gul gruppe fik bare næste spørgsmål fra den gule bunke, som lå i en den rigtige rækkefølge fra start. I den virtuelle version kan jeg se i kanalen, hvilket spørgsmål jeg postede til dem sidst.
Hvis du gerne vil køre mit escape room med dine elever, kan du bare kopiere dette link til dem, og hente kode-spørgsmål og -svar her. Så er du klar. Eleverne kan bare klikke på linket og prøve at undslippe døden…
af Eva Pors | nov 26, 2020 | Diskussion, Evaluering, Læs en tekst, Mundtlighed, Repetition
Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:
- Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
- Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
- Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
- Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.
Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.
